Kommentar

Man er aldrig alene om at skabe sin succes

Iværksætteri gøres til essensen af det selvkørende individ, der smeder sin egen lykke. Men enhver succesfuld iværksætter ved, at store virksomheder aldrig er blevet skabt af individer, men af teams og fællesskaber. Man får aldrig succes alene, kun sammen med andre
25. juli 2017

Antallet af unge iværksættere boomer i disse år. Alene antallet af unge kvinder under 25 år, der registrerer virksomhed, er steget fra 532 i 2015 til 1.061 i 2016. Altså tæt på en fordobling.

Det har også betydet, at undertegnede og en række af mine iværksætterkolleger har fået mere taletid i medierne. Vi bliver inviteret med i radio- og tv-programmer, og regeringen har nedsat et iværksætterpanel for at sætte yderligere fokus på vores vilkår i Danmark.

Som led i denne øgede interesse for at sætte i værk følger også en klart individualiseret fortælling. Når man læser de mange forskellige bud på Danmark som iværksætterland, så er det altid individet, der er i højsædet.

Eksempelvis gentager erhvervsmanden Erik Brandt budskabet om, at man er »sin egen lykkes smed«. Den forestilling er så veletableret, at selv Alternativets Rasmus Nordqvist går med på den fortælling: »Men det vigtigste er nu engang, at vi giver en håndsrækning til alle dem, der har fantasien til at drømme stort og har modet til at blive deres egen lykkes smed.«

Diskussionen om den enkeltes ansvar for at gøre noget for andre er nu nået til et af verdens mest kapitalistiske og individualiserede erhvervsmiljøer – Silicon Valley i USA. Arkivfoto
Læs også

Mens fortællingen om iværksætteren oprindeligt tog afsæt i konservatismens forestilling om patriarken, der skulle brødføde sit folk og havde ansvaret for dem og samfundet som helhed, så synes den i dag at være en liberalistisk fortælling om, at man arbejder for sin egen lykke.

Men at fortælle ungdomsgenerationerne, at iværksætteri er et spørgsmål om individet og individuelle mål og drømme her i livet, er at gøre dem en bjørnetjeneste.

Mere end penge

Iværksætteri er ikke grundlæggende en fortælling om individet. Man kan have mange bevæggrunde til at sætte i værk.

Lige nu boomer socialt entreprenørskab i Storbritannien. Det er en form for iværksætteri, hvor virksomheder etableres med to formål: At skabe omsætning og job samt at løse væsentlige problemer i samfundet.

Der er ikke tale om hippiementalitet eller socialisme. Det er business med et større formål, og det er en god forretning. Alene i 2016 skabte denne del af erhvervslivet i Storbritannien et samlet overskud på 10 milliarder kroner. Det var imidlertid ikke pengene, der drev disse iværksættere. Det var ønsket om at sætte i værk for at forandre noget til det bedre, og pengene var resultatet af deres anstrengelser – ikke formålet.

Når vi taler om iværksætteri som den enkeltes selvrealisering, bidrager vi i mine øjne til en individualisering, der i forvejen fylder alt for meget i vores kultur. Psykologen Svend Brinkmann beskriver det udmærket i bestselleren Stå Fast med ordene:

»Hvis man har en lille smule sociologisk flair, vil man sige, at sådan bliver vi meget nemt i et samfund, der har så meget fokus på det kortsigtede. Det er ikke et spørgsmål om at sige, at folk er dumme og barnlige. De gør egentlig bare det, som den nuværende samfundsorden forventer af dem. Jeg synes bare, der er problemer ved den nuværende samfundsorden. Der er faktisk alternativer.«

Der er mange banaliteter i Brinkmanns nye bog, men måske er pointen netop at minde os om noget, vi godt ved i forvejen. Det er sympatisk, og Brinkmann vil os det bedste
Læs også

Ét alternativ er netop at anskue iværksætteri som noget andet end den enkeltes jagt på lykke og den enkeltes ønske om at realisere sit fulde potentiale.

Iværksætteri kunne f.eks. også anskues som en unik mulighed for, at vores unge generation ved hjælp af nye og fremadstormende teknologier og forretningsmodeller lindrer lidelse og sygdom i verden.

Det kan ske, uden at man på nogen måde opgiver individet eller den enkeltes følelse af lykke og mening. Sagen er nemlig, at man ved at kigge udad mindst lige så meget, som man kigger indad, har muligheden for at finde en dybde i livet, som mange netop går og savner i de hektiske og individualiserede liv, vi lever.

Et større formål

For mig er iværksætteri unikt og meget mere og større end en politiske ideologi. Det er et håndværk, der kræver forretningssans, hårdt arbejde og dedikation – men det er ikke blot lig med at være købmand. Det billede forfladiger potentialet i den entreprenante tankegang.

Nærmere er iværksætteri beslægtet med en dybere mening med livet. Sætter man i værk med et større formål end sin egen lykke, får man noget at navigere efter. Man lever efter sine pligter og moral. Så er det jo herligt, hvis man har det fedt og sjovt med at gøre sine pligter og gøre det ordentligt. »Men hvis man ikke har det herligt, er det alligevel værd at gøre det«, som Svend Brinkmann også skriver i førnævnte bestseller.

Modsat filantropien, der ofte møder sine begrænsninger som system, så lægger det entreprenante mindset op til at tage ansvar selv og i fællesskab. Fællesskabet er afgørende, eftersom enhver succesfuld iværksætter vil vide, at store virksomheder aldrig er blevet skabt af individer, men af teams og fællesskaber.

Derfor er min opfordring til politikere og iværksætterkolleger: Hold op med at bilde de unge mennesker ind, at iværksætteri er et individuelt projekt. Vi har mere end nogensinde brug for, at de unge kigger ud i verden og ikke indad.

Jonathan Løw er iværksætter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Ivan Breinholt Leth
  • Kim Øverup
  • Henning Kjær
Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Kim Øverup og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu