Læserbrev

Kristendommen ­­er utidssvarende

8. juli 2017

Legaliseringen af vielser af homoseksuelle i den danske folkekirke, der blev vedtaget for omtrent fem år siden, er igen noget, man taler om.

Måske skyldes det, at den tyske Forbundsdag stemte om emnet i sidste uge. Angela Merkel stemte nej, men det blev alligevel en overbevisende sejr til ja-siden. Nu er alle europæiske demokratier med på den progressive vogn, der forener homoseksualitet og kirke.

Sådan er fortællingen i hvert fald.

I Danmark er man – det vil sige en række præster og Socialdemokratiets næstformand, Mogens Jensen – sågar begyndt at argumentere for, at alle præster bør vie homoseksuelle. Også selv om det strider imod deres overbevisning. Det civilretlige kommer før den kristne velsignelse, siger de.

Uanset argumentets juridiske holdbarhed er det en god anledning til at tale om, hvad kirkens rolle er i dagens samfund, og hvad den bør være. Der er ingen tvivl om, at kirken ikke længere er et aktiv, men derimod en passiv samfundsaktør. Frem for selv at skabe ny praksis, er den tvunget til at tilpasse sig. Vi har i dag at gøre med en impotent kristendom, hvilket absolut må ses som noget positivt.

Et kig på Paulus kan hjælpe til en forståelse af denne tilpasning. I Romerbrevet refererer Paulus til homoseksualitet som »vanærende lidenskaber«, en »skamløs« og »naturstridig« vildfarelse. Selvsamme Paulus skriver dog også, at kvinder bør undervises i stilhed og ydmyghed, og at de bør tie i offentlige forsamlinger. Til oplysning er mere end halvdelen af danske præster i dag kvinder.

Læs også

Hvordan skelner man mellem tidsbundne idiosynkrasier og universelle budskaber i kristendommen? Og bør seksualitet forstås universelt? Det kan der selvfølgelig ikke gives objektive svar på. Man kan bare konkludere, at kirken afviger mere og mere fra det grundlag, den er baseret på. Derfor er det oplagt at spørge, hvornår kompromiskvoten er opbrugt, og hvornår kirken mon mister sin essens.

Herfra er der to veje at gå. Enten kan kirken lytte til de konservative røster, eller også kan den agere pragmatisk og gå på kompromis med sit oprindelige tankegods. Sidstnævnte er inkonsekvent. Førstnævnte er ærligt, men i sin grundvold udemokratisk – og egentlig bare langt ude. Hvorfor erkender vi ikke bare, at kristendommen – i sin rene form – er det egentlige problem?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Toke Andersen
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Martens

"giv kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er"... Jesus bevægelsen, som blev til kirken, udspringer af troen på Jesus som den ventede Messias, og har derfor ikke sit udgangspunkt i de problemstillinger, der nævnes i læserbrevet. Derfor vil kirken ikke af de nævnte grunde kunne miste sin essens.

Eva Schwanenflügel

Meget relevant observation.
Kirken har aldrig fulgt Jesu budskab, det blev omskrevet cirka 400 år efter Kristus ved et kapitelmøde. Omskrivning til nutiden, besyrelsesmøde. Det er det vi ved.
Efterfølgende er flere hidtil skjulte skrifter dukket op. Skrifter, der bla fremhæver Maria Magdalene som en tæt allieret til Jesus, muligvis hans mest betydningsfulde discipel.
Men ingen måtte vide at Jesus ligestillede mænd og kvinder, derfor blev Magdalena gjort til en skøge.
Jesus succes var kvinder. De omvendte deres mænd i stor stil.
Men det menneskelige budskab gik tabt, for magtens skyld.
Mændene begyndte at misbruge Jesu budskab om kærlighed til at gå i krig.
Hvad vi har i dag, er en amputeret kristendom, der aldrig fik lov til at blive født.
Kirken har i århundreder misbrugt Jesu budskab til at dominere andre.
Specielt i de Afrikanske lande har der været en uheldssvanger mani med at missionere, hvilket har medført katastrofale brud på menneskerettighederne, fx i Nigeria, hvor amerikanske evangelister har prædiket had mod homoseksualitet i en sådan grad,at de nu er lovligt utænkbare og en trussel mod menneskeheden.
Dette har intet med Jesus at gøre. Det han prøvede at opnå var accept og tolerance for alle mennesker. Men læren bliver misbrugt igen, igen.