Kommentar

Den nyliberale politik har nået sin samfundsmæssige grænse. Dens sejr bliver dens nederlag

Den økonomiske og politiske normalitet, som det svagt voksende BNP siden finanskrisen giver indtryk af, er et falsk billede af et samfund i opløsning
Boligpriserne ligger nu over niveauet før finanskrisen og går kun en vej: op. Alligevel udebliver den vækst i BNP, der skal til for at skabe et samfundsøkonomisk opsving, skriver Peter Nielsen. Arkivfoto

Boligpriserne ligger nu over niveauet før finanskrisen og går kun en vej: op. Alligevel udebliver den vækst i BNP, der skal til for at skabe et samfundsøkonomisk opsving, skriver Peter Nielsen. Arkivfoto

Martin Lehmann

20. juni 2017

De seneste tal fra Danmarks Statistik bekræfter på trods af den sproglige glasur det billede, der har tegnet sig efter finanskrisen.

Væksten i det danske bruttonationalprodukt (BNP) landede i 2016 på 0,5 procent pr. indbygger og udviklingen i første kvartal af 2017 peger mod et tilsvarende vækstniveau i år.

Det er en vækst så minimal, at den ville være svær at få øje på, hvis ikke lige det var, fordi magthaverne gør alt, hvad de kan for at forstørre den ved at pakke de forsvindende små decimaler ind svulstig retorik og forskyde fokus til de prognoser, der konsekvent viser høj vækst nu og for evigt.

Stort set samtidig med de nye væksttal kom endnu en rapport fra de såkaldte økonomiske vismænd, der med sædvanlig skråsikkerhed forudser høj vækst i BNP, så langt øjet rækker.

Før finanskrisen var der perioder, hvor de økonomiske prognoser ramte nogenlunde rigtigt eller endda lå for lavt, når de reelle tal for den årlige BNP-vækst hævede sig væsentligt over to procent.

De eklatant misvisende prognoser, der op til finanskrisens udbrud i 2008, pegede på fortsat økonomisk vækst, blev indledningen på en ny æra med konsekvent overoptimisme på vegne af BNP.

Vækst i privatøkonomien

I dag er væksten ikke forbi, men den har et nyt og faretruende udtryk. I velfærdsstaten indebar vækst i økonomien, at forbrug og investeringer steg. Derfor var BNP en rettesnor for den økonomiske vækst.

I 1980’erne begyndte der at blæse nye politiske og økonomiske vinde. Den nyliberale udvikling tog fart.

Og i modsætning til det tidligere fokus på samfundsøkonomien har den nyliberale politik især blik for individers velstand og familiers formuer. Margaret Thatcher var helt klar i mælet, da hun sagde, at der ikke eksisterer et samfund, kun individer og familier.

Den vækst, som den nyliberale politik fremmer, er altså først og fremmest vækst i virksomheders indtjening, aktiekurser og boligformuer. Denne privatøkonomiske vækst har i perioder forplantet sig til BNP, men aldrig i sådan en grad, at den tårnhøje og stabile samfundsøkonomiske vækst fra efterkrigstiden er vendt tilbage.

Det vi har set, er snarere, at væksten i BNP har fortættet sig i økonomiske opsving, der er blevet stadig kortere og svagere, indtil finanskrisen, hvorefter samfundsøkonomien er blevet ramt af permanent lavvækst.

Farvel til BNP-vækst

Det, der skabte de nyliberale opsving før finanskrisen, var perioder med eksplosiv vækst i boligpriser og aktiekurser, der så bredte sig til samfundsøkonomien via vækst i det private forbrug, hvilket trak væksten i BNP over to procent.

Det private forbrug er bindeleddet mellem privatøkonomien og samfundsøkonomien.

Vi så det senest under ’forbrugsfesten’ i 2000’erne, hvor tocifrede årlige vækstrater i aktiekurser og boligpriser resulterede i et opsving med høj BNP-vækst.

Så bristede finansboblen, aktiekurser og boligpriser styrtdykkede, og også BNP faldt med et brag. Og med ét var den økonomiske virkelighed forandret.

Den nyliberale krisepolitik har handlet om at genskabe væksten i privatøkonomien. Det er lykkedes over al forventning. Aktieformuerne er vokset med flere hundrede procent, siden bunden blev nået i 2009, og virksomhederne skovler penge ind.

Boligpriserne er også vokset kraftigt igennem flere år. De ligger nu over niveauet før finanskrisen og går kun en vej: op.

Alligevel udebliver den vækst i BNP, der skal til for at skabe et samfundsøkonomisk opsving.

Samfundsøkonomien forfalder

Den nyliberale politik har nået sin samfundsmæssige grænse. I forbindelse med finanskrisen er privatøkonomien og samfundsøkonomien blevet separeret.

På sin vis er det nyliberalismens store sejr, at samfundsøkonomien bliver undergravet, men det er samtidig dens nederlag, idet den nyliberale politik paradoksalt nok har været afhængig af vækst i netop samfundsøkonomien.

Det er i perioder med høj vækst i BNP, at den nyliberale politik har etableret sig og er blevet styrket som en ny konsensus.

Tilbage står nu det langsomme nyliberale forfald, med febril guldjagt i privatøkonomien, men uden den sammenhængskraft, som et samfundsøkonomisk opsving skaber, og inficeret af finanskrisens lange skygge, der indebærer, at tæppet under de eskalerende private formuer hvert øjeblik kan blive revet bort i en afgrundsdyb nedtur.

Den økonomiske og politiske normalitet, som det svagt voksende BNP siden finanskrisen giver indtryk af, er et falsk billede af et samfund i opløsning. Katastrofen forestår, når den næste privatøkonomiske boble brister.

Peter Nielsen er lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gustav Alexander
  • Tue Romanow
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Gustav Alexander, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu