Læserbrev

Betalingsmure skaber postfaktuel debat

11. juli 2017

Som nyhedsinteresseret følger jeg naturligvis alle de store aviser på Facebook, men når jeg dagligt scroller ned gennem mit news feed, støder jeg desværre oftere og oftere på et demokratisk problem. De fængende og kontroversielle overskrifter leder nemlig ofte slet ikke hen til de artikler, jeg gerne vil læse, men til den samme enerverende betalingsmur.

Den velhavende akademiker har naturligvis abonnement og derfor fri adgang til de aviser, som vedkommende måtte synes om, men for flertallet af os er det ikke sådan. Pensionister og studerende ender ofte med kun at have mulighed for læse overskrifter og indledende rubrikker og må derfor deltage i den politiske debat på et alt for spinkelt og uoplyst grundlag.

Dette bidrager til udviklingen af det postfaktuelle samfund, som vi med god grund er så bange for. Medierne og politikerne må derfor løse problemet, så debatten ikke skrider endnu længere ud på et usagligt sidespor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Jeg hørte til dem, der fra starten i internettets barndom, troede det ville blive gratis, at bruge internettet, reklamer ville financier det meste, men jeg overså, at den globaliserede verden, fordi den er en åben og gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle, hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager, det faktum, at enhver med en mobiltelefon, fra en lerhytte på savannen i Afrika til Kbh., nemt kan gennemskue fakta, har ændret spillereglerne fundamentalt, viden skal nu skjules politisk, for sandheden om den politiske verden og dennes forbindelser til kapitalismens storspillere, med krav om kortsigtede økonomiske gevinster ved forbrugsdrevet vækst, for dennes overlevelse, med de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet, ønskes ikke frem i lyset.

"European states have progressively turned their backs on a search and rescue strategy that was reducing mortality at sea in favour of one that has seen thousands drown.

Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/07/central-mediterranean-dea...

Fra link:
- Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv: Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder? sagde Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland ifølge dpa.

Link: http://politiken.dk/udland/ECE2652936/angela-merkel-vi-maa-aldrig-glemme...

Eva Schwanenflügel

Jeg tror betalingsmedierne kunne få mange nye abonnenter, hvis de gav en solid rabat til mindrebemidlede. Var det ikke et forsøg værd, Information?

Torben Siersbæk

Der er noget selvmodsigende i at følge nyhedsmedierne via Facebook!
Hvorfor lægge et amerikansk filter ind foran din læsning af DANSKE aviser?
Mht. det reelle i dit indlæg: debatten var hverken mere oplyst eller mere lødig før aviserne indførte det, du kalder "betalingsmure".
Jeg var selv skeptisk over indførelsen af begrænsninger via abonnementsordninger, da de dukkede op, men for mig at se er debatten ikke blevet tyndere, mere lødig eller mindre mangfoldig.
Hvis du vil se, hvordan debatten på politiken så ud i "gamle" dage kan du besøge ekstrabladets nationen. Den giver et indtryk af hvor god debatten var.....
Din opfattelse af at abnnementsordninger skader demokratiet deler jeg derfor ikke.
Det er måske snarere de sociake mediers store udbredelse, der giver problemer - sammen med skrupelløse politikeres manipulation. DE betjener sin i uacceptabel høj grad af newspeak, som Orwell beskrev så fremragende i 1984