Kronik

Enhedslistens yngre generation er endt i en socialdemokratisk blindgyde

Pelle Dragsted overser, at kapitalismen ikke kan tæmmes med fordelingspolitiske reformer og lidt keynesiansk økonomisk politik. Kapitalen er mobil, og prøver man at presse den, flytter den sig. Derfor er det umuligt at vende tilbage til den rare socialdemokratiske fordelingspolitik
Pelle Dragsted m.fl. lider af den vrangforestilling, at vi med vores stemmesedler en skønne dag kan få noget, der minder om socialismen. Problemet er, at de ikke har fattet den enorme økonomiske og politiske magt, vi er underlagt.

Pelle Dragsted m.fl. lider af den vrangforestilling, at vi med vores stemmesedler en skønne dag kan få noget, der minder om socialismen. Problemet er, at de ikke har fattet den enorme økonomiske og politiske magt, vi er underlagt.

Jakob Dall

10. juli 2017

Mikkel Bolt har fuldstændig ret i sin kritik af Enhedslisten. Der er kommet en ny generation, der har andre analytiske forudsætninger for kapitalismen som produktionsmåde end partiets stiftere. Det har betydet, at partiet nu forfølger et klart reformistisk spor i modsætning til et revolutionært mål om et socialistisk samfund.

Desuden har en borgerlig humanisme i modsætning til revolutionær humanisme også vundet indpas hos det, der tidligere kaldte sig selv for en radikal venstrefløj.

Jeg synes, det er beklageligt, at de revolutionære mål i Enhedslisten er forsvundet til fordel for den klassisk socialdemokratiske reformistiske ide om velfærdsstaten. Efterhånden som den er blevet moderløs, har Enhedslisten nu gjort den til sin politiske platform.

Misforstår kapitalismen

Forestillingen om, at det er en statslig styret, keynesiansk økonomisk politik, der skal til for at få vores gode gamle velfærdsstat tilbage, beror på en total manglende indsigt i, hvad kapitalisme er i dag. Kapitalen er international og global, hvorfor det tidligere klassesamarbejde med en national kapitalistklasse er en saga blot.

Kapitalen er mobil og har fundet en ny måde at operere og lokalisere sig der, hvor den kan sikre sig magt og profit. Desværre har venstrefløjen alt for travlt med at føre kampen på det lokale/nationale mikroniveau og efterlader derfor makroniveauet nærmest urørt.

Uanset om man forkaster parlamentarismens muligheder i forhold til større samfundsforandringer, skal man vist være både privilegeret, vellønnet og fastansat for i ramme alvor at mene, at parlamentarisk politik er et »skuespil« uden nogen betydning, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted som en reaktion på Mikkel Bolts kronik
Læs også

Stater har, siden vi gik fra feudalisme til kapitalisme, gjort deres for at støtte kapitalens reproduktion – f.eks. har de nu frivilligt overgivet kontrollen med kredit og penge til banker og finansinstitutioner, hvilket har koncentreret magt og formuer på ganske få hænder uden for enhver demokratisk kontrol.

Realiteten er et globalt regime med en spekulativ finanskapital, som langt, langt overgår den realøkonomiske omsætning, der bygger på fysisk produktion, arbejdspladser og realisering af varer.

Det betyder, at vi ikke kan vende tilbage til den rare socialdemokratiske fordelingspolitik, der var et midlertidigt historisk resultat af arbejderbevægelsens kampe og af det daværende styrkeforhold mellem denne og kapitalen efter Anden Verdenskrig.

Altid borgerlige regeringer

Vi er i dag underlagt et økonomisk samfundssystem, der promoverer vækst for en hver pris. Et system, som både skaber omfattende miljøødelæggelser og overalt river sociale og kulturelle strukturer itu.

Selv om den gerne ville, kan staten ikke længere inddrive skatter af samfundsskabte formuer. De forsvinder i den digitale sky. Samtidig betyder de omfattende finans- og renteaktiviteter, at de sektorer, der står for reel produktion, har det svært, fordi den dominerende finanskapital mest er optaget af spekulative aktie- og renteudbytter.

Vi har her i landet en borgerlig stat og regeringer, der uanset partinavn støtter op om den liberale teoris individuelle rettigheder og den private ejendomsret på bekostning af kollektive rettigheder, sociale og kulturelle krav.

Det står i modstrid til socialistiske krav om kollektiv ejendomsret og frie associerede producenter og borgere, der producerer, yder og nyder efter behov.

De borgerlige frihedsidealer og praksis er uanset parti underlagt en regeringsførelse, der reproducerer og viderefører den kapitalistiske klasses dominans, velstand og magt.

Både kapitalen og staten har gennem velfærdsydelser forsøgt at iklæde sig et humanistisk antræk, der dækker over det klare udbytningsforhold, som ligger i kapitalens natur og dens evige higen efter profit.

For uanset fine ord er kapitalen både grådig, hensynsløs og kynisk, når det drejer sig om at rage rigdom til sig.

Kapitalismen er ikke venlig

Historisk set findes der sekulære traditioner for humanisme, som har udmøntet sig som en kosmopolitisk, liberal, socialistisk eller marxistisk humanisme. De har en række konfliktende etiske systemer med forskellige idealer om retfærdighed, fornuft og frigørelse.

Vanskeligheden for den borgerlige humanistiske tradition er kort sagt, at den ikke har en forståelse af sine egne uundgåelige modsætninger mellem privatejendommen og den kapitalistiske stat, mellem kapital og arbejde eller mellem modsætningen frihed og dominans, som bygger på udbytning af mennesker, jord og ressourcer.

Enhedslisten er i sin kamp for stemmer systembevarende mere end noget andet. Den forbindelse, der historisk var mellem gaden og parlamentet i den vestlige arbejderbevægelse, er helt forsvundet. I dag er Enhedslisten et parti som alle andre, der bedriver politik og optræder i det demokratiske skuespil, skriver dagens kronikør.
Læs også

Sekulær humanisme i den borgerlige og liberale tradition danner derfor et grødet etisk grundlag, der fører til en stort set ineffektiv moraliseren om verdens sørgelige tilstand og lige så ineffektive kampagner mod kronisk fattigdom og de miljøødelæggelser, som grundlæggende skyldes den kapitalistiske produktionsmåde.

De fleste af os er i dag opdraget på kapitalens præmisser, forført med en retorik om frihed og individuel foretagsomhed, hvor markedsøkonomien opfattes som forudsætningen for et frihedens rige for alle, og den private ejendomsret er helt afgørende for det borgerlige frihedsbegreb – uanset omkostninger for naturen og de besiddelsesløse.

Pelle Dragsted m.fl. lider åbenbart af den vrangforestilling, at vi med vores stemmesedler en skønne dag kan få noget, der minder om socialismen. Problemet er, at de ikke har fattet den enorme økonomiske og politiske magt, vi er underlagt.

Hverken kapitalen eller staten opgiver denne magt frivilligt, hvis borgerne ved valg måtte true den økonomiske magt. Kapitalismen er ikke en venlig størrelse, som vil acceptere politiske kræfter, der er imod dens eksistens.

Foreløbig har kapitalens medier og reklamer sovset os ind i forbrugerismen og individualismen, og bildt os ind, at enhver aktivitet, der ikke har et økonomisk rationale eller bidrager til profit, er helt uacceptabel.

Vores liv og mentale processer er styret af penge, og det fortrænger alle andre værdier og bidrager til fremmedgørelse og social opløsning og en følelse af ikke at høre til.

Reformer er umulige

Enhedslistens fornemmeste mål burde fortsat være at mobilisere til kamp mod kapitalisme som et undergravende system af udbytning, ødelæggelse og destruktion.

Det indebærer et revolutionært opgør med den nuværende borgerlige stat, fordi den sikrer kapitalens fortsatte magt over både sindene og klodens udsatte ressourcer. Enhver med lidt indsigt i kapitalens eget økologiske system ved, at den ikke kan reformeres. Problemet med Pelle Dragsted m.fl. er, at de sidder og roder rundt i mikrosystemer.

Kapitalismen er som feudalismen et historisk evolutionært intermezzo, som vil forsvinde før eller siden på grund af sin destruktive udbyttende karakter.

Men før det ender i sociale og klimamæssige sammenbrud, skal vi forsøge at redde vores klode ved at kæmpe for et samfund, som bygger på ophævelsen af den private ejendomsret til fordel for fælleseje på grundlag af en produktionsmåde, der kan opfylde vores kollektive behov uden at gøre vold på natur og mennesker.

Socialdemokratierne må redde sig selv, det kan ikke være den radikale socialistiske venstrefløjs sørgelige historiske lod.

Hanne Schmidt er aktivt medlem af Enhedslisten på Amager

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Bertram
  • Troels Holm
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Toke Andersen
  • Niels Jensen
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Claus Høeg
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jeppe Lykke Møller
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anker Nielsen
  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Jakob Trägårdh
  • Gustav Alexander
  • Benny Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Holger Madsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Sørensen
Eva Bertram, Troels Holm, Kurt Svennevig Christensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Toke Andersen, Niels Jensen, ingemaje lange, Flemming Berger, Claus Høeg, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Jeppe Lykke Møller, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Nielsen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Gustav Alexander, Benny Jensen, Niels-Simon Larsen, Palle Yndal-Olsen, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Du har helt ret Hanne Schmidt, i dine synspunkter.
Men der findes stadig kun den demokratiske vej til at ændre verden, så det må vi jo blive bedre til.

Bjarne Andersen, Alan Strandbygaard, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Larsen, Thomas Krogh, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja og nej.
Det er muligt at fagforeningerne vil tabe lønkampen i en ulige kamp mod globaliseringen.
Det er også muligt at EL - som mange andre civiliserede lande praktiserer det- kan presse på for at beskatte short-trading. Og presse på for at rulle de senere års asociale skatte og afgiftslettelser tilbage, med videre, når velfærdssamfundet tilbagegang og uligheden for alvor bliver synligt for alle.
Det er muligt at EL's partiprogram er en kende naivt, den skæbne deler de så med stort resten af tingets parti programmer, blot på andre punkter!
Micro niveau er også et niveau og indtil dato er der ingen andre end EL, der har gidet at tage niveauet alvorligt uden at sælge ud af principperne

Bjarne Andersen, Vivi Rindom, Alan Strandbygaard, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Larsen, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Det er helt klart, at Enhedslisten har forvandlet sig fra et verbalt revolutionær socialistisk parti, til et parti af tidligere socialdemokratisk/reformistisk type. Prøv f.eks. en sammenligning af Socialdemokratiets Principprogram fra 1977 og Enhedslistens sidste ditto.

Enhedslisten eller nogen anden - heller ikke kommentatoren her - har ikke evnet, at tegne den revolutionære socialistiske arkitektur, kun noget om hvad den ihvertfald IKKE er. Kapitalismen har vist sig til dato, at være den mest innovative og magtfulde produktionsmåde verden har kendt. Og samtidig den mest destruktive og ulighedsskabende.

Og venstrefløjen har ikke rigtig nogle svar, der rækker udover varierende socialdemokratiske modeller.

Alan Strandbygaard, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ida Mette Holm, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, vi er nødt til at komme ud over de ting, der kendetegner de tre kæmpende ideologier: væk fra så meget vægt på arbejdet og hvem, der gør tingene, væk fra så meget vægt på at eje, væk fra indbyrdes konkurrence og væk fra overlevelseskampen, som er vundet for snart hundrede år siden.

Alan Strandbygaard, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Bogen Oprør fra Midten fra 1978 afslører nogle revolutionære tanker fostret omkring Det Radikale Venstre ( i dag De Radikale), tanker som ingen partier, måske lige med undtagelse af Enhedslisten, Alternativet, Nye borgerlige og Lars Seier Christensen tør tænke, men som faktisk adresserer nogle af de fatale problemer kapitalismen i dens nuværende form er løbet ind i og som Socialdemokratiet/DF, Venstre og resten af midterpartierne desperat forsøger at dæmme op for ved at sælge ud af samfundsværdierne til højestbydende, samtidig med at stadigt flere fællesskabsundergravende og ulighedsskabende reformer presses ned over en mere og mere uinteresseret eller i hvert fald politisk segmenteret befolkning. Det ender selvfølgelig galt, hvilket måske er forudsætningen for et egentlig opgør og i sandhed nye politiske vinde.

Alan Strandbygaard, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese, Clara Farquharson, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Lone G. Anderberg

Så i fald, - hvordan skal den revolutionære socialistiske arkitektur tegnes?

Alan Strandbygaard, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Thomas Krogh og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Klar i spyttet den Hanne Schmidt. Det er godt at holde sin sti ren - i det mindste sådan rent teoretisk. Til den socialistiske praksis har jeg dog et par bemærkninger: Hvad bliver det til med den socialisme? Var det ikke på tide, at den viste sin egnethed til at gå på jorden? Hvis undskyldningen eller forklaringen er, at kapitalisterne er sådan nogle slemme nogle, så må man finde på noget andet.
En anden ting er, at de socialistiske strateger er så ufolkelige og svære at forstå, selvom deres budskab er ligetil: Ned med kapitalismen, tyraner, svindlere og bedragere og børnelokkere af alle slags. Slut prut. Selv en abe kan forstå det og går ind for det, undtagen i eget tilfælde, og det er selvfølgelig der, kæden hopper af: Forholdet mellem socialisme og moral. De borgerlige har en meget 'højere' moral end socialister, for de satser på god opførsel og korrekt optræden. De borgerlige scorer en kæmpe goodwill på ydre optræden i pænt tøj, hvorimod socialister traditionelt var lidt nussede i tøjet, og det kan folk ikke lide. Og her hjælper det ikke at kæmpe for hele menneskehedens vel. Det bliver ikke påskønnet. De borgerlige banditter i habitter står højere i den almindelige bevidsthed (selvom han var svindler, var han nu så elegant).
Jeg ved ikke, hvilken tidshorisont H.M. opererer med. Socialismen kommer måske snart, ligesom Jesus efter sigende også skulle.
Kan vi dog ikke snart få noget realisme ind på banen? Kvitte al det gamle sludder og se på de aktuelle problemer og så gå i gang med at løse dem? Hvad nytter det, at H.M. har en lille menighed i EL? Vores første mål må da være, at få afsat Lars Frederiksen og Mette Løkke. Kan vi finde fælles fodslag for det EL, Alt og SF?

Alan Strandbygaard, Troels Brøgger, Henrik Larsen, Thomas Krogh og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Kapitalismen er som feudalismen et historisk evolutionært intermezzo, som vil forsvinde før eller siden på grund af sin destruktive udbyttende karakter.

Jamen så behøver jo blot at at vente, hvis ikke jorden går under først. Det sidste troede jeg var Jehovas Vidners mærkesag. Cambodia, Albanien og Kina var jo alle engang forbilleder, hvad er det nu?

Gustav Alexander

Det er rart at se at Enhedslisten ikke har udrenset sig selv fuldstændig for intelligente stemmer med et teoretisk perspektiv.

Særligt pointerne omkring den borgerlige humanisme, som socialdemokraterne i S, SF og EL alle bekender sig til, er en falliterklæring.

Når Enhedslisten går ud og støtter NGO'er eller taler for de individuelle menneskrettigheder, ender man faktisk med at løbe liberalismens ærinde. NGO'erne symptom behandler strukturelle problemer og obfuskerer - ved deres umiddelbart lindrende effekt - de objektive modsætningsforhold, som holder den tredje verden i fattigdom. Menneskerettighederne baserer sig ligeledes på individuel ret og kan, i sidste og mest betonmarxistiske ende, læses som et sekundært korrelat produkt til den private ejendomsret; en udstrækning af privat ejendom til den sociale sfære. Hvorfor har arbejdere ikke rettigheder kollektivt? Fordi det er antitetisk til privat ejendomsret.

Der leveres mange bredsider fra venstre mod Dragsted i disse dage og hans indtil videre arrogante og teoriløse svar er kun med til at cementere kritikken som mere relevant end nogensinde før. Jeg har endnu ikke hørt ham gøre andet end at affeje - uden reel respons - samt ildestedte retoriske "hvad med jer selv?" retorik.

Der er i disse tider meget plads til populistiske stemmer, som tør tage den til tider abstrakte men udbredte fornemmelse af utilfredshed ved tøjlerne og anvende den. I Enhedslistens partitop har man sluttet sig sammen mod populismen; vi behøver snarre en endnu mere radikal og rabiat venstrefløjspopulisme som respons.

Når nu regeringen er i gang med at nationalisere- og derefter privatisere hele gasnetværket, hvad kunne et ægte, populistisk venstrefløjsrespons så være? Enhedslisten kunne kræve en prompte renationalisering - uden kompensation! - , hvis de skulle lægge stemmer til socialdemokratiet. Det ville for det første gøre det "stakkel marked" uroligt og herved underminere privatiseringsprocessen samt give befolkningen en ægte og meget konfronterende mulighed for at udtrykke direkte utilfredshed med specifik politik. Det er hvad folkets hungrer efter og indtil videre er det kun højrepopulismen der leverer det.

Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
charlie white

Kapitalismen er smeltet så meget sammen med denne verdens statslige organer at stater ikke længere er folket, men stater der er kontrolleret, af de stærkeste kapitalistiske kræfter.

Kapitalismen har fået al for meget fodfæste i denne verden og burde være mødt med reguleringer og statslig konkurrence for æoner siden, nu er balancen helt væk og verden synker i grus under kapitalismen manglende evne til selvregulering.

Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Så faldt ti-øren.

"Drivhuseffekten"
Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Problemet kræver handling, kun tillid til en bæredygtig fremtid for de klimaflygtende, løser problemet, løses udfordringen ikke kommer flygtningene til 'demokratiske lande'.

Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon 2011
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Politikere er kapitalismens vogtere, det er ikke fornuft der regere, det er misbruget, der bestemmer den førte politik, blandt de b.la. de danske folkevalgte.

’Nålen i armen’ Klimaminister Lars Christian Lilleholt.
"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Lars Christian Lilleholt.

Misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, der er ikke tale om tabu, men en grundlæggende benægtelse af fakta, der er ikke forskel på kapitalisme og forbrugersamfundets misbrug og andet misbrug, der er perioder, hvor misbruget helt har magten.

Når misbrugere begår overgreb på fremmede mennesker, for at få deres næste fix, er det abstinenser, der styre misbrugere, det er ikke fornuft.

’Nålen i armen White House chief strategist Stephen Bannon.
"En overvejende hvid middelklasse, der har mistet troen på »den amerikanske drøm« om stedse voksende tryghed og velstand."
Stephen Bannon.

Menneskesmugling er kun en forretning, fordi der 'ikke' er tiltro til EU og nationale folkevalgte regeringer, vil løse klimaproblematikkerne og derved skabe tilllid, til en fremtid i Afrika mf.

Situationen bør ikke druknes i den almindelige politiske udenomssnak, for politikerne kender naturligvis til klimaudviklingen i Afrika, hvor det i store dele af denne verdensdel, i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima, er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.

Politikerne kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne og ’derfor’ flygte de stærkeste nu, en flugt der accelerere i takt med udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer forstærkes.

Ingen behøver at skrive til de såkalte folkevalgte politikere eller EU, for de ved det udemærket godt, de passer bare ikke deres arbejde, de finder ingen holdbare løsninger, men arbejder alene for kapitalisme og kapitalakkumulation, de kortsigtede økonomiske interesser, men for en god orden skyld, så skal fakta ikke udelades af debatten her på Information.

PS.
Jeg mener løsningen er for simpelt beskrevet i artiklen, Enhedsliste har mistet grebet om omfanget af det politiske misbrug af magt, ikke mindst i Danmark.

Troels Holm, Alan Strandbygaard, Claus Høeg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Som jeg ser det, vil en revolution forudsætte, at der forinden gennemføres en evolution - af hele den offentlige sektor (der jo er vores fællesskab), sådan at den kan tage kampen op med de privatejede virksomheder, kan udkonkurrere dem - også på den finansielle front.

Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

@Arne Thomsen

Hvilke privateejede virksomheder skal det offentlige udkonkurrere? I en så globaliseret verden som vi har er det en opgave og et mål, der nemt knækker nakken på sig selv...

Thomas Krogh

@Philip B. Johnsen

Mennesker flygter af mange andre årsager end klima. Faktisk er det nok et forsvindende antal i dag der er drevet af klimaet. Men selvfølgelig vil det accelerere fremover.Så kan vi nå at gøre noget inden? Hvad nu hvis vi ikke kan?

Lars Bo Jensen

Det er for sent, selv de lidt socialistiske partier vil mere vækst.
Vi forbruger allerede nu jordens resurser hurtigere end de gendannes, med det resultat at der hvert år dannes færre nye ressourcer. Der er kun en begrænset mængde af fisk der kan rovfiskes, vi kan ikke blive ved med at fælde hverken regnskove eller Sibiriske granskove, selv om det sidste kaldes grøn energi.
Fat det nu alle politikere og økonomer, fortsat eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse er ikke en mulighed.

Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Problemet er demografisk.

58% af den danske befolkning ejer deres egen bolig, og har derfor objektive interesser i at bevare kapitalismen, som ad denne vej bestikker befolkningen ved hjælp af friværdi, som kan omsættes til forbrug. Så det er ikke fra Danmark, at vi skal forvente, at revolutionen kommer, det er simpelthen ikke i flertallets interesse.

Altså er der kun reformismen tilbage - lappeløsninger mens vi venter på verdensrevolutionen.

Men det er muligt at operere med en strategi i to faser: Først forsøger vi at alliere os med Gud og hvermand med det formål at sætte liberalisterne stolen for døren, konkret ved at genoptage den klassiske socialdemokratiske reformisme, som Socialdemokratiet har forladt. Dernæst - ad åre - skruer vi så bissen på og bliver mere offensive.

Faren er selvfølgelig, at en masse partibureaukrater i mellemtiden i deres hjerter konverterer fra revolutionær socialisme til socialdemokratisme, på samme måde som socialdemokraterne i deres defensive kamp mod det yderste højre har mistet kursen og er konverteret til liberalisme.

Tak til Hanne Schmidt for at trække linjerne skarpt op. Reformisme kan aldrig være det langsigtede mål, men det socialistiske alternativ til en reformistisk politik er p.t. ikke at foretage sig noget, men i stedet sidde med hænderne i skødet og afvente, at en revolutionær situation skal opstå helt af sig selv.

Selvfølgelig modarbejder reformismen den revolutionære socialisme ved at mildne luften for de klippede får, men alternativet er at forsøge at frigøre en befolkning, som ikke ønsker at blive frigjort. Vejen frem er som altid at oplyse og uddanne befolkningen, i skarp konkurrence med de borgerlige teoretikere.

Alternativet er ikke et alternativ, i hvert fald ikke, hvis man er socialist. Men socialister kan godt i en periode samarbejde med borgerlige.

Eva Bertram, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Mads Berg og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pia Madsen
Din påstand om klimaflygtninge minder mig desværre lidt om Apple, men svaret på dine spørgsmål, er der to svar på, som jeg ser det, verdens befolkning må rykke sammen på mindre landområder i takt med udviklingen eller udviklingen håndteres fortsat, som den bliver de nu, beskrevet af John Dalhuisen, Amnesty International lidt længere nede i teksten.

Det er soleklart, hvis der skabes tillid til forandring, så vil folkevandringerne mindske i omfang.

Fatamorgana noget man fantaserer sig til hos Apple og i Folketinget.
"Netop forsyningssikkerheden og dansk fokus på vedvarende energi er to af hovedgrundene til, at Apple vælger at placere to datacentre i Danmark."

"Apple fremhæver, at virksomhedens tjenester kører på 100 procent vedvarende energi."
Apple

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Såkalt klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Fatamorgana (fra italiensk fata morgana, også mirage) er et optisk fænomen(en øvre luftspejling) som kan fremkomme når der er et lag varm luft over en koldere luftmasse tæt ved jordoverfladen, hvilket kaldes temperaturinversion. Det sker typisk om morgenen efter en kold nat. Fordi lys udbreder sig hurtigst i varm luft, vil lysstråler langs jordoverfladen krumme lidt hvorved fjerne genstande som normalt ikke kan ses, bliver synlige.
Ordet er opkaldt efter den mytiske fe, kong Arthurs halvsøster, Morgana som mentes at kunne fremkalde luftspejlingerne.
Ordet bruges også om noget man fantaserer sig til."

EU klimapolitik i praksis:

"European states have progressively turned their backs on a search and rescue strategy that was reducing mortality at sea in favour of one that has seen thousands drown.

Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/07/central-mediterranean-dea...

Robert Kroll

Der var engang, hvor man blot var en undersåt, der skulle lystre kongen, adelen og kirken .

Venstrefløjen ( - den yderste af "slagsen" - ) drømmer om et samfund, hvor vi igen bliver undersåtter ,der skal adlyde partiet/centralkomiteen/revolutionsrådet eller hvad man kan finde på at kalde "toppen af kransekagen", som altid rager til sig..

Ret stupidt, hvis man efter at have frigjort sig fra kongemagten, adelen og kirken bare overgiver sig til nogle nye udemokratiske magthavere fra enhedslisten og lignende typer ?

Der er ting og sager, der skal forbedres, og vores nuværende politiske system i Danmark har altså hidtil vist sig både smidigt og robust, så lad os bare holde fast i det .

DE 4 store revolutioner - den franske, den amerikanske , den russiske og den kinesiske - hører fortiden til. NU gælder det om at udvikle og opbygge og få gode forhold for alle på denne planet, og det kræver sikkert endnu et par generationers hengivent engagemet .

I mellemtiden skal vi gøre vores samtidig med, at vi også tillader os selv at leve et godt liv med glæder og fornøjelser - at gå i "sæk og aske" et helt liv for at hjælpe andre, er i det lange løb ikke sagen.

Vi er ikke sat i verden for at være statister i et revolutionært pseudo-show, hvor andre har ejerskab til vores liv og levned .

Henrik Brøndum

Jeg har tidligere argumenteret for at SF var et overflødigt parti, der burde opløse sig selv i erkendelse af, at der kun kan findes to former for arbejderbevægelse. Den reformistiske og den revolutionære. Medlemmerne af SF kunne så vælge om de ville til Socialdemokratiet eller Enhedslisten.

Nu ser jeg så til min glæde en voksende erkendelse hos i hvert fald dele af Enhedslisten, at den førte politik baseret på pjalteproletariatet ikke fører nogen vegne. Partiet bør følge den udmærkede analyse og danne et revolutionært niche parti, med formodentlig 4-5 pladser i folketinget og sparke alle revisionisterne tilbage til Socialdemokratiet hvor de hører hjemme.

Jeg er en uorganiseret Socialdemokrat og Kapitalist (eller måske bare småborger, men i hvert fald med mange syndfulde handlinger på samvittigheden), men føler mig overbevist om at I er velkomne!

Flemming Berger, Jens Kofoed, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo faktisk temmelig indlysende , Pia Madsen og Arne Thomsen: selvfølgelig favoriserer det demokratiske samfund de institutioner og offentligt ejede virksomheder, som de betaler til driften for, eller modtager fordelen af et overskud for.
Det er nok mest interessant i forhold til DR, der bekæmpes af den private dagspresse - men sjovt nok stort set ikke af private elektroniske medier: her mener man i ramme alvor, at folk ved at modtage nyheder og andet fra et medie, de selv ejer og betaler for - og som koster mindre end et almindeligt avisabonnement - undergraver private virksomheders naturlige ret til profit. En sådan ret findes dog ikke, den er alene til stede, fordi der ikke er lovgivet imod den.

Torfinnur Mortensen

Den her debat bygger på et meget løst fundament, da der ikke er enighed om, hvad socialisme egentlig er.

Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Grethe Preisler og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

@ Pia Madsen.
Du stiller spørgsmålet:
"Hvilke privateejede virksomheder skal det offentlige udkonkurrere?"
Mit svar:
Først skal den offentlige sektor udvikles: 1. Stop lovgivning der unødigt bureaukratiserer. 2. Bedre ledelse: Uddelegering og incitamenter. 3. Whistleblower-ordning.
Begynd herefter med, hvad der er mest nærliggende - og fortsæt på den måde.

Thomas Krogh

@Steffen Gliese

"Jeg tror, vi er nødt til at komme ud over de ting, der kendetegner de tre kæmpende ideologier: væk fra så meget vægt på arbejdet og hvem, der gør tingene, væk fra så meget vægt på at eje, væk fra indbyrdes konkurrence og væk fra overlevelseskampen, som er vundet for snart hundrede år siden."

Jeg tror det er en umulig opgave, med mindre der kommer et meget klart oplæg til et samfund der bygger på de værdier. Et oplæg der er hudløst ærligt om såvel "fordele" og "ulemper". Luftige utopier får sjældent mere end de notoriske 15 minutters berømmelse...

Thomas Krogh

@Steffen

"Det er jo faktisk temmelig indlysende , Pia Madsen og Arne Thomsen: selvfølgelig favoriserer det demokratiske samfund de institutioner og offentligt ejede virksomheder, som de betaler til driften for, eller modtager fordelen af et overskud for."

Hvorfor "selvfølgelig"? Samfundet som begreb køber ikke noget - det gør virksomheder, institutioner og individuelle forbrugere - og min erfaring er at de alle køber det de har brug for, og hvor de føler de får mest værdi for pengene. Hvor mange eksempler kender du på det modsatte?

"Det er nok mest interessant i forhold til DR, der bekæmpes af den private dagspresse - men sjovt nok stort set ikke af private elektroniske medier: her mener man i ramme alvor, at folk ved at modtage nyheder og andet fra et medie, de selv ejer og betaler for - og som koster mindre end et almindeligt avisabonnement - undergraver private virksomheders naturlige ret til profit. En sådan ret findes dog ikke, den er alene til stede, fordi der ikke er lovgivet imod den."

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener her... Slår du på tromme for en særstatus for DR som medie?

Jesper Frimann Ljungberg

Nå der er stadig noget beton tilbage i liste Ø. Lidt synd at se denne ideologiske beton, stadig tynger og begrænser store dele af EL.

// Jesper

Arne Thomsen

@ Pia Madsen.
Du skriver:
"OK, men det besvarer ikke mit spørgsmål...."
Det er fordi, svaret afhænger af, om den offentlige sektor bliver "konkurrencedygtig" - samt af, hvad vi samfundsborgere vil ønske i dén situation - og det er jo uforudsigeligt ;-)

Philip B. Johnsen

@Pia Madsen
Folk flygte på grund af manglende tillid til en fremtid der, hvor de flygter fra.
Den manglende tillid, er tæt forbundet med de menneskeskabte klimaforandringer og fremtidsudsigterne set i det lys.

NASA (siden er fjernet af The Donald, men indholdet beskrives i nummer to link.)
Link: https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/nasa-finds-drought-in-eastern-...

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
Link: http://climateandsecurity.org/2012/02/29/syria-climate-change-drought-an...

Philip B. Johnsen

Sidste chance før NASA mf. censureres.

"The magnitude and significance of human climate change requires us to really understand the full range of natural climate variability," said Ben Cook, lead author and climate scientist at NASA's Goddard Institute for Space Studies and the Lamont Doherty Earth Observatory at Columbia University in New York City.

"If we look at recent events and we start to see anomalies that are outside this range of natural variability, then we can say with some confidence that it looks like this particular event or this series of events had some kind of human caused climate change contribution," he said.

Link: https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/nasa-finds-drought-in-eastern-...

Thomas Krogh

@Arne

Problematikken her er jo om den offentlige sektor kan - og overhovedet nogensinde vil kunne - producere alle de ting samfundsborgerne ønsker. "Konkurrencedygtighed" som parameter er svær, fordi antallet af produkter, (stordrifts-)produktivitet og distributionsformerne er eksploderet. Hvis vi vrider armene rundt på forbrugerne og giver dem et begrænset udvalg på basis af hvad systemet mener de har lov til at købe ud fra et snævert nationalt "konkurrencedygtigheds"-mål så har jeg svært ved at se det system holde i mere end få uger....

Thomas Krogh

@Philip B. Johnsen

Med al respekt er det altså noget vås. I dag flygter folk fra sult, krig og fattigdom. Der er ingen tvivl om at vi i fremtiden vil se folk flygte - og hele mønsteret for flugt være påvirket også - pga de konsekvenser klimaforandringer har, og så småt ser det allerede i dag. Men mennesker flygter af "nære" ting. At simplificere flygtningespørgsmålet til "klima" alene er at lukke øjnene for problemets omfang og kompleksitet.

Philip B. Johnsen

Pia Madsen
Den ubehagelige sandhed, vil jeg formode ligger bag dit svar, folkemordet fortsætter ufortrødent.

Thomas Krogh

@Philip B. Johnsen

Den "ubehagelige sandhed" er at mennesket som regel flygter som allersidste udvej. Og de fleste flygter i dag fordi de er truet af krig og anden vold. Om vi så kunne løse alle klimaproblemerne med et snuptag i dag, ville de ikke hjælpe stort meget på flygtningesituationen i morgen, fordi størstedelen er på flugt af andre årsager.

Vi skal have løst en række konflikter i verden, hvis vi vil hjælpe flygtningene.

Philip B. Johnsen

Pia Madsen
Det burde glæde en kapitalisme tilhænger, at det er de unge og stærke der flygter, de svage dør hvor de bor i dag, så et kompromis kunne være, at åbne nu og lukke senere.

Men det er nok formeget virkelighed, så hellere myrde løs fra starten.

Arne Thomsen

@ Pia
Ikke min hensigt at "vride arme" på forbrugere, men basalt set burde der - efter min mening - være lige muligheder for fællesskabet (det offentlige) såvel som de private investorer for at drive virksomhed.
Vi forbrugere kan så frit vælge.
Det kunne blive "en ædel kappestrid" :-)
Visse områder af samfundet - såsom den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt - skal dog efter min mening ikke kunne "privatiseres", men hvorfor har vi f.x. ikke bankvæsen drevet af det offentlige?.

Henrik holm hansen

ukrudt flyver altid ind over hegnet så der skal luges og skulle nogen spørge hvor tit der skal luges er svaret hele tiden kapitalismen har bevist sin uduelighed så vi må igang, nu skal man jo være forsigtig med at omtale en hvis fogh rasmussen men på et tidpunkt i 000erne udtalte han faktisk at der var risiko for for høj vækst desvære gjorde han intet for af stoppe det han selv satte igang.men i ellers er jeg enig med flere Demokratiet må ikke blive taberen for så taber vi alle

Thomas Krogh

@Philip B. Johnsen

"Det burde glæde en kapitalisme tilhænger, at det er de unge og stærke der flygter, de svage dør hvor de bor i dag, så et kompromis kunne være, at åbne nu og lukke senere."

Jeg er ikke kapitalisme tilhænger, og resten dit ikke-svar giver heller ingen mening.

Christoffer Pedersen

Det er gode intensioner El har. Men indtil videre er det Eventyrland der snakkes om. Vi mangler at se et samfund, hvor der er frihed, lighed, livsglæde, demokrati, ingen ejendomsret og 0 kapitalisme.

Leif Høybye

En meget rigtig/fin artikel. Så længe kapitalismen styrer - og det gør den - findes der ikke et reelt demokrati. Enhedsliste - hvis I vil noget mere end være et nationalt parti, må I også blive en bevægelse - mere ud på gaderne. Slip angsten for EU - ud og samarbejd med partier og bevægelser i Europa, der også ønsker at revolutionere på et antikapitalistisk og socialistisk grundlag. De må findes. Lad nu være med at bruge som undskyldning, at det skal være totalt internationalt fra starten.

Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Nu stopper du sgu', Hanne Schmidt!

Der er, og har altid kun været, en eneste kamp her på jorden: Kampen om ressourcerne.
Eller sagt med andre og meget ældre ord: Kampen mellem de besiddende og de ikke-besidende.

Det kan meget vel være, at vi lever i en tid med videnslabeligt forede spinmaskiner og et hundredefold øget kalejdoskop at illusioner og forvirrende detaljer. Men du skal stille dig selv det spørgsmål, om illusionerne kan bestå for evigt?
Mange revolutioner tyder på, at alt har sin tid. Dernæst kommer modvægten - snigende eller hamrende.

At påstå, at fordelingspolitikkens tid er forbi er vist et ønske fra din side? Eller er det et vidne om din kamp, for at nå gennem tankernes og ideologiernes tåger til et endegyldigt resultat?
Intet er definitivt. Heller ikke fordelingspolitik. Men så sandelig heller ikke din spådom.

Du må jo gå ud fra, at den neoliberalisme, der har sneget sig ind alle steder, er varig?
Kan de 2000 intelligente mennesker slet ikke påvirke resten? Kan uligheden fortsætte i kapitalismens navn? Bliver historiebøgerne ignoreret?

Det er naturligvis surt, at leve i en tid, hvor vi vender tilbage til tidligere tiders adelsvælde, omend i en ny indpakning. Men lad dig ikke forvirre. Der er andet i skoven end træer. Elementer, som hverken du eller jeg kan gennemskue. Så intelligente er vi slet ikke.

Men jeg ved en ting: Ulighed har en tendens til at vælte nationer - uanset hvor store de er.

Thomas Krogh

@Arne Thomsen

Ideen om at alt (eller det meste) skal være statsdrevet eller statsejet har sine egne problemer. Også når det gælder banker. "too big to fail" får en helt anden dimension og betydning og i praksis vil det snarere medføre en anden og måske endnu stærkere centralisering end det vi har i dag, og endnu mere uklare "vægge" mellem den politiske og økonomiske magt.

Jeg vil til enhver tid foretrække at de dele af økonomien man kan, bør overføres til koorporativer i en eller anden form. Erfaringsmæssigt er de langt mere effektive og markedsorienterede end statsdrevne virksomheder og demokratiske monopolkapitalisme overlegen. Så kan småvirksomheder drives privat hvis fx en eller et par stykker ønsker at drive fx en restaurant, en håndværksvirksomhed eller et landbrug. Jeg tror ikke et sekund på at en massiv nationalisering vil virke, hverken demokratisk eller økonomisk. Det vil tværtimod slå enhver spirende socialisme ihjel.

Kapitalismen er ved at sejre sig selv ihjel. Det er interessant at se, at nogle af verdens rigeste spillere faktisk er begyndt at bekymre sig om hvor vi er på vej hen. Der er allerede sprækker i kapitalismen forårsaget af manglende råvare ressourcer og manglende penge blandt forbrugerne. Systemet er ved at ødelægge sig selv. Når forbrugerne ikke længere har penge, eller ikke længere ønsker at forbruge, eller selv finder på løsninger, så knækker kæden i markedskræfternes frie spil. Der er en interessant spirende andelstankebevægelse i gang mellem folk, ligesom der er en frustreret træthed i forhold til at forbruge, og en stigende irritation over den manglende håndtering af forurening og klimaproblematik, og lige så stille begynder der at komme et voksende ønske om en anderledes finansieringsmodel. Desværre er mange mediers journalister noget langsomme til at vågne og se de tendenser, der er gang i. Der mangler dækning af vigtige beslutninger i EU og folketinget, og der mangler fokus på alvorlige problemstillinger i samfundet. Til tider virker det som om selv de store danske medier, DR1 og TV2 er blevet til kopier af Ekstrabladet og BT. Som med så meget andet, så er kommunikation og formidling af nyheder alfa og omega før vigtige ændringer i samfundet kan finde sted. Når dagsordenen i medierne primært drejer sig om Carolines tennis, udskamning af et par bekymrede teenagemødre, og om det er vigtigst at tage skoene af eller sige goddag til naboen, ja, så er der lang vej igen. Men der er grøde i lokalsamfund og større økologibevidsthed og en stigende træthed over neoliberalismen. Men medierne er afgørende for både "framing" af de svage og for "framing" af de stærke, og medierne er afgørende for objektiv tilgang til de beslutninger og den dagsorden som sættes af politikere og erhvervsfolk.

Philip B. Johnsen

Lilli Wendt
Det er for tidligt at sælge skindet.

I CEPOS og de regeringsbærende partier optik, handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som CEPOS mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor CEPOS opfattelse er, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der 'næsten mættet familien', så Danmark og befolkningen kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. amerikanske løn og arbejdsvilkår og ikke mætte.

Børnene bliver syge, svage og udmattede hvilket umuliggør et socialt løft, men der er den billige arbejdskraft, CEPOS og politikere fra de regeringsbærende partier ønsker, at udstyre konkurencestaten med.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til CEPOS og de regeringsbærende danske partier, men kald det demokrati, gældsslaver kan bare vælge, men kun inden for rammerne af forbrugerisme systemforandring, er ikke mulig, det er det internationale marked der diktere rammerne.

Philip B. Johnsen

PS.
Lilli Wendt
"Introducing Triple Deuce, set to be the world's biggest superyacht at a whopping 222 meters (728 feet) long.

At $1 billion, it will also be the most expensive private yacht ever built, costing more than the annual GDP of Western Sahara, the British Virgin Islands, and Micronesia."
Link:http://edition.cnn.com/2015/02/11/sport/worlds-biggest-superyacht-triple...

De rig bliver nødsaget til, at betale lidt mere i skat, lidt off-shore regulering og så øge forbruget, men det er også det.

Gustav Alexander

Jeg ville for så vidt have det fredeligt nok med småborgerne i SF og Ø, hvis de ville holde op med at kalde sig socialister - eller i sidste tilfælde endda forfalske en kamp mod kapitalismen. Socialismen involverer i sidste ende et opgør med den private ejendomsret; alt andet er enten socialfascisme (hvis vi er i et stalinistisk humør) eller direkte højreorienteret. Der er ikke et socialistisk alternativ i SF. det er et højreorienteret parti, hvad deres privatiseringer og nedskæringer da også bør bevise for selv den mest ukritiske socialdemokrat.

Nogen af jer har måske set Holger K påtage sig skylden for nedskæringer som han gennemførte i SKAT, da han selv var minister. Han blev spurgt "Hvorfor sagde du ikke foden ned og sagde stop?" Til det svarede han noget i retning af "jooee, jaaa. Altså man får jo nogle valgmuligheder på bordet .. "

Det er ikke et kønt svar men det er symptomatisk for SFs tilgang til privatisering ("Vi skammer os over det men vi skal nok gøre det!") og desværre også deres tilgang til socialisme. Det er mig lidt en gåde hvordan Dragsted eller de endnu længere til højre i SF overhovedet kan kalde sig socialister uden at føle sig i total modsætning til socialismens politisk filosofiske udvikling gennem de sidste næsten 200 år.

I kan i det mindste være åbne om at have redefineret socialismen til reelt at være en socialliberal accept af markedskræfterne.

Niels-Simon Larsen, Palle Yndal-Olsen, Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Sider