Kommentar

Klimaproblemer er ikke et individuelt ansvar

Hvis vi hurtigt vil undgå klimakatastrofer, er det ikke individuel handling, der skal til: Der er er ikke noget alternativ til at bekæmpe det frie markeds mantraer
’Dyrk dine egne gulerødder og hop op på din cykel, hvis det gør dig sundere og gladere. Men hold op med at være besat af, hvor grønt vi lever enkeltvis’. Arkivfoto

’Dyrk dine egne gulerødder og hop op på din cykel, hvis det gør dig sundere og gladere. Men hold op med at være besat af, hvor grønt vi lever enkeltvis’. Arkivfoto

Claus Bonnerup

29. juli 2017

Ville du råde nogen til at stoppe en husbrand med våde håndklæder? Eller en skudduel med en fluesmækker? Nå ikke. Ikke desto mindre er de råd, vi får, om hvordan vi selv kan bidrage til at bekæmpe farlige klimaforandringer af samme kategori.

I sidste uge fik jeg en mail med 30 forslag til, hvordan jeg gør min kontorarbejdsplads mere grøn og bæredygtig: ved at bruge genbrugskuglepenne, male væggene i lyse farver, holde op med at bruge elevatoren etc.

Hjemme igen, lettere forpustet af at gå op ad trappen, kunne jeg fortsætte med lignende tiltag: skifte til lavenergipærer, købe lokalt dyrkede grøntsager, sætte et solpanel på taget og så videre.

Der kommer stadigt flere af disse offentlige formaninger om at handle individuelt. Alligevel udretter de stort set ikke andet end at gøre os en bjørnetjeneste.

For mens vi har travlt med at forgrønne vores privatliv, er de fossile brændstofskoncerner nemlig i fuld gang med at gøre alle sådanne bestræbelser irrelevante. Hvordan fordeler kulstofemissionerne siden 1988 sig? 100 selskaber alene er ansvarlige for rystende 71 procent af dem. Mens du fumler med dine genbrugskuglepenne, er de i gang med at svitse vores planet af.

Det er tragikomisk at opleve heksejagten på karkluden, for sagen er, at det ingen forskel vil gøre for mængden af microplastik i verdenshavene at boykotte engangs-kludene, skriver Signe D. Frese. Arkivfoto
Læs også

Disse selskabers frihed til at forurene afspejler to ideologiske målsætninger, der går tilbage til Thatcher og Reagan: At nedbryde flest mulige barrier for den private pengemagts friheder, herunder så vidt muligt befri den for at kunne drages til ansvar. Og at sætte disse nye friheder uden for rækkevidde af enhver udøvelse af offentlig demokratisk vilje.

Det er kendetegnene ved de neoliberale politikker, at de sætter de store selskaber fri til at akkumulere enorme profitter og bruge atmosfæren som kloak.

Alt, hvad der ligner instrumenter til at kontrollere selskabernes markedsfrihed, er blevet et mål for de økonomiske eliters modarbejdelse i form af lobbyisme, politisk sponsering, udhulning af folkemagt, obstruktion af ambitiøse miljøpolitikker og sikring af, at fossile brændstoffer kan flyde friest muligt. Samtidig er fagforeningernes magt – det mest effektive middel til at organisere arbejdstageres magt kollektivt – blevet knækket og stækket i mange lande.

Antisocialt giftstof

I selve det historiske øjeblik, hvor klimaforandringernes udfordring stiller os over for et nødvendigt kollektivt offentligt modsvar af dimensioner, stiller den neoliberale ideologi sig i vejen.

Hvis vi hurtigt vil skære på udledningerne, er der derfor ikke noget alternativ til at bekæmpe det frie markeds mantraer. Vi må bringe forsyningstjenester og transport tilbage under offentlig kontrol. Vi må regulere erhvervslivet, så selskaber tvinges til at udfase fossil energi. Vi må forhøje skatterne for at skaffe midler til massive investeringer i klimatilpasset infrastruktur og vedvarende energi, så der kan placeres solceller på hvert et tag og ikke kun der, hvor der bor individer, som har råd og moral til det.

Neoliberalismens dominans har ikke blot betydet, at en sådan agenda er politisk ufremkommelig. Den har også søgt at gøre den kulturelt utænkelig. Dens hyldest af konkurrencelysten, hyperindividualismen og stigmatisering af solidaritet og kollektiv ansvarsfølelse har nedbrudt vores sociale bånd. Den har spredt sig som et antisocialt giftstof, helt i overensstemmelse med hvad Margaret Thatcher prædikede: There is no such thing as society.

Undersøgelser har vist, at de generationer, som voksede op i den neoliberale æra, er mere individualistiske og forbrugeristiske. Vi er blevet marineret i en kultur, der har lært os at tænke på os selv som forbrugere. Derfor er vores første indskydelse at gribe til de individuelle, men utilstrækkelige klimaindsatser.

Også før neoliberalismens triumf kunne kapitalismen trives ved at bilde mennesker, der var ramt af et udbyttersystems strukturelle problemer – fattigdom, arbejdsløshed, dårligt helbred, ringe tilværelseschancer – at dette skyldtes deres egne personlige brister.

Neoliberalismen har turboladet denne internaliserede skyldfølelse. Nu får vi ikke blot at vide, at det er vores egen fejl, hvis vi ikke kan finde et godt og velbetalt job, er forgældede eller for stressede af overarbejde til at være sammen med familie og venner. Vi er også ansvarlige for at bære byrden ved faretruende økologisk kollaps.

Selvfølgelig er der brug for, at mennesker individuelt forbruger mindre, vælger lavkulstofs-alternativer, bæredygtige landbrugsprodukter, batterier ladet med sol- og vindenergi og så videre, men de individuelle valg vil først batte noget i det øjeblik, at de er til at betale for alle.

Hvis ikke billig offentlig transport er tilgængelig, vælger folk privatbilen. Hvis lokalt dyrket økomad er for dyr, vælger de mad fra supermarkedernes fossil-intensive produktionskæder. Hvis billige varer masseproduceres og oversvømmer markedet, vil de blive købt af masserne. Dette er neoliberalismens store svindelnummer: Den har overbevist os om, at vi skal sætte ind mod klimaforandringerne med vores pengepung i stedet for via magtens og politikkens redskaber.

Dyrk dine egne gulerødder og hop op på din cykel, hvis det gør dig sundere og gladere. Men hold op med at være besat af, hvor grønt vi lever enkeltvis. Der er brug for massemobilisering mod penge- og selskabsmagt.

Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • Kim Øverup
  • John Hansen
  • Benno Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Troels Holm
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Knud Chr. Pedersen
Ivan Breinholt Leth, Kim Øverup, John Hansen, Benno Hansen, Lise Lotte Rahbek, Mikael Velschow-Rasmussen, Troels Holm, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Bo Stefan Nielsen, Steffen Gliese og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gunner Boye Olesen

Man kan gøre en masse selv, men selvfølgelig kan ingen enkeltperson med sit eget forbrug afværge klimaroblemerne:. Modsat mange af de 30 små råd nævnt i artiklen, vil det faktisk have effekt hvis mange:
- holder op med at flyve i fritiden, flyvning er den hurtigst voksende klimabelastning, og der hvor man selv kan gøre størst forskel. 80% af dansk flyvning er fritids- og studierejser,. Har man brug for en ferie med sol eller sne, kan man tage tog eller bus.
- indretter sig så man ikke skal bruge bil, eller købe en elbil
- skifter fra olie eller gasfyr (hvis man har et sådant) og får fx vsrmepumpe, eller fjernvarme, gerne kombineret med generel energirenovering af huset
- spiser mindre kød, fx følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst 500 g rødt kød om ugen, og at holde igen med animalsk fedt.

Vi kan ikke løse klimaproblemerne hver for sig, men når de fleste ikke bekymrer sig om klimaet når de flyver i deres fritid, kører bil eller spiser kød, så er det meget svært for politikerne at genemføre regler, der begrænser disse store klimasyndere. Der er brug for at nogen går foran, og ikke er bange for at vise det.
Men selvfølgelig, når den danske udgave af rendyrkede neoliberalister, i form af Liberal Alliance, kæmper for endnu mere bilkørsel, og fremme fly på bekostning af mere miljøvenlig transport, så er der selvfølgelig også behov for at nogen siger dem imod.

Lise Forman, John Hansen, Torben K L Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Bo Stefan Nielsen, Arne Lund, Randi Christiansen, Ryan Klitholm, Christian Larsen og Knud Anker Iversen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu er vi nogen, der ihvertfald siden 60'erne har 'gået foran og ikke været bange for at vise det' - men kapitalmagtens stupide jerngreb om produktionsapparatet - optimeret i slutfirserne i ly af murens fald, medførende at en ny mur bestående af finansielle liberaliseringer blev bygget mellem mennesker - er en effektiv stopklods for det nødvendige miljø-og socioøkonomiske opgør med konkurrencestatens overgreb på mennesker og natur.

Mao : følg pengene og find de ansvarlige. Den ene procent og co's kleptokrati må give afkald på deres illegitime privilegier. Helst frivilligt, og de vil opdage, at de får så meget mere igen, når de endegyldigt opgiver deres terrorbaserede konkurrencestat og således giver plads til det nye menneske, der formår at leve i fred med sig selv og sine omgivelser.

Thomas Christensen, Troels Holm, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

Ren 80'er retro. En artikel som denne kunne tidligere have stået i Land og Folk: Det nytter ikke hvad vi hver især går og laver, og den politiske forbruger er en død sild. Først skal vi have afskaffet kapitalismen, så kan vi tale om alt det andet siden hen.
Undrer mig, at Guardian og Inf. antager den slags forbenet DKP-nonsens.
Selvfølgelig kan den enkelte udrette meget, ganske som Gunnar Boye skriver og belyser med gode eksempler. Den enkeltes indsats kan dog ikke stå alene, så der er tale om et både - og, ikke et enten eller. Hvad stedse flere da også godt er klar over.

Torben K L Jensen

Kapitalismen har alle dage været bygget på maksimal udnyttelse af billig arbejdskraft og naturresourcer for at øge profitten - at bede dem om det stik modsatte - frivilligt - kan vist kun en pave bede om. Det vil være det samme som at bede en hyæne om at bliver veganer.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Helene Kristensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Enig med Arne Lund i at Lukasc spænder buen lige hårdt nok, når han for at rette fokus på neoliberalismen falder i den lette fælde at få almindelige menneskers grønne valg til at lyde som nærmest ligegyldige individuelle feel-good forbrugsvalg. Han har åbenlyst ret i, at alt for mange i denne verden ikke er i en situation, hvor de kan vælge selv. Omvendt er der jo trods alt millioner af andre, der kan og sådan set burde gøre omstillingen til en del af livet i dette øjeblik.

Det står klart, at magthaverne er kaptajnen på Titanic, der kommer til at gå ned med fuld musik og direktører og kapitalister på første klasse - som systemets forsvarere. Macron og Tesla eller ej.

Forøvrigt er Lukasc' fokus på neoliberalismen heller ikke klart nok. Problemet har et navn: Den kapitalistiske produktionsmåde og det kapitalistiske økonomiske system. Verdenshistoriens største vækstmaskine. Vækst er selvekspanderende kapital. Og den er ustoppelig. Uden vækst (profit) må enhver virksomhed bukke under i konkurrencen på markedet, og den sejrende konkurrent vil istedet stå for væksten.

Det er indlysende rigtigt at få rettet fokus på at kapitalismen ikke kan fortsætte. Men at udskyde omstillingen til en diffus fremtid er at placere den i en fantasi. Virkeligheden er lige nu og her. Imens vi ikke endnu kollektivt har fået stoppet kapitalismen, er der alllerede millioner der er igang med det, vi hver især kan begynde på. Såsom at droppe kødet, skrotte bilen, dyrke eller købe dine grønsager lokalt og økologisk osv. osv. Istedet for at tale ned, hvad der i sig selv ganske rigtigt er utilstrækkeligt, skal de øko-solidariske alternativer udvikles til stærke kollektiver og bevægelser, der med tiden skal blive en del af den omstilling i vores uundgåeligt radikalt anderledes, holistiske og cirkulære måde at producere og forbruge på efter den grønne afsked med kapitalismen.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Nu var jeg kun en knægt, da Land Og Folk lukkede, så jeg skal ikke kunne sige, om artiklen her lyder som "80'er retro", som Arne Lund kommenterer. Men DKP's mønstersystem, det statskapitalistiske USSR, var selv i allerhøjeste grad en frådende vækstmaskine. De økologiske og menneskelige konsekvenser af vækstkapløbet med Vesten var tragiske.

Christoffer Pedersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Ventetiden for diverse omstillinger er kortere end for 10 år siden. Iflg. Anders Malms bog – Fossil Capital er temperaturen på vej mod en 4 grader stigning med det nuværende udslip af CO2 som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, hvilket i 2060 er langt over det niveau, som gør det muligt for menneskeheden at tilpasse sig med en rimelig civilisation intakt. Dertil kommer den optøende tundra, der har potentiale til at frigøre 1000 gange den mængde CO2, der allerede er i atmosfæren. Derfor er det menneskehedens overlevelse indenfor en meget lille periode, vi taler om. Det her bliver grimt med udsigt til kaos, massedød og tilintetgørelse.

Trond Meiring, Torben K L Jensen, Helene Kristensen, Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Forbrugerne har en meget stor magt over kapitalen hvis de kan finde sammen om at bruge den, og modspillet er naturligvis drømmen om den evige ungdom og veltilfredshed hvis man ikke gider tænke sig om, men hellere går ned med "Titanic" medens strygeorkestret spiller "nærmere gud til dig"

Michael Kongstad Nielsen

Klimaproblemer er også et individuelt ansvar. Ikke kun et kollektivt.
Jeg tror også, at det er et kulturelt ansvar.

Mange af ovenstående kommentarer handler om, at vi ikke må glemme, at mange flere kunne og burde gøre mere i deres private liv for at modvirke drivhuseffekten. Sandt nok i teorien.

Men når vi nu kan se, at den individuelle indsats, der gøres, langt fra er tilstrækkelig til bare at dæmpe farten mod kaos, burde man så ikke, som Martin Lucacs, spørge sig selv, hvorfor netop dette område skal overlades til private initiativer. Som samfund overlader vi jo ikke til det individuelle temperament at afgøre, hvor hurtigt, man må køre gennem et villakvarter eller hvor meget man skal betale i skat, når man tjener 500.000 kr. elle hvor meget, man har lyst til at betale til opretholdelsen af vores militære angrebsstyrker.

Ingen finder det retfærdigt, at nogen kan slippe for at betale skat, eller at andre kører dødskørsel mellem cyklister og fodgængere. Hvordan i alverden kan så mange alligevel finde det rimeligt, at store selskaber betaler mindre for energien, jo mere de bruger? Eller finder sig i, at regeringerne suger penge ud af den offentlige trafik, for at bygge motorveje og nedsætte vægtafgiften for benzinbiler? Eller at tilskudene til landbruges designes, så det bliver dyrere at producere bæredygtigt? Eller at vores CO2 udledning fra international skibs- og lufttrafik ikke medregnes, når regnskabet gøres op? O.s.v.

Problemet med denne iver efter at individualisere ansvaret er, at det ender med at blive hyklerisk og uretfærdigt. Når de, som virkelig kunne få udviklingen til at rykke sig mærkbart, synger denne sang, samtidig med at de yderst effektivt administrerer, lovgiver og producerer på måder, der driver udviklingen med ekspresfart i den modsatte retning, så er det forargeligt, og en måde at unddrage sig det samfundsansvar vi alle har.

Randi Christiansen, Mads Horn og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Politisk forbrug har sin plads i visse sammenhænge, men uden illusioner om rækkevidden af dets magt. Boykot-kampagnerne mod Sydafrikas og Israels apartheid giver eksempelvis mening. Men som magtmiddel mod kapitalen i klimakampen kan det på ingen måde stå alene.

I 1990'erne var politisk forbrug en stor ting, særligt i den vestlige venstreorienterede ungdom. Naomi Kleins alterglobaliseringskampskrift 'No Logo' blev sin generations hovedværk. I dag ser hun tilbage på den tid og på troen på politisk forbrug som middel til forandring med let hovedrysten, har hun fortalt i interviews. Her er et uddrag af et interview i Information i 2014 i forbindelse med bogen 'This Changes Everything - Capitalism vs. The Climate':

"Det er Kleins hovedtese, at vi har vi anlagt en forkert indfaldsvinkel til klimakrisen: Vi har villet have den til at handle om fossile brændstoffer, men dybest set handler den om kapitalisme ...

»Det er jo ikke sådan, at alt går helt fint med kapitalismen, lige bortset fra det der lille problem med, at temperaturen stiger en smule,« siger Klein.

»Faktum er, at der er massevis af problemer i systemet. Og oven i dem er kapitalismen så også ved at forrykke vores planets evne til at opreholde sine naturbalancer.«

Hvad Klein slår til lyd for er derfor intet mindre end en antikapitalistisk overtagelse af miljøbevægelsen."

(- https://www.information.dk/moti/2014/09/proevet-paa-jeres-maade-kan-spil...)

Og forleden udbyggede Klein så sin pointe om kapitalismen som roden til klimakrisen ved at tale om en egentlig civilisationskrise, hvilket rækker endnu videre end antikapitalisme alene - vi er nødt til også at anlægge et holistisk syn på naturen:

"De nuværende klimaforandringer skal netop læses som et opgør med forestillingen om, at mennesket har kontrol over naturen, mener den canadiske aktivist og journalist Naomi Klein.

»Nu kommer jorden med en forsinket, men vild reaktion på klimaforandringerne for at sætte os mennesker på plads igen: ’I er gæster her, og I har aldrig været in charge.’ Jeg betragter klimaforandringerne som en grundlæggende narrativ krise for den vestlige civilisation,« siger hun i et interview med det buddhistiske magasin Tricycle.

Hun mener – som David Abram – at løsningen på den økologiske krise ligger i erkendelsen af, at alt levende i naturen er indbyrdes forbundet.

»Vi mennesker lever i en illusion om, at vi er adskilt fra naturen. Opgaven er at nedbryde den illusion, før katastroferne indtræffer,« siger Naomi Klein til Tricycle."

(- https://www.information.dk/udland/2017/07/klimaforandringer-jordens-maad...)

Trond Meiring, Carl Johan Sennels, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Kunst-og kulturtrendsetterne må på banen. Det er bare så uncool at være økologisk ubevidst ... hallo, er der nogen hjeeemme ... esben lundeeee

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg er ked af at sige det, men Lukacs har altså ret, det er naivt at tro, at det enkelte individ har nogen som helst indflydelse på klimaforandringerne.

Der er kun en løsning, og det er massivt overstatsligt samarbejde og hård regulering eller afskaffelse af den kapitalistiske model.

Jeg er bange for at de fleste debattører her i tråden ikke rigtig fatter, hvor slemt det kommer til at blive.

Den løsning jeg stiller op ovenfor vil selvfølgelig aldrig blive anvendt**, folket vil fortsat blive bildt ind, at det personlige individuelle valg betyder noget, og i sidste ende vil vi køre udover kanten med fuld speed.

Ideen om - at vi kan stemme med vores pengepung - er selvfølgelig korrekt i teorien, men det bliver bare aldrig det, vi kommer til at gøre, dertil er den massive manipulering og propaganda for neo-liberalismen simpelthen for effektiv.

På det tidspunkt hvor det meste af Afrika bliver ubeboeligt vil vi komme til at opleve en demografi ændring der vil noget. Flere millarder mennesker vil stå og banke på døren til et Europa, der også selv på dette tidspunkt vil opleve mere kaos. Hvis vi fremskriver DF'eren Berth bli'r det til (lettere omformuleret); "... På det tidspunkt kommer vi til at skyde efter dem på havet ...".

NB: Bemærk venligst at jeg ikke går ind for ovenstående, men at jeg blot konstaterer, hvad der mest sandsynligt kommer til at ske.

Note**: Jeg vil vel snarere blive beskyldt for at være konspirations-teoretiker, hellere end at folk vil se sandheden i øjnene, og kapitalen og politikerne vil jo heller aldrig tillade, at der skulle kunne komme politisk vilje til virkelig at gøre dette.

Det eneste man kan håbe på er, at alle græsrodsbevægelserne får tilstrækkelig med fart på til, at der kommer en række valg, hvor der virkelig bliver flyttet til venstre på den økonomiske politik-akse. Altså mere og mere succesfulde: Podemos, Bernie Sanders, Jeremy Corbyn, Melenchon, etc.

Kim Øverup, Carl Johan Sennels og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Selvom den globale forretningsmodel er håbløst bagefter, kan man håbe på mikael, at de ansvarlige vil forstå situationens alvor og derfor vil støtte omstillingen til økologisk bæredygtighed i stedet for som nu at kæmpe indbyrdes om ressourcerne.

.

Bo Stefan Nielsen
DKP'erne rettede aldrig nogen form for kritik mod den sovjetiske statskapitalistiske vækstfilosofi, og den helt utrolige forurening, der fandt sted i Sovjet med tilhørende vasalstater i Østeuropa. Kritikken gik udelukkende på vestlig kapitalisme, og det var den, der skulle bekæmpes inden det varmuligt, at gøre noget ved miljøproblemerne.

Morten Balling

Engang stod jeg på et savværk i Køge og kiggede på den flod af vand som løb gennem fabrikken, mens jeg tænkte på, hvor lidt det til sammenligning battede, når jeg slukkede for vandet, mens jeg børstede tænder. Det var det samme ligemeget, hvor man kom hen. Industrien brugte ufattelige mængder vand.

Det tog en del år før ti-øren rigtigt faldt. Savværket lavede de der bøgetræs bordplader man bare måtte have dengang. Praktisk talt alle havde stavlimede bordplader, og dem som ikke havde, de havde som regel bøgelister på laminaterne.

Pointen er, at selvom det er nemt at skyde skylden på andre, f.eks. industrien, så skyldes størstedelen af klimaproblemerne os selv. Hvis vi ikke forbrugte, ville der ikke være nogen industri at pege fingre af.

Så kan man selvfølgelig pege på at det nyliberale konkurrencesamfund ikke gør tingene bedre, og lad os lige få på plads at det er sandt, men f.eks. bordpladerne blev købt fordi de var "gode til prisen", og så kunne de fleste af de forbrugere jeg kendte, godt leve med at floden af vand løb ud på den anden side af fabrikken, godt blandet op med cellulose.

Det er ikke de nuanceforskelle der er på f.eks. EL og LA, som skal til for at redde kloden. Der er vi nødt til at tænke meget større, og det gælder os allesammen.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Mads Horn, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er en fejl at komme med en løsning ("Kapitalismen skal væk!") før problemet er analyseret til bunds. Det afsporer diskussionen og bringer en masse irrelevant historisk bagage op.
Er problemet ikke grundlæggende ideen om evig vækst?
En procentvis vækst på 1 % vil føre til en fordobling på ca. 70 år. En vækst på 2 % vil give en fordobling på 35 år.
Med de nuværende miljøproblemer er det svært at forestille sig bare en enkelt fordobling i den rige verden. Vi løber snart tør for uhyggeligt mange grundstoffer, biodiversiteten svinder og vi er allerede ved at blive kvalt i forurening. Og snart drukner vi på grund af havstigninger.
Her-og-nu-stop for væksten er også svær at forestille sig, da den 3. verden næppe vil finde sig i den ulige fordeling.
I stedet for binær tænkning og falden tilbage til gamle slagsmål som kapitalisme/ikke-kapitalisme, er der vel brug for at vi enes om at den rige verdens materielle vækst må ophøre, mens den fattige verdens vækst må stoppe, når de har nået et rimeligt niveau.
Vi skal have formuleret en samfundsmodel der er i økologisk balance. Det vil være for angstprovokerende for mange at sige at den ikke må være kapitalistisk, så lad os i stedet se på hvordan balance ser ud rent praktisk.
Noget der ligger lige til højrebenet er at producere ting der holder og kan repareres. En anden ting er at erkende at reklamer i dag er designede til at få os til at forbruge mere.
Et problem med vækstparadigmet har været at skaffe arbejds- og købekraft nok. Er fri basisinkomst ikke en vej frem her? At den får væksten til at gå i stå har været et hovedargument mod borgerløn, men måske er det dens største fordel?
Vi har (snart) robotter der kan overtage produktionen, så tænker vi i nye baner, kan vi få et radikalt anderledes samfund. Det behøver ikke være dårligt at lave alting om. Forbruget af lykkepiller og stress tyder på at det næsten kun kan blive bedre ;-)

Randi Christiansen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Mads

Jeg ser du benytter Alberts formel ;)

For nylig har jeg prøvet at holde en del økonomer op på præmissen om at "specialisering og handel fører til at vi alle får mere, og mere er godt". Når man spørger om man kunne overveje kvalitet frem for kvantitet bliver de helt uforstående. Forbavsende (skræmmende) få har hørt om Boulding, Hubbert eller Bartlett.

Jeg har også hørt den med at det ikke er økonomernes ansvar. De kan bare fortælle, hvordan vi skaber vækst, men hvorvidt det er en god ide er op til politikerne. De er til gengæld panisk angste for negativ vækst, og den frygt har de fra økonomerne som de spørger til råds.

Ivan Breinholt Leth, Randi Christiansen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Mads Horn - 10.59
- ”Kapitalismen skal væk” er en fejlløsning, der afsporer diskussionen med irrelevant historisk bagage. Falden tilbage til det gamle slagsmål kapitalisme / ikke kapitalisme, det er angstprovokerende for mange at sige, at samfundsmodellen ikke må være kapitalistisk.

Så det er ikke bare en anelse angstprovokerende for dig, at din unævnelige kapitalistiske samfundsmodel med en neoliberalistiske markedsøkonomi er ved at tilte alle økologiske og klimamæssige balance, så er der er en reel udsigt til, at der i din levetid sker så store klima forandringer, at livsbetingelser for mennesker overalt på jorden bliver permanent ødelagt?

Bo Stefan Nielsen

Tja jeg gad egentlig også godt vide hvem, det er, der finder det angstprovokerende at deltage i omstillingen fra et økonomisk system byggende på konkurrence og vækst (ja, vækst - profit er afgørende for at biksen ikke skal dreje nøglen om under kapitalismen) til et globalt grønt solidarisk samfund. Øko-socialisme kan vel kun skræmme kapitalister, der hellere vil se formuen vokse end at forholde sig til den verden, deres børn og børnebørn skal vokse op og måske blive slået ihjel for et måltid mad eller rent drikkevand.

Alternativet til kapitalisme er ikke stalinisme. Det er katastrofe i ufattelig skala.

Bo Stefan Nielsen

Ups, rettelse :)

"Alternativet til kapitalisme er ikke stalinisme. Det er katastrofe i ufattelig skala." skulle selvfølgelig have været:

Alternativet til kapitalisme er ikke stalinisme. Alternativet til ikke at bryde med kapitalismen er katastrofe i ufattelig skala.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Mikael Velschow-Rasmussen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

Morten Balling: Alberts formel? E = mc^2 ??? ;-)
Jeg har heller ikke hørt om de økonomer du taler om, og det skyldes nok at alle der ikke køber ideen om vækst marginaliseres. I en biografi om Von Neumann blev det nævnt at det var ham der formulerede de differentialligninger økonomien siden 2. verdenskrig har bygget på. Hans motivation var at det var en elegant matematisk løsning, som ville give velstand til alle. I vores del af verden kom det også til at passe langt hen ad vejen, men han fik ikke set på hvad der skulle ske efter en periode med eksponentiel vækst før han døde. Han må have vidst at eksponentiel vækst kun var mulig en periode, men regnede nok med at andre ville kunne se hvordan ligningerne skulle justeres, når problemerne viste sig. Hvis økonomer ikke kan/vil forny de grundlæggende ligninger har vi et problem.

Knud Chr. Pedersen og Bo Stefan Nielsen: Øh, I illustrerer min pointe meget godt: I stedet for at bidrage til diskusionen om hvor vi gerne vil hen, giver I jer til at at insistere på at vi sætter os i en rundkreds og hakker på kapitalismen.
Jeg har mere end svært ved at se hvordan kapitalismen som vi kender den, kan overleve de ændringer der er nødvendige, så hvorfor skændes om kapitalisme eller ej? Hvorfor ikke bare blive enige om at ting skal være uopslidelige og kunne repareres? Det giver mindre efterspørgsel og vil derfor ikke være kapitalismens kop te. Det vil også give mindre arbejde og vil derfor ikke være fagforeningernes kop te.
So what? Jeg vil hellere rede kloden end forælde systemer og forældede foreninger.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg, Palle Pendul og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Mads Horn
Nu har markedsøkonomien hærget kloden i 100 år, så andre systemer end kapitalisme er selvfølgelig forældet. Spørgsmålet er, om det ikke er dine forestillinger, der er forældede, at lidt kapitalisme med måde skulle gøre nogen som helst forskel på noget som helst.

Mikael Velschow-Rasmussen

Et kort svar til Mads H:

Jeg tror vi er enige angående det her med den eksponentielle vækst.

Et af problemerne med menneskeheden er, at vores hjerne ikke rigtig forstår konsekvenserne af eksponential funktionen.
(Lis'som vi heller ikke rigtig forstår det her med størrelsen af universet, kvante mekanik eller tiden fx. Evoloutionsmæssigt har det ikke været nødvendigt, så længe vi blot var jæger/samlere og levede på savannen, hvilket vi jo har gjort det meste af vores eksistensperiode).

Problemet er jo blot, at kapitalismen kun kan fungere i et samfund med vækst. Uden vækst er der ganske simpelt ikke nogen aggregerbar profit.

Så længe de forsøger at bilde os ind - at du og jeg skal forbruge - mens de skal spare op, vil der selvfølgelig kunne være nogen lokale profitter og lokale og regionale differencer, men globalt virker det kun, hvis der samlet set er vækst. Og jeg er helt enig i at væksten nødvendigvis skal stoppes her og nu, hvis vi skal have nogen som helst chance for at beholde en jordklode, hvor vi også fremover vil kunne have nogenlunde fysiske livsvilkår.

Randi Christiansen, Trond Meiring og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Knud Chr.
Normalt finder du mig blandt kritikerne af den kapitalistiske model, men jeg er temmeligt overbevist om, at en socialistisk model også havde ført os lige derhen hvor vi er i dag. Det er virkeligt en af de store kameler at sluge for mange, men vi er simpelthen for mange mennesker her på stenkuglen i det ydre rum.

Med den levestandard vi alle gerne vil opretholde, har Jorden bæredygtige ressourcer til ca én milliard mennesker. Skal vi ned på en levestandard som kan fordeles på de 7,5 milliarder vi er nu, vil selv du formentlig slå dig i tøjret. Det løser socialismen ikke. Her snakker vi verdenskrig, pandemi, meteorer ell. lign. Man kunne også tvangssterilisere 90% af os i en længere årrække.

Man hører ofte at det skal teknologien nok klare. Det har den gjort indtil nu. Tro på en som lever af at udvikle ny teknologi: Vi er massivt mast op i et hjørne, pga. mange års laden stå til, og vi kan næppe nå at fikse udfordringerne før det virkeligt bliver fælt.

Dit eksempel med de sidste 100 års hærgen viser problemet. De færreste har indset hvor slemt det står til. Problemet opstår bla. fordi de færreste mennesker helt forstår konsekvenserne ved at noget udvikler sig eksponentielt.

@Mads og Knud Chr.
Albert Bartlett var en fysiker, som på basis af geofysikeren Hubberts kalkuler fra 1950'erne, holdt en forelæsning om eksponentialfunktioner, befolkningstilvækst og energi. Det lyder "lidt" tørt men Albert er ret underholdende, og hans pointer er skræmmende svære at komme udenom. Af samme grund blev forelæsningen relativt populær, og Bartlett holdt den 1742 gange.

Bartlett påstod bla. at det med den manglende forståelse af eksponentialfunktioner er menneskehedens største problem nogensinde. Han opstillede derfor en simpel formel:

Divider den årlige vækst i % op i 70, så får man fordoblingstiden.

https://www.youtube.com/watch?v=sI1C9DyIi_8

Boulding var økonom, og er bla. kendt for citatet

“Anyone who believes that exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist.”

Selv Universet er dybest set et lukket system. Bla. har fysikeren Lawrence Krauss beregnet at hvis Moore's lov holder (endnu en eksponentialfunktion), så skal vi bruge energi svarende til hele Universets masse omsat jvfr. E=mc2 om få hundrede år, bare for at holde vores IT kørende ét år til den tid.

Randi Christiansen, Trond Meiring og Mads Horn anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes nu, der er noget ansvarsforflygtigelse over at sige, at individet har ikke noget ansvar.
Jo, der er i høj grad et individuelt ansvar.
Ikke noget, vi først skal lære om, vi ved det aldeles udmærket godt. Der er grænser for vækst.
Vi skal ikke kæmpe mod kapitalismens vækstøkonomi,
- nej, vi skal kæmpe mod vores egen psykologi, mod trang til at give efter, lyst til at leve rigt og uden måde, lyst til fladskærme, luksusbiler, charterrejser og smartphones.

Det er et psykologisk problem, som søges tørret af på det kollektive samfund, på, at nogen vil bilde os noget ind, at vi skal forbruge osv., - men vi kan da bare lade være, kan vi ikke? Eller ... , jo, der ligger det psykologiske problem!
Det kan mange ikke. Mange vil gøre ligesom de andre, fremstå med status, se, vi har netop været ude at rejse, se vores nye bil, den er lækker. Se vores nye køkken, det er vores eget ansvar, ikke samfundets eller kapitalismens.

Knud Chr Nielsen: Pointen er at hvis man siger "væk med kapitalismen", så hører folk ikke efter - præcis ligesom at du ikke vil høre hvad jeg siger, før jeg har sagt "Ned med kapitalismen".
Lyt til Buckminster Fuller: “You never change things by fighting the existing reality.
To change something, build a new model that makes the existing model obsolete.”
Eller på dansk: lad være med at bekæmpe kapitalismen; lav noget bedre og lad den dø af sig selv.

Johnny Winther Ronnenberg

Morten Balling
"Med den levestandard vi alle gerne vil opretholde, har Jorden bæredygtige ressourcer til ca én milliard mennesker. Skal vi ned på en levestandard som kan fordeles på de 7,5 milliarder vi er nu, vil selv du formentlig slå dig i tøjret. Det løser socialismen ikke."

Det er en væsentlig pointe som ingen politikere vil røre ved og der er kun politikkerne der reelt kan sætte det på dagsordenen internationalt, det er i FN problemet skal løses før eller siden. For vi er for mange mennesker på alt for lidt plads.

Nul eller minus vækst er en del af løsningen det vil hjælpe på den korte bane, men ikke på den lange. Men det kræver politikere, økonomer og samfundsforskere der kan tænke andet end rutinepræget og globalt på samme tid, det er det vi mangler - nytænkning. Erhvervslivet er en hellig ko i dag og ingen politikere har modet til et opgør med den nuværende tænkning, hvilket afspejler sig i alt hvad de siger og gør.

Der skal vist flere global finanskrak til før politikerne indser, at der skal ske noget nyt.

Randi Christiansen, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Johnny Winther Ronnenberg
30. juli, 2017 - 18:20
Morten Balling
"Med den levestandard vi alle gerne vil opretholde ..."

Problemet i dit indlæg er præmissen: - "vi alle gerne vil opretholde"
Hvem siger det? Vi kunne jo stå af på de krav. Vi kunne sænke vores egen levestandard.
Hvad skal FN blandes ind i det for?
Og hvad vores politikere vil røre ved, afhænger da of os.

Randi Christiansen, Mads Horn og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg citerede bare Balling ;-)

Overbefolkning af kloden er et globalt problem og må nødvendigvis løses globalt så derfor FN, for der ikke andre steder det kan løses ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Overbefolkning er da i høj grad et individuelt problem. Ingen andre end individerne beslutter, om der skal komme en lille ny en til.
Det kan FN ikke bestemme.

Trond Meiring

Troels Holm,
"Men når vi nu kan se, at den individuelle indsats, der gøres, langt fra er tilstrækkelig til bare at dæmpe farten mod kaos, burde man så ikke, som Martin Lucacs, spørge sig selv, hvorfor netop dette område skal overlades til private initiativer."
V
i kan også godt se, at den politiske indsats, der gøres, også er langt fra tilstrækkelig. Så det kan ikke overlades til politikerne alene, om der skal være noget håb om at noget skal gøres, indenat det er for sent, mere eller mindre. Folket må stille krav og presse politikerne, og politikerne må lave de nødvendige love og tiltag.

Iøvrigt, den med at "det nytter ikke noget hvad jeg alene gør" (evt. kun min kommune, kun Danmark, kun Europa, den bliver mere sand, jo flere der siger det. Men, den bliver omvendte mindre sand, jo flere der ikke siger det, og gør hvad de selv kan. Enhver må feje for sin egen dør, og så hjælpe og påvirke andre.

Trond Meiring

"Det vil være for angstprovokerende for mange at sige at den ikke må være kapitalistisk."

Jamen, så siger vi bare at den økonomiske vækst må ophøre. Da denne er en forudsætning for kapitalismen, så må kapitalismen således også ophøre med dette. Vi kan da bare lade være med at bruge ord som ;
kapitalisme, socialisme, kommunisme, revolution, anarkisme, gerilla m.m., ovenfor folk, der bliver bange, når bare de hører sådanne ord...
- Bingo!

Knud Chr. Pedersen

For småborgere er kritik af kapitalisme blevet det samme som at invitere en flok forskræmte gammeljomfruer på skovtur i en Jane Austin roman.

Knud Chr. Pedersen: Ja. Lev med det.
For øjeblikket hjælper du kapitalismen mere end den lokale bankmand - men det er måske også det som er sporten?

Johnny Winther Ronnenberg: Hvad mener du med at nul- eller minusvækst ikke hjælper på den lange bane? Det er vel en slåfejl?

Det er et spørgsmål om vi ville mærke minusvækst som noget negativt, hvis det blev gjort fornuftigt. Meget af vores behov for at købe ind, skyldes at vi ikke har ro og tid, fordi vi skal arbejde for at få penge til at købe ind...
Hvis telefoner blev bygget til at holde (toughphones), ville markedet for mobiltelefoner begynde at gå i minus. Det ville ikke berøre forbrugerne, som jo har en fungerende telefon. Det samme gælder hårde hvidevarer, cykler, biler, ...
Langt hen ad vejen ville vores liv ligne sig selv, på trods af at en klassisk økonom ville få et hjertetilfælde. Vi ville også skulle vende os til et mindre udvalg i supermarkederne, men det ville blive opvejet af at vi selv ville have tid til at stå mere i køkkenet, i stedet for at pace rundt på arbejdsmarkedet.

Randi Christiansen

Tillader mig at sende mit indlæg fra anden tråd, fordi jeg her forholder mig løsningsorienteret til udfordringerne.

Jeg har ikke set dit indlæg inden jeg postede niels, men jeg forstår, at vi så kan tilføje ’idioter’ til karaktermordet på de boligejere, som binder deres husleje op på fast indtjening?

Jeg er enig i, at boligspekulation er noget møgbeskidt snavs, og jeg mener, at enhver form for spekulation i føde, klæder, bolig - naturressourcerne som er fælleseje - er komplet illegitim. Tryghed ifht overlevelsesressourcer er afgørende, og det er stupidt og helt uantageligt, at den politiske ledelse ikke formår at friholde disse områder fra privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence.

Jeg så engang en udsendelse om et spansk fællesskab, hvor beboerne i et fattigt område besatte et stykke land, som lå ubrugt hen. Det lykkedes dem at erhverve brugsret til stedet og at opbygge et arbejds-og bofællesskab. Fællesskabet byggede boliger, som borgerne lejede meget billigt, og der var altid arbejde at deltage i. Man så et blomstrende samfund med mangfoldige kreative aktiviteter.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at samarbejde om det nødvendige, hvorefter resten af tiden er frigjort til det personlige valg. På den måde vil blodsugerne, den ene procent og co, miste deres greb om magten og adgangen til at suge livet ud af deres omgivelser. Det er naturligvis i deres egen interesse, men fordi de har hovedet så langt oppe i r**** på sig selv, kan de ikke få øje på denne gyldne - og eneste - mulighed for at blive lykkelige mennesker. Hvilket jo dybest set er formålet med livet.

For mig at se, er det et spørgsmål om, hvor vores bevidsthed er. Det er lykkedes magten at sprede en reel frygt for udkommet, og dermed fastholde verdens folk i et jerngreb af uvidenhed dette med fatale konsekvenser. Løsningen er enkel og ligefor, men forudsætter et højere socialt og intellektuelt udviklingsniveau end den nuværende almindelige ubevidsthed, som hærger og lægger øde i blandt os.

Vi er fckd og spejder i horisonten efter gandalf den hvide .... mit håb er, at eksponentialeffekten i bevidsthedsudvikling overhaler de ubevidste, primitive, grusomme livsytringer, vi nu tillader at være dominerende. Jeg klynger mig til forestillingen om, at det er en teoretisk mulighed.

Hvis vi blot et kort øjeblik formår at flå hovedet ud af r**** på os selv, vil vi opdage, at vi befinder os midt i en større og mere eventyrlig historie end nogen af de film, som den ene procent hjernevasker med, kan komme i nærheden af.

Johnny Winther Ronnenberg

Nej det er ikke en slåfejl! Vi forbruger mere end kloden kan producere og vi genbruger for lidt. der er allerede ting der er voldsomt mangel på f.eks. silicium som bruges i meget elektronik, det er en ressource vi ikke kan genskabe.

Siden jeg blev "voksen" i starten af halvfjerdserne har vi stort set kun produceret køb og smid væk møbler, i betydningen spånplade møbler med 1.5 mm finer på, jeg har i mit live skiftet møbler flere gange fordi de var slidte eller rettere de var gået i stykker, fordi de ikke var holdbare nok. Spånplader er og bliver noget lort at lave møbler af.

Mine forældre købte før de satte vand over til mig et spisebord og seks stole i mahogni og det holdt hele deres liv, men de betalte af på det i ti år, det kunne have holdt mit liv og mine børns liv ud også hvis de var blevet passet og plejet, men jeg ønskede ikke at overtage noget fra mit barndomshjem, så de blev smidt ud, noget der var utænkeligt i mine forældres generation.

I den vestlige verden har vi et ekstremt forbrug i forhold til resten af verden og for om ikke for os selv, så i hvert fald for klodens skyld, så må vi ændre på de mønstre, for de er ødelæggende for alle. Så glem det personlige "ansvar" det er vestens ansvar at få forbruget ned og det skal gå stærkt.

Johnny Winther Ronnenberg: Jeg tror vi er enige: vi skal over til at købe ting der holder. Det er det jeg kalder minusvækst, fordi forbruget dermed falder.
Derimod tror jeg at ændringer kræver _både_ personligt ansvar og en samlet indsats. Hvorfor ikke gøre alt hvad vi kan?

(For en ordens skyld: Silicium er nok det eneste grundstof der ikke bliver mangel på, da det er hovedbestanddelen i sand og sten. Men du har ret med hensyn til de fleste af de andre grundstoffer der bruges i elektronik :-)

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er ikke specielt "grøn" i hvert fald ikke så det gør noget, men jeg har grønne fingre ;-) Men jeg er ud af efterkrigs generationen, så jeg lærte tidligt at se på samfundet bedste og ikke på mit eget bedste og jeg tror det var sundt.

jeg har prøvet at give det videre til mine børn, men det er opad bakke for de er præget af deres tid, men den nøjsomhed som min generation voksede op med, var måske ikke så fejlplaceret som det kan se ud i dag. Når fjernsynet gik i stykker, så fik man det repareret, at der gik et par uger var ikke en katastrofe. I dag er en smartphone udskiftet dagen efter man har tabt den og det er udtryk for et mentalitets skift. Jeg har stadig en tolv år gammel Nokia telefon, for seks år siden måtte jeg købe et nyt batteri, men den virker stadig. den kan stadig det jeg har brug for nemlig at andre kan ringe til mig og at jeg kan ringe til andre og jeg kan endda have den med mig ;-)

Det virkelige spørgsmål er vel har vi brug for alt det vi køber, min påstand er, at det har vi formentligt ikke, men vi køber det fordi vi kan!

Knud Chr. Pedersen

Morten Balling
Tak for dine betragtninger.
- Med den levestandard vi alle gerne vil opretholde, har Jorden bæredygtige ressourcer til ca én milliard mennesker. Skal vi ned på en levestandard som kan fordeles på de 7,5 milliarder vi er nu, vil selv du formentlig slå dig i tøjret. Det løser socialismen ikke.

Nej, ikke sådan i klassisk forstand, hvis man kan sige det. Men den klassiske forstand i vores klimamæssige sammenhæng, er vel også en saga blot? Det bør den være efter min mening. Hvis den nye socialistiske model derimod satte et bæredygtig fingeraftryk lige her og nu, kan vi i DK sætte vores individuelle forbrug til, hvad der svarer til maksimum dagpenge med rationering af fossile brændstoffer. At fortsætte uhæmmet med forbrug heraf forbrug af fossile brændstoffer, fordi den enkelte har råd, det skaber ikke de opbremsninger i de klimamæssige udsving, der er blevet helt nødvendige. Især fordi de sidste 100 års blinde vækst har tvunget klodens klima på randen af kollaps.

Bo Stefan Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Mads Horn
Hvad jeg gør, og hvad jeg ikke gør, ved du intet om, og det kommer ikke dig ved overhovedet. Så den slags småborgerlige moraliseren over min person, vil jeg gerne have mig frabedt.
Leve med kapitalismen, det er det, hele klodens befolkning gør, og den må leve med konsekvenserne af selvsamme kræfters hærgen. Og det er den selvsamme befolkning, der spørger sig selv, hvordan det dog er kommet så vidt? Det er jo ikke kommet af sig selv. Her hjælper det ikke en pind at snakke udenom, ikke at kritisere markedsøkonomien og kapitalismen. Tværtimod, det i allerhøjeste grad på tide at fremføre kritikken og meget mere af den. I kritikken ligger også nogle af løsninger. Een af dem kunne være at, at mennesker, der arbejder og producerer, selv skal bestemme over, hvad resultatet af deres arbejde skal bruges til.
Her er en gåde: Hvad er det fascister, kommunister, maoister, nazister, socialdemokrater, neoliberale, konservative, kristelige, radikale og Mads Horn har tilfælles?

Bo Stefan Nielsen

Svar på Knud Chr. Pedersens gåde^

- Vi "lever med" kapitalismen. For en stakket frist, inden de ufattelige konsekvenser af uvilje til at adressere problemet og handle på det for alvor vender sig mod os alle.

De sidste 100-150 år har fokus fra mange sider været at bekæmpe kapitalismen. Det er ikke gået skide godt, så hvorfor holde det fokus??
Hvis vi skifter fokus til at evig vækst er en fysisk umulighed, bliver det svært at afvise. Hvis kapitalisme ikke kan eksistere uden evig vækst er bare ærgerligt. Så er der slået to fluer med et smæk. Først at smække kapitalismen, og bagefter smække miljøproblemerne er dobbelt arbejde og næppe realistisk.
Jeg forstår ønsket om at rette op på gammel uret, men har vi råd til at holde fanen så højt at fødderne ikke kan nå jorden? Det begynder at haste, og hvis det kunne lade sig gøre at arbejde direkte mod dem der sidder på formuerne, så havde nogen nok gjort det...
Vi bliver nødt til at arbejde sammen alle sammen, og trække hver vores del af læsset. Desværre.

Randi Christiansen

Mads, fokus er som sådan ikke på 'at bekæmpe kapitalismen' men på at forklare at og hvorfor den er et ekstremt dysfunktionelt styresystem.

Og jo mere korrekt problemanalysen er, jo bedre vil løsningen være. Det arbejder vi med.

Når privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om 'kapitalen' - altså naturressourcerne, som er fælleseje - er normen, går det, som vi ser, galt. Når forståelsen for klimadynamikkerne tilmed er og ikke mindst har været så ufattelig ringe og dette i kombination med den kollektive bevidstheds tilsvarende uoplyste niveau betyder det, at vi synes at styre for fuld fart mod den sjette masseudryddelse.

Så derfor - lev mens du gør det, elsk mens du tør det - miraklernes tid er ikke forbi, og selvom eventyret om menneske, kosmos og bevidsthed er alment tilgængelig, er åbenheden herfor desværre ikke. Det arbejder vi på.

Knud Chr. Pedersen

Bo Stefan Nielsen
Det om gåden, som du skriver, er jo ikke forkert. Men det var ikke lige det, jeg tænkte på.

Fællestrækket er: De hader selvforvaltning.

Randi Christiansen: "jo mere korrekt problemanalysen er, jo bedre vil løsningen være"
Enig. Men er løsningen kan først formuleres, når alle er enige om problemet, ellers bliver der ikke enighed om løsningen.
Du og jeg er vist enige om at ideen om evig vækst er umulig, og derfor et grundlæggende problem, men de fleste økonomer håber på at der kommer et teknisk fix.
Videoen Morten Balling anbefalede længere oppe er lidt bedaget, men forklarer overbevisende hvorfor vi ikke kan vente et teknisk fix denne gang (https://www.youtube.com/watch?v=sI1C9DyIi_8).
Hvorfor er det ikke et godt sted at starte?
Det er konkret, det er forholdsvis letforståeligt og det kan faktatjekkes.
Hvis ikke de fleste kan enes om dette, hvordan skulle de så kunne enes om noget overhovedet?

Randi Christiansen

Vi er helt enige om, at teknik ikke kan stå alene, hvilket jeg aldrig har sagt. Tværtimod er tekniske løsninger farlige - som det ses - hvis de ikke er båret af en helhedsorienteret forståelse af problemet. Det er her kæden i den offentlige samtale hopper af, og derfor opgaven er at præcisere problemet. Hvilket burde være muligt. Det er fx utroligt, hvordan liberalisterne forvrænger frihedsbegrebet og helt negligerer de fatale konsekvenser ifht basal overlevelse, som bla finansielle dereguleringer har for almindelige borgere.

Sider