Kronik

Man skifter ikke køn for at være sexet

Har man skiftet køn, føler vildt fremmede sig berettigede til at spørge, hvordan ens kønsorganer ser ud, og i medierne har kendisser travlt med overvejelser om, hvorvidt vi er for ulækre til, at de vil duske os. Hvornår kommer debatten om transseksuelle ud af teenageværelset?
Det er måske nok positivt, at transpersoner på 10 år er gået fra at være en frastødende punchline i en dårlig joke til at blive diskuteret som potentielle sexobjekter – i hvert fald hvis de er lækre nok. Men det grundlæggende problem er stadig til stede: Det første, folk tænker på i forbindelse med transpersoner, er sex, skriver dagens kronikør, Caspian Bjørnholt Drumm.

Det er måske nok positivt, at transpersoner på 10 år er gået fra at være en frastødende punchline i en dårlig joke til at blive diskuteret som potentielle sexobjekter – i hvert fald hvis de er lækre nok. Men det grundlæggende problem er stadig til stede: Det første, folk tænker på i forbindelse med transpersoner, er sex, skriver dagens kronikør, Caspian Bjørnholt Drumm.

Jakob Dall

Debat
8. juni 2017

Hvordan ville du have det, hvis du var til fest, og en fremmed helt uopfordret spurgte dig, hvordan dine kønsorganer så ud?

Og ville du synes, det var fedt, hvis en række kendte diskuterede, om de ville have sex med dig, på en kanal, du var tvunget til at betale licens til? Nej, vel?

Sådan ser virkeligheden desværre ud for transpersoner i dag.

Kan I huske dengang, hvor alle i biografen grinede, når den lækre dame i filmen viste sig at være en mand, og alle i filmen kastede op?

Heldigvis er vi kommet langt siden dengang. Ikke? Samfundet har bevæget sig langt, når den amerikanske atlet Caitlyn Jenner modtager stående ovationer og tilkendegivelser fra fremmede, der synes, hun er tæskelækker, og da ikke ville sige nej til en tur i høet med hende.

Det kunne lyde som en mere åbensindet befolkning, men faktisk er problemet ikke løst. Det er bare blevet pakket ind på en anden måde.

Problemet er, at anerkendelsen hersker i kraft af seksuel tiltrækning. Det ville have været fint, hvis folk primært havde anerkendt Caitlyns transformation, fordi det er dejligt, at hun har fundet sig selv.

Men det er ikke derfor, de klapper. Der er i høj grad fokus på, hvor godt hun ser ud. Faktisk befinder vi os stadig på abestadiet, når det seksuelle er det, vi fokuserer på, når transkønnede bliver bragt på banen.

Sex på hjernen

Det er måske nok positivt, at transpersoner på 10 år er gået fra at være en frastødende punchline i en dårlig joke til at blive diskuteret som potentielle sexobjekter – i hvert fald hvis de er lækre nok. Men det grundlæggende problem er stadig til stede: Det første, folk tænker på i forbindelse med transpersoner, er sex.

Det er selvfølgelig positivt, at befolkningen ikke er helt lige så afvisende over for de individuelle transpersoner, som de var tidligere, men kan det virkelig være rigtigt, at vi stadig ikke er nået længere end hertil, hvor det udelukkende skal handle om sex?

Jeg har, ligesom Caitlyn Jenner – og alle mulige andre – skiftet køn, og det hører ikke til sjældenhederne, at folk tror, at det er i orden at spørge ind til mit sexliv og bede om meget personlige, intime detaljer.

Medierne bidrager til problemet. I DR3 serien På grænsen talte en række kendte mennesker om transkønnede, men tilrettelæggerne stillede ikke yderligere retningslinjer op for panelet.

De kendte havde derfor frit slag, og de valgte at tale om, hvorvidt de ville have sex med en transperson. De gav udtryk for, at de syntes, vi var for mærkelige, til at de kunne finde på det.

Alligevel valgte DR at sende programmet. Et program, der skubbede debatten om transkønnede tilbage til teenagestadiet, hvor man ikke kan lade være med at tænke på sex og kønsdele, når ordet trans bliver nævnt. Som medie magtede DR ikke at løfte debatten om transpersoner til et voksent niveau.

De kendte i programmet var både ignorante og ubehøvlede. Naghme Ashabi kaldte os »fucking screwed«, Dennis Knudsen tror, vi er »damer med store bryster og store tissemænd«, og Jonathan Harboe tror slet og ret ikke på, at transkønnede faktisk føler sig som det køn, de skifter til.

Blåstempler fordømmelse

Jeg vil vove at påstå, at de fleste transkønnede er ret ligeglade med, at Dennis Knudsen og Naghme Ashabi ikke har lyst til at bolle med os; for mig er følelsen i hvert fald gensidig.

Men det gør ikke udtalelserne ligegyldige. De skaber nemlig en opfattelse af, at man er i sin gode ret til at tale om os, sådan som man gør i udsendelsen.

Og det gør ondt, for det står i forvejen så grelt til, at folk, der eksempelvis er tiltrukket af mig, bliver mødt af fordømmelse, fordi jeg »jo er trans«.

Det er netop den retorik, som programmet byder på, der giver indtryk af, at det er i orden at udfritte transpersoner om deres underliv, selv om det ikke kommer dem ved.

Det står faktisk så grelt til, at nogle transkønnede føler, de har pligt til at fortælle, at de er ved at skifte/har skiftet køn, lige så snart de møder en potentiel partner, fordi alt andet ville være løgn og bedrag.

Det er et tegn på, at vi er uhensigtsmæssigt bagud som samfund, hvis man som transperson er af den opfattelse, at den information er vigtigere end ens personlighed.

Det er et problem, hvis man synes, at folk nærmest gør os en tjeneste, hvis de er villige til at se igennem fingre med vores alternative kønshistorik.

Jeg nægter at gå med på præmissen om, at jeg er mindre værd end nogen som helst andre, bare fordi jeg uheldigvis ikke blev født i den rigtige krop, og jeg ønsker, at andre i min situation skal have det ligesom mig.

Masser at diskutere

Ser vi et øjeblik bort fra det faktum, at det er plat og hensynsløst at lege hot eller not med en hel minoritetsgruppe, er der et større problem her.

Når man vælger at holde debatten om transpersoner på et pubertært niveau ved at snakke om, hvorvidt man kunne tænke sig at bolle med os, fjerner man fokus fra de problemstillinger, som fylder utrolig meget for stort set alle transpersoner.

Er det for eksempel ikke mere relevant at tale om mænd, der ikke må blive fædre til deres børn, fordi de ikke har testikler og senere bliver hevet i retten med deres kærester, fordi der ikke er opgivet en far til barnet?

Eller at tale om mennesker, der bliver godkendt til den længe ventede operation, der skal til, før de føler sig hjemme i deres krop, for så at få at vide – få dage inden de skulle have været under kniven – at deres godkendelse er trukket tilbage uden forklaring?

Eller at tale om det faktum, at regeringen i stedet for at sikre vores retsstilling spiser os af med symbollovgivning, så vi på overfladen er sikret, men i virkeligheden er stillet præcist ligeså dårligt som før?

Med andre ord: Der er masser af ting, som er langt vigtigere for os end at være tiltrækkende.

Stort set ingen af vores problemer er løst på nuværende tidspunkt, og det er vigtigt, at befolkningen bliver opmærksom på, at der er forhold, der skal ændres. Derfor er det simpelthen ubegribeligt, at Danmarks Radio vælger at bagatellisere vores problemer på den måde, de har gjort her.

Havde programmet kun handlet om sex, ville det naturligvis være begrænset, hvor meget man kunne tillade sig at brokke sig, for så kunne man bare ryste på hovedet over, at den slags skal forestille at være underholdende.

Det var imidlertid ikke tilfældet, for i programmet tog man nogle samfundsrelevante emner op, såsom værnepligt for kvinder, kropsopfattelse, og hvorvidt feministbevægelsen har brug for at blive rebrandet; altså spørgsmål, man som udenforstående kan have en saglig holdning til og diskussion om.

Men lige når det handlede om transkønnede, var det tilstrækkeligt at tale om, hvorvidt vi er sexede nok til, at man vil duske os.

Det er beklageligvis et symptom på samfundets måde at håndtere os på. Det ser flot ud på papiret, at man taler om os, og så er det åbenbart i orden, at det, der faktisk bliver sagt, enten er fuldkommen indholdsløst eller decideret respektløst. Kan vi ikke snart komme videre derfra?

Jeg tror, jeg taler på alle transkønnedes vegne, når jeg siger, at det simpelthen ikke er acceptabelt, at medierne, politikerne og folk i al almindelighed behandler os nedværdigende. Vi har været synlige i lang tid efterhånden, så nu er det ved at være på tide, at vi faktisk får den respekt, vi har krav på.

Caspian Bjørnholt Drumm studerer jura

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Jeg har ikke set den omtalte programserie fra DR 3, men den lyder plat. Problematikken med at anskue folk på det pubertære plan ses måske allertydeligst her, i forhold til og omtale af transpersoner. Men det er overhovedet ikke enestående, desværre. Objektgørelsen sker også overfor homopersoner, hvor der spørges nyfigent "hvordan gør i ?", underforstået at man åbenbart har ret til at få intime detaljer på bordet. Misforståelsen er, at sexualiteten kommer forud for mennesket.

Jacob Hasle Nielsen

Hej Caspian

Først og fremmest respekt for at du står frem og siger din mening og tillykke med at du er "nået hjem" i din rette krop.

Når det er sagt, er jeg uenig med dig på en række punkter:

Først vil jeg påpege at jeg som bøsse i høj grad har været gennem de samme spørgsmål som dig, ikke hvordan mit køn ser ud, men hvordan jeg bruger det, altså: "hvem er manden og hvem er kvinden" ? Det sker langt mindre idag end før, men det sker bestemt. Jeg valgte at ta det som en åbning til at uddanne og informere de uvidende stakler med det begrænsede udsyn. Men kunne jo bare have lukket den ned med et "hvad rager det dig?" eller "Ja jeg kunne jo spørge dig om det samme"...

Jeg tror debatten er nødt til at være pubertær før den kan blive voksen ... vi skal gennem "fuck du er for klam", "gud hader dig" og "det er bare et smart påfund du har der"/"du gør det bare for at få opmærksomhed" før debatten og dermed folks holdninger kan modnes.
Jeg mener derfor du skal se DRs program som en start, der meget godt reflekterer hvor den brede del af samfundet er. Når homo spørgsmålet stadig kommer op i Mads og Monopolet er det fordi den modne afslappede tilgangsvinkel stadig ikke har penetreret de fjerneste dele af landet (undskyld den dårlige sproglige jok). Det skal nok komme, det tar bare tid. Hvis du ser på litteratur og filmhistorien for homoseksuelle, vil du se at vi først var tabu, så freaks og mordere, så stakler der kun kunne blive ulykkelige, (Christian Kampmand som mange bøsser hylder som en helt, var selv i flere af sine bøger med til at udstille os som ulykkelige), senere blev vi "et must have" i en hver tv serie og langsomt begynder der at komme bøger og film, hvor hovedpersonen tilfældigvis er homoseksuel. I skal igennem den samme process men lad os håbe den går noget hurtigere end den gjorde for os.
Så problemet, i min optik, er ikke at DR laver og sender programmet. Problemet er hvis der kun er det. Problemet er hvis der ikke er programmer der taler til den der vil diskutere de andre og meget væsentlige emner du bringer frem i din artikel.

Den krænkende "oplysningspligt" som transkønnede oplever er i heller ikke alene om, ikke at det gør det bedre, men jeg vil bare dele med dig at jeg i Afghanistan blev udsat for at en dansk soldat mente at vores telte kammerater havde krav på at vide at jeg var homo, nå de skulle dele telt med mig ... og i bar befippelse accepterede jeg det sku...

Som ung er det din ret og pligt at være utålmodig og forlange at ting går hurtigere og at "vi gamle aber" må kommer frem i bussen, men det er nok bare ikke realistisk at det sker, endnu....

Eva Schwanenflügel, Simon Lyn, Mette Poulsen, Klaus Lundahl Engelholt og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne kommentar

DR 3 er jo en helt absurd kanal at lave for en public service station. Det viser lidt om hvor meget de har tabt sutten i deres evige kamp for flere kanaler, de ikke har indhold til, og så laver de der billige programmer med kendte der skal sige noget dumt. Det er en skandale at DR leverer den slags fordummende tv. Men uanset hvad der er af kritik mod DR kan man være sikker på Mogens Jensen forsvarer dem og deres størrelse og grundlæggende indhold. Det er mærkeligt at det er en socialdemokratisk dyd at stå last og brast ved en mastodont der totalt har fejllæst sin opgave