Læsetid 8 min.

Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro

Når man stikker ghettobeboere kontanthjælp og andre overførsler, slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til dem. Men pengene går ofte til misbrug, der fastholder mennesker i armod. Investér i stedet direkte i service, der klæder folk på til at tage ansvar for deres liv
Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.

Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.

Jakob Dall
17. juni 2017

I Information kunne man for nylig under overskriften »Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt« læse den netop afdøde ulighedsforsker Erik Jørgen Hansens syn på velfærdssamfundets håndtering af underklassen.

Han mener, at velfærdsstaten har lagt alt for meget vægt på lige muligheder og social mobilitet og alt for lidt på økonomisk omfordeling. Vejen frem er derfor ifølge Hansen at hæve overførselsindkomsterne, så de udsatte kan købe sig vej ud af ghettoen.

Jeg tog mig selv i lidt bedrøvet at mumle: »Ja, gid det var så enkelt«, da jeg læste artiklen. For i mine øjne er den løsning uholdbar. Jeg er selv opvokset i et belastet boligområde, og det har lært mig, at årsagerne til armod er mere komplicerede end som så.

Tillad mig at komme med en lidt frisk påstand: Joachim B. Olsen og resten af stakkelhaderne har ret. Det betyder ikke, at deres løsningsmodeller holder vand, men for mig at se er deres grundliggende diagnose desværre korrekt. En stor del af overførselsindkomsterne virker stik imod hensigten. De fastholder, hvor de skulle forløse; de skaber stilstand hos de mennesker, der har mest brug for at komme videre.

Bytter øl for ro

Der er meget, som går op for en, når man som jeg flytter fra ghettoen til et almindeligt middelklassekvarter. Dels hvor helt forrykte de vilkår, jeg kommer fra, er; dels hvor afskærmet resten af samfundet er fra denne elendighed; og endelig i hvor høj grad ghettoernes udfordringer netop er en funktion af det omkringliggende samfunds bestræbelser på at isolere sig fra dem.

Da jeg var barn, drev min mors daværende kæreste en hashklub i sin 1-værelseslejlighed på Stærevej. Her var jeg dagligt vidne til, hvordan halvdelen af blokken formøblede deres overførselsindkomster på et misbrug, der kun forværrede deres situation. I klubben fik jeg en ven – lad os kalde ham Johnny. På hans facebookprofil kan jeg konstatere, at et par ansigtstatoveringer har fået ham til at se lidt hårdere ud end dengang.

I dag er vores venskab løbet ud i sandet, men historierne om Johnny lever videre i mig, som en tragikomisk analogi for Stærevej og for det problem, jeg vil kalde det fungerende Danmarks bestikkelse af Underdanmark.

Under en indkøbstur blev Johnny uenig med de ansatte om prisen på en vare. Han blev så vred, ophidset og udadreagerende, at personalet til sidst tilkaldte politiet. Butikschefen, der muligvis tidligere (vores kvarter taget i betragtning) havde oplevet lignende episoder, fortalte Johnny, at han gratis måtte drikke så mange øl, han ville, hvis han til gengæld forholdt sig i ro, indtil politiet kom.

Johnny tog imod tilbuddet og begyndte at drikke øl i stedet for at forstyrre. Johnny pralede vist senere med, at han fik drukket en hel six-pack, inden politibetjentene fulgte ham ud af butikken.

Dårlig opførsel i vuggegave

Episoden illustrerer den forfejlede tilgang, det politisk korrekte Danmark har haft til de såkaldt socialt udsatte, der kommer fra de samme slags bebyggelser som Johnny og mig.

Det politiske korrekte Danmark, der i denne sammenhæng omfatter alle partier – måske undtaget Dansk Folkeparti – er i Johnnys historie repræsenteret ved butikschefen. Johnny repræsenterer den del af danskerne, der lever af overførselsindkomster, som ofte bor i ghettoer, ofte har misbrugs- og sociale problemer. Og værst af alt, som ofte har hjemmeboende børn, der vokser op i et parallelsamfund og derfor også tillærer sig sociale koder og opførsel, som for det meste kun er brugbare i netop parallelverdenen – langt fra det øvrige etablerede samfund.

Ligesom butikschefen har det politisk korrekte Danmark al magten i butikken Danmark, og ligesom butikschefen har det politisk korrekte Danmark valgt at betale Johnny og resten af Underdanmark for at forstyrre så lidt som muligt.

Læs også

Jeg er selv socialdemokrat og sympatiserer selvsagt mere med venstrefløjens menneskesyn end med vores modstanderes. Men i vores håndtering af de socialt udsatte har vi i den bedste mening ofte blot hjulpet de socialt udsatte længere væk fra det etablerede samfund, længere væk fra arbejdsmarkedet – og dermed sikret opretholdelsen af de ghettoer og de parallelsamfund, som vi ellers ønsker at bekæmpe. Værst er det at se negative mønstre gå i arv fra primært enlige mødre til deres børn. Højere overførselsindkomster vil ikke bryde disse mønstre – måske tværtimod.

Halvhjertet hjælp

For nogle år siden vedtog Københavns Kommune, at der skulle laves såkaldt 'blandede ejerformer' i mit barndomskvarter. Man ville gøre det mere attraktivt for ressourcestærke at flytte til og håbede, at de penge og den optimisme, de nye beboere bragte med sig, kunne vende den generelle udvikling i området.

Hulgårds Plads blev sat flot i stand, og nogle fine, arkitekttegnede bygninger af den slags, som man ellers skal tage til Nordhavn eller Ørestaden for at se, blev opført, klos op og ned ad de grå blokke på Stærevej. Nydeligt ser det ud, men der gik ikke ret længe, før der bogstaveligt talt blev sat pigtrådshegn op imellem det nye og det gamle Nordvest. Enhver kan gå forbi og se resultatet. Parkeringsarealerne, som ligeså vel kunne være en stor, samlet plads, er i dag fysisk adskilt. Med pigtråd. Så meget for mødet mellem høj og lav.

Sådan er virkeligheden bag alle arkitekttegningerne og de smukke ord fra kommunen. Ligesom Johnny bliver betalt for at holde sig væk fra det etablerede samfund, forsøger det etablerede samfund at holde sig på afstand fra Johnny.

Ligesom de velbjærgede i andelsboligerne selvfølgelig ikke gider dele fællesarealer og privatliv med rakket på Stærevej, gider de da heller ikke, at deres velnærede unger skal belemres med en dårlig folkeskole, der er fyldt med rakkets utilpassede afkom. Så de sender deres børn i privatskoler, hvor lærerne ikke skal bruge alle ressourcer på at løse de problemer, som børnene har med hjemmefra.

Og sådan forholder det sig med ganske mange ting i de socialt belastede områder. For et par måneder siden kunne DR dokumentere, at 15 ud af 25 områder på den såkaldte ’ghettoliste’ mangler praktiserende læger. Områder, der i mange tilfælde har indbyggertal på størrelse med små provinsbyer, og hvor folk oftere er syge og derfor også ofte er meget lidt mobile, har altså dårligere adgang til lægehjælp end f.eks. Nordsjælland, hvor folk er mere raske og har en levestandard, der minder om lægernes egen.

Kontant hjælp

Kontanthjælpen er en stopklods, og hverken marked eller stat formår at løse problemerne i de socialt belastede områder. Situationen er kritisk.

For hver gang man modtager kontanthjælp, kommer man længere væk fra arbejdsmarkedet. Ingen af mine forældre har haft et job i min barndom eller voksenliv, og meget få mennesker på Stærevej havde en dagligdag, der indbefattede arbejde. Når det samme mønster gør sig gældende på børnenes skoler, så de heller ikke der oplever det arbejdende Danmark, giver vi dem meget dårlige odds for at bryde den onde cirkel.

Hvis vi skal sætte os til modværge over for stakkelhadet, som er ligeså nedværdigende for alle involverede parter, som det er ineffektivt, er vi nødt til at have andre svar end blot at skrue på størrelsen af overførselsindkomsterne. Min barndomsblok havde brug for social-, aktivitets-, uddannelses-, mad- og arbejdshjælp, ikke kontanthjælp.

Brug børnepenge på børn

Statsligt formynderi er gennem tiden blevet mødt med eder og forbandelser, men jeg mener sådan set, at formynderi er tæt på at være det eneste rigtige svar på de problemer, vi står overfor. Hvis du ser et menneske, der er i gang med at gøre skade på sig selv og sine børn, hvad er så det mest rigtige at gøre? At lade vedkommende være i fred eller at forhindre det i at fortsætte?

Når vi taler om mennesker på overførselsindkomster, behøver der ikke engang være tale om tvang, men ganske enkelt om, at staten vælger at disponere sine midler på den måde, den mener vil være til størst gavn.

Et godt sted at begynde vil være at sikre, at børnepengene bliver brugt på børnene.

Kommunerne har i dag mulighed for at tage børnepengene fra indvandrerfamilier, der ikke sender deres børn i børnehave, så de kan lære dansk. Hvorfor skulle det være værre end alt muligt andet, som etnisk danske børn udsættes for? I mit kvarter var det almindeligt, at børnepengene gik til forældrenes misbrug. Ingen skal fortælle mig, at vi ikke kan gøre det bedre.

Hold op med at finansiere misbrug og forfærdelige valg. Pengene skal ikke bare gives til mennesker, som dem jeg i min opvækst så sidde og hænge i hashtågerne. De er bedre brugt på de institutioner, der skal løfte mennesker ud af ghettoen.

Hvis vi virkelig bekymrer os om de udsatte, skal vi tage hånd om dem og hjælpe dem til et bedre liv. Og når højrefløjen kalder det for en formynderisk indgriben i den personlige frihed, udstiller de blot forskellen på højre- og venstrefløjen og forskellen på teoretisk og reel frihed. Frihed, der bruges på at ødelægge eget og eventuelt ens afkoms liv, er lige så meget frihed som et fængsel er et hotel.

Vi ville blive et reelt mere frit samfund, hvis børnepenge blev brugt på at forbedre børns mulighed for at få ordentlige færdigheder i folkeskolen og et liv i arbejde.

Insister på det rigtige

Dette er ikke et opråb for udplyndring eller umyndiggørelse af underklassen. Det er et ærligt ønske og håb om, at samfundet i højere grad vil involvere sig aktivt i at løse de problemer, som er derude, i stedet for bare at reducere dem til en udgiftspost og et nummer hos sagsbehandleren.

Hvilken forskel kunne vi ikke gøre i alle disse menneskers liv, hvis de i stedet for sprut, cigaretter, frysemad og det der er værre, fik gode og ordentligt normerede folkeskoler, skolemad, gratis SFO, gratis institutioner, gratis sports- og fritidsaktiviteter og ordentlig lægedækning.

Der er nok at tage fat på, og der kommer ikke flere penge i statskassen. Det er på tide, at vi gør noget nyt. Vi har prøvet at ødsle og lade stå til, vi har prøvet at hade og udskamme, hvad med om vi prøver at tage ansvar? Hvad med om vi tog os sammen til at insistere på det, som vi ved er rigtigt?

Løsningen er ikke højere kontanthjælp, men mere realhjælp.

Jarl Feyling er socialdemokratisk regionsrådskandidat i Region Hovedstaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Karen Grue
    Karen Grue
  • Brugerbillede for Jens Peder Nielsen
    Jens Peder Nielsen
  • Brugerbillede for Bastian Barx
    Bastian Barx
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
    Niki Dan Berthelsen
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
Karen Grue, Jens Peder Nielsen, Bastian Barx, Mette Poulsen, Hans Aagaard, Niki Dan Berthelsen og Morten Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"...jeg mener sådan set, at formynderi er tæt på at være det eneste rigtige svar på de problemer, vi står overfor..."

Dette er klassisk socialdemokratisme, når den er værst og en af hovedårsagerne til at jeg aldrig har og aldrig vil komme komme til at stemme på en socialdemokrat. Betonsocialisme af værste skuffe. Som om du, Jarl Feyling, har noget som helst begreb om , hvad der er bedst for mig.

Mads Berg, John Liebach, Britta Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Torben Skov, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Jakob Trägårdh, Sup Aya Laya, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Rikke Noack Skivild, Søren Roepstorff, Søren Andersen, Søren Ferling, Tue Romanow, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Anne Eriksen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ebbe Overbye
Ebbe Overbye

Sjældent har jeg mødt et så fordomsfuldt og enøjet syn på kontanthjælpsmodtagere. Hashrygende, fordrukne sutter allesammen åbenbart. Gud Fader bevare os!

Mads Berg, Carsten Svendsen, Charlotte Svensgaard, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Henrik Larsen, Torben Skov, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Sup Aya Laya, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Rikke Noack Skivild, Søren Roepstorff, Søren Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Søren Ferling, Tue Romanow, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Jørgen Larsen, Anne Eriksen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Man hører ligesom ekkoet af Karina Pedersen og hendes berygtede bog "Helt ude i hampen"..
Selvom dette første 'opråb' kom fra en manieret liberalist, har man svært ved at skelne mellem det, og det herværende fra en socialdemokratisk kandidat.
Groft generaliserende og nedsættende argumenteres der for, at 'undermenneskene' sættes under statslig administration - for deres eget bedste, natürlich - arbeit macht frei, oder was?
Det er en syg tankegang, der nærmer sig det facistoide. Alle kontanthjælpsmodtagere er ikke misbrugende dopehoveder. 75 % er syge og/eller handicappede, og har været parkeret på kontanthjælp i årevis, istedet for at få førtidspension eller fleksjob. Eller blive hjulpet med deres sygdomme/handicap. At der ikke følges op på disse menneskers liv på en fornuftig og meningsfuld måde, hvor de selv indrages og får medbestemmelse, er en kæmpe del af problemet. Folk uden for arbejdsmarkedet er idag jaget vildt, mistænkeliggjorte, umyndige og retsløse. Og det vil kun blive forværret med dette stupide forslag. Jeg håber aldrig denne kandidat vælges til noget af betydning!

Mads Berg, John Liebach, Carsten Svendsen, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Per Jongberg, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Henrik Larsen, Torben Skov, Peter Wulff, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Rikke Noack Skivild, Søren Andersen, Lars Steffensen, Tue Romanow, Henrik Wagner, Heidi Larsen, Ole Christiansen, Jørgen Larsen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Niels Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, David Zennaro, Randi Overgård og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Aggeboe
Vibeke Aggeboe

Ordet formynderi skærer i øjnene.
Jeg mener heller ikke, at vores samfund kan være hverken det nuværende kontanthjælpsloft eller den nedværdigende behandling af syge og handikappede bekendt.
Men jeg læser i artiklen også et oprigtigt ønske om, at vi tager ansvar for hinanden, et ønske om et inkluderende fællesskab i stedet for et "os og dem". Jævnfør overskriften.
Hvis nogen trænger til lidt formynderi eller dannelse er det måske alle dem/os, der føler sig ansvarsfri og tænker, at andres ulykke ikke har noget med dem/os at gøre?
Mere fællesskabsånd, tak.

Mads Berg, Britta Hansen, kjeld jensen, Rikke Noack Skivild, Annika Hermansen, Dorte Sørensen, Heidi Larsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen
Anna Sørensen

Medborgerskab, ejerskab til sit eget liv, med-inddragelse (se fx lige nu Skive Kommune), og ikke mindst RESPEKT for det enkelte menneske.
Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden og vi har alle brug for det, ind i mellem. Først som børn, senere under uddannelse, så kommer vi alle ud for ting som sygdom, ulykker, fyringer, skilsmisse, flytning, ledighed og til sidst alderdommen. Det er en fejl at tro at 'nogen svage' skal have hjælp 'nogen stærke'. Vi har brug for os. ;o) Derfor har vi også 'staten' (den offentlige forvaltning), hvor vi har ansat folk til at tage sig af hjælpen/støtten/diverse institutioner (politi, fødevarekontrol, etc.) / inspirationen+folkeoplysningen (fx biblioteker)/alt det vi gerne fælles vil støtte hinandenmed, herunder vore fælles love (folketing, byråd, etc.etc.), osv osv osv.

At arbejde er ikke en pligt, det er en rettighed. Alle skal have mulighed for at yde til fællesskabet på en meningsfuld måde, og det ved den enkelte bedst. Selvfølgelig meget gerne i samarbejde med andre.

Kontanthjælpen er ikke for høj, det kan absolut betale sig at arbejde. Når man skal klare sig for så små beløb, kan bare 500 kr mere om måneden betyde nærmest alt!!!

Derimod er der en lang række jobs, som ingen regner og som er underbetalte!! I stedet for skulle alle nødvendige 'skodjobs' jo være højt betalte! Som kompensation for det dårlige job. ;o)

Hele fejlen ved vores sociale systemer igennem mange år er at nogen har glemt at inddrage dem, der ved bedst, dem det drejer sig om. Og vores indstilling til 'de svage' (ingen er altså født svage og ingen er kun ressource-svag!!!) har i mange år været forkert. 'Vi' skulle hjælpe 'dem', mens vi højt og flot glemte at alle mennesker er unikke, at alle har noget helt specielt at byde på, at det stærkeste fællesskab består af alle individer, der får lov til at yde deres bedste.

Mads Berg, John Liebach, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Flemming Berger, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Noack Skivild, Vibeke Aggeboe, Dorte Sørensen, Heidi Larsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Man regulerer ikke noget ud fra størrelsen af kontanthjælpen, men ud fra det menneskesyn, der har overtaget den manglende indsigt i menneskers liv. Man motiverer ingen ved stadige reguleringer og krav om "den rigtige levemåde" for mindrebemidlede.

De fleste husker barndom og opvækst bedre end nuet, det er vist også tilfældet her. Det er altid muligt at finde egnede forbilleder for "forkert adfærd".
De verbale tæsk gør de nuværende politiske enøjede kræfter sig fortjent til. Stadige nedskæringer, bortskaffelser og "effektiviseringer" af resterne af "velfærden" til "underdanmark" giver dog ikke udslag i højlydte protester, for alle ser sig hellere anbragt på den gren, der sidder højere.

Hvordan fællesskab og loyalitet skal forplante sig i samfundet til fælles glæde, er ikke lige for - med den centralisering og magtbærme, der udfolder sig i øjeblikket.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Per Jongberg, Rikke Noack Skivild, Vibeke Aggeboe, Dorte Sørensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

Jarl Feyling: "Tillad mig at komme med en lidt frisk påstand: Joachim B. Olsen og resten af stakkelhaderne har ret. Det betyder ikke, at deres løsningsmodeller holder vand, men for mig at se er deres grundliggende diagnose desværre korrekt. En stor del af overførselsindkomsterne virker stik imod hensigten. De fastholder, hvor de skulle forløse; de skaber stilstand hos de mennesker, der har mest brug for at komme videre."

Påstanden er atlså at den smule hjælp der gives er skadelig og bør erstattes af noget andet. Det ville måske være mere ærligt hvis det blev kaldt et gæt og ikke en påstand. Det er nemlig ikke noget der underbygger "påstanden" og der er meget der tyder på at JBO mest mener den slags fordi det passer godt til rollen som provokatør. De oprindelige tanker omkring socialhjælp var i det mindste motiveret af gode hensigter, hvilket næppe er tilfældet med JBOs udmeldinger.

Man kan også sige, at hvis man virkelig var intereseret i at hjælpe marginaliserede borgere tilbage på arbejdsmarkedet, så ville der være gode muligheder for at gøre mange ting langt bedre. Og en stor del kunne gøres helt uden at fratage nogen borgere rettigheder eller penge. Så hvorfor er budskabet en ikke stak forslag af den slags?

Men måske er det vigtigere ikke at påvirke arbejdsmarkedet negativt. Og med "negativt" mener vi selvfølgelig, at der ikke bør skabes en situation, hvor færre mennesker er desperate for at beholde ders job eller få ét. Det er derfor afgørende vigtigt at tilværelsen udenfor arbejdsmarkedet er væsentligt værre end selv de værste skodjobs. Og derfor vil liberale altid vælge omsorg for samfundets svageste fra og prioritere virksomehders og erhvervslivets behov over social indsat uanset hvor flinke og charmerende man ellers er. Men man kan selvfølgelig undre sig over hvad socialdemokratiet vil på den galaj. Er partiet stadig en smule for vidtfavnende?

Mads Berg, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Pia Nicolaisen, Niels Nielsen, kjeld jensen, David Joelsen, Jørgen Larsen, Henrik Larsen, Carsten Mortensen, David Zennaro, Rikke Noack Skivild, Niki Dan Berthelsen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det handler hele tiden om, at nogen vil have nogle andre til at gøre noget bestemt - og mener sig især berettiget til det, når man giver de andre penge at leve for. Det er den måde, den borgerlige kolonialisme i mange år har forsøgt at arbejde på: at man skal gøre sig fortjent.
Vi andre ved, at fortjenstfuldheden kommer med mulighederne: når det f.eks. er en skole, der har som opgave at sikre børnene lærdom, ikke at underlægge børnene en norm, så kommer vi videre. Men dernæst er velfærdssamfundet altså først og fremmest et fast sikkerhedsnet, der hindrer den enkelte, uanset situation, i at gå fuldkommen til bunds. Når der er nogen, der gør det, er mulighederne ikke tydelige eller tilgængelige nok, samfundet er ikke lydhørt nok.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Annika Hermansen, Ebbe Overbye og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lars Steffensen, du har i den grad fat i den lange ende, og Mogens Lykketoft har jo ikke få gange udtalt sig i den retning indenfor de seneste år: der er job, der er så dårlige og så dårligt betalt, at vi slet ikke vil acceptere dem!
Desværre er det gået lidt i stå - i min barndom i 70erne var der rigtig meget fokus på arbejdsmiljø og faren for at blive lemlæstet. Jeg har indtryk af, at de færreste job er blevet gjort mere sikre siden, hvad man dog ellers burde have kunnet forlange! Er der grund til, at mennesker stadig slides ned af hårdt, fysisk eller ensidigt gentaget arbejde? Objektivt set nej, hvis man prioriterede det.
Vi har brug for et helt andet arbejdsmarked, der sætter produktionen over indtjeningen - og som prioriterer produktion, som rent faktisk er efterspurgt og gavnlig, uden at man er nødt til at ofre formuer på reklame for den.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

Som minumum kunne man begynde at forstå arbejdsmarkedet som et marked. Så ville be blive tydeligt for enhver at det er lykkedes at holde efterspørgslen efter arbejdskraft tilstrækkeligt lav til at sikre at reallønnen ikke er gået op i 30 år. Det er sket ved at hente arbejdskraft ind udefra, flytte produktion ud af landet og automatisere arbejdsfunktioner. Alt sammen sådan at arbejdsmarkedet altid er købers marked. De få gange det ikke er lykkedes, har regerengen grebet ind med henvisning til "overophedning" af økonomien. Så hvis man venter på at sitautionen skal blive anderledes, så skal man nok ikke holde vejret mens man venter.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, kjeld jensen, David Joelsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Ved at mindske værdien af at "have et arbejde", altså det stik modsatte af at det foreliggende, ud fra det økonomiske aspekt, vil der træde andre værdier frem - så som meningen og værdierne ved selve det valgte fag. Dertil uddannelse.
På den måde vil menneskers personlige og selvvalgte værdier få mere plads end erhvervenes indtjening og produktion, som alt drejer sig om nu.

Udelukkende at fokusere på "hvad der betaler sig" i kr. og øre mister samfundet sin humane side...

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Vibeke Aggeboe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

Hvis man ville gøre noget for den omtalte gruppe, så skal man have fat i nakken på kommunerne. De spiller en selvvalgt negativ eller ligefrem kontrær rolle i disse mennesker liv - de ses ofte som modstandere, der skal styres og pacificeres gennem magtanvendelse.
At være overgivet til en kommune, der ingen konstruktive tanker kan tænke, er voldsomt nedbrydende for menneskers evne til selv at agere konstruktivt.

Jeg ser indlægget som en del af socialdemokratiets internationalisme, der tilsiger tilhængerne at nu skal også i-landene stratificeres i globalismens harmonisering af landene.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, curt jensen, Rikke Noack Skivild og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Hvordan var det nu lige, at overførsler af flere penge fra offentlig til privat administration blev en socialistisk sag ? Der er en mening med det på sigt tror jeg, så kke nogen umiddelbar kritik deraf hverken herfra.
OK -- nok så af anden årsag - sand jubel fra Joakim B. Olsen og det er irriterende at høre på... .
Alt det er der - også - en PhD i for den evt. trængende ja selv tak....

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Nu er den sidste tids regeringer hverken kærlige eller entydige i deres handlinger.
Det skal heller ikke glemmes, at kommunerne også har fået tæsk, vi glemmer det fordi de er udøvere af politikken. Men tit bliver de bedt om at "tilpasse" sig lidt rigelig og så går presset videre, til borgerne, der virkelig får kærligheden at føle (de får ovenikøbet "bonus" for færre på sygedagpenge - grelt.)

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Per Jongberg, Steffen Gliese, curt jensen, Niki Dan Berthelsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Så starter socialdemokraternes næste angrebsbølge på underdanmark til deres eget bedste. Med mere bureaukrati og kontrol, men det virker absurd, at Jar Feyling forsøger at pakke det ind som nytænkning. Det berøres ikke, at modtagerne af de laveste ydelser er forpligtede til at udvikle deres arbejdsevne og tage imod tilbud eller at store grupper i det system er alvorligt syge og slet ikke arbejdsmarkedsparate. Det på trods var halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne iflg Rockoolfondens rapport i arbejde eller uddannelse inden for et år, og blandt de langvarige modtagere, som udgjorde en trediedel af modtagerne, var flertallet ældre og folk med svære somatiske og psykiske sygdomme, altså folk som politikerne med deres yndlingsudtryk har parkeret på lavest mulige overførselsindkomster. Men nu er der så håb for disse. Når lægerne har opgivet, kan systemet helbrede restgruppen med yderligere kontrol og administration, mens de holdes bag hegnet i særlige boligområder med store koncentrationer af menneskelige problemer, hvilket i sig selv åbenbart ikke har nogen negativ synergieffekt. Det er ikke årtiers fejlslagen socialdemokratisk boligpolitik, der kan være noget galt med, og når  Jarl Feyling nævner problemet med lægemangelen, har han mærkeligt nok ingen ideer, der kan rette op på det dybest set politisk bestemte forhold. Man bør her undlade at kopiere hans eksempel og begive sig ud i gætterier om hvad han kan have drukket eller røget for meget af. 

Søren Ferling, Mads Berg, John Liebach, Carsten Svendsen, Per Langholz, Eva Schwanenflügel, Pia Nicolaisen, Niels Nielsen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Lars Steffensen, Flemming Berger, Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Torben Skov, curt jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Tomsen
Dennis Tomsen

Udemærket debatindlæg, men desværre når forfatteren frem til følgende konklusion "Løsningen er ikke højere kontanthjælp, men mere realhjælp" uden rigtigt at forklarer hvorfor samme eller mindre kontanthjælp ikke hjælper modsat mange gode anekdotiske eksempler på at mere realhjælp ville være gavnligt. Burde konklusionen derfor ikke være "Løsningen er højere kontanthjælp OG mere realhjælp? Velfærd er altså ikke en forsimpelt nulsumskonstruktion (!)

Søren Ferling, John Liebach, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, curt jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Sludder.

"Der er meget, som går op for en, når man som jeg flytter fra ghettoen til et almindeligt middelklassekvarter."

Det er muligt, men de fleste på overførselsindkomster bor ikke i ghettoer. Mange af dem bor i blandede områder, hvor de, der kaldes underklassen, og de, der kaldes middelklassen, er blandet.

Det er ikke engang det første problem med denne artikel. Roen er ikke opnået med bestikkelse af de, der kaldes underklassen. Den er opnået med bestikkelse af dem, der til tider kaldes den kreative klasse, og etablering af en slags mur mellem politikere og befolkning. På mere jævnt dansk er roen etableret ved, at pressen ikke alene er koncentreret i indre København, men også sidder tungt på kommunikationen mellem Christiansborg og befolkningen. Den lovgivende og udøvende magt forholder sig ganske enkelt kun til det, pressen præsenterer dem for, og modsat formidler pressen fortrinsvis det, der interesserer Folketingets partier.

"Her var jeg dagligt vidne til, hvordan halvdelen af blokken formøblede deres overførselsindkomster på et misbrug, der kun forværrede deres situation."

Det har jeg så ikke oplevet. Selv er jeg førtidspensionist med et pænt stort alkoholforbrug, men drikker nok kun 7% af min indkomst op. De fleste andre i opgangen er vist studerende eller hører til middelklassen. Provinsbyen, jeg bor i, har også haft et område på ghettolisten, men så vidt jeg husker, var den gennemsnitlige indkomst for et par år siden lavere i en anden del af byen. Mere konkret lå ghettoen i den nordlige ende af byen, men de laveste indkomster var i midtbyen, hvor også de fleste beværtninger er.

"Episoden illustrerer den forfejlede tilgang, det politisk korrekte Danmark har haft til de såkaldt socialt udsatte, der kommer fra de samme slags bebyggelser som Johnny og mig."

Det er muligt, men det 'politisk korrekte Danmark's tilgang er langt mere forfejlet i forhold til de socialt udsatte, der bor i de områder, der kaldes Udkantsdanmark, hvor det er dér, de har råd til at bo. Faktisk er det rigtigt forvirrende, når de, der kaldes socialt udsatte, bor i områder, er forbindes med middelklassen, fordi hele tilgangen har København som udgangspunkt.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Per Jongberg, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Heidi Larsen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

skal vi tage hånd om dem og hjælpe dem til et bedre liv.

Ja fod søren, så gør det dog!

Men indtil det sker, hvad godt skal det gøre at holde de mennesker fast i fattigdom fordi ydelsen simpelthen er for lavt til at man kan føre et anstændigt liv.
Det er så trættende at høre på de latterlige argumenter om at vi gør folk en børnetjeneste ved at give dem for mange penge!
Det er ikke for mange penge der skaber problemer men for få.
Der er mange muligheder hvordan man bedst kan bryde den sociale arv og afskaffe fattigdom. At udsulte kontanthjælpen er ganske sikker ikke en af dem, lige meget hvor indsigtsfuld man er blevet igennem en hård opvækst.

J. B. Olsen banden har ikke ret og har aldrig haft det. Deres motiver er ganske uædle, ren grådighed og endda misundelse.

John Liebach, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Pia Nicolaisen, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Dårlig forretningsidé.
Jarl Feyling har nogle gode pointer – særlig den generelle, vi andre gennem flere år, under stor ståhej und viel Geschrei, har betegnet i mange forskellige sammenhænge det udsigtsløse i bare - ’at smide gode penge efter dårlige’ – den umiddelbare fordel er dog, at vi så er fri for at se på realiteterne og fællesproblemerne i den voksende underklasse, både den gammel-danske og den importerede, og det kunne betegnes som en slags mentalhygiejnisk social foranstaltning til brug i det bagvedliggende klassesamfund …

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

“Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden.”
PH.

John Liebach, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Pia Nicolaisen, Niels Nielsen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, Per Jongberg, Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen, Lars Steffensen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Folk har en vis evne til at sætte sig selv i parentes: hvorfor undslap Jarl Feyling den sociale arv? Og derudover er vi nødt til at adskille folks krav på et rimeligt livsgrundlag, hvis de ikke er eller kan beskæftiges, fra en mulig indsats. Vi kommer ingen vegne, hvis denne ikke er frivillig og tilbudt i den bedste ånd med udgangspunkt i realistiske muligheder for klientens forbedrede livskvalitet.
Sålænge alting er hægtet op på pligt og kontrol og ufrihed får man aldrig brugbare svar på, hvorfor nogle, der ville kunne arbejde, måske ikke vil: der er altid en årsag, og det er altid synd, hvis folk ikke får muligheden for positive og opbyggende erfaringer i stedet for en tilværelse, hvor man i virkeligheden blot kæmper for at få det til at løbe rundt.
Måske ville det hjælpe, hvis vi fik en skole, der havde til opgave at lære alle børn de nøvendige færdigheder og ikke i realiteten skabe et hierarki...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Heidi Larsen, Per Jongberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Endnu et ungt menneske, som med en overfladisk jeg-ved-bedre-attitude forsøger at gøre sig klog på andre menneskers liv og skæbne uden selv at have lidt den.

Søren Ferling, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Uanset Jarl Feylings underliggende formynderiske præmis - som jeg i parantes bemærket finder ubehagelig - kan man vel ikke fratage ham hans eget erfaringsgrundlag. Sandheden er jo, at der findes et ikke ubetydeligt segment af mennesker, som er intellektuelt-, socialt- og psykologisk underfrankerede - mennesker, som, uanset hvor mange penge, de modtager fra de offentlige kasser, altid vil vælge at gøre det forkerte - og nærmest insistere på at være ualmindelig dårlige forbilleder for deres børn.
Men uhh nej, den slags kan man ikke sige højt, for vi er jo alle lige - i betydningen ens, uanset at alle ved, at det er løgn.
Dermed er vi inde ved kernen af et fundamentalt ideologisk spørgsmål: Er det den altfavnende stats opgave, at 'opdrage' disse mennesker til at være velfungerende samfundsborgere - under anvendelse af al den formynderiske tvang, det kræver - eller er staten nødt til at acceptere - og respektere - individets frie valg, uanset hvor tåbeligt, destruktivt eller asocialt det måtte forekomme?
Der er ingen mennesker, der er stakler, uanset hvad staten eller alle mulige andre måtte mene. Alle mennesker forsøger at gøre deres bedste, ud fra de forudsætninger, de har.
I nogles øjne vil alt andet end en strengt disciplineret - og socialt ansvarlig - livsførelse ikke være godt nok - alene fordi vi er bundet sammen i et økonomisk fællesskab, som tilsiger, at vi alle skylder hinanden noget. Men min virkelighed er ikke din - og din er ikke min.
Velfærdsstaten er både en velsignelse og en forbandelse.

Bastian Barx, Søren Ferling, Niels Nielsen, Mette Poulsen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

René Aarestrup, velfærdsstaten er en forbandelse, velfærdssamfundet er en velsignelse. For mig, i hvert fald, er velfærdsstaten den bløde totalitarisme, som dele af Socialdemokratiet altid har dyrket, men som tabte til velfærdssamfundet i 70erne, fordi den simpelthen ikke gav mening under en massiv arbejdsløshed.
Hvad der gav mening - og endog, indrømmer jeg, langt op i tiden under Nyrup, var politikere, der faciliterede civilsamfundets virkelyst og gav folk muligheder for at komme videre med et indholdsfyldt liv, der måske bare ikke i så høj grad rettede sig imod et konventionelt arbejdsmarked.
I mine leveår er vi gået fra en underliggende kamp for at hive så meget aktivitet som muligt ud af arbejdsmarkedets ubønhørlige kommercialisme - og til at tro på, at alt, hvad der kan tjenes penge på, er at foretrække for det, der har en værdi i sig selv.
Det skifte er for mig udtryk for et samfund på alvorlig kollisionskurs! Ingen mennesker, der har fem hjerneceller, tror vel, at folk, der ikke kan få deres behov opfyldt, fordi det økonomiske system ikke giver overskud, så bare vil lade være med at fremstille mad, boliger, tøj? Nej, snarere er det, at en økonomi ikke kan sikre alle gode levevilkår, er en økonomi, der må dø.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Besnærende artikel med enkle løsninger, hvoraf nogle også er både gode og rimelige, især dem der kræver en indsats fra de mere velbjærgede i retning af at komme de trængte i møde, uden nødvendigvis for tage noget fra dem eller forringe deres muligheder.

Jeg arbejder som gårdmand i Rådmandsgade på Nørrebro. Det er mig der samler et betydeligt antal tomme lightere og gaspatroner op tidligt hver mandag morgen, når kvarterets udsatte unge har hængt ud over weekenden. Efterladenskaberne afslører hvad de unge bruger deres tid på og ja, det handler i vid udstrækning om flugt fra krævende voksenverden, hvor manus ofte tilsiger en ikke alt for lys fremtid.
Jeg har så bare svært ved at forestille mig hvordan færre penge på lommen, til at købe hash og anden eskapisme for, skulle forhindre de udsatte unge i at negle lightergas fra kiosken, osv. Snarere tvært imod, skulle jeg mene. Giv de unge råd til at købe noget ordentligt dope, så de i det mindste ikke blæser hjernen helt ud, når de morer sig. Det er sådan de gør i Hellerup og der klarer de unge sig langt bedre i skolen og i det hele taget.

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Niels Nielsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Iøvrigt. Så giv dog de mennesker et arbejde de magter til en overenskomstmæssig løn. Men alle de stillinger disse mennesker kan magte til en start er ikke tilgængelige da de er besat af helt eller delvis gratis arbejdskraft i en eller anden form for aktivering.

Eva Schwanenflügel, Pia Nicolaisen, Søren Ferling, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Dette minder mig lidt om en tidligere meget populær (blandt visse politikerer) blog skribent. Frygtelig barndom, bare en skam alle de andre i klassen husker det anderledes.
Så måske har vi bare en ny villig idiot på banen, som håber på noget opmærksomhed fra politikere der kan bruge hans historie i deres dagsorden.

Når det er sagt, så har jeg også set ting der minder om nogle af passagerne i artiklen. Og jeg er vokset op på landet. Så det jeg har set er ikke set indefra.

Vi har så travlt med videnskab og mekanik, at vi nemt glemmer, at vi nok kender naturen, men ikke nødvendigvis forstår den af den grund.
Jeg bruger mange timer på at arbejde og tjene penge. Noget af tiden på arbejde går med, at drømme om hvad jeg ville bruge tiden til, hvis den var min egen. Men de gange jeg har været arbejdsløs, melder kedsomheden sig alligevel efter et stykke tid. Drømme er ikke så nemme at opfylde. Slet ikke på stresset dagpenge.

Ham Sass Larsen sagde medlemsdemokrati var noget man gjorde, da man ikke havde noget, at bruge fritiden til. Så hvordan kan det være at vi ikke ser en masse medlemsdemokrati blandt mennesker med masser af fritid?
Eller ser vi at de eneste der er villige til at tager imod medlemsdemokrati ressourcerne er ekstremisterne?
Må de andet end spilde deres tid i vores system? Skulle de finde på at ville hjælpe andre, er det sort arbejde. Vil de gøre lidt ekstra, bliver det modregnet og bliver til mangler i stedet for ekstra. o.s.v.

Måske er vores natur i retning af "man er hvad man spiser", her udmøntet som "man er som man bliver anset".
Når politikken er, at man tager ud og møder borgerne i det fjerneste hjørne af landet, så er det jo netop for at undgå at møde! Og det er ikke ligefrem signaler der opblomstre håb og drømme blandt omtalte befolknings gruppe.
Vi mangler virkelig en leder, der ved hvad ledelse er. Det vores politikerer har gang i minder mest om Kejserens nye klæder.

Giv os alle håb og drømme, og ha mindre ondt i røven over hvad tid vi og andre bruger på vores håb og drømme.

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Niels Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

René Arestrup: "Sandheden er jo, at der findes et ikke ubetydeligt segment af mennesker, som er intellektuelt-, socialt- og psykologisk underfrankerede - mennesker, som, uanset hvor mange penge, de modtager fra de offentlige kasser, altid vil vælge at gøre det forkerte - og nærmest insistere på at være ualmindelig dårlige forbilleder for deres børn."

Det er et simpelt faktum at alle under dig i samfundets forskellige hierarkier er "underfrankerede" i en eller anden forstand. Problemer for liberal tænkning er, hvordan man kan gøre det til et selvforskyldt problem, sådan at man hjælpe mindre og samtidig gøre sig selv til en helgen over den begrænsede og utilstækkelige hjælp man bidrager med.

Dette gøres som regel ved ensidigt at fokusere på en given persons store eller små bidrag til egen ulykke. Så længe man kan fastholde dette fokus står det klart at lidelser er selvforskyldte, at hjælp og støtte er en dårlig idé og at folk der ikke er tilstrækkeligt kyniske i disse forhold er "tossegode" idioter. Derefter behøver man blot vedholdende at påstå at man har undersøgt det til bunds og fundet at dette er den eneste mulige konklusion. Hvilket er sandt for så vidt at man accepterer og fortier at ens undersøgelse var drevet af ideologi og egeninteresse, var blind for uønskede erkendelser og at resultatet kun nævnes fordi det understøtter ens konklusion, at social lidelse er selvforskyldt.

Men hvis man undersøger det med de samme metoder som man ville anvende i de tilfælde, hvor man ønsker et sandt og troværdigt svar (dvs. videnskabelige metoder), så er det ikke det man finder frem til. Typisk finder man at årsagerne til lidelse er et godt mix af at vores samfund er indrettet til at hjælpe de heldige og de ressourcestærke, og at hjælp til selvhjælp for de der har virkelige vanskeligheder er en mere krævende og ofte langstrakt process.

Men da det sande og troværdige svar ikke helt passer til liberal ideologi og den påholdenhed der motiverer den, så finder man hurtigt et par elegante dansetrin, der kan bringe én tilbage til de løse antagelser, der leverer støtte til en nedladende, opgivede og farisæisk holdning til samfundets bund.

Et eksempler på dette er den måde man elegant har gjort misbrug af stoffer og alkohol til et udtryk for moralsk "underfrankering" og dermed fraskrevet sig ethvert virkeligt ansvar for at tage del i løsningen af misbrugsproblemer. At den langsomt fremadskridende forskning tegner et helt andet billede behøver man foreløbigt ikke at forholde sig til.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek


At man naar det i Sandhed skal lykkes en at føre
et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der,
hvor han er og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning,
naar han mener at kunne hjælpe en anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere en han
- men dog ved først og
fremmest at forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen
ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt,
saa jeg i Grunden I stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.
Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse:
(Søren. Kierkegaard)

Så vidt jeg kan se, vil Jarl Feyling gerne beundres for at være ex- ghettoiseret, for at være blevet socialdemokratisk valgbar og for at vide hvordan andre mennesker bør leve deres liv.
Ydmughed skinner ikke ligefrem i øjnene og dermed - ifølge Kierkegaard og mig, sagde hunden - vil han aldrig hjælpe andre end sig selv.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Rune Rasmussen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Uden at have læst samtlige kommentarer, så jeg dog bl.a. én af Steffen Gliese, der havde 'forformuleret' mit spørgsmål ved at skrive: '... hvorfor undslap Jarl Feyling den sociale arv?'

Og ikke mindst: hvordan?

Naturligvis præger det stærkt, at være opvokset i omgivelser, hvor voksne i stor stil forholder sig uansvarlige over for dem selv, men værst: over for deres børn.

Jarl Feyling har givet udtryk for, at han opvoksede i en familie, hvor forældrene stort set aldrig har haft egen indtjening i form af et lønnet arbejde. Alle ved, at det må være meget svært at bryde den sociale arv.

Så det, der kunne være interessant at læse er, hvordan Jarl Feyling har haft held med at udvikle sig og komme videre - alle eksisterende forhindringer som et kontanthjælpssystem, (som til trods for alle de formynderiske reformer (MF) ikke er blevet helt udryddet endnu) taget i betragtning.

Fortæl mig vejen, så lytter jeg!

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Spørgsmål om ikke de fleste politikere eller in spe netop har sig selv som hovedmål. - Hvorfor ellers bruge så meget tid på verbalisering og udstilling af egen person og ideer?
De sager, man behandler er næsten altid noget "breaking" opsigtvækkende aktuelt problem, enten her eller alle andre steder?
Borgerne har man NPM og "Styrelserne" til at tage sig af.

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Misbrug findes indenfor alle befolkningsgrupper. Det er en realitet. Debatindlægget forsøger at skabe en myte, der skal få det til at ligne, at det kun findes indenfor folk på kontanthjælp. Med andre ord et absurd indlæg der forsøger at simplificere noget langt mere komplekst. Det er et ekstremt unuanceret indlæg, som jeg ikke er bleg for at kalde for en opfordring til et misbrug, der virkelig er forfærdeligt: et misbrug af andre mennesker under påskud af at "ville hjælpe dem".

Allan Stampe Kristiansen, Peter Wulff, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Henrik Wagner, Niels Nielsen, Heidi Larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Lars Bo Jensen
Tak for link. Interessant.
Og lad mig for god ordens skyld lige præcisere, at mit ærinde ikke var at pege fingre ad en bestemt befolkningsgruppe, for det ville forudsætte, at jeg - i lighed med Jarl Feyling - har svarene og ved bedre. Og så indbildsk er jeg trods alt ikke.
Jeg forsøgte såmænd blot at opridse det klassiske dilemma mellem det totalitære og det liberalistiske, her forstået som individets ukrænkelige autonomi.

Bastian Barx, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Og du har ret, Rene Arestrup, mange af os kontanthjælpsmodtagere er rent faktisk underfrankerede. Kort uddannelse, misbrugsproblemer, sygdom - alt sammen noget, der ikke hjælper på mulighederne for at finde et job. Og nu et "moderne" kontanthjælpsloft oveni, som gør, at en busbillet pludselig bliver noget, man må overveje, om man har råd til.

Da jeg var ansat i postvæsenet fandt vi mange underfrankerede breve. Men selv om de var underfrankerede, blev de bragt ud alligevel.

Det er her, Jarl Feyling går galt i byen: Ingen er tjent med, at et underfrankeret brev ikke bliver bragt ud, ikke engang postvæsenet (som i parentes bemærket tjente formuer på de gebyrer, underfrankørerne blev afkrævet som straf). Ingen er tjent med, at et underfrankeret menneske forhindres i at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere.

Det er ikke kontanthjælpen, som fastholder mennesker i en underfrankeret tilstand. Selv er jeg underfrankeret uddannelsesmæssigt, mentalt og aldersmæssigt, og ingen af delene løser sig ved at beskære min kontanthjælp eller sende mig på pipfuglekurser.

At jeg aldrig fik nosset mig sammen til at få en uddannelse er mest min egen skyld. Men at jeg har papir på, at jeg lider af en middelsvær depression, og at jeg er fyldt 61 er ikke noget, en nedsat kontanthjælp kan rette op på.

Jeg havde på et tidspunkt en kommunal mentor, som kærligt, men bestemt hjalp mig med at finde vej i den bureaukratiske jungle. Hende savner jeg tit at tale med, når det offentlige sender mig trusselsbreve. Man skulle tildele alle udsatte personer, som ønsker det, en mentor. Men det koster jo penge, så magthaverne vælger i stedet at skære i ydelserne.

Hvad langt de fleste mennesker ikke indser er, at vi har skabt et samfund, hvor vi underfrankerede ikke længere er i stand til at opfylde de høje krav, som der stilles.

Allan Stampe Kristiansen, Ib Christensen, Søren Jacobsen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Rune Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen
Pia Nicolaisen

Jarl Feyling gør sig skyldig i at "en gruppe påtvinges en enkelt og stærkt simplificeret identitet, der ser bort fra kompleksiteten i menneskers liv, den mangfoldighed, der kendetegner deres identifikationer, og de tilhørsforhold, der trækker dem i forskellige retninger på en og samme tid."

I hans øjne er omfordeling ligegyldig. Skærer man i kontanthjølpen betyder det blot færre smøger og sprut. Fattigdom eksisterer ikke osv. Ikke at kunne deltage i fødselsdage, at kunne holde jul eller ferie eksisterer ikke. Særlige love for kontanthjælpsmodtagere der stiller dem ringere end alle andre grupper i samfundet- det eksisterer ikke. Kort sagt den institutionaliserede ringagt og vold der er indbygget i systemet og kulturen - er ren fantasi.

I stedet skulle han søge en " alternativ tilgang, der går ud på at anskue ringeagt som et spørgsmål om social status. I dette perspektiv er det ikke den gruppespecifikke identitet, men individuelle gruppemedlemmers status af fuldgyldige partnere i en social interaktion, der skal anerkendes. Ringeagt er derfor ikke ensbetydende med en nedvurdering og forvrængning af gruppeidentiteten, men med social underordning eller subordination – i den forstand at et individ forhindres i at deltage i det sociale liv på lige fod med andre." "En politik, der tager sigte på at ophæve subordinationen ved at gøre det ringeagtede individ til et fuldgyldigt medlem af samfundet, til en person, som er i stand til at deltage i det sociale liv på lige fod med sine medmennesker."

At betragte anerkendelse i et statusperspektiv vil sige at undersøge, hvordan institutionaliserede mønstre for kulturel værdisættelse påvirker sociale aktørers relative position. Hvis og når sådanne mønstre konstituerer aktører som jævnbyrdige personer, der kan interagere på lige fod i samfundslivet, kan vi tale om gensidig anerkendelse og statuslighed.Når de derimod konstituerer visse aktører som underlegne, udstødte, fremmedartede eller ganske enkelt usynlige – med andre
ord som alt andet end fuldgyldige partnere i det sociale liv – har vi at gøre med ringeagt og statusmæssig subordination. I dette perspektiv er ringeagt hverken en psykisk deformation eller en isoleret, kulturel voldshandling i overført forstand, men en institutionaliseret, social
underordnings-relation. At blive ringeagtet er derfor ikke blot at være genstand for foragt, at blive set ned på eller nedvurderet via andre menneskers attituder, overbevisninger eller fremstillinger. Der er snarere tale om, at et individ nægtes status som fuldgyldig partner i den sociale interaktion på basis af institutionaliserede mønstre for kulturel værdisættelse, der stempler vedkommende som mindre værdig til respekt og agtelse end andre.
" I nogle tilfælde er ringeagten udtrykkeligt nedfældet i loven, i andre tilfælde er den institutionaliseret via politiske initiativer, administrative retningslinjer eller professionelle praksisformer. Den kan også institutionaliseres på uformel vis – via associative mønstre, hævdvundne skikke eller sociale praksisformer, der har bundfældet sig i civilsamfundet. Uanset forskellene, hvad angår formen, forbliver uretfærdighedens kerne dog den samme: I hvert enkelt tilfælde udpeger et institutionaliseret mønster for kulturel værdisættelse visse sociale aktører som mindre end fuldgyldige samfundsmedlemmer og forhindrer dem i at deltage i det sociale liv på lige fod med andre."
Dette er uddrag fra Nancy Fracer "at nytænke anerkendelsen" som kan downloades her: https://newleftreview.org/translations/danish
Der er nok at tage fat på - man kan jo starte med at luge ud i lovgivningen på alle de områder hvor kontanthjælpsmodtagere og andre uheldige borgere i dette land forskelsbehandles.

"Der er nok at tage fat på, og der kommer ikke flere penge i statskassen"
Nej det er klart med den lassi-faire politik der bliver ført overfor de bedst stillede højtagtede medlemmer af vores samfund. Hvad vi absolut ikke har brug for er flere administrative medarbejdere i statens kontrol- og straffeafdelinger. Så hvis du kunne konvertere nogle af disse til flere skolelærere, sygeplejesker, køkkenassistender og kokke i skolekøkkenerne o.s.v. så kunne det oveni købet sikkert køre rundt økonomisk uden du behøvede at skære i kontanthjælpen.

Socialdemokrater giver mig gåsehud.

Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Med hensyn til misbrug er der flere anekdoter i artiklen om hashtåger og kontanthjælp. Det er dog et andet rusmiddel, som optræder i statistikkerne, idet 10 pct af dem som parkeres på langvarig kontanthjælp har alvorlige alkoholrelaterede lidelser. Til historien hører, at 860.000 danskere er storforbrugere (140,000 afhængige), men at der er flere blandt den dårligst stillede del af befolkningen, som har et alkoholmisbrug, er ikke ensbetydende med at det er kontanthjælp, som har fået dem til at drikke, men at kontanthjælp er, hvad samfundet har tilbage at tilbyde, når det er gået galt for dem.

Typiske årsager til alkoholisme er i øvrigt let tilgængelighed, alkohol i familien, arvelige forhold og psykisk sygdom, og det er særligt værd at bemærke at overskridelser af højrisikogrænsen fordeler sig nogenlunde jævnt og uafhængigt af uddannelseslængder (ved overskridelser af Lavrisikogrænsen tegner de mellemlange og videregående uddannelser sig dog for mest drikkeri).

Nu har socialdemokratiet så haft regeringsmagten i mange omgange, og rammerne er formodentligt som de foretrækker det. Sidste gang kæmpede de dog for, at der kom mere alkohol i alkoholfrit øl, men det er ikke til at vide om der kunne være nogle sammenhænge mellem de vedvarende alkoholproblemer og den partistøtte som bla bryggeriforeningen yder til dem (Bestikkelse hvis man ellers skal bruge Jarl Feylings ordvalg), så måske er det socialdemokraterne, som skal sættes under administration til deres eget og landets bedste.

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

René Arestrup: "Sandheden er jo, at der findes et ikke ubetydeligt segment af mennesker, som er intellektuelt-, socialt- og psykologisk underfrankerede - mennesker, som, uanset hvor mange penge, de modtager fra de offentlige kasser, altid vil vælge at gøre det forkerte - og nærmest insistere på at være ualmindelig dårlige forbilleder for deres børn."
Returforsendelse, med strafporto.
( Ha, ha, ha ! - ho, ho, ho ! - hi, h,hi, hi ! - fnis !! )

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Niels Nielsen
Ja, posten skal naturligvis ud, uanset portoen.
I en eller anden forstand er vi jo alle underfrankerede (læs: mennesker) og det er da begrædeligt, at vi har skabt et system, der forudsætter, at vi alle er overfrankerede. Spild af ressourcer og spild af menneskeliv.

Anne Eriksen, Søren Jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Det eneste reelt underfrankerede er et samfund, der er ekskluderende, fordi det består af en idé om, at kun visse typer passer ind. Det er en form for kloningstanke, der kun giver mening, hvis man ikke kan se ud over sin egen livsskabelon så at sige. Det er derfor, dette samfund i høj grad trænger til, at helt nye visioner ikke bare kommer på banen men overtager og destruerer tanken om en form for arbejdslejr/et menneskeligt aktiemarked, som hærger nu. Jeg har mødt alt for mange mennesker, der har forsøgt, at diktere hvordan jeg skal leve mit liv, altid med udgangspunkt i deres eget liv, som var det LØSNINGEN på "problemet mig". Af samme grund har jeg afsluttet forbindelsen til mange, fordi jeg ikke har mødt andet end modstand forklædt, ret dårligt, som hjælp.

Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Loven skal være lige for alle, ellers kommer EU efter os. Hvis man tager kontanthjælpen fra stofmisbrugeren - for at hjælpe dem naturligvis - må man også tage lønnen fra middelklassens ludomaner, samt lægerne som udskriver for megen medicin til sig selv, og desuden politikerne og regionsrådskandidaterne som smadrer samfundet med deres nedskærings ideologi.

"Dette er ikke et opråb for udplyndring eller umyndiggørelse af underklassen". Gu er det da så, det har socialdemokraterne demonstreret i årtier, de har været med til at fjerne pengene fra den ene gruppe efter den anden i bunden af samfundet, vi orker ikke at høre på mere spin.

"Når vi taler om mennesker på overførselsindkomster, behøver der ikke engang være tale om tvang". Nej for de er jo ikke mennesker vel? Hvad f..... er det for en kuglestøder ideologi?

"Der kommer ikke flere penge i statskassen". Nej fordi S har helt bevidst været med til at smadre Skat. Store dele af staten er bevidst ophørt med at fungere efter hensigten f.eks. skattevæsenet med momsunddragelsen på små 100 mia kr, sygehuse og skadestuer, ordensmagten og retsvæsenet osv. I stedet for at fjerne pengene fra dem i bunden, burde man fjern de ekstravagante fradrag til virksomhederne, leasingbiler, rejsegodtgørelser, billige firmaboliger til direktørerne, samt forhindre skattely.

Staten skal ikke bruge milliarder hvert år på erhvervsfremmende foranstaltninger, virksomheder på kontanthjælp og med gratis/statsbetalte ansatte er rådden ideologi. 17 mia kr. om året bruges der til jobcentrene, svarende til omkring 65% af udgifterne til kontanthjælpen, det må være en del af virksomhedernes udgifter selv at skaffe arbejdskraft. En lille gruppe superrige mennesker har en absurd velstandskoncentration, det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til 250.000 mia kr, vi skal have skattely pengene tilbage. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

"Vi har prøvet at ødsle og lade stå til, vi har prøvet at hade og udskamme". Ja gu har i så, føj for h.......

"Hold op med at finansiere misbrug og forfærdelige valg.". Halvdelen af kommunerne overtræder bevidst loven, socialhjælperne får op til 100.000 kr i bonus hvis de snyder dem i nød. Lægerne får penge for at forhindre at mennesker i nød får hjælp i bl.a. revalideringssager. 15 års krig med over 2 millioner dræbt, og samarbejde med torturstaten USA.

"For hver gang man modtager kontanthjælp, kommer man længere væk fra arbejdsmarkedet". Danmark har det højeste antal arbejdende pr indbyggere, naturligvis skal misbrugeren ikke misbruges i diverse tvangslejre.

En af mine tidligere arbejdskollegaer havde fået en social nedtur, vi hjalp ham til at få en lille lejlighed, så han kunne komme op igen. Kommunen kørte på ham måned efter måned med økonomiske sanktioner, og systematisk forsinkede udbetalingen af kontanthjælp. Til sidst fik udlejeren nok og smed ham ud, han endte på gaden og boede ulovligt her og der. Til sidst endte han på et kommunalt hjem, som har et kontor der er åbent om dagen.

En dag ringede han til os for at få hjælp, da han ikke længere var i stand til at gå. Vi fik et chok da vi besøgte ham, og så at han havde tabt 17 kg pga. sult, og havde diverse følgesygdomme heraf. Vi gik ned på kontoret for at tale med dem der, og bankede i bordet i en hel time, omkring psykisk vold m.m. De sagde at de ikke var ansvarlige, det var jo regeringen som lavede lovene. Vi svarede at det var dem der var bødlerne.

Det endte med at vi tog ham hjem i 3 måneder for at give ham mad, så han kunne komme til fode igen. Derefter gik vi til kommunen for at de kunne skaffe ham et sted at bo. De fandt til sidst et sted som kostede 80 % af hvad han fik ud netto, og sagde at det var det eneste tilbud han ville få, take it or leave it. Han havde nu hverken råd til transport, el eller varme og måtte gå fra by til by for at komme til jobkontorene, ellers ville de igen køre med sanktioner, hvilket de gjorde igen og igen.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Lars Bo Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Søren Jacobsen, Heidi Larsen, Britta Hansen, Anne Eriksen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Hvis tingende sættes på spidsen har vi her en mand som kalder sig socialdemokrat og i yderste konsekvens argumenterer for goe. gammeldags arbejds anstalter, madkuponer eller suppekøkkener og tvangsfjernelse af børn til anstalter.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Jens Erik Starup, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Heidi Larsen, Britta Hansen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Henrik Wagner, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Velfærds Danmark stikker de mennesker der ikke klare sig godt i diktat og matematik "et dårligt liv" som systemet er sikker på, at folk vil gå til bunds i, det har de lavet masser af statistk på... når folk er gået til bunds og så kan man bagefter med god samvittighed påstå at det var folks egen skyld..... men en dag vågner folk op og i stedet for at vælge og leve det dårlige liv de får stukket ud, så vil de kræve at få et ordentligt liv.... og det er ikke dyrere end de dårlige liv når alle omkostninger gøres op, det er der også statistikker på....det er kun et spørgsmål om at der bliver valgt nok folk fra den aktivistiske venstrefløj.... og noget tyder på at tiden måske er inde....

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvorfor er der ikke andre, der fremhæver borgernes individuelle frihed og betingelsesløse ret - på et lavt økonomisk niveau. (Jeg har kun skimmet alle indlæggene)
Sociale forhold og den enkeltes forhold er ikke et spørgsmål om penge, men om social arv, kultur, familie, etnicitet, uddannelse............osv.
Hvis man gennem samfundets kontrol og vejledning - i bedste mening - ustandselig mindes om sin position som lavere stående, socialt belastet borger og menneske, mister man den sidste rest af selvværd. Anerkendelse er en god medicin.

Lige nu nyheden om flere i arbejde. Jamen, er det den eneste målestok for et samfund i fremgang ?
Lønarbejde er ikke den eneste gavnlige faktor for et godt samfund. Hvordan kunne samfundet overhovedet fungere for 50-60 år siden. Dengang det offentliges andel i BNP var 15% - nu er den 55 - med forholdsvis meget færre i lønarbejde.
Lige nu soler regeringen med støtterne sig i endnu en bureaukratisk reform, der skal styre og vejlede borgerne ifb med ældrelivet, som afgøres af tallet på dåbsattesten.

Hvornår stopper vanviddet. Hvornår begynder man for alvor at diskutere den virkelig revolutionerende reform - UBI-Basisindkomst.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Tanken om UBI har selvfølgelig strejfet mig i forbindelse med denne artikel. Men kun på den måde, at jeg tænkte: OK, når jeg læser denne holdning (skribentens), kan jeg bedre forstå, at S aldrig vil gå med til noget UBI...

Brugerbillede for Karen Grue

Jeg mener, det er rigtigt, at man må tænke velfærden om på ny. Den er opfundet dengang der var ægte fattige, som med nogle ekstra penge & muligheder kunne løfte sig ud af fattigdommen.
Nu om dage er der så mange misbrugsproblemer og psykiske problemer, som, hvis der blev gjort en indsats, kunne ændre mange menneskers liv. især hvis man sætter ordentligt ind overfor børn og unge.
Desværre er der ikke tilstrækkelig kompetance på nuværende tidspunkt. Men det kunne der jo komme.
der trænges et paradigmeskift

Brugerbillede for Karen Grue

Jeg mener, det er rigtigt, at man må tænke velfærden om på ny. Den er opfundet dengang der var ægte fattige, som med nogle ekstra penge & muligheder kunne løfte sig ud af fattigdommen.
Nu om dage er der så mange misbrugsproblemer og psykiske problemer, som, hvis der blev gjort en indsats, kunne ændre mange menneskers liv. især hvis man sætter ordentligt ind overfor børn og unge.
Desværre er der ikke tilstrækkelig kompetance på nuværende tidspunkt. Men det kunne der jo komme.
der trænges et paradigmeskift

Sider