Læserbrev

Skolereformen avler vold

15. juli 2017

Ofte bliver den forøgede vold mod lærere i folkeskolen set i forlængelse af den forøgede inklusion. At inklusionen bærer en del af skylden, er der da heller ingen tvivl om, men der er for mig at se andre faktorer, som er mindst lige så vigtige.

Alvorligst er skolereformens lange skoledage. For et lille barn er der nemlig utrolig stor forskel på, om man dagligt skal sidde fire eller seks timer på skolebænken. Børnenes frustrationer akkumulerer som timerne går, og pludselig når de bristepunktet.

Det kan gå ud over lærerne, som følge af et voldsomt øget arbejdspres ikke længere har hverken overskud eller tid til at tackle de problematiske udviklinger blandt børnene – hvorved situationen oftere glider dem af hænde.

Den øgede vold i skolen er derfor ikke kun en konsekvens af inklusionen, men også en klar konsekvens af skolereformen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu