Klumme

Virkeligheden er langt fra meningsmålingerne. Og medierne er langt fra virkeligheden

Der produceres meningsmålinger i læssevis forud for det franske og britiske valg. De giver medierne mulighed for at bedrive doven valgdækning, hvor journalisten nøjes med at kommentere og analysere fra sit skrivebord i stedet for at gå ud og opleve stemningen blandt vælgerne. At målingerne også er fulde af fejl, gør kun sagen værre
7. juni 2017

På tærsklen til ugens to vigtige valg i Storbritannien og Frankrig er meningsmålinger en vigtig del af mediernes valgdækning. I den intense mediekonkurrence virker hver eneste meningsmåling som en solonyhed. Hvert medie, sin måling. Ikke mindst i Storbritannien, hvor målingerne svinger meget fra avis til avis.

Sunday Mail meddelte forleden nederst på forsiden: »Chok-måling: Torys forspring reduceret til et procentpoint kun fire dage før valget«. Målingsfirmaet Survation konstaterede for avisen, at Theresa Mays konservative ville få 40 procent af stemmerne og Jeremy Corbyns Labour 39.

Avisens politiske kommentator, den konservative Dan Hodges, kaldte valget »russisk roulette« og anklagede premierminister Theresa May for at være en amatør, der ikke havde været i stand til at bremse Labours fremgang.

I andre britiske aviser har forspringet variereret fra en solid føring på ti procentpoint til en pæn føring på fire procentpoint. Det eneste, alle målinger er enige om, er, at det konservative forspring langsomt, men sikkert er blevet reduceret.

Du ved lidt, jeg ved noget, en tredje ved noget tredje. Så smider vi penge efter, hvem vi tror vinder, og i sidste ende kan vores samlede indsats forudsige, om Lars Løkke bliver statsminister, Donald Trump præsident, og om briterne beslutter sig for at forlade EU. Meningsmålingernes troværdighed er i krise, og en ny slags analyse vinder frem: spilmarkederne
Læs også

Her i Frankrig, hvor jeg befinder mig i skrivende stund, er meningsmålinger også godt stof. Landets medier har tradition for at tæppebombe borgerne med dem.

Meningsmålingerne ramte ret præcist ved præsidentvalget, men det nært forestående parlamentsvalg er sværere at forudse. Præsident Emmanuel Macrons parti, REM, er spritnyt og har derfor ingen tidligere valresultater, man kan bygge ind i computermodellerne.

Usikkerheden forøges yderligere af, at hele det hidtidige partisystem er under voldsom forandring. Men det har ikke forhindret avisen Le Monde og meningsinstituttet Ipsos Steria i at forudse, at Macrons parti, der ikke engang opstiller kandidater i alle valgkredse, vil blive det største parti med 31 procent af stemmerne. Opinionway og tre andre opinionsinstitutter forudser, at Macrons parti vil få langt mere end halvdelen af pladserne i Nationalforsamlingen.

Men erfaringerne fra en række nyligt overståede valg viser, at meningsmålingerne burde forsynes med store, røde, blinkende skilte, der advarer mod deres notoriske usikkerhed.

Tre eksempler: Dagen før folketingsvalget i 2015 viste DR/Epinions måling, at Dansk Folkeparti ville få 18,5 procent af stemmerne. DF fik 21,1 og blev landets næststørste parti.

Dagen før det amerikanske præsidentvalg i november sidste år konstaterede The New York Times, at målingerne viste, at Hillary Clinton havde 84 procents chance for at vinde, og kun en ud af mere end et dusin målinger viste, at antallet af Trump-vælgere de sidste dage før valget øgedes dramatisk.

Gang på gang rammer meningsmålinger forkert – senest ved parlamentsvalget i Storbritannien. Det er der mindst tre gode grunde til, at de vil blive ved med. Men der findes en metode, som giver bedre pejlinger: Køb aktier i et forventet valgresultat
Læs også

Ved det britiske parlamentsvalg i 2015 var der to store tabere, Labour og meningsmålingsinstitutterne, der havde spået en pæn fremgang for Labour, der tabte stort. Det lykkedes også institutterne at gætte forkert om udfaldet af Brexit-folkeafstemningen. Deres aktier faldt, og de lovede at gøre det bedre næste gang. Men meningsmålinger er altid usikre, fordi en stigende andel af vælgerne først beslutter sig, når de står i boksen på valgdagen.

Når medierne alligevel holder fast i at bruge målingerne intensivt, er det, fordi de er godt stof. De indeholder som regel en kontant nyhed – uden at vi ved, om den er rigtig. Og de kan være en kærkommen affyringsrampe for en af de kommenterende ’analyser’, der bliver flere og flere af. De bygger ikke på kendsgerninger, men på målinger, der kan vise sig at have en langt større usikkerhed end den procentsats, der i stedet for advarselstavlen er angivet med meget lille skrift nederst i tabellen.

Den eneste franske avis, der har droppet meningsmålingerne helt, er Le Parisien. Chefredaktøren Stephane Albouy forklarede beslutningen til The Guardian med ordene:

»Vi ville hellere tilbage til journalistikkens kerne, som er at gå ud i felten og være i nærheden af folk.«

Han tilføjede: »Problemet er ikke målingerne, men den måde medierne bruger dem på. Vi skal holde op med at dække valg som hestevæddeløb, men gå mere i dybden med vælgerstemninger og partiprogrammer.«

Det lyder som en god ide.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • jørgen djørup
Niels Duus Nielsen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu