Læserbrev

Giv romaer tag over hovedet og social og juridisk hjælp

Debat
5. juli 2017

Der køres hetz mod romaer i København. Det løser på ingen måde de udfordringer, som romaerne er for byen. I denne måned valgte den danske regering således at presse romaerne yderligere ved at skærpe straffen for utryghedsskabende tiggeri til 14 dages ubetinget fængsel.

En fattig minoritet skal ikke fængsles og jagtes af politiet, bare fordi de sover på gaden. Vi skal ikke gøre betingelserne ringere for en befolkningsgruppe ved at kriminalisere den. I stedet må vi tage hånd om de hjemløse udlændinge og hjælpe dem videre til et bedre liv.

Samtidig må vi mindske den udgift, de er for det danske velfærdssystem. De mange millioner, der nu skal bruges på fængselsstraf, burde i stedet investeres i en udbygning af transitprogrammet og i etablering af transitrum, hvor udenlandske hjemløse kan få tag over hovedet og juridisk og socialfaglig bistand.

I Sverige har man haft stor succes med anvendelsen af transitrum til østeuropæere, der kommer til landet og søger arbejde. Københavns Kommune bør udvide transitprogrammet med nogle af de redskaber, der anvendes i Sverige.

For eksempel skal den hjemløse have mulighed for at få rådgivning på sit eget sprog, hjælp til jobsøgning og kurser i dansk. I dag drives det eksisterende transitprogram af frivillige organisationer og herberger og støttes af Københavns Kommune.

Men problemet kan ikke alene løftes kommunalt, og derfor må vi appellere til regeringen. Det er uetisk og penge ud ad vinduet at forsøge at løse immigration med politijagt.

Med transitrummet vil vi kunne forebygge problemer som dem ved Trinitatis Kirke, hvor de frivillige er blevet vaccineret. Transitrummet vil både give de hjemløse og de frivillige på værestederne bedre forhold, og det vil derfor være den bedste løsning for København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Anne Mette Omø Carlsen

Hvad får dig til at tro, at de udenlandske romaer i København er kommet herop for at søge arbejde ??

Nogle romaer får job i landbrug og gartneri; men de befinder sig ikke inde i København.

Christoffer Pedersen
Eva Schwanenflügel

Det var Frank Jensen som råbte op om 'utryghedsskabende' tiggeri, og bad Folketinget om at gribe ind, hvilket gav Justitsminister Søren Pape endnu en anledning til at iføre sig lov-og-orden harnisken for at indføre strengere straffe til de hjemløse.
Er vilkårene for de hjemløse blevet bedre af det? Nej, nu er danskerne bare blevet mere opmærksomme på hjemløse i negativ forstand.
Hvorfor gik Frank Jensen ikke ud med en handlingsplan for de hjemløse?
Fordi det giver billige point at sparke til dem der ligger underst.
Jeg håber de såkaldte Socialdemokrater ryger ud ved næste kommunalvalg, og erstattes af mere menneskelige partier.

Dorte Sørensen

Tak til Anne Mette Omø Carlsen.
Det har også været min tanke , at alle de udgifter til politi, retsvæsnet, fængsels opholde osv. burde kunne bruges bedre. Det er ikke mest for pengene -som ellers er et politisk opråb - snare et led i hade og frygt hetzen.