Læserbrev

Tilgivelse løser ikke folkedrab

9. juni 2017

Nu, hvor vi måske er ved at få nok af at diskutere, hvad det vil sige at ’brænde hele lortet ned’, vil jeg henlede opmærksomheden på et andet interessant udsagn fra Hella Joof.

Det handler også om at begynde forfra, men gennem tilgivelse. På vanlig humoristisk facon mener Hella Joof i et interview i Politiken (den 21. maj), at vi skal synge fællessang og kun tale, når vi har konkylien: »Så kan folk sige: »Jeg var med i en operation i Afghanistan, der døde så og så mange. Det er jeg virkelig ked af. Så tilgiver man det, og så må vi ikke tale mere om det. Det har de gjort i Rwanda. Ellers kan man ikke leve i et land, hvor halvdelen af befolkningen har slået den anden halvdel ihjel. Man har sagt: Vi må og skal lægge det bag os. Og så er der vokset hud henover folkedrabet.«

Forfatteren, skuespilleren og filminstruktøren Hella Joof er billedet på en ny tids intellektuel, skriver Rune Lykkeberg i dagens klumme.
Læs også

Det ville være fantastisk, hvis det forholdt sig så simpelt med tilgivelse efter krig og folkedrab. Hvis håndteringen af volden kunne være lige så simpel, som når børnene driller hinanden på bagsædet. Sig undskyld, tilgiv, og så lægger vi det bag os. Vi holder rigtig meget af Hella Joof i min familie. Vi morer os og lærer som regel noget af hendes programmer om hverdagens skærmydsler. Men det, hun siger om tilgivelse og folkedrab, er desværre både faktuelt misvisende og etisk problematisk.

Undskyldninger fra gerningsmændene er gerne forbeholdne og tvetydige. Tilgivelse er, hvis den overhovedet er mulig eller ønskværdig, ofte psykisk svær, etisk suspekt og en længere proces med tilbagefald og et usikkert udfald.

Hvor har Hella Joof egentlig hørt den historie om at brænde det hele ned og begynde forfra?
Læs også

Forbud eller socialt pres mod at tale mere om fortiden er ikke en løsning, men et reelt problem rundt omkring i verden. Blandt andet i Rwanda, hvor jeg i øvrigt har mødt overlevende ofre, der havde »tilgivet« alene af frygt for følgerne af at lade være. Og er der »vokset hud henover folkedrabet«?

De fysiske sår er helede – hvis ikke de var dødelige – men for de overlevende, såvel som for Rwanda som samfund, giver det næppe mening at sammenligne folkedrabet med et sår, der er helet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer