Læserbrev

Finansministeriet regner dobbelt ubalanceret

Debat
3. juli 2017

Finansminister Kristian Jensen (V) har i et åbent samråd i Finansudvalget udtalt, at politikerne ikke skal diktere, hvordan Finansministeriets regnemodeller skal regne. Denne selvfølgelige konstatering er der vel ingen, som vil sætte spørgsmålstegn ved.

Men politikerne har allerede påvirket, hvordan modellen regner – og det i en helt central sammenhæng. Finansministeriet har nemlig indlagt en positiv arbejdsudbudseffekt af skattelettelser på baggrund af en oplagt fejlspecificeret model, der overvurderer arbejdsudbudseffekter af skattelettelser.

Årsagen til, at dette er sket, har vi givetvis fået et bud på fra den modelansvarlige, afdelingschef Lars Haagen Pedersen. Til DJØF-bladet den 9. marts 2016 anførte han: »Det er jo klart, at vi ikke på dette område kan svare politikerne, at der er stor usikkerhed, og derfor kan vi ikke vurdere det, når de spørger om effekten af en skatteændring.«

Her er det altså sort på hvidt udtrykt, at politikerne i hvert fald indirekte har haft held til at påvirke, hvordan regnemodellen ADAM virker. Realiteten er meget mere grumset, end Kristian Jensen lod forstå.

Samrådet i Finansudvalget var i øvrigt en konsekvens af, at vismændene i deres seneste rapport vurderer, at Finansministeriets regnemaskine er »ubalanceret«.

Ubalancen er en følge af, at der i regnemaskinen er blevet taget hensyn til afledte dynamiske effekter på arbejdsudbud af skatter og indkomstoverførsler, men ikke af de dynamiske effekter af offentlige udgifter til for eksempel uddannelse og sundhed.

Med den manglende inddragelse af offentlige udgifters dynamiske effekter og med overvurderingen af skattelettelsers arbejdsudbudseffekter er Finansministeriets version af ADAM-modellen dobbelt ubalanceret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

De ideologiske regneark. Man lærer aldrig af sine fejl, men fortsætter ufortrødent ad samme spor som da SKAT blev til efter den katastrofale strukturreform, og efter finanskrisen nedbrød samfundene i EU. Mere af det samme skal åbenbart føre til det stik modsatte? Eller er det bare ligemeget, set i lyset af de gevinster 'vennerne' scorer?

Olav Bo Hessellund

Den disciplin, vi i dag kalder nationaløkonomi el. makroøkonomi, kaldte man i 19. årh. for politisk økonomi. Det var ærlig snak modsat nu, hvor man foregiver, at økonomi og politik kan adskilles ikke kun i teori, men også i praksis. Det giver sig sprogligt udtryk i det hyppigt brugte, men ikke af den grund mindre tåbelige udsagn ”nødvendighedens politik”, som ret beset er noget selvmodsigende vrøvl (contradictio in adjecto) – men sikkert demagogisk virkningsfuldt.

Peter Ole Kvint, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Finansministeriets beregningsmodeller regner alle investeringer, som en udgift. Renterne indgår ikke modeller. Her stopper jeg op, der kunne skrives tykke bøger om finansministeriet tvivlsomme antagelser.
Jeg ved ikke hvem der i dag diktere, hvordan Finansministeriets regnemodeller skal regne, men det er ikke virkeligheden, som præger modellerne. Så må det være tilfældigheder, eller en tradition. Eller der har været en minister ind over.