Kronik

Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
Den klassiske, landbrugsbaserede landsby døde stort set i løbet af 1960’erne med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier. Og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.

Den klassiske, landbrugsbaserede landsby døde stort set i løbet af 1960’erne med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier. Og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.

Joachim Adrian

1. august 2017

Jeg foretog for flere år siden et interview med en ældre gårdmand på Mors. I interviewet berettede han om sin barndom i den lille landsby Karby på Sydvestmors – en egn, der langt tilbage har været betragtet som lidt af en afkrog.

Da hans nygifte mor således i 1926 skulle flytte til Karby fra den tids kulturelle højborg på Mors, Øster Jølby, blev der sagt i hendes hjemby, at hun skulle til »De dødes rige«.

Anekdoten fortæller os to vigtige ting. For det første, at forestillingen om et Udkantsdanmark ikke er et nyt fænomen. For det andet, at ’udkanten’ i det gamle landbrugssamfund var et regionalt fænomen.

Mors blev ikke betragtet som en udkant – og da slet ikke af morsingboerne selv. Der var masser af folk og aktiviteter, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse Ove Korsgaards selvbiografiske bog Solskin for det sorte muld. Men på Mors var der områder, som af de lokale selv blev betragtet som randområder – som f.eks. Karby og Agerø.

Jeg vil supplere med en anekdote af nyere dato. For et par år siden talte jeg med en kollega, der er leder af et museum i Esbjerg. Han fortalte, at en ven og kollega i København undrede sig over, at han fortsatte sin karriere ’derovre’ og ikke kom ’herover’ til København. Hvorfor ville han dog blive i Udkantsdanmark?

Ovenstående illustrerer meget godt, hvordan den såkaldte udkant gennem de seneste år er begyndt at brede sig. Jeg er selv født i stationsbyen Vinderup i Nordvestjylland, og i min barndom var Vinderup langt fra ’der, hvor kragerne vender’ eller et sted på ’Lars Tyndskids mark’. De betegnelser brugte man udelukkende om små landsbyer som Ryde og Sahl.

Men i dag vil ikke blot Vinderup, men også de største byer i området – Skive, Holstebro, Struer og Lemvig – typisk blive betragtet som Udkantsdanmark. Og ’byer’ som Ryde og Sahl er i alvorlig fare for at blive udslettet af Danmarkskortet.

Men hvad er ’udkanten’ egentlig, og hvordan og hvorfor breder den sig i disse år i Danmark? Jeg vil forsøge at give nogle svar.

Identitetsmarkør

Historien viser tydeligt, at bopæl er en vigtig identitetsmarkør, der adskiller magtesløse fra magtfulde, lavt uddannede bonderøve fra højt uddannede beslutningstagere, primitive folk fra civiliserede folk. Helt tilbage i Antikken kaldte grækerne ikkegræsk talende for barbarer, forstået som folk, der befandt sig uden for civilisationens centrum, Athen, og gik rundt og udstødte uforståelige lyde – bar, bar, bar.

Under det romerske imperium blev magtens og civilisationens centrum, Rom, simpelthen betegnet som Byen, Urbs, i modsætning til provinserne, dvs. de mægtige, ikkeurbaniserede områder, der kontrolleredes af Rom.

Og i kolonitiden opstod et skel mellem ’the West and the rest’, baseret på diskursen om ’de primitive folk’, som i deres hjælpeløshed skulle og stadig skal hjælpes af os vesterlændinge.

Vender vi os mod Danmark, døde den klassiske, landbrugsbaserede landsby stort set i løbet af 1960’ernes årti (med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier), og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.

Hermed står vi i dag med en periferi – en provins – et indre uland – som journalister ynder at kalde Udkantsdanmark. Ifølge Infomedia forekommer ordet for første gang i Weekendavisen i april 1992, hvor der i en anmeldelse i Klaus Høecks digtsamling Eventyr bliver nævnt, at »der er provins, udkants-Danmark, som det hedder«.

I nogle interview, jeg foretog med unge fraflyttere fra Lemvig Kommune i 2012, viste det sig, at de alle blev overraskende følelsesmæssigt påvirket af ordet ’Udkantsdanmark’ (og endnu mere af udtrykket ’den rådne banan’). Mange ville gå med til, at Lemvig Kommune, hvad angår befolkningstæthed, mangel på job, infrastruktur, offentlige serviceydelser, kulturelle tilbud samt afstand til større provinsbyer, kunne karakteriseres som en udkant.

Det betød imidlertid ikke, at det var et mindre godt sted at bo end i storbyen – hvorfor flere opfattede ordet som et uheldigt stedsstigma, der primært udbredes af urbane journalister.

Negativt ordvalg

Man kan se, at udkanten vokser på landdistriktsterminologien i medierne. Ordvalget er de seneste år blevet mere negativt. En søgning på Infomedia (alle kilder) 2000-2017 viser således, at procentdelen af det, jeg vurderer som negative termer (Udkantsdanmark, yderområder, udkantsområder, den rådne banan) har været voksende i forhold til andelen af neutral terminologi (på landet, landdistrikt, landområde).

I 2000 udgjorde den negative terminologi otte procent, i 2004 var den oppe på 23 procent, faldt så igen en smule, inden den toppede i 2010 på 48 procent. De seneste år har andelen ligget på 25-30 procent (25 procent i 2016).

Det er især ordet Udkantsdanmark, der er blevet populært. Således steg frekvensen af dette ord fra 236 i 2009 til 10.980 i 2010. Nyere, positive udtryk som ’Vandkantsdanmark’, ’Forkantsdanmark’ og ’den grønne agurk’ udgør i dag kun én procent.

Ud over at landdistrikterne nedgøres, er der som nævnt blevet lukket mange offentlige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner. Det har bidraget til, at flere unge søger til de store uddannelsesbyer. Hermed sker der både et dræn af symbolsk og human kapital.

Som jeg ser det, skyldes ’udkantiseringen’ af Danmark dog primært en international megatrend (rationaliseringen af landbruget og den efterfølgende urbanisering) kombineret med en ’lokal’, national trend: En ikkeeksisterende regionalpolitik.

Hvad angår det sidste, er Danmarks fem regioner til forskel fra f.eks. i Tyskland blevet til på et tegnebræt og altså ikke ud fra historiske, identitets- og kulturbestemte kriterier. De rummer derfor ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar, kort sagt ingen socioøkonomisk styrke – akkurat samme syndrom, som vi ser i stor målestok i mange afrikanske lande, der er blevet til på samme måde.

Jeg har netop været i Koblenz, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Dette sted, som kaldes ’Deutsches Eck’, er symptomatisk nok udformet som en hyldest til Tysklands 16 Bundesländer, der rummer regionalt stolte borgere, nyder udstrakt selvstyre og har stærke centre til at drive den regionale udvikling (f.eks. München i Bayern og Hamborg i delstaten af samme navn). Tangen er således flankeret med de 16 Bundesländers flag med det tyske flag i midten.

Tænk, hvis man foreslog, at de danske regioner skulle have deres egne flag. Det ville godt nok være en vits. Hvorfor? Fordi Danmark groft set kun har København og alt det andet – Urbs og Udkanten – hvilket tydeligt afspejler sig i den regionale organisering.

Gunnar Lind Haase Svendsen er professor på Syddansk Universitet i Esbjerg

Serie

Hovedstaden set fra Danmark

Det sted, vi bor, er den mest afgørende faktor for, hvad vi stemmer ved folketingsvalg. Uddannelse, socialklasse, køn og alder betyder mindre, end om man bor i Jylland eller København, viser analyser af vælgeradfærd.

Hvorfor er det sådan? Hvad er de konkrete forskelle på hovedstaden og resten af landet, når det kommer til livssyn, kultur og værdier, i drømmen om det gode liv, forestillingerne om fællesskab?

Det sætter denne kronikserie fokus på i forsøget på at forstå, hvad det pt. mest afgørende opgør i dansk politik, handler om.

Seneste artikler

  • Den virkelige udkant er Christiansborg

    28. juli 2017
    Jeg bor i Vrå, som betyder udkant eller afkrog, men jeg oplever dagligt et rigt liv med kultur, natur og masser af liv. Måske foregår centraliseringen og nedprioriteringen af kommunale og regionale budgetter i virkeligheden ved skrivebordene på Christiansborg
  • Det ultimative oprør er at flytte fra by til land

    21. juli 2017
    Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
  • Det er politik – ikke naturkræfter – der tømmer landdistrikterne

    19. juli 2017
    Jeg køber ikke præmissen om, at urbaniseringen er en naturkraft. Når højtuddannede søger mod byerne, mens kontanthjælpsmodtagerne presses ud i provinsen, er det et resultat af politiske beslutninger
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Michael Friis
  • Lise Lotte Rahbek
  • Flemming Berger
  • Arne Katholm
  • Ruth Gjesing
  • Viggo Okholm
  • Peter Knap
David Zennaro, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Arne Katholm, Ruth Gjesing, Viggo Okholm og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Jacobsen

Jeg har tidligere kritiseret det billedvalg som redaktøren har foretaget. Et billede der udstråler redaktørens opfattelse af hvor trøstesløshed det må være at bo herude hvor vi faktisk er mange der er lykkelige over at få lov til at bo.
Knud Jacobsen, 6990 Ulfborg

jens peter hansen, Torben Bruhn Andersen, Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Arne Lund, jørgen djørup, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Peter Nissen, Jens Illum, Peter Hansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Rigtig god artikel. Jeg kan nikke genkendende til det hele, men kan også supplere med en uvidenskabelig og ganske subjektiv iagttagelse. De unge keder sig grumt i småsamfundene ud for bycentrene, og kan næsten ikke vente på at flytte ind til "livet".
I de små samfund er der næsten ingen uddannelsesmuligheder. Ofte langt til kammerater, man føler et fællesskab med, og efterskolen kommer som et forfriskende pust med en forjættelse om en mere fyldig fremtid.
Og fra de unge, der endelig har nået "campus", har jeg hørt de mest afstandstagende ytringer til deres ungdoms by.
Hvis man i dag vil høre ungdommens glade latter og se deres forfriskende ansigter, skal til de store undervisningsbyer, for 10 km uden for centrum findes de ikke.

Arne Lund, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Hedemand

Sammenligningen med Tyskland holder ikke. Det gennemsnitlige indbyggertal i de tyske länder svarer til hele Danmark.

jens peter hansen

Jo, men 11 af de 16 Länder har færre indbyggere end Danmark, nogle under en mio. som Saarland og Bremen. Danmark er ikke en forbundsstat og landsbyerne og de mindre provinsbyers nedtur er jo ikke alene pga. af kommunalreformen 2007. Det er for pokker da en tendens der er i alle europæiske lande. Engang var der teknisk skole og handelsskole i selv meget små byer. Der var sygehuse, politistation og domhus i mange små flækker. Alt dette er væk. Alle går nu i gymnasiet og produktionsvirksomhederne er lukkede. Vi skal alle være konsulenter og event managerere, da det der før var byer der servicerede oplandets bønder og husmænd nu skal leve af turister og sommerhusejere. Resten skal sidde og lave rapporter i kilovis om hvordan man får liv i landsbyen og det foregår på betryggende afstand fra disse. Når der angiveligt ikke findes arbejde i Lilleby og Østerby og heller ikke i Storekøbing, så må de sidste jo flytte. Det er vist uundgåeligt. Flexhusene kan være irriterende, men de er dog med til at holde liv i de lokale håndværkere og på den måde skaber de også liv i en døende landbrugskultur.

Michael Friis, Randi Christiansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Meget vigtig diskussion, men den kolliderer jo netop med diskussionen om udflytning af diverse statsinstitutioner og modstanden mod det. Vi kan diskutere årsag/virkning i forløbet eller udvikling, og for nogen mangel på samme.. hvis man bo i de såkaldte udkantssteder skal man have bil, da den offentlige transport stort set er skrottet. De unge må ikke køre bil og har først råd når de er uddannet. Det bider sig selv i halen. I Vestjylland, som er min egentlige opvækst (Ølgod kanten) er der næsten ingen busser, kun Arriva tog. Ølgod som jeg kender har som sådan det meste nødvendige, men hvis ikke HTH havde fabrikken der gik det da galt. Idrætten er overlevelsen for de små byer,hvis man skal se positivt. Generelt er græsset altid grønnere på den anden side. Men personligt kunne jeg aldrig drømme om at flytte "hjem" på mine gamle dage, kultur forskellen er altså for stor ikke mindst politisk.

Poul Sørensen

Der er også andre ting der gør sig gældende i forhold til affolkningen af kommuerne end kommunegrænser. Når bedste borgerne i et område tror, at de kan få flere borgere til området ved at oprette et kristent bedecenter, hvor folk kan komme hele dagen for at bede til den bibelske gud.....så afsted kommer det typisk, at de unge mennesker flygter, så hurtigt som remme og tøj kan holde. En stor del af befolkningen vil optage det som et temmeligt desperat signal at sende, men det fiser slet ikke ind hos bedsteborgerne, der ser det som et stort fremskridt og en hjørnesten i den lokale kultur.
- Der er områder af Danmark der besat af bagstræberi i et sådan omfang, at folk bare vil væk og det er ligegyldigt hvordan kommunegrænserne er trukket. Det er ikke bare bagstræberi, men det er de hundrede tusindvis af små ting som om man kan tillægge sig, som den lokale accent og manere.
Menuen står på hjemmeføding filosofi fra sutteflasken og til graven.

Det er en kæmpepræstation at skabe en udkant et lille land som Danmark, men hvis bare befolkningen er bagstræberisk nok og politikerne er tilstrækkelig inkompetente, så kan man sagtens planlægge et udkants problem, som det vi i dag trækkes med for tiden.

Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Lars Steffensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den tyske struktur med relativt selvstændige bundesländer tager udgangspunkt i 1) de gamle tyske hertugdømmer og 2) amerikanernes idéer til en forbundsrepublik som deres egen (som blev introduceret i Vesttyskland efter 2. verdenskrig). Mere genialt er det sgu ikke...

Og at de denne model som et ideal, som burde introduceres i Danmark, er udtryk for manglende forståelse af det tyske system og absurd selvovervurdering.

Der er nu engang forskel på det, der fungerer i en forbundsrepublik som Tyskland med knap 82 mio Indbyggere fordelt på 357.000 km2 - og det hensigtsmæssige i et land som Danmark (5,7 mio indbyggere og 43.000 km2). De 3 største bundesländer er hver 2-3 gange Danmarks størrelse i indbyggerantal! I Tyskland er den mest udbredte afstandsenhed en "autobahnstunde" - dvs. den afstand, man kan tilbagelægge på én time på en motorvej, i almindelighed ca 150 km. Fra ende til anden er Danmark 2 - 2 1/2 autobahnstunden. Ingen tysker ville bjæffe over at køre det for et møde.

Faktisk er Danmark så lille, at alene det at tale om "udkant" er meningsløst. Alt efter ens synsvinkel kan man vælge at betragte Danmark som én udkant (inclusive København) eller ét lokalcenter. Begge synspunkter er fsv korrekte.

Regionerne er i Danmark en total unødvendighed, som da også alene tager sig af sygehusdriften. Vi burde kun have to administrative niveauer: 1) kommunen, som ikke burde være under 50-75.000 indbyggere, og 2) nationen. Kommunernes minimumsstørrelse afhænger kun af, hvor man ville vælge at placere sygehusdriften. Hvis sygehussystemet administreres på nationalt niveau er det OK med lidt mindre kommuner - hvis kommunerne skal varetage sygehusdriften bør kommunerne under ingen omstændigheder være under 100.000 indbyggere.

Men som sagt: begrebet udkantsdanmark (som værende en del af Danmark) er meningsløst!

Michael Kongstad Nielsen

"Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen"

Nej, det nye er, at nu bor folk der ikke længere.

Ja, der har altid været noget, der hed 4., eller var det 7. kartoffelrække. Jeg har selv boet der som barn.

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu er de fleste Länder faktisk ikke ret store i areal. Kun Bayern er noget større end DK, mens Niedersachsen er lidt større en Danmark. De andre Länder er små og med regeringsbyen placeret lige i midten. Det er jo en fordel. Länderne har en stor frihed, som regionerne ikke har. Skat er og bliver da hovedproblemet. Når de ikke har skatteindrivning, så kunne man naturligvis lige så godt skrotte dem.
Om det hjælper på Vandkantsdanmark tror jeg ikke. I Østtyskland oplever de mig bekendt udkantsproblemer der siger sparto til de danske. Sådan er det i hele Europa.

Fair nok, Jens Winther.

Ikke desto mindre er længere og længere til skole og hospital, færre og færre busser og tog, lukkede butikker og usælgelige huse med stadigt faldende ejendomspriser kendsgerninger og ikke noget, vi bare forestiller os, ligesom der som bekendt er længere fra København til provinsen end omvendt, og udviklingen er gået stærkt. Forskellene vokser hastigt.

Den fysiske afstand til København er i sagens natur uændret. Samtidig har det forhold, at motortrafikvejen mellem frakørslen til Nykøbing F og Sakskøbinger er blevet til motorvej, gjort det lettere, hurtigere og mere bekvemt at pendle til København i bil, ligesom den digitale udvikling har gjort daglig fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen mindre påkrævet end tidligere. Begge forhold har faktisk gjort det lettere at bo hernede og arbejde i København. Ikke desto mindre var vores gamle hus, som vi købte i overbud i 2003, nærmest usælgeligt otte år senere trods omfattende renovering, og vi har negativ friværdi i vores nuværende bolig.

Humlen er, at vi hurtigt kan blive enige om, at afstandene er så små i Danmark, at al tale om udkant burde være latterlig, men udviklingen i vores virkelighed fortæller en anden historie. De fysiske afstande er ganske vist relativt ubetydelige og bliver mindre og mindre vigtige, men den mentale afstand mellem center og periferi synes at vokse.

Poul Sørensen, jens peter hansen, Peter Knap, Michael Friis, Viggo Okholm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Denne misrøgt af landet tog sin begyndelse med skattefusk senere statsminister anders fogh rasmussens finansliberalisme og nedbarberende omlægninger af landets administration. Og denne elendige administration er bare fortsat og fortsat og eskaleret.

Poul Sørensen, Thomas Rasmussen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Jens Illum:
Du nævner den mentale afstand og ja den er nok ret central udover kapitalens svøbe med udbud efterspørgsel. Men uanset så er begge dele vel vores ansvar? Er det en evig lov den med de voldsomme prisforskelle? Det mentale er vel også menneskelig set vores eget ansvar?

Søren Jensen

Det er mest af alt provinsen, som går op i et udkantsdanmark. For at sige det mildt så er det ikke noget en københavner, århusianer el. odenseaner skænker mange tanker. I virkelighed er den her polarisering et fjollet påhit, som kun har til formål at skabe et "dem og os". Danmark plejede at være et lille land og det er det stadig. Udannelsesbyer er magneter for de unge, ganske enkelt fordi de gerne vil uddanne sig. Hvis man virkelig ville fordele de unge, må man fordele det der tiltrækker dem.

Carsten Munk, Viggo Okholm og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Jeg er en af dem, der ligesom Viggo Okholm, skred fra min sønderjyske provins i midten af 60'erne efter endt læretid. Hold da op, hvor var der kedeligt, politisk snæversyn og selvfedme prægede egnen på den tid. Og det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ind til København for der var jo der, det sneede - og det gør det stadigvæk - hvis det er diversitet om farverig mangfoldighed, der står højt på ens ønskeseddel.
Jeg ved da godt, at provinsen, herunder også Sønderjylland, har indhentet en hel del af efterslæbet siden da, men jeg har stadig ikke lyst till at flytte tilbage. Så sjovt er det nu heller ikke at bo der.

Kommunaldeformen - det hedder ikke kommunalreformen var Lars Uløkkes svendestykke, og på det dumper han med et brag. Afslører at al Venstres snak om det nære samfund, er det rene hykleri. Det nære samfund skal nedlægges fordi det er alt for dyrt, at opretholde landområderne som andet end der hvor bønderne dyrker svin, og høster EU-tilskud. Er der nogen, der er så dumme at de absolut vil bo der, så må de selv klare sig: transport, skoler, indkøb, sygdom, offentlig service osv.

Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Rasmussen, Christoffer Pedersen, Viggo Okholm og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Randi Christiansen. Jeg kan heller ikke lide Anders Fogh, men at tillægge ham ansvaret for urbaniseringen, vandringen fra land til by, der begyndte med industrialiseringen midt i 1700tallet og nu gør sig gældende kloden rundt er nok i overkanten.

@Jens Illum, skolelukningerne og de færre lokalbusser er jo ikke besluttet i København, men af det lokale byråd! Og når den lokale købmand lukker, skyldes det heller ikke københavnerne, men det forhold, at de lokale ikke køber deres varer hos ham, men i stedet kører 50-60 km til den nærmeste Bilka for at spare lidt håndører! Indbyggerne i de små byer har kun sig selv at takke, hvis det lukker rundt om dem.

Der er bestemt ikke længere fra København til provinsen end omvendt. Tværtimod. Hvis jeg, der bor i København, skal mødes med fx folk fra Aarhus, kan vi fint mødes kl. 8.00 i Aarhus. Men foreslår man aarhusianerne et møde i København kl. 8 eller 9, ser de underligt på én!

Jeg forstår godt, at beboerne i de små byer savner storbyens liv og kulturudbud. Men når de ikke engang er villige til at støtte den lokale købmand, hvor er så det ægte engagement i at holde lokalsamfundet levende? Kunne en café, en kro, en restaurant, et lokalt forsamlingshus overleve under de omstændigheder? Næh! Problemet er ikke fraflytning - fraflytningen er resultatet af et ikke eksisterende lokalt engagement, der fører til at alt lukker. Og kuren er ikke at henfalde til mismod og følelsen af forladthed, men at gøre noget for og i lokalsamfundet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Christoffer Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Her på Møn og nærmeste omegn, var der for 50 år siden en masse små gårde som havde køer og grise og høns. Det har man ikke mere. De er for små. Inde i Stege er der en sukkerfabrik, den blev lukket for over 25 år siden. Der var saftstationer, mejerier, smedjer, købmænd, bagere og brugser rundt omkring på øen. Der var liv i Klintholm Havn hvor fiskerne landede deres fisk til fællessalget. Nu er der vist tre-fire-stykker tilbage. Folk kørte med en bus til Kastrup Glasværk i toholdsskift og mange pendlede selv til de store byggepladser i Københavns omegn. Siden da er så at sige alle landbrug nedlagt og jorden forpagtet ud til nogle få meget store brug. Stort set alle køer er væk, mejerierne naturligvis også. Landsbyerne har mange huse til salg, de lokale små virksomheder er lukkede og køwenhavnerne overtager i bedste fald de forladte huse og bruger dem som sommerhuse. Før var der masser af små skoler, nu er der tre. Der er ingen børn på landet. En tidligere mælkekondenseringsfabrik har været lukket i årevis og er nu en stor succes som restaurant og museum. Der er nu to højskoler på øen. Kultur og undervisning er måske fremtiden hvis øen skal overleve uden for sommersæsonens turisme. Geocentret ved Møns Klint er et andet eksempel på at øen forsøger at holde fast i arbejdpladser. I Stege har vi endnu et dejligt bibliotek, borgerservice skal nu lægges derover, den lå i det gamle rådhus. Politistationen er lukket, Sygehuset ligeså. Der er over 60 km fra Østmøn til nærmeste akutmodtagning, hvis ellers chaufføren kan huske om det er Nykøbing F eller Næstved man skal til. Vi har en udmærket ambulanceservice, som formentlig er langt bedre end det gamle system, men en medicinsk afdeling i Stege kunne man måske have beholdt. Lindholm som var under Landbohøjskolen bliver helt lukket ned om nogle få år og 90 arbejdspladser, de fleste krævede lange uddannelser, forsvinder helt. Folk pendler, men det er hårdt i regn, rusk og ikke mindst kødannelse, forsinkelser og andre daglige forhindringer. Jeg tror helt bestem at øen overlever. Vi har jo endnu duften af Karen Volfs vaniljekranse.

Jens Winther, her er såmænd masser af engagement og tilligemed masser af plads, frisk luft og skøn natur. Selv savner jeg overhovedet ikke "storbyens liv og kulturudbud," ser egentlig ikke fraflytning i sig selv som et problem og føler mig hverken specielt mismodig eller forladt.

Min pointe er, at Udkantsdanmark ikke er noget, nogen forestiller sig, men en realitet. Set fra storbyen virker det sikkert som fiktion.

Kommunalreformen har gjort sit til at flytte arbejdspladser fra mindre byer til de store byer i de nye kommuner. Tilstrømningen af sociale klienter til f.eks. Lolland, hvor jeg bor, pga. lavere leveomkostninger, er helt reel. Fraflytning i sig selv er ikke et problem, men det er den demografiske sammensætning.

Hvorfor så mange flytter til de store byer, skal jeg ikke kloge mig på. Mon ikke der er et element af selvforstærkning i den udvikling? Hovedparten af butikslukningerne er ganske rigtigt resultat af forbrugernes valg og af nethandel. Man ser det samme overalt, også i de store byer.

Og så er der altså længere fra København til provinsen, end der er den anden vej. Eksemplet med Aarhus er vel ikke det bedste, for Aarhus er ikke stort mere udkant, end København er det.

Randi Christiansen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; - 09:54
"Problemet er ikke fraflytning - fraflytningen er resultatet af et ikke eksisterende lokalt engagement, der fører til at alt lukker. "
Selvom jeg bor i København, mener jeg nok at vide, fraflytningen skyldes manglende uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; - 09:54
"Problemet er ikke fraflytning - fraflytningen er resultatet af et ikke eksisterende lokalt engagement, der fører til at alt lukker. "
Selvom jeg bor i København, mener jeg nok at vide, fraflytningen skyldes manglende uddannelses- og erhvervsmuligheder.

@Jens Illum, men hvis du er godt tilfreds med din tilværelse, og københavnerne tilfredse med deres - hvori består så problemet?

I mit eksempel kan du fint udskifte Aarhus med Sakskøbing, Maribo, Ringkøbing, Nørre Snede, Thisted osv. At lokke én fra de steder til et møde i København kl. 8 eller 9 er lige så umuligt! Hvorimod en københavner sjældent har problemer med et morgenmøde ét eller andet sted i Danmark.

jens peter hansen

Nå, hvor mange københavnere kører kl. 5.30 om morgenen for at arbejde i Vordingborg ? Mon ikke pendlingen foretages lige akkurat den modsatte vej. Mon ikke langt de fleste møder holdes i København eller hva ? Hvis hospitalforholdene var lige så gode i store dele i provinsen som i Københavnsområdet, så tror jeg at der ville ske en langt større udflytning af halvgamle pensionister til vandkanten.

Randi Christiansen

Nej søren, hvad skal vi dog med disse åndsforladte udkantsmiljøer, hvis de ikke selv kan finde ud af at skabe infrastruktur ....

Så hvis man fra statens side supporterer lokale miljøers egne initiativer i retning af at bevare muligheden for at bo i hele landet, er vi vel nærmere en løsning på at samle landet i stedet for den nuværende opsplitning i uattraktive og attraktive boligområder. Politikken med såkaldte supersygehuse må jo så følges op med ekspeditte transportmuligheder. Skoler kan i højere grad ordnes lokalt, og transporten kan fx, som vi så igår på tv, arrangeres med lokale minibusser efter behov.

Decentralisering og lokalt ansvar er godt, men den nuværende udsultning af visse områder i dk er ikke i orden.

Jens, min anke går på, at Udkantsdanmark ikke er noget, nogen forestiller sig, men helt reelt. Det er sådan set bare det.

Et problem er den demografiske udvikling, forskel i skattegrundlag ml. rige og fattige kommuner og kommunal finansiering af en lang række offentlige ydelser og services.

Et andet problem er strukturelle ændringer som f.eks. kommunalreformen og følgerne deraf, som er lidt i familie med det første problem.

Et tredje problem er koncentrationen af arbejdspladser i og omkring de store byer.

Min grundlæggende pointe er, at jeg opponerer imod din påstand om, at "det at tale om "udkant" er meningsløst," og at afstandene er korte. Den fysiske afstand er ganske vist kort, og i hvert fald ikke længere, end den altid har været, men den mentale afstand vokser hastigt. Udviklingen afspejler sig f.eks. i priserne på fast ejendom.

Jeg skal understrege, at jeg selv er fint tilfreds. Billig bolig er faktisk en stor fordel (bortset fra at man ikke opnår friværdi til evt. istandsættelse). Det har mange på overførselsindkomster opdaget. Leveomkostningerne, hvor jeg bor, er lavere end i de store byer, og jeg nyder godt af den smukke natur, den friske luft og den gode plads omkring mig.

Randi Christiansen

Peter knap, det var anders skattefusk minister og co, som designede den nuværende kommunalreform.

Som jens illum skriver : "Kommunalreformen har gjort sit til at flytte arbejdspladser fra mindre byer til de store byer i de nye kommuner. Tilstrømningen af sociale klienter til f.eks. Lolland, hvor jeg bor, pga. lavere leveomkostninger, er helt reel."

Og hertil skal lægges, at man lod som om, der blev mere kommunal selvforvaltning, men manøvren gik ud på, at staten bestemte loftet for kommunernes budget inden for hvilket, man så tildelte selvforvaltning. En typisk udspekuleret anders fogh/lars løkke kontruktion. Man indskrænkede manøvrerummet og centraliserede under dække af decentralisering, og tvang med andre ord kommunerne og deres borgere til at prioritere. Hvilket så skete på bekostning af vital infrastruktur, som i stedet blev samlet i supersygehuse, centralskoler, indkøbsmekkaer. Motorveje i stedet for offentlig transport og ikke mindst privatkapitaliseringen på fællesejet, hvilket medførte forgældede landbrugsindustrier og fiskekvotekonger, som har betydet døden for små, bæredygtige brug og reelt er i gang med at tømme landet for værdier. Magtmisbrug af værste skuffe.

Randi Christiansen

Lad mig tilføje, at når alt dette har kunnet lade sig gøre, skyldes det i høj grad de finansielle dereguleringer, man brugte murens fald som figenblad for, og som socialdemokrater og liberalister har været lige gode om at åbne for.

Selvom både lykketoft og nyrup har været ude og beklage den fejltagelse, har det desværre ikke ændret på forvaltningskulturen, som eskalerer i retning af privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne. Foghs minimalstat projekt lykkedes i den forstand, at staten - fællesskabet - i høj grad er svækket og har efterladt borgerne i en vanvittig kamp for det daglige brød.

Det er jungleloven under et bedragerisk mantra om personlig frihed - for nogen måske, men på bekostning af andres frihed. At det er lykkedes liberalisterne at stadfæste den form for forvaltning af fællesejet er det sædvanlige magtens overgreb bla vha sproglig manipulation og direkte, men forklædt ekspropriering af fællesejet til fordel for den ene procent og deres medløbere.

Thomas Rasmussen

Fliser fra motorvejsbroer og molotovcocktails efter skolebørn. Hvis det ikke er barbarisk, ved jeg ikke, hvad det er. Hyg jer endelig med det derude.

Poul Sørensen

Problemerne med udkanten skyldes politikerne. Politikerne kunne have løst problemet, hvis de havde gået nøgternt til problemet i stedet taber folk den formue de havde opsparet i deres hus og de risikere endda at blive afkrævet en kvart million til at få deres tidligere hjem fjernet, hvis det ikke kan sælges.... hvis københavnere var i den situation ville det være en national katastrofe, men fordi det sker i udkanten så er det bare ægerligt for dem det går ud over.... hvad skal man også med en formue i udkanten, det er gratis at bade i vandkanten!!!

Poul Sørensen

Jens Winther
Det er politikernes job at udvikle en politik, der holdbar ligesom det er en møbelsnekers job at lave en stol så folk ikke går på røven..... og ærligt talt, så folk råber op om at man skal være fremsynet når det gælder grøn energi alligevel har vi en pigheaded statsminiser der giver fanden i grøn energi og vil bruge pengene på skattelettelser til de rige.
- Udkants Danmark har kæmpet for at få uddannelses institutioner til udkanten i årevis, men vi haft socialplutokrater ved magten der har fået et lidt større kommuntilskud som de har kunnet bruge til at renovere den lokale gågade og dermed berige deres venner der havde råd til at have ejendomme på gågaden og så har de opgivet kravet om uddannelses institutioner............... Jens Winther lad mig sige det på den måde; vi er slet ikke begyndt på give politikerne den skyld som de retmæssigt bør påtage sig... også alle de politikere der bare har set den anden vej imens den helt forkerte politik er blevet implimenteret.

Jens Thaarup Nyberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar