Folk

FOLK

14. juli 2017

Paul Ryan

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus i USA har mange skuffelser for tiden. Dels belastes hans parti af den stemningssvingende præsident Donald Trump, dels har Ryan måttet opleve den tort at være blevet ladt i stikken af Pia Kjærsgaard (DF).

Udeblevne

Paul Ryan var for to uger siden vært for en delegation af nordiske og baltiske parlamentsformænd, der gæstede USA. Dog uden dansk deltagelse. Pia Kjærsgaard ville ikke med. »Det vigtigste for mig er at passe mit hjemlige arbejde,« forklarer hun til Politiken.

Kritikere

Da tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) i 2010 pjækkede fra et møde i Arktisk Råd med bl.a. den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, var Dansk Folkeparti blandt de førende kritikere af denne mistede chance til at pleje kontakter.

Forhenværende

Når fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) nu kritiserer Kjærsgaards USA-forsømmelse, svarer hun i Politiken med at kalde ham en »meget forhenværende udenrigsminister«. Nedladende at omtale en klog kender af USA-forbindelser på den måde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu