Kommentar

Københavns borgere har ikke kontrol over deres egen byudvikling

Den fantastiske mangfoldighed, som kendetegner København, kan snart være fortid. Såkaldte private udviklere scorer kassen, når der bygges nyt, og København er på vej til at blive en by, som kun de privilegerede kan bo i. Og det værste er, at københavnerne ikke engang kan gøre noget ved det
København mangler billige boliger til almindelige borgere, ikke flere duplex-lejligheder med havudsigt, samtalekøkken og panoramavinduer.

København mangler billige boliger til almindelige borgere, ikke flere duplex-lejligheder med havudsigt, samtalekøkken og panoramavinduer.

Miriam Dalsgaard

1. august 2017

København oplever en akut boligmangel. Ifølge en prognose fra Københavns Kommune står vi til at mangle 45.000 boliger frem mod 2027, da byen umiddelbart skal huse 100.000 nye borgere. Heldigvis sørger de frie markedskræfter, loven om udbud og efterspørgsel og den usynlige hånd for, at developere – eller ’private udviklere’, som de hellere vil kaldes – bygger nye boliger i København til dem, der endnu ikke er kommet ind på boligmarkedet.

Problemet er blot, at de nye boliger er meget dyrere, end de behøver at være, og den udvikling er til skade for alle københavnere.

Tendensen i København er stigende boligpriser, og kurven knækker ikke lige foreløbig, når de private developere insisterer på at sælge de nye boliger til overpris. Udsigterne er så dystre, at de mindre velhavende københavnere ikke vil have den nødvendige kapital, det kræver at komme ind på boligmarkedet.

Efter min mening mangler København billige boliger til almindelige borgere, ikke flere duplex-lejligheder med havudsigt, samtalekøkken og panoramavinduer.

Problemet med nybyggeriet er, at det er underlagt developernes kortsigtede og egennyttige interesser – og sådan har det været længe. I modsætning til de almennyttige boligselskaber handler developerne ikke i samfundets interesse, men i deres egen og i deres aktionærers.

Boligbyggeri er en lukrativ forretning, hvor det er den almindelige borger, der står tilbage som taberen i virkelighedens Matador, fordi salgsprisen ikke står mål med byggeomkostningerne. Københavns nye boliger kunne faktisk koste det halve, hvis det var de almene boligselskaber, som med støtte fra kommunen stod for byens udvidelser, fordi der ville være et lovbestemt loft over kvadratmeterprisen.

Foretrækker mangfoldighed

Personligt sætter jeg stor pris på, at Københavns store mangfoldighed er en del af min hverdag. At jeg kan møde mange forskellige mennesker fra forskellige kulturer lige uden for min hoveddør. Det er en gave til byen, at så mange københavnere med forskellig baggrund, forskellige job og forskellige kulturer kan mødes og leve sammen, men den gave vil kun fortsat eksistere, hvis vi insisterer på, at prisen på boliger ikke skal adskille os.

Det er udelukkende de private developere, der høster fortjeneste ved at bygge nye boliger i København, og man kan ikke nægte dem at drive en forretning.

Dog ser jeg ingen grund til, at salgsprisen skal være dobbelt så høj som de reelle omkostninger, samtidig med at developernes kortsigtede interesser på ingen måde bidrager til at videreføre de værdier, der allerede eksisterer i København. De tjener derimod fedt på at udnytte almindelige borgeres behov for tag over hovedet.

Det groteske er så, at deres jagt på profit skader netop byen. At det er kommunal jord, der bliver bygget på.

Det er hovedsageligt udviklingsselskabet By og Havn, der sælger grunde til private developere for at finansiere metrobyggeriet. Det sker på markedsvilkår, hvilket Folketinget forlanger ved lov, selv om Københavns Kommune ejer 95 procent af selskabet. Det betyder i praksis, at det ikke er demokratiet på Rådhuset, men i stedet Folketinget, der i mange henseender danner rammerne for byens udvikling.

Jeg mener, at det bør være københavnerne selv, der i langt højere grad skal bestemme, hvordan byen udvikles, for det er trods alt dem, der bor her – både nu og i fremtiden. Hvis det københavnske styre bestemte vilkårene for By og Havns grundsalg, ville det betyde færre penge til de private developeres kortsigtede investeringer og flere penge til almennyttige projekter i vores alles interesse.

Jeg vil have en by, hvor vi ikke bliver fattigere, selv om den vokser sig større. Hvor mangfoldigheden ikke bliver mindre, når vi bliver flere. Det er inden for vores rækkevidde, men det kræver et opgør med den nuværende situation.

Københavns Kommune skal have flere og bedre redskaber til at udvikle byen i den rigtige retning, og derfor bliver By og Havn nødt til at have friere rammer for at tænke langsigtet, stille flere krav til developere og handle i københavnernes interesse.

Marcus Vesterager er arkitektstuderende og kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
Mette Poulsen, Thomas Tanghus og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; 04. august, 2017 - 12:20
Du behøver ikke undskylde, de faktiske forhold er interessante nok.
Du må ikke glemme, at værditabet ved erhvervsinvesteringer, afskrivning af maskiner osv, sker langt hurtigere end ved fast ejendom i form af boliger. Så afkastet må forventes større.
Jeg kunne nok se en ide i den førte finansieringspolitik, hvis den har til formål at "skabe gode forhold for erhvervslivet [infrastruktur]" for at tiltrække virksomheder - men så mangler hensynet til erhvervssiden da ganske, og det er katastrofalt, med mindre tanken er, vi skal til at leve af at servicere.
Nu anklager du skatteindrivelsen for at være væksthæmmende; ialt fald skal der tages hensyn til inflationen, der mig bekendt sker gennem regulering af pengemængden/inddrivelse af skat. Og her er det vel logisk nok at tage fat i overskudene.

Christoffer Pedersen

Jens Winther
Boligejerne har alt for længe hentet store skattefri milliongevinster. Det de betaler i ejendomsværdiskat og ejendomsskatter er peanuts i forhold til gevinsterne.
Jeg har svært ved at tage kritik af multinationales skattekaruseller, kreative fradrag og andre skatteundragelsesfiduser seriøst, når kritikken komme fra kystbanesocialister som gladeligt selv deltager i den skattefri fest på andres bekostning. Selv Dronningen af EL udnytter systemet hæmningsløst.

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; 04. august, 2017 - 12:20
"Pensionskassernes investeringer i boliger er reelt også skattesubsidierede, for investeringen finansieres jo med pensionsopsparernes ubeskattede midler (der er fradrag for indbetalinger på pensionsordninger)."
Der betales dog personskat, når pensionerne udbetales - og des mere pensionskasserne har held, des større pensioner, des mere betales i personskat.

@Jens Thaarup Nyberg (15.01) i de afkasttal, jeg har oplyst er opgjort efter at værditab/afskrivning/værdistigning er indregnet - det er det ægte afkast (gns. årlig fortjeneste i % af investeringen). Forklaringen på forskellene er risikoelementet, altså omfanget af afvigelser fra gennemsnittet - eller risikoen for at afkastet på den konkrete investering viser sig at afvige fra gennemsnittet.

@samme (15.10) Nu er der jo ikke noget specielt i, at jo flere penge, man tjener, des mere skal man betale i skat.

Fordelen for pensionsindskyderne er, at pensionskassen har flere penge at arbejde med undervejs, sammenlignet med en situation, hvor indskud på pensionsordninger ikke er fradragsberettigede. Samtidig er beskatningen ved udbetaling lavere end det fradrag, man opnår på tidspunktet for indskuddet.

Der ligger en klar subsidiering der.

@Christoffer Pedersen, vi er jo sådan set enige om, at realiserede gevinster på ejerboliger burde beskattes. Den løbende beskatning er bestemt ikke peanuts, som du skriver - og den skal jo altså også betales af dem, der måske ikke opnår nogen (skattefri) gevinst på et tidspunkt. Hertil kommer, at der i min optik er stor forskel på at beskatte en konstateret gevinst og så det at beskatte på et ikke objektivt beregningsgrundlag, som ikke modsvarer en kontant indtægt.

Du kan være sur over, at der er gevinster, der i følgende gældende mangeårig lov er skattefri - men at påstå, at det kan sammenlignes med skattesnyd er fuldstændig urimeligt og latterligt. Man er sgu ikke lovbryder fordi man ejer en bolig og - måske - en gang kan sælge den med fortjeneste (ubeskattet). Sådan er loven nu engang end til den måtte blive ændret.

At sige, at Pernille Skipper "udnytter systemet hæmningsløst", fordi hun har købt et parcelhus, hører overhovedet ingen steder hjemme! Efter hvad jeg har hørt overholder hun lovgivningen.

Skal hun også gå rundt i laser og pjalter, fordi hun er EL'er?

Der går da ikke noget fra nogen af, at hun køber et hus. Ellers var det hus vel blevet købt af en anden.

Er det også at "udnytte systemet hæmningsløst" at modtage den folkepension, man har ret til - eller at gå til læge, hvis man er syg?

Christoffer Pedersen

Jens Winther
Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.
Men det jeg helt seriøst mener er, at det er sku lidt sjovt at læse mange indslag som typisk handler om: de multinationale selskaber betaler for lidt i skat og kapitalister er nogle beskidte personer.
De multinationale og kapitalisterne overholder også lovgivningen. Så med andre ord er de ikke værre end de som udnytter skattefriheden ved avancen af boligsalg.
Jeg vidste ikke at Pernille Skipper også hører til skatteunddragerne, men så er der jo bare en pengeglad ELér mere.

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; - 17:04
"Forklaringen på forskellene er risikoelementet, ... "
Dét, og den kortere investeringshorisont.
"Samtidig er beskatningen ved udbetaling lavere end det fradrag, man opnår på tidspunktet for indskuddet."
Ja, hvis man har været over af topskatteniveau ved pensionsopsparing og ikke er på topskatteniveau som pensionist.
Der vel ingen rimelighed i at beskatte midler, der båndlægges til alderspension. At disse midler investeres er vel en forudsætning for at drive pensionsselskab.
Tilmed letter pensionsopsparingerne skattetrykket, når de udbetales, i stedet for tillæg til folkepensionen af forskellig art

Jens Thaarup Nyberg

Christoffer Pedersen; - 18:59
Fuldkommen rigtigt, der ingen grund til at personificere konsekvenserne af de -politisk-økonomisk struktureringer.

Christoffer Pedersen

Jens Thaarup Nyberg
I princippet fuldkommen rigtigt - jeg synes det er OK der ryger en finke af fadet når, personer eller grupper, som er fortalere for for eksempel ophævelse af den frie ejendomsret selv benytter sig af den. Formålet er at påpege det dobbeltmoralske aspekt vha personificering i udvalgte tilfælde.

René Arestrup

Nu, hvor nogle af de ærede debattører har taget det op: Jeg mangler stadig at høre gode argumenter for hvorfor man ikke skal erstatte det absurde ejendomsskatte-system med en provenu-skat ved salg? Det forekommer, at være den mest rimelige - og rationelle - måde at beskatte boligejere på.

Sider