Læserbrev

Stresset og rig eller fattigrøv med tid til børnene

Debat
9. juni 2017

Mads-Peder Winther Søby sætter i sit læserbrev (»Vi fattigrøve kan skam godt finde ud af at prioritere«, 7. juni) en falsk modsætning op mellem at være stresset på fuld tid eller at gå ned i tid og så have ordentlig tid til familielivet med børnene.

Problemet er reelt for mange, men det falske ligger i, at prioriteringen kun gøres til den enkeltes ansvar, og den enkelte derfor står tilbage med aben.

Med sit »skær ned på arbejdet, og prioritér børnene i stedet« skriver indlægget sig også ind i en fortælling, der er med til at presse kvinderne tilbage til kødgryderne.

Det er veldokumenteret på mit arbejdsområde: Flere går ned i tid, og størstedelen er kvinder, og begrundelsen er ofte, at de ikke både kan prioritere familien og at arbejde fuld tid. Kønsroller og ulige løn betyder, at især kvinderne presses ned i tid.

Det er godt at opfordre til at tage stilling, men den progressive stillingtagen vil snarere være denne: Alle skal have ret til en arbejdsuge på 30 timer med fuld lønkompensation. Så opløses den falske modsætning. Pengene er der jo – de er bare koncentreret hos de 10 procent rigeste og placeret i skatteskjul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads-Peder Søby

Kåre Blinkenberg kommenterer i svar-læserbrevet ”Stresset og rig eller fattigrøv med tid til børnene” (d. 9. Juni), at der er en ”falsk modsætning” imellem at prioritere andre værdier end det økonomiske og efterspørgslen efter den personlige prioritering i livet om f.eks. nedsat arbejdstid. Kåre skriver i læserbrevet, at det fastholder forældede kønsroller og frasiger samfundets ansvar for det stressede liv.

Kåre har en god pointe i, at meget ansvar burde ligge på strukturerende kræfter i samfundet. Faktisk var det også min egen pointe i læserbrevet ”Vi fattigrøve kan skam godt finde ud af at prioritere” (d. 7. Juni). Jeg mener, at politikerne et langt stykke af vejen, bærer skylden for at gøre det levede liv til genstand for udelukkende økonomiske præmisser, samt at underkende bredere menneskelige værdier såsom familieliv, personlig integritet og ro i sjæl/krop.

Når så det er medgået, så ser jeg nærmere det ”falske” som en fortælling, der vil gøre værdispørgsmålene alene til sager om kønskamp og penge. Jeg er jo netop mand, og endda en mand på nedsat tid jf. ”kvinder ved kødgryderne”.
Ja; vi er et meget rigt samfund, hvor både mænd og kvinder arbejder – det kunne være spændende at diskutere 30 timers arbejdsuge for alle – det bliver dog en økonomisk diskussion.

Jeg mente det, da jeg i mit indlæg efterspørger en større menneskelig værdisætning af livet, der ikke blot handler om kroner og ører. En reel diskussion i det offentlige rum omkring, hvad vi alle går rundt og tænker er et væsentligt og ordentligt liv at leve. Lad den ”falske modsætning” være ”penge” og ”liv”, og lad os i stedet finde en forudsætning – der fortæller at livet er mangesidet og former sig forskelligt for os. Livet er ikke en konkurrence mellem kønnene, eller om at dø først af stress. Lad os diskutere ”menneskelivet” i den bredeste betydning overhovedet. Lad os starte med at skabe konsensus om den enkeltes ret til prioritering over eget liv, og lad os først derefter tale økonomi.