Læsetid 6 min.

Det er politik – ikke naturkræfter – der tømmer landdistrikterne

Jeg køber ikke præmissen om, at urbaniseringen er en naturkraft. Når højtuddannede søger mod byerne, mens kontanthjælpsmodtagerne presses ud i provinsen, er det et resultat af politiske beslutninger
’På Lolland kan vi rigtig meget selv, og vi kan rigtig meget på trods. På trods af omgivelsernes stereotype forestillinger,’ skriver Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen i dagens kronik.

’På Lolland kan vi rigtig meget selv, og vi kan rigtig meget på trods. På trods af omgivelsernes stereotype forestillinger,’ skriver Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen i dagens kronik.

Carsten Bundgaard
Ritzau Foto
19. juli 2017

Efter at have levet en hensygnende tilværelse er spørgsmålet om provinsen, landdistrikternes fremtid og balancen i Danmark siden folketingsvalget 2015 for alvor kommet højt op på den politiske dagsorden.

Endelig og med rette, for mere end halvdelen af befolkningen bor uden for Danmarks ti største byer. Det er også herude, at de store værdier skabes. Vi ynder at se Danmark som et servicesamfund, men det er stadig industri, landbrug og søfart, der tjener de store penge hjem til Danmark.

Vi lever stadig grundlæggende af landbrug og industri. Hvorfor lader vi så urbaniseringen ødelægge rammebetingelserne for de erhverv, og hvorfor skulle der gå så mange år, før vi begyndte det store arbejde med at give Danmark en ny kurs? Et kursskifte, som ikke er i nærheden af at være bragt til ende.

Jeg ved godt, at regeringen naturligvis gerne vil give indtryk af, at den har udstukket en helt ny kurs for hele Danmark, men lad os være ærlige: Det er indtil nu kun blevet til få streger på kompasrosen.

Og udgangspunktet er slemt nok. Siden 2009 er befolkningen i byer med mindst 20.000 indbyggere steget med 7,6 procent, mens befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2 procent. Danmark er et af de lande i EU, som oplever den største bevægelse fra land til by. Hvorfor har vi ladet det komme så vidt?

For lille til udkant

Der kan gives mange forklaringer, men i sidste ende peger pilen på os politikere, ikke mindst Christiansborg. Det er her, at stregerne igennem de seneste årtier er blevet sat til kommunalreform, domstolsreform, politireform og alle de andre centraliseringer, som har resulteret i det Danmark, som vi kender i dag.

På trods af – i hvert fald på overfladen – bred politisk enighed om, at der skal være lige muligheder i alle egne af Danmark, så er der de sidste mange år truffet beslutninger, der har skubbet udviklingen i stik modsatte retning.

Jeg køber ikke præmissen om, at urbanisering er en naturkraft. Se på de andre nordiske lande, hvor man godt kan finde ud af at binde store geografier sammen.

I Norge og Sverige er der over 1.500 kilometer fra nord til syd. I Danmark er der sølle 361 kilometer fra Gedser til Skagen, og vores befolkningstæthed er mange gange større end hos vores naboer. Danmark burde på alle måder være for lille et land til at tale om udkant.

Vi er derfor nødt til at se på, hvordan landet bindes sammen igen, for i dag er Danmark reelt brækket over i to. Mellem på den ene side de store byer med de mange offentlige arbejdspladser, den gode service og uddannelserne.

Og på den anden side landdistrikterne, hvor folk flytter væk, skoler lukker, og hvor færre og færre i beskæftigelse skal holde hånden under flere og flere på overførselsindkomster.

I Lolland Kommune har vi f.eks. mistet 600 offentlige arbejdspladser, siden centraliseringerne tog fart. Problemet er ikke kun de mistede arbejdspladser, men også at mange af dem var til højtuddannede.

Dem havde vi ikke mange af i forvejen, og når arbejdspladserne flytter, så flytter de ansatte før eller siden med. Det er forståeligt, og for os som kommune handler det selvfølgelig om manglende arbejdspladser og skatteindbetalinger, men også om at vi f.eks. kommer til at mangle ægtefællejob – job til dem, hvis partner er beskæftiget på kommunens mange andre arbejdspladser.

Vi har brug for hinanden

Den vandring fra land til by, som vi oplever i disse år, hvor vi flytter rundt på befolkningsgrupper; hvor de unge kun kan uddanne sig i de store byer, og de højtuddannede kun kan få job samme steder, mens de udsatte borgere skubbes ud i landdistrikterne, er en af de største, hvis ikke den største, samfundsmæssige forandring, vi oplever i disse årtier.

Danmark vil blive forandret for altid. Afstanden mellem by og land vil blive større og større, og det vinder ingen på – hverken by eller land, for vi har brug for hinanden. I en globaliseret verden er Lolland opland til København.

Produktionsvirksomhederne uden for Storkøbenhavn har brug for nærheden til en international lufthavn, til universiteter og serviceerhverv i storbyen. Omvendt ville København være en søvnig provinsby, hvis der ikke hver eneste dag kom over hundredetusinde mennesker ind udefra for at arbejde i byen og bruge byens tilbud.

Skævvridningen af Danmark kulminerede i årtiet op til Folketingsvalget i 2015, som blotlagde en så stor folkelig modstand imod udviklingen, at selv Christiansborg blev nødt til at lytte. Og jo, inden jeg bliver beskyldt for at være farveblind, vil jeg skynde mig at tilføje, at det også gjaldt Socialdemokratiet.

Man kan sige meget om den nuværende regerings indsats for at genrejse provinsen i Danmark – også meget kritisk – men vi har i rød blok ikke selv meget at prale af på det område, tværtimod.

Vi sad på hænderne, da vi havde chancen, ligesom under de forrige regeringer. Det var skidt for provinsen, og det er set fra min stol også en hovedårsag til, at Socialdemokratiet i 2015 måtte låne Lars Løkke Rasmussen (V) nøglerne til Statsministeriet.

Lappeløsninger

Udflytning af statslige arbejdspladser og revidering af planlove til trods så er alt ikke lutter idyl i dag. Tværtimod. Vi ser skridt i den rigtige retning, men først og fremmest melder spørgsmålet sig, hvor stor en forskel det reelt gør for provinsen, at man flytter statslige arbejdspladser ud med den ene hånd, når man med den anden modarbejder de gode og rigtige intentioner.

Når man sparer milliarder på uddannelsesområdet. Besparelser, der lukker mange lokale uddannelsesinstitutioner, og som er med til at trække tæppet væk under muligheden for at give vores unge et lokalt tilbud.

Når man indfører et kontanthjælpsloft, som presser de udsatte borgere ud af de store byer og ud til landdistrikterne, hvor boligerne er billigere. I 2016 flyttede netto 217 borgere på overførselsindkomst til Lolland Kommune. Borgere, som vi kun kan forsørge ved at hæve skatten eller skære i velfærden.

På Lolland kan vi rigtig meget selv, og vi kan rigtig meget på trods. På trods af omgivelsernes stereotype forestillinger.

På trods af rammevilkår, der modarbejder i stedet for at støtte udvikling, og på trods af udligningssystemets ubalancer, som betyder, at man i landdistrikterne betaler mere i skat for en dårligere service end i byerne.

Vi kan rigtig meget selv, men Lolland Kommune kan og skal ikke løse Danmarks sociale problemer. Nationale problemer kræver nationale løsninger.

Der er tale om lappeløsninger, når man flytter de statslige arbejdspladser ud til primært de store provinsbyer, som ikke har problemer med at skabe deres egen vækst, i stedet for at flytte arbejdspladserne ud til de kommuner, som har det største behov, som urbaniseringen har ramt hårdest, og hvor arbejdspladserne vil gøre den største forskel.

Det er lap på lap og tiltag, som kommer til at dække for og modarbejde hinanden, sådan som vi har set det igennem mange regeringsperioder. Lapperne er måske nok blevet større, men de dækker stadig for hinanden.

Det her er ikke enten-eller. By og land har brug for hinanden, men vi skal investere i Provinsdanmark, for det er også en del af fællesskabet, og hvis ikke af den grund, så om ikke andet fordi det er her, vores rigdom skabes.

Urbaniseringen skal ikke vendes, fordi det er synd for os. Den skal vendes, fordi det er sund fornuft. Det er derfor også sund fornuft, at spørgsmålet om udvikling i hele Danmark er rykket så højt op på den politiske dagsorden. Jeg håber og vil arbejde for, at den bliver der.

Holger Schou Rasmussen er borgmester i Lolland Kommune

Hovedstaden set fra Danmark

Det sted, vi bor, er den mest afgørende faktor for, hvad vi stemmer ved folketingsvalg. Uddannelse, socialklasse, køn og alder betyder mindre, end om man bor i Jylland eller København, viser analyser af vælgeradfærd.

Hvorfor er det sådan? Hvad er de konkrete forskelle på hovedstaden og resten af landet, når det kommer til livssyn, kultur og værdier, i drømmen om det gode liv, forestillingerne om fællesskab?

Det sætter denne kronikserie fokus på i forsøget på at forstå, hvad det pt. mest afgørende opgør i dansk politik, handler om.

Seneste artikler

  • Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

    1. august 2017
    Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
  • Den virkelige udkant er Christiansborg

    28. juli 2017
    Jeg bor i Vrå, som betyder udkant eller afkrog, men jeg oplever dagligt et rigt liv med kultur, natur og masser af liv. Måske foregår centraliseringen og nedprioriteringen af kommunale og regionale budgetter i virkeligheden ved skrivebordene på Christiansborg
  • Det ultimative oprør er at flytte fra by til land

    21. juli 2017
    Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Jesper Eskelund
    Jesper Eskelund
  • Brugerbillede for Kim Houmøller
    Kim Houmøller
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Margit Kjeldgaard
    Margit Kjeldgaard
  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Carsten Svendsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Jesper Eskelund, Kim Houmøller, Poul Solrart Sørensen, Steffen Gliese, Margit Kjeldgaard, Annika Hermansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Annika Hermansen
Annika Hermansen

Kære borgmester på Lolland og andre såkaldte udkantskommuner. Hvor er det godt at denne debat endelig er kommet igang. Som tidligere ansat i en af udkantskommunerne har jeg set hvordan de problemstillinger, der belyses i denne artikel udkrystaliseres i hverdagen for de mennesker, der bor i udkanten af Danmark.
Et af de største problemer ved delingen af Danmark er det faktum at magtens elite bor i København og omegn. Politikerne bor i København. De har deres børn i de københavnske skoler, men deres gamle mor i et plejehjem på Lolland. Hele statsadministrationen, Kommunernes Landsforening alle medier, fagforeningen og statslige styrelser har base i København og hvis de skal blive kloge på hvor den en dansk kommune fungerer cykler de langs søerne over på Rådhuspladsen.
Det er et kæmpe stort demokratisk problem fordi den største del af den danske befolkning ikke er repræsenteret, der hvor beslutningerne træffes og der hvor meninger om hvor vi skal hen brydes. Der er stort set ingen partier, der interesserer sig for denne problemstilling. DF har forsøgt at repræsentere det store tavse flertal, men er efterhånden også ved at blive Københavnerfiseret. Måske er Christian Thuelsen Dahl flyttet il Kbh? SF forsøger det samme, men det lykkes ikke da deres vælgere bor i Kbh. Enhedslistens spidser bor i København og har også deres vælgere i Kbh. Så er der de liberale partier tilbage. De er mere optagede af verden udenfor DK end af hvordan vi skaber gode rammer for alle såvel i by som på land.
Dertil kommer, at Københavns og omegnskommunerne er de rigeste i landet. Den rigeste kommune har ca. 20 gange så meget på kistebunden pr borger end den fattigste. Kbh. Kommune lægger ca. 1 mia. kr. i kassen hvert år. Denne enorme forskel i økonomisk formåen skaber også store sociale- såvel som sundhedsmæssige forskelle et land som DK ikke burde have.
Den kommunale udligning gør, at København sammen med omegnskommuner får flest penge når regering og folketing deler bloktilskuddet ud. Jeg tror de færreste dansker er klar over det. Københavnerne fordi det ikke interesserer dem og provinsen fordi de er så vandt til at der ingen penge er og som borgmesteren skriver klarer sig på trods.
Så kære venner Københavnere såvel som provinsfolk - når I kommer ud til udkanten af landet så vid, at der ikke er lige muligheder hverken personligt for den enkelte borger eller strukturelt til at skabe de samme muligheder for alle danskere.
Og hvordan kan det være at ingen gør noget ved problemet? Jo fordi politikerne og magtens elite bor i København.................

Karsten Aaen, Jens Illum, Niels Nielsen, kjeld jensen, Søren Ferling og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

"Vi ynder at se Danmark som et servicesamfund, men det er stadig industri, landbrug og søfart, der tjener de store penge hjem til Danmark."
Det er da en påstand, der savner al realitet. Kig i statistikkerne. Landbruget giver ikke den gevinst, de praler med. Det kaster heller ikke de mange arbejdspladser af sig, som de praler med.
Det er årtier siden, at landbruget var en stor gevinst for vores samfunds økonomi.

Henrik Klausen, Helene Kristensen, Ryan Klitholm, Morten Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Danmark eksporterer årligt varer for over 100.000 kr. pr. indbygger. Maskiner, føde- og drikkevarer samt kemikalier og andre kemiske produkter som fx medicin er blandt de største grupper af eksportvarer. Importen er ikke helt så stor som eksporten, og dermed har Danmark overskud på varehandlen. Læs http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenrigsoekonomi/udenrigshandel/ude...

Nu kan København ikke vokse meget mere. Den havde engang 700.000 indbyggere som boede småt, og langt over halvdelen af alle boliger i København er stadig 2 vær. til enlige. Hvis vi talte om familier var der i dag slet ikke nok plads nok, og hvor mange kan eller vil betale 35.000 eller 40.000 kr. om måneden for 100 m2 ? Det er mode og begrænset. Så enten sander byen til i pendlertrafik, eller også begynder virksomhederne at flytte ud. Personlig fatter jeg ikke, at de ikke er flyttet ud i den friske luft for længst.

Peter Hansen, Jens Illum, Viggo Okholm, Flemming Berger, Mads Kjærgård, kjeld jensen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

"Vi ynder at se Danmark som et servicesamfund, men det er stadig industri, landbrug og søfart, der tjener de store penge hjem til Danmark."

Det er precist dette navlebeskuer liv, der har gjort danskerne blinde for, hvad der sker i verden omkring den danske, men i Danmark er vi heldig til dato og borgmesteren burde prise sig lykkelig for udviklingen ikke har større konsekvenser endu, end det vi har set til dato, vel at mærke.

Landbruget og industrien skal forsyne nærområderne i fremtiden, eksport bliver ikke muligt i samme omfang, søfart bliver reduceret kraftigt, søfart er ikke omfattet af CO2 regnskabet, for det hænger ikke sammen med.
I virkelighedens verden, hvor vi andre må leve, der hænger global samlet set økonomisk vækst, i kølvandet de menneskeskabte klimaforandringer og tilstødende et eksploderende antal mennesker, kastet ud i ekstrem fattigdom og tvunget på flugt, en udvikling der har nået en størrelse, der nu betegnes som folkevandring, sammen med den af Folketinget og EU førte økonomiske politik.

"Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier
Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.

Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år."

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/07/spanien-italien-ramt-vaerste...

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Tåbelighed er ikke en mangelvare i dansk politik, men der er en udløbsdato på de politiske fantasters amokløb på kortsigtede økonomiske gevinster, lige syd for grænsen eller i 'udkantsdanmark' om man vil.

Karsten Aaen, Helene Kristensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Ved at udsulte udkanten, så kan man blæse boligboblen op i storbyerne og da flertallet bor i storbyerne og gang på gang får at vide af politikerne, at de skal stemme efter deres pengepung, så bliver det politik hvor det bliver udkanten der betaler - at stemme efter pengepunge giver en bestemt politik og det er nærmest en naturlov.
- Der er igen fysisk udkant i Danmark, det er sandt men der er en kultur udkant. Et oprør på Lolland som Lovestorm giver sig udslag i at masser af mennesker uploader smukke landskabs billeder og billeder af solnedgange og så håber man på, at facebook siden på et tidspunkt er så fyldt med smukke billeder at udviklingen vender - bare det var sandt - men jeg tror snare, at folk i hovedstaden kigger på hjemmesiden og tænker, at det er ikke udvikling som de vil være en del af.... - det skal ikke tages som en kritik af smukke landskabsbilledere, som de fleste af os sætter pris på, men det skal tages som et udtryk for; at Lolland behøver at tage et seriøst kig på sig selv og spørge om det vi gør kan trække folk tilbage til Lolland..... Det nytter ikke at oprette arbejdspladser et sted hvor folk måske godt kan lide at bo, men hvor de savner det sted som e kom fra mere end de kan lide det ny sted i udkanten - det er den udfordring der skal tages op.
- Personligt tror jeg at man skulle sørge for, at udbuddet af aftenskole-kurser øges og at man får sat prisen ned, så enhver på Lolland (også bistandsklienter), der ønsker at vide mere eller forbedre deres orudsætning på et og andet område får muligheden for det. Det tror jeg vil sætte aktivitet og udviklingen igang på Lolland.

Karsten Aaen, Agnete Stovgaard, Niels Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Sandheden om Lolland er, at vi her er førende i produktionen af vedvarende energi, som bl.a. tjener København, som der er indgået leveringsaftale med.
Men det er ikke gjort med det, for det er på Lolland, der er gang i udviklingen af metoder til lagring af vedvarende energi, udviklingen af stærkere former for vedvarende energi, der kan afløse fossile drivmidler m.m.m.
Hele landsdelen står sammen om at bekæmpe olieboringer, herunder både Socialdemokratiet og Venstre, ligesom fronten i udvikling af væredygtigt landbrug skal findes her.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Jens Illum, Niels Nielsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er jo ikke noget nyt, det der med vandring fra land til by. Engang var der bare så meget at lave på landet, at det ikke blev tømt, selvom mange flyttede til byen.
Det er der ikke mere, ud over turisme og sådan noget, og der må også være grænser.

Man kan gøre meget ved fysisk planlægning, men ikke vende strømmen. Jeg tror faktisk også, der er nogle naturkræfter på spil, ikke bare politik. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Byer tiltrækker som masse gør det. Storbyer tiltrækker endnu mere.

Politisk regulering kunne godt være økonomisk. Man kunne opstille nogle økonomiske incitamenter til at flytte ud i landdistrikterne, hvis man absolut vil have folk derud. Fx. statslige opkøb til billige udstykninger og nye boliger med lidt landbrug, skov og naturværdier samlet i små nye landsbyer eller udbygning af eksisterende.

Per Torbensen, Niels Nielsen, kjeld jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Airbnb tømmer byen for boliger som folk kan betale. Alternativt er en udflytning væk fra storbyen og arbejde det eneste mulige. Retten til arbejde og bolig er jo afskaffet for længst.

Torben Pedersen, kjeld jensen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Steffen Gliese
Sandheden om Lolland er også at vi har flest indbrud, at vi lever kortere end alle andre, at vores skoler klare sig dårligere og ventetiden på at komme til læge altid er lang....

Vi behøver en kultur revolution her på Lolland. Vi kan ikke nøjes med at se os selv fra den mest positive side .... vi behøver forandring, så vi kan hamle om med det der sker i København - ohh boy.
Til eksempel som vil det have været formåls tjenligt, hvis man havde arbejdet på at få nogen vegetare resturanter til Lolland med tilskud fra kommunen om ikke andet i sommer halvåret, hvor der kommer mange turister for at cykle på diget. Vi har en fin fødevare produktion som du selv påpejer, så lad os hente nogen til, der dels vil købe og være med til at udvikle vegetar produkter og det ville også trække flere cykelturister til. I japan hvor man også har udkantsområder har man haft held med, at hente studerende fra storbyerne til de tyndt befolkede områder for at arbejde i sommerferierne, det har givet udvikling og trukket folk til området.
- Der kan gøres mange ting, hvis man sætter sig ned og tænker i andre baner end at tiltrække kernefamilier....

kenneth jacobsen, Flemming Berger og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Larsen
Jonathan Larsen

Lige i øjeblikket er der en bandekonflikt på Lolland. Jeg kan ikke lade være med at kæde de problemer sammen med 'udkantsdanmark'. Jeg er godt klar, over at det foregår andre steder i Danmark, men hvis der ingen penge er i kommunekassen og nogle af de unge mennesker ingen steder har, at gå hen er det noget der måske frister det unge individ, der ikke kommer fra et resource stærkt hjem. Når et område kommer i økonomiske problemer, dukker der desværre andre ting op til overfladen.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Poul Solrart Sørensen, jeg var ikke klar over, at vi havde flest indbrud - personligt har jeg aldrig været ude for det.
Jeg har faktisk sunget til overraskende mange bisættelser i forløbne halvår; men de færreste har været specielt unge som i 'under gennemsnitsalderen'. Og jeg har aldrig haft ventetid hos min læge - ligesom alvorlig sygdom i familien både sidste år og i år er blevet behandlet øjeblikkeligt.
Jeg skal ikke forsværge, at det kan være meget anderledes andre steder på øen - f.eks. har Nysted og Rødby jo haft svært ved at få praktiserende læger.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

At alle politikerne bor i København passer jo ikke. Der er fyldt med ægte bonderøve på Christiansborg.
Men det jeg aldrig har forstået, er HVORFOR mange mener det er så vigtigt med mennesker på landet?
Der er jo bare flest der vil have den komfort som det er at bo i, eller nær en større by. Så hvis "udkantsdanmark" skal have opfyldt alle ønskerne om bedre infrastruktur, flere kulturelle muligheder, flere læger, flere....af det hele, ja så er der til sidst bare kommet endnu en by i landskabet.
Samtidig kræver det mange flere ressourcer for fx en familie at bo på landet end i en by. Alt, transport, opvarmning, kloak, vand, evt. hjemmehjælp, post osv koster mange flere ressourcer end 3. sal i en boligblok.
Jeg ved godt der er enkelte som dyrker økologiske grønsager, har en lille vindmølle på matriklen og kører hestevogn. Men alle de andre belaster miljøet ret meget.
Og så er det bare ikke mer så mange der er tiltrukket af landlige omgivelser og det er umuligt at hjernevaske befolkningen på det område.

Henrik Klausen, Niels Nielsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det har aldrig været mere ligegyldigt, hvor man bosatte sig, end i dag. Hurtigt bredbånd holder os i kontakt med ikke bare de store danske byer, men hele verden. Bor man i Rødbyhavn, er det i tid lige langt til København eller Hamburg.
Digitaliseringen af hele samfundet gør det muligt at sidde i et sommerhus på den yderste ø og udføre banebrydende forskning.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Christoffer Pedersen
Der er meget rigtigt i det du siger. Jeg har kun en telefon tråd til mit bredbånd, men inden for det sidste er er der dog kommet hurtige mobile bredbåndsløsninger her hvor jeg bor.
Mit store problem er: at man lovede os at med de nye storkommuner ville alt blive lettere og meget billigere, men ingen af delene var rigtige, det er blevet dyrere og dårligere ikke mindst på landet og det går også indirekte ud over folk i byerne for hvem en god økonomi på landet er med til at gøre vores land rigere som helhed.
- Det er heller ikke så meget at vi vil have nye sygehuse, men hvis man ikke havde nedlagt de sygehuse for 5 år siden, så ville man ikke have det samme problem med at skaffe læger til området og man havde ikke behøvet at oprette sundhedshuse, der også koster kassen, men som gør at folk både skal på sundhedshuset og ofte på sygehuset bagefter. Man føre en politik, der er så snævert fokuseret på den økonomiske bundlinje at man som helhed køre økonmi og vækst i sænk.

Når du nævner de positive sider ved København, så bør du også tage alt det med som København enten går dårlige eller dyrere både for københavn selv men også for provinsen....regnskabet er ikke så enkelt.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jonathan Larsen
Bande konflikterne i provinsen for tiden er fordi København har fået vedtaget en ny lov, hvor de kan udvise de mest kriminelle til provinsen. Et klart eksempel på at København skaber et problem og tørre det af på provinsen.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

"Problemet" med "udkantsdanmark" er vildt overdrevet!

Danmark er - i modsætning til fx Sverige og Norge - et så lille geografisk område, at det ikke giver nogen mening at tale om udkant overhovedet.

Landdistrikter og landsbyer har sine charmer: ro, frisk luft, tæt på naturen og lave bolig og leveomkostninger. Storbyen har sine charmer - men har bestemt også sine ulemper.

Der er for mig at se ikke noget underligt i, at nogle tiltrækkes af storbyen, andre af landet. Og der kan i perioder være forskel på, hvor mange, der tiltrækkes af det ene i forhold til det andet. Økonomisk er det for de fleste en fordel at søge væk fra de store byer. Og med vore nogenlunde fornuftige infrastruktur (internet og veje mv.), og med fradrag for transportomkostninger, kan folk bosætte sig, hvor de vil. Pendlertiderne er ikke uoverkommelige, hvis ikke man selv gør det mere besværligt, end det behøver være.

Det er indlysende, at udbuddet af fx restauranter og kulturtilbud er mindre langt ude på landet end i fx København. Forklaringen er ikke, at "nogen udsulter udkanten", men det er da indlysende, at befolkningstæthed og måske også forskelle i holdninger/interesser/prioriteter gør, at efterspørgslen efter tilbuddene er mindre i en landkommune end i København. Og at tro, at der er fornuft i at give særlige økonomiske "udkantstilskud" er både tåbelig og urimelig.

Men den enkelte landkommune kan faktisk selv gøre ret meget for at stimulere udbuddet af restaurantliv og kultur. Det handler ikke kun om økonomi og tilskud!

Og hvad ville borgmesteren på Lolland mene om et forslag om, at hans kommune og borgere skulle betale bidrag til at etablere større grønne naturområder i København, fordi københavnerne føler sig forfordelt mht muligheden for naturoplevelser? Det ville være præcist lige så tåbeligt og urimeligt, som at foreslå, at Københavnerne skal yde tilskud til etablering af vegetarrestauranter og biografer på Lolland!

Henrik Klausen, Christoffer Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Lolland havde engang et skibsværft i Nakskov. Men det havde Helsingør også, og Frederikshavn og Odense, væk er de alle. Steffen Gliese nævner nu vedvarende energi på Lolland. Yes, lige præcis.
Fuld fart frem.

Endvidere må nævnes biskoppens skønne residens, havørnenes tilbagekomst, sommerhus livets opblomstring, og ikke mindst naturens generelle velgørenhed.

Brugerbillede for carsten lund
carsten lund

1. Hvordan kan det være så vanskeligt at administrere et så lille land som Danmark. Vel; Danmark er ikke usandsynligt men Houston har samme indbyggertal og en borgmester....
2. Hvorfor har vi kommuner i det hele taget. Uden den opdeling kunne service niveauet være det samme i hele landet og dermed ingen grund til at flygte til byerne.

Carsten Svendsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Personligt tror jeg, at sandheden er den, at Danmark ikke bliver administreret! Folketinget er fyldt med mennesker, der kun har egen vinding for næse og derfor bare følger strømmen og partiets ideologi. Lige i øjeblikket er det, den ene rige procents interesser der bliver tilgodeset. Alt andet flyder!

Poul Solrart Sørensen, Egon Stich, Steffen Gliese, Niels Nielsen, Kim Houmøller og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Bortset fra det, så har vi jo kommuner fordi at man gerne ville have nærdemokrati, men med KL og Folketinget i en uhellig alliance og en Finanspagt med EU, der med alt tydelighed bestemmer kommunernes handle- og råderum. Så kunne man godt spørge sig selv, om kommunerne ikke efterhånden er et dyrt fortidslevn.

Brugerbillede for Ryan Klitholm
Ryan Klitholm

Helt enig. I vores kommune spises landdistrikterne konsekvent af med 1 mio. om året til blomsterkummer på vejen og blomsterløg under landsbyskiltet, besynderlige universitetsprojekter (for det meste altid fra nærliggende AUC) i endnu mere besynderlige lokalprojekter mv. (Til sammenligning bruger lokalpolitikerne over 100 mio. på indeværende budget til en temmelig unødvendig omfartsvej omkring borgmesterbyen Aars). Samtidig tordner tonstungere landbrugsmaskiner år for år rundt på vejene i 90% af kommunen (mens de kun leverer under 10% af kommunens arbejdspladser), og landdistriktsbefolkningen falder i takt med, at (formentlig) mere manipulerbare sommerhusejere hilses velkomne.
Efter snart 20 år i udkanten er vi ikke i tvivl her på stedet. Lands- og lokalpolitikere enten mangler total forståelse for eller er totalt kolde over for, hvor en stor del af befolkningen ønsker at bo og leve under rimelige forhold.

Poul Solrart Sørensen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Helt enig. Udviklingen er en konsekvens af politiske beslutninger; den er ikke givet af Gud. Vist træffes politiske beslutninger ikke ud af den blå luft, men ikke sjældent bruges "udviklingen" som argument, og så er ringen sluttet. Vi kunne ganske enkelt have besluttet noget andet. Vi kan beslutte noget andet.

Karsten Aaen, Poul Solrart Sørensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Landdistrikterne får SÅ mange penge overført hvert år igennem kommuneoverførslerne og andre puljer, f.eks. landbrugsstøtte og transportfradrag. Der ydes en voldsom stor statsstøtte fra centrum til udkant. Og det er fint nok! Et land skal hænge sammen. Men jeg er træt af at høre om, at der skal endnu flere penge til - særligt fra områder, hvor folk overvejende stemmer til højre.

Folk flytter, fordi storbyerne har mere at byde på, af mennesker, job og oplevelser. Og det har de, fordi de fleste ting bliver nemmere, når folk bor tæt sammen. Og mere miljøvenlige også, fordi det giver point i min bog.

Jeg ser frem til den dag, hvor flertallet af folketingsmedlemmer er fra storbyer. Det kan måske give en mere rationel planlægning af statens ressourcer.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

I den neoliberale ideologi, der har præget (eller 'redet') den politiske virkelighed de seneste 10 år - betragtes politik, som underordnet den 'økonomiske nødvendighed'. 'Hvad der er godt for økonomien er godt for landet' er holdningen
Store enheder er bedre end små derfor bliver kommuner lagt sammen og mindre hospitaler og skoler nedlagt, indkøbscentre bliver større og færre. Når følgerne af disse 'rationelle' politiske valg viser sig som affolkning af landdistrikterne og skævvridning af landet fralægger politikerne sig medansvaret, det er jo blot resultat af den 'økonomiske udvikling', mener de. Men det er en udvikling, de selv har skabt rammerne for.

Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Egon Stich og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Ole Falstoft
For mig er der slet ingen tvivl man ønsker at affolke landdistrikterne. Når så først den beslutning er taget, så kan man nedlægge og tvinge folk til storbyerne i takt med det passer ind i planlægningen af eksempelvis boligbobler.
- Spekulation er noget af det der er fleste penge i. Man skal bare kunne styre, at politikerne skære ned og det er ikke svært, når flertallet af befolkningen stemmer for skattelettelser til de rige.... ikke glem, at DF de siden deres oprettelse har stemt for stort set alle de borgeliges skattelettelser og socialplutokraterne har stemt for en stor del af dem.
De fleste plutokrater mener at de er sat i verden for adminstere befolkningen og for dem er kreativitet noget fanden har skabt for, at lave forvirring i bogholderiet.
- Politik for folket er en by på månen.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Ole Falstoft, jamen lad os da allesammen ærgre os over - og især bebrejde politikerne - at Danmark anno 2017 ikke er som Danmark anno 1958. Dengang var der så dejligt ude på landet, sol og lærkesang - daglig postudbringning og sødmælk bragt til døren.

Hele denne herlighed er - påstår du - blevet ødelagt af "den neoliberale ideologi". Gudfader bevares for en gang ævl!

Næh! Det er de liberale (altså rigtig liberale, som i Venstre), der har forsøgt at holde liv i landbrug, slagterier og mejerier og dermed landdistrikter og landsbyer, i en kamp op ad bakke mod socialdemokraterne (som i Socialdemokratiet), der kun har interesseret sig for kortsigtede fagforeningsinteresser ("hvis ikke de kan betale det, vi synes er en ordentlig løn, må de bare lukke.." - "hvis høstudbyttet går ned, fordi man ikke længere må bruge kunstgødning, så er det bare ærgerligt for bønderne - vi køber sgu da bare udenlandsk mel" og "landarbejdere skal have mere i løn - bønderne kan jo bare lave arbejdet selv eller hyre en polsk kolonne".

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jens Winther
Der er stadig dejligt på landet men det skyldes ikke de ægte liberale der fylder landskabet MRSA bakterier og øger gylle kvoterne.....
Så du er imod fagforeningerne fordi de ikke syntes folk skal arbejde for mere en slaveløn....meget originalt tænkt, du må være en ren filosof.

Kristen Carsten Munk, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

... gad vist hvor meget MRSA bakterierne kommer til at koste os på sigt både i menneskeliv og i penge bare fordi de sande liberalister udelukkende køre efter kortsigtet profit.
I Norge og Sverige er antallet af MRSA besætninger markant lavere end i Danmark.... god fornøjelse når du skal ned og købe fars til frikadeller....:-(

Brugerbillede for kenneth jacobsen
kenneth jacobsen

En ting synes altid at mangle i denne debat, nemlig navnet på ham, der stod bag de store reformer, der førte til den ulyksalige centralisering af dette rigtigt nok bette land. Han har aldrig stået på mål for konsekvenserne. Og han kunne måske som statsminister gøre noget seriøst ved det? Men det ville nok betyde, at han skulle vedkende sig sit ansvar - og det synes måske ikke just at være hans spidskompetence...

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, de har ikke forsøgt at holde liv i noget, de har støttet en indbyrdes kannibalisering, der har nedlagt de små brug, som vi burde leve af, til fordel for en industrialisering af landbruget, som giver skodprodukter.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Steffen Gliese, det er rigtigt, at dansk landbrug har prioriteret standardisering og volumen over individualitet og specialiteter, men de skyldes at danskere ikke gider bruge penge på mad - og at basale fødevarer er belagt med en 25% moms, som det eneste sted i verden. I Frankrig, fx, som har bevaret kvalitet og individualitet i fødevarerne, er der 5% moms på basale fødevarer - og folk interesserer sig for mad og prioriterer kvalitet. Dansk madkultur har altid været ikke eksisterende.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke naturkræfter - men politiske beslutninger, der rykker rundt med folk i et land, siger borgmesteren fra Lolland.
Tja, det var det også i Sovjetunionen, undskyld mig, og sådan er det også i Tokyo, New Delhi og Mexico City, verdens 3 folkerigeste byer, som folk fra landet strømmer til hver dag mere og mere.

Man kan gå imod 'naturkræfterne' med politiske beslutninger, javel. Jeg kan bare ikke se, hvilke konkrete ideer, borgmesteren har til disse beslutninger.

Nuværende regering gør faktisk noget. Naturstyrelsen til Silkeborg, Tinglysningen til Hobro, Kystdirektoratet til Lemvig, Statsamtet til Aabenraa.

Ikke nok, siger borgmesteren. Men hvad så? Kom med nogle forslag.

Jeg har foreslået nogle økonomiske incitamenter. Fx. lavere skat, for dem der flytter ud. Uha, den er farlig. Eller statslige tilbud om billig jord, opkøbt til formålet.
Husk hvordan USA fik folk til at flytte til Vesten: enhver kunne få 120 acres jord gratis, hvis han dyrke det i 5 år.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

Jens Winter:
Det koster på kort sigt at modarbejde den liberale økonomiske 'naturlov' om akkumulation (større og større enheder) både i skattekroner og varepriser. Men på længere sigt giver akkumulationen større udgifter på andre konti: flere veje, mere brændstofforbrug, mere grundvandsforurening plus de uønskede politiske og social effekter(mere social og geografisk ulighed) og som er svære at gøre op i kroner, men ikke er ubetydelige.
De liberale politikere tænker generelt kortsigtede. De siger ja til at spare en krone i 'morgen' selvom det betyder et tab på 10 kr. i 'overmorgen'. Et eksempel er de bevidstløse årlige nedskæringer i sundhedssektoren, hvor man åbenbart ikke bekymre sig om de langsigtede konsekvenser, som betyde at besparelserne på et område, blot ender som øgede udgifter på andre områder

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Ole Falstoft, hvis vi taler om byudvikling - og det gør vi vel i et vist omfang, så er koncentration i byer langt mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtig end det at sprede befolkningen ud over et tyndtbefolket landområde. I storbyer har indbyggerne kortere til arbejde og bedre mulighed for at anvende cykel og kollektiv transport (som også er langt billigere at gøre attraktiv med tæt net og hyppige afgange), der er lavere anlægs- og driftsomkostninger og lavere spild på telefon/internet/varme/vand/el-forsyning, deleøkonomiske aktiviteter bliver lettere attraktive osv, osv.

Det er ikke mit indtryk, at liberale politikere er mere kortsigtede i deres tænkning and andre politikere. Jeg minder om, at det fx var en socialdemokratisk regering, der suspenderede den tidligere besluttede elektrificering af tognettet i Danmark - med det argument, at man ville spare penge (selvom der var tale om en investering, og ikke en udgift!). Resultatet/konsekvensen af denne "besparelse" var bl.a. købet af dieseldrevne IC4-tog, og at dansk tog-infrastruktur fortsat er ca 30 år bagud i forhold til vores nabolande.