Kommentar

Uddannelsespolitik er centrum i den nye værdikamp

Udlændingedebatten var i mange år en unuanceret kamp mellem symbolpolitik og hård retorik på den ene side og virkelighedsfjern problembenægtelse på den anden. Noget lignende er i gang på det uddannelsespolitiske område. Her slår uddannelsessnobberne løs på de såkaldte akademikerhadere. Imens stiger behovet for radikale reformer af området
Autoteknologistuderende på Teknisk Skole. Vi skal have etableret en ny politisk position mellem mentaliteten fra 00’erne, hvor lange uddannelser skulle erstatte produktion og praktiske færdigheder, og forstenede fordomme om forbryderiske akademikere, skriver DSU's Frederik Vad Nielsen.

Autoteknologistuderende på Teknisk Skole. Vi skal have etableret en ny politisk position mellem mentaliteten fra 00’erne, hvor lange uddannelser skulle erstatte produktion og praktiske færdigheder, og forstenede fordomme om forbryderiske akademikere, skriver DSU's Frederik Vad Nielsen.

Anita Graversen

28. juni 2017

I den seneste lille måned er jeg og mange andre blevet anklaget for at hade uddannelse i almindelighed og akademiske uddannelser i særdeleshed. Også selv om det ikke har noget på sig.

Debatten udspringer af folketingsmedlem Kaare Dybvads (S) nye bog De lærdes tyranni – Hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund.

Her sætter han spørgsmålstegn ved det uddannelsesparadigme, som har hersket i mange år, og som i nogen grad resulterer i ulykkelige skæbner, personlige nederlag og virksomheder, der hæmmes af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det har fået eksempelvis Informations David Rehling til at harcelere voldsomt imod bogen (29. maj). 

Diskussionen er vigtigere end nogensinde før – også selv om en del skribenter stejler. For forestillingen om, at produktionssamfundet er dødt, og at bestemte lange uddannelser er det eneste saliggørende, har rodfæstet sig mange steder i vores samfund.

Den er en trussel. Ikke bare fordi vi om føje år kommer til at mangle industrioperatører, maskinsnedkere og andre med en faglært baggrund, men også fordi snobberi, uddannelsespres og usikkerhed om fremtiden ligger som en klam dyne over mange i min generation.

Forkerte uddannelsesvalg kan føre til ulykkelige uddannelsesforløb, som igen kan føre til en kronisk usikker tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig står vi med en masse ufaglærte unge og voksne, hvis muligheder og frihed begrænses af vores uddannelsessystem. De har ikke en reel chance for at klare sig godt på arbejdsmarkedet, selv om vi mere end nogensinde har brug for arbejdskraft.

Værdikampens epicentrum

I de kommende år bliver uddannelsespolitikken omdrejningspunkt for den vigtigste samfundsdiskussion. Globaliseringen og automatiseringen stiller helt nye krav til vores kompetencer. Samtidig ser vi, at den hidtil førte uddannelsespolitik i stigende grad har negative konsekvenser.

Derfor er vi nødt til at ændre systemet. Det kræver en helt ny værdikamp.

Der skal en særlig kynisme til for at kunne insistere på, at det er ubetinget gavnligt, at flere unge tager lange videregående uddannelser, skriver dagens kronikør.
Læs også

Tidligere har udlændingepolitikken i bred forstand været epicentrum for det, politikerne og medierne har kaldt ’værdikampen’. Gennem mange år var det en håbløst unuanceret kamp mellem symbolpolitik og hård retorik på den ene side og virkelighedsfjern problembenægtelse på den anden.

Nu har Socialdemokratiet endelig fundet den nuancerede og resultatorienterede position mellem de to poler, hvor kontrol med tilstrømningen og krav til mennesker går hånd i hånd med et fællesskab, der rækker hånden ud. Det samme skal ske på det uddannelsespolitiske område.

Vi skal have etableret en ny politisk position mellem mentaliteten fra 00’erne, hvor lange uddannelser skulle erstatte produktion og praktiske færdigheder, og forstenede fordomme om forbryderiske akademikere.

En ny balance, som vægter friheden til at få et arbejde lige så højt som friheden til at tage den uddannelse, man vil. En ny balance, som giver flere mennesker større magt over egen tilværelse, og en reel chance for at få en plads i arbejdsfællesskabet – også på længere sigt.

Nødvendige reformer

Skal det lykkes, kræver det et opgør med forestillingen om, at vi skal tage al uddannelse i begyndelsen af livet. Vi skal generelt have kortere uddannelser af højere kvalitet.

Derudover skal vi lade folkeskolens andel af de samlede uddannelsesressourcer vokse, styrke de praktiske fag og give lærerne flere værktøjer til at udvikle den åbne skole.

Arbejdserfaring og værdien af lønnet arbejde ved siden af uddannelsesforløbet skal tillægges langt større værdi i vores uddannelsessystem.

Ufaglærte voksne skal opkvalificeres på dagpenge, og løbende kompetenceudvikling skal integreres som en del af det daglige arbejde på den enkelte arbejdsplads.

Flere videregående uddannelser skal optage langt flere med faglært baggrund, og i den offentlige sektor skal lederuddannelsesindustrien beskæres kraftigt til fordel for troen på værdien af den enkelte medarbejders kompetenceløft gennem arbejdserfaring.

Der er nok at tage fat på. Og tages fat skal der. Uddannelsespolitikken bliver muligvis en af min generations vigtigste værdikampe. Der er brug for en stærk socialdemokratisk stemme, som slår til lyd for, at den enkelte og vores samfund opnår de kompetencer, der skal til for at klare sig i den revolutionerende udvikling, som allerede er i fuld gang i disse år.

Kampen står ikke mellem mennesker med forskellige uddannelsesbaggrunde. Den står mellem en kuldsejlet uddannelsesmentalitet og en virkelighed, der stiller nye krav til os. Kun ved at levere på denne dagsorden nu kan vi reelt sikre frihed og muligheder for de fleste.

Frederik Vad Nielsen er forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Frederik Vad Nielsen, folk harcellerer ikke imod øget faglighed, tværtimod. De opponerer bare imod bashing af uddannelse i al almindelighed. Hvilket du også burde :-)

Karsten Aaen

Lige hurtigt:

Hvor får Royal Copenhagen produceret sine varer? I Thailand? Hvor får Bestseller, en dansk tekstil-virksomhed produceret sine varer? I Cambodja, Eritrea, Bangladesh? Hvor får Nilfisk produceret sine støvsugere? I Kina, Vietnam, og andre lavtlønslande. Hvor er det, at JYSK nu lægger sine produktions-fabrikker? Ikke i DK, ikke i Tysland, ikke i Frankrig, men i Rumænien, Bulgarien, Ukraine.
Fordi lønnen i de lande er lavere end i f.eks. Danmark, Franrkig, Tyskland. Hvorfor får B & O produceret komponenterne til de fjernsyn, de radio og de højtalere, de samler i DK? I Kina, Thailand, Vietnam mm. og mv. Og måske også, til dels, i visse afrikanske lande som Eritrea, Botswana, Ethiopien mv.

Og ja, der er nogen (få) højteknologiske virksomheder, der har hevet produktionen hjem fra f.eks. Kina, Thailand mm. og mv. - dels fordi de har investeret i robotter, der gør, at de kan producere billigere - eller på samme niveau - som de kunne i Kina, dels fordi at den danske arbejds-styrke er velkvalificeret og formår at forene teori og praksis, og praksis og teori, netop på grund af det danske system inden for erhvervsuddannelse, især på de tekniske skoler. Hvor man veksler mellem praktik i en virksomhed og så teori på en erhvervsskole (teknisk skole).

Og lad mig så til sidst spørge om det her: Hvor er den danske tekstil-industri henne i dag? Ingen steder. I hvert fald ikke som produktion her i landet (undtagen måske som nicheproduktioner som bl.a. produktion af flag mv), for den er nemlig de sidste 30 år forsvundet til udlandet, da løn-niveauet herhjemme ganske simpelthen var for højt. Til gengæld er der en hel masse danske tøjdesignere, der markerer sig flot, både nationalt såvel som internationalt.

Og ift. Kaare Dybvad Bek's bog som nævnes så lad mig sige det her lige nu; det er helt fint, at vi uddanner håndværkere, der sætte Fru Hansens køkken op. Men der skal altså også uddannes folk, der kan tænke og reflektere over designet af det køkken, som Fru Hansen kan købe i HTH f.eks.
Og som jeg læser Kaare Dybvad Bek's bog er det en lang klagesang over, at det han kalder 'den kreative klasse' har ødelagt det danske samfund på grund x,y,z og ø,å, og å, men han overser helt, at grunden til det han kalder akademiseringen er kommet ind i f.eks. erhvervs-uddannelserne er den her:

1) I dag - og i fremtiden - vil der være langt mere viden i produktionen der var før.
2) Kreativitet og innovation bliver også nødvendigt for automekanikere, bagere, frisører, tømrere, industri-operatører, maskin-snedkere mm. og mv. Og det gør de, bl.a. fordi f.eks. industri-operatører skal lære at samarbejde med robotter, komme med gode nye forslag på basis af gammel tavs viden, så der kan opstå spændende nyt.

Og endelig til sidst vil jeg lige give jer den her at gå hjem på:
Samarbejdet mellem en dansk designer og Royal Copenhagen har ført til, at det klassiske mågestel er blevet genfortolket. Og kunderne elsker det. Flere dele af sættet er allerede udsolgt....

Dette som et godt eksempel på, hvordan en såkaldt akademiker (designer) kan arbejde sammen med en fabrik om at lave nyt design - på basis af det gamle design - altså med udgangspunkt i designet af det gamle design.

ps: gad vide om alle I, der er er mere eller mindre akademisering mm. og mv. af uddannelserne og tror, at alle akademikere er - og bliver - arbejdsløse - i lang tid er klar over det her: 700 personer
uddannes der indenfor fysioterapi hvert år; 200-250 fysioterapeuter er der brug for hvert år, hvis ikke mindre....