Twitterfolk
@tracy_watkins
Den amerikanske regerings popularitet er ikke stor i udlandet. ’Amerikanske medier, der rejser med udenrigsminister Rex Tillerson, er overraskede over antallet af mennesker, der giver hans bilkortege fingeren,’ tweeter journalist Tracy Watkins fra New Zealand.
@PhilipRucker
Selv taler præsident Trump om den opmærksomhed, hans svigersøn, Jared Kushner, får. ’Trump i Det Ovale Kontor: ’Jared er faktisk blevet meget mere berømt end mig – det er jeg lidt oprørt over’,’ skriver Washington Posts Philip Rucker. Åbenbart spøgte Trump.
@larsloekke
Lars Løkke Rasmussen har besøgt den franske præsident, statsministerens nye bonkammerat. ’En fornøjelse at mødes med @EmmanuelMacron,’ tweeter Løkke. ’Vigtigere end nogensinde, at EU er forenet. Vi har brug for et sikkert og stærkt Europa.’
@TheMarkTwain
Til sidst et par kloge ord fra den amerikanske forfatter og humorist Mark Twain: ’Det er ikke de dele af Bibelen, jeg ikke forstår, der bekymrer mig,’ skriver han på Twitter – eller nogen gør på hans vegne. ’Det gør derimod de dele, jeg forstår.’
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »