Klumme

Jeg er holdt op med at tælle ned til ferien

En storskærm talte ned til sommerferien på mit arbejde. Det irriterede mig. Måske i første omgang præmissen om, at ferien var velfortjent. Havde jeg for eksempel selv gjort mig fortjent til at holde ferie? Og hvad med de studerende?
Debat
10. juli 2017

I ugen op til ferien var der en storskærm på mit arbejde, der talte ned. Nu er der fire dage, syv timer og 56 minutter til velfortjent sommerferie, stod der mandag morgen.

Det irriterede mig. Der var et eller andet ved det, der gik mig på.

Måske i første omgang præmissen om, at ferien var velfortjent. Havde jeg for eksempel selv gjort mig fortjent til at holde ferie? Hvordan gør man det? Hvem bestemmer, hvad der er godt nok?

Desuden havde jeg i de dage adskillige undervisningsgange med uhyrligt få studerende, og jeg kunne momentvis godt blive lidt ond i sulet og sætte spørgsmålstegn ved, om ferien nu også var velfortjent for alle studerende. Eller blive i tvivl om, hvorvidt nogen af dem faktisk havde taget forskud på den.

Men jeg tror ikke, at det var det, der generede mig mest. De fleste har givetvis fortjent en god, lang ferie, både studerende og ansatte.

Jeg tror måske snarere, at det var hele nedtællingsperspektivet, der nagede mig: Nu venter vi bare. Nu skal tiden bare gå.

3 dage, 6 timer og 40 minutter. Jeg kom til at tænke på en tekst, jeg har gennemgået sammen med de studerende her i foråret, en såkaldt livsformsanalyse. Teksten skelner mellem lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen og den selverhvervende livsform.

Blandt andet adskiller de tre livsformer sig fra hinanden i deres syn på fritid. I lønarbejderlivsformen betragtes arbejdet som et middel til at realisere målet, som er fritiden, mens man i karrierelivsformen skelner mindre skarpt mellem de to.

Arbejdet opleves som meningsfuldt i sig selv – og fritiden er ikke nødvendigvis målet, men kan i lige så høj grad være et sted, hvor der lades op til arbejdet, altså et middel. Også i den selverhvervende livsform flyder arbejde og fritid sammen – arbejdet betragtes som et virke.

Så var nedtællingsuret drevet af lønarbejderlivsformen?

3 dage, 4 timer og 21 minutter. Der var noget ublu over den nedtælling. Jeg blev forlegen, når jeg så den. Den mindede mig om mit ubehag, da jeg var vikar i en børnehave, og pædagogerne ofte og højlydt sukkede efter at få fri, mens børnene hørte på det. Pyh. Gid vi snart kunne slippe ud herfra.

2 dage og 1 time og 16 minutter. Det er ikke, fordi jeg ikke selv har glædet mig til at få ferie. Det har jeg, og når De læser dette, sidder jeg forhåbentlig i en togkupe på vej til Grækenland.

Men det, der også blev tydeligt for mig, var måske, at jeg selv har ændret mig. At jeg i mindre grad arbejder for at leve og i stadig højere grad lever for at arbejde. Det skyldes formentlig to ting:

For det første er mine børn blevet større. Krydspresset mellem familie og arbejde er blevet mindre. Jeg kan tillade mig at arbejde mere, uden at det går ud over andre.

Jeg skal ikke have dårlig samvittighed, jeg behøver ikke så ofte skynde mig hjem, jeg skal ikke forhandle så mange kompromiser hjem med børnenes far. Hvem må blive på arbejde, gøre sine ting færdige, fordybe sig? Det må vi begge to.

1 dag, 6 timer og 4 minutter. For det andet er jeg landet i et arbejde og en identitet, som jeg hurtigt har fundet mig til rette i – som at tage en ny frakke på og med det samme vide, at den kommer man til at slide op.

Jeg kan lide at gå rundt på gangene med min computer og mine ting på vej til undervisning. Jeg kan godt lide at komme ind og møde de studerende. Jeg kan lide den indflydelse, der følger med. Jeg kan lide at sige: »Jeg har en studerende, som …« Jeg kan lide at have mit medarbejderkort i den der snor.

Jeg kan lide at arbejde. Jeg kan lide at bruge mine kræfter på det. Jeg kan lide udmattelsen, når jeg er færdig.

0 dage, 0 timer og 0 minutter. God ferie!

Det bliver en dejlig ferie. Velfortjent og det hele. Det kan jeg mærke.

Julie Top-Nørgaard er forfatter og underviser. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her