For mange år siden levede to sigøjnere, en mand og en kvinde, i Himmerland. De var en del af et fattigt, omvandrende folk, der levede af at udføre det arbejde, ingen andre gad påtage sig. Dette indebar blandt andet at tømme latriner og at flå pelsen af selvdøde dyr. De blev også kaldt rakkere eller tatere.
En dag besluttede herredsfogeden, at nu skulle det være slut. Sigøjnerne skulle uddrives fra Himmerland, og der blev udstedt ordre fra højeste sted om at indfange eller anholde disse omstrejfere, internere dem i arbejdsfængsler og genopdrage dem.
Et nyt omstrejfende folk har de senere år vist sig i Københavns gader og stræder. Mænd, kvinder og børn, der går under navnet romaer, slår lejr i parker og lever blandt andet af at samle flasker og indløse pant.
Men nu har overborgmesteren sagt stop.
Han vil ikke have romaer i sin by, for de tigger aggressivt, camperer og opfører sig uhygiejnisk i byens grønne områder. Overborgmesterens løsning på problemet er at bede regeringen om ekstra beføjelser til politiet, så de kan drive romaerne ud af deres lejre.
Det mener jeg er en form for klapjagt, der minder om den, der fandt sted i Himmerland i 1800-tallet. Og den ser desværre ud til at lykkedes.
Folketinget har, lige inden det går på sommerferie, vedtaget at give politiet de efterspurgte beføjelser. Man spørger sig selv, om ikke landets myndigheder burde have lært at behandle en lille fattig minoritet bedre, end man gjorde i 1800-tallets Himmerland?
Romaer har slået sig ned i mange europæiske lande, for eksempel i Spanien. Her har man bedre formået at integrere dem. Det nyder vi danskere godt af, når vi tager på ferie og ser den flamencodans, som er et blandt flere bidrag fra romaerne til den spanske kultur. Skrækeksempler på dårlig integration af romaer finder man derimod i mange østeuropæiske lande.
Vi bør i København og i resten af Danmark give romaerne en fair chance for at integrere sig på lovlig vis og dermed bidrage til det danske samfund. Vi må ikke pr. automatik ty til uhyrlige undertrykkelsesmetoder fra fortiden, blot fordi overborgmesteren tilsyneladende ikke kan – eller vil – integrere en fattig hjemløs minoritet i sin by.