På NATO-topmødet i maj behandlede den amerikanske præsident, Trump, de europæiske allierede som en flok uartige skolebørn. Meldingen var klar: Europa betaler ikke nok til forsvaret.
De amerikanske skatteyderes tålmodighed med Europas slappe indsats er ved at slippe op, og præsidenten slog til lyd for et forsvarsbidrag fra medlemslandene på 3 procent af BNP. En voldsom stramning af det mål om et bidrag på 2 procent, som medlemslandene blev enige om på topmødet i Wales i 2014.
For Danmarks vedkommende vil et 3 procent-mål betyde yderligere omkring 40 milliarder kroner til forsvaret.
Dette lands reelle udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen trådte på mødet i karakter og bad den amerikanske præsident om at slå koldt vand i blodet. Løkke anerkendte, at forsvarsudgifterne skal forøges, men det er på baggrund af et stadigt mere aggressivt Rusland og stigende international terrorisme. Ikke af hensyn til de amerikanske skatteydere.
Hvorfor ikke gå et skridt videre, tage Donald Trump på ordet og acceptere en 3 procent-målsætning? Vel at mærke en målsætning, der udover forsvarsbidraget også medtager humanitære operationer, diplomati, konfliktforebyggelse og udviklingsbistand.
Det ville give politisk mening med et sådant bredere, mere omfattende mål som en del af en udenrigspolitisk strategi med sigte mod international stabilitet og sikkerhed.
En 3 procent-målsætning, der omfattede Ulandshjælpen, ville udstille, at USA svigter ansvaret for den sociale og økonomiske udvikling i mange af verdens fattigste lande. En udfordring, der også har en vigtig sikkerhedspolitisk dimension, jævnfør hvorledes manglende fremtidsudsigter for fattige mennesker i blandt andet Afrika, Mellemøsten og Latinamerika har ført til omfattende migration mod Europa og USA.
En anden nok så relevant pointe er, at vi i Europa med et uændret forsvarsbudget, men med et tættere samarbejde på forsvarsområdet – f.eks. når det gælder indkøb af militært udstyr – kunne få langt mere valuta for pengene.
En sådan mere nuanceret 3 procent-målsætning ville også være velegnet til at skabe bred politisk og folkelig opbakning. Den ville sende et signal om, at sikkerhed forudsætter både en hård og en blød indsats.
Men en ensidig forsvarsmålsætning på 2 – eller måske endda 3 procent – fremført af den mest upopulære amerikanske præsident i nyere tid, risikerer derimod at skabe splid og ballade om forsvaret i mange af de europæiske medlemslande.
