Læserbrev

Gør op med ’generation præstation’

25. juli 2017

Jeg er en del af en generation, som drømmer om, stræber efter og arbejder så hårdt for vores succes, at vi bliver syge af det, og problemet har nået en størrelse, der behøver politisk bevågenhed.

Jeg fornemmer, at antallet af danske børn og unge, der mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade stiger, og WHO forudser, at psykisk sygdom vil rykke op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i 2020.

Vi er nødt til at tage et grundlæggende opgør med en farlig præstationskultur, hvor alt i livet skal måles og vejes i forhold til ens egne og andres forventninger.

Jeg håber på og sætter min lid til et samfund med solide fællesskaber, hvor der er plads til alle, og hvor unge kan være sig selv – den type fællesskaber, som ikke er på en to do-liste over vejen til succes, og hvor det er o.k. at fejle og prøve sig frem.

I foreningslivet, som jeg er en del af, kæmper vi hver dag for netop dette. Men der er behov for en samlet indsats, som på landsplan kan arbejde med alle de dele af ungdomslivet, som får unge til føle sig pressede.

Jeg håber, at vi ad den vej kan få skabt en mentalitet, hvor unge ikke ser hinanden som konkurrenter, men i stedet som nogle man kan stå på skuldrene af, og hvor netop dét at stå på skuldrene af hinanden kan bane vejen for succes.

Vi skal tale om angst, depression, ensomhed og usikkerhed og finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe børn og unge til et godt ungdomsliv – og jeg håber, Folketinget vil tage det første skridt og nedsætte en ungdomskommission, der kan finde vejen til et godt ungdomsliv uden præstationspres og sygdom.

Kasper Sand Kjær er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det, som ingen længere siger, men som jo er sandt, er: den nuværende ungdom har magt allerede nu, men den har endnu mere magt om 5-7 år, når den har fået en bedre ide om, hvad liv og samfund er - måske også en historisk forståelse af, hvad vi skatter her i Danmark fremfor dette amokløb imod en ukendt fremtid.
Det handler ikke om økonomi, det handler om magt - og når man tager en videregående uddannelse på højeste niveau, handler det om at påvirke sit fag med sin personlighed og sit samfund med sit fag. Man studerer sig med andre ord ikke til en position som funktionær på det private arbejdsmarked, men til at kunne tage myndige beslutninger om dele af det fælles liv i institutionerne.
Pengemagten har manipuleret sig til at have overtaget igen - det gik ellers lige så godt med at stække den over de fem årtier efter anden verdenskrig; men det gik nok så godt, at man fik slækket for meget, og så listede den sig tilbage i førertrøjen og skaber dette ikke-samfund for de fleste, for at de besiddende kan få det uanstændigt godt.
Imidlertid kan det kun være de sidste krampetrækninger: når robotterne kommer, båret af uendelige mængder vedvarende energi, vil den styring, der ligger i udbud, ikke længere give mening, fordi den enkelte borger vil komme nærmere på selve produktionen og opfyldelsen af efterspørgslen end nogensinde før. Så vil der ikke længere være prestige i 'en fed bil', for der vil ikke rigtigt være andet, men de vil heller ikke rigtigt være andet end til besvær uden at bære en karakter af potensforlænger.
Vi vil være nødt til at finde andre måder at opnå status på end igennem sit forbrug. Det kunne jo så være deltagelse i samfundslivet, kulturelt og politisk, i kraft af sin faglige integritet og personlige egenskaber. Det er svært at finde en bedre måde at få ryddet op i den socialdarwinistiske sump på.

Gitte Rasmussen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar