Læsetid 3 min.

Trump taler til Vestens mørkeste fællesnævner

Vesten er under belejring, truet af islam og undermineret af bureaukrati og værdiopløsning. I sin store tale i Polen appellerede Donald Trump til fortabte krigere som Rambo, der føler sig svigtet af det land, de elsker. Men Trump kommer til at svigte netop dem en gang til
Præsident Donald Trump holder pressekonference sammen med Andrzej Duda, Polens præsident. 

Præsident Donald Trump holder pressekonference sammen med Andrzej Duda, Polens præsident. 

Czarek Sokolowski
15. juli 2017

John Rambo er en soldat uden krig. Han er en af dem, som ville give sit liv for sit land, men ikke fik noget igen. Amerikas Jens Vejmand. Det er tragedien i de film fra 1980’erne, hvor Sylvester Stallone spiller Rambo, at han var en dekoreret helt i krigen, men blev en vandrende og hvileløs taber i freden:

»Jeg vil have det samme som alle andre, der kom herover og gav deres blod,« siger Rambo, efter han har været i Vietnam:

»At vores land elsker os, lige så meget som vi elsker vores land.«

Efter krigen kunne landet ikke bruge det, han kunne som soldat; og han kunne ikke det, som landet havde brug for.

Rambo er en fiktiv skikkelse, men hans skæbne findes også i virkeligheden.

Det var krigerens styrke, som Donald Trump talte op i sidste uge i Polen. Det var John Rambos erfaring og Osvald Spenglers verdensbillede fra Aftenlandets undergang fra 1920, som Trump rehabiliterede.

Trump forbandt i talen sin egen trang til røg, kanoner og patos med en samlet fortælling om civilisationen – det var en stor tale. Som regel taler Trump for sig selv og sit eget bifald, men denne gang udfoldede han et verdensbillede, som skrev sig ind i en større kulturhistorie. Konservative som Rich Lowry, der ellers har været kritiske over for Donald Trump, hyldede talen.

Trumps Vesten er under belejring. Vi har været bløde og svage alt for længe, og nu skal vi gennemgå en indre oprustning:

»Vores kamp begynder ikke på slagmarken – den begynder med vores hoveder, med vores vilje og vores sjæl,« sagde han.

Vesten er ifølge Trump angrebet af tre fjender: islamismen, bureaukratiet og værdiopløsningen.

 Trump hyldede polakkerne, som både har overlevet nazismen og kommunismen. Men ondskaben er ikke udryddet, for USA og Europa bliver ramt af det ene terrorattentat efter det andet:

»Vi må sige, at der er alvorlige trusler mod vores sikkerhed og vores måde at leve på. I kan se, hvad der sker derude. De er trusler. Vi vil konfrontere dem. Vi vil vinde. Men de er trusler. Vi kæmper hårdt imod radikal, islamisk terrorisme, og vi vil vinde.«

Lederens rolle er i Trumps vision at vække os til kamp og minde os om fjenderne.

Problemet er, at vi er svækkede. Bureaukratiet har ifølge Trump drænet os for energi og taget vores velstand. Det har forvandlet krigere til kontormennesker, og nu står papirarbejde og reguleringer i vejen for vores sunde selvudfoldelse. Og vores højteknologiske militær og økonomisk rigdom kan ikke redde os, »hvis vi ikke har stærke familier og stærke værdier, vil vi være svage, og vi vil ikke overleve«.

Det handler om Vestens overlevelse. Styrke er godt, svaghed er dårlig, det frigjorte liv uden forpligtelser er ødelæggende, mens familien og de gamle værdier kan bygge os op.

Det lyder paranoidt og apokalyptisk, men det er ikke uden forbindelse til den danske dagsorden domineret af forsvaret mod indvandring og islamisme og kampen for de danske værdier.

Trumps Vesten minder paradoksalt om islamisternes hyldest til selvopofrelse, autoritet, foragt for frigørelse og underkastelse for traditionen. Det var en version af Vesten, der er lige så autoritær som Putin og lige så militant som islamismen. 

Men som David Frum har bemærket, var Trump lige så overbevisende, når han fremhævede alt det i Vesten, der minder om Putin og islamismen, som han virkede latterlig, når han fremhævede det, der udmærker Vesten: ytringsfrihed, retsstat, kvindernes ligestilling og respekten for viden og kunst. Det er en mand, som har splittet Vesten, der hævdede at samle Vesten. Den største trussel mod det, der udmærker den frie verden, vil forsvare den. 

Sådan set er Trump selve symptomet på den sygdom, han beskriver. Værdiopløsningen og svagheden i karakteren. Han er en mand uden selvbeherskelse, som kaldes en voksenbaby og praler med, at han griber kvinderne i skridtet. Yuppien, som underminerer alle sociale former, fordi han har gjort lystprincippet til sit livsprincip. Det parodiske ved talen er med Frums ord taleren selv. Men det betyder også, at talen kan blive stående, når Trump selv er væk. Det er en tale til Vestens mørkeste fællesnævner.

Den appellerer til fortabte krigere som John Rambo, der går rundt og føler sig forladt af det land, de elsker. Og den er holdt af en præsident, som kommer til at svigte netop de mennesker en gang til. Der er ingen fred for Rambo i Trumps Vesten.

Rune Lykkeberg er chefredaktør på Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Espen Bøgh, Poul Anker Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Der er ingen fred for 'Rambo' nogen steder...'No country for old men' (cohen 2007) med deres 'Gran Torino' (Eastwood 2008) solidt parkeret i garagen, og åbenbart anakronistiske forestillinger om hvad det vil sige at være en mand i denne verden. Deri Tragedien..

Og Lykkeberg lykkes selvfølgelig fint med at plukke de lavesthængende frugter - igen - i kraft af sin spådom om, at "Der er ingen fred for Rambo i Trumps Vesten." Men han fortier halvdelen af historien, og kommer dermed til at skjule tragediens fulde omfang:

Der er heller ingen fred for 'Rambo' i Lars Løkkes eller Mette Frederiksens Vesten. I EU-kommisionens Vesten. I Hillary Clintons Vesten. Så hvor skal 'Rambo' dog gå hen? Forventes det virkerlig, at han blot ligger sig hen i hjørnet, og stiltiende accepterer sin skæbne?

Det er næsten ubærligt at måtte sande, men her blot 10 år efter den globale finanskrise, er meningsdannerne på bjerget tydeligvis ikke kommet et skridt videre i deres åbenbart forstenede forestillinger om, hvad der i grunden udgør ret og rimeligt i Vestens samfund. Og karrusellen er igen ved at komme op i fart, så nu skal der for alvor menes og synes og diskuteres, mens ikke en tøddel ændres.

Her er et konkret forslag til,hvad man sådan helt jordnært på Information kunne gøre, for at finde inspiration til at tænke lidt uden for boxen:

Lav en rotationsordning, hvor løn og arbejdsopgaver går på skift! Mon ikke rengøringsassistenten kunne finde noget interessant og overraskende(!) at sige på lederplads, mens Lykkebergs unægtelige begavelse og vid måske ligefrem ville have gavn af et års meningspause, mens han med en moppe i hånden - og til tonerne af 125 kroner i timen - skrubbede og skurrede indgroede forestillinger væk... Så måske nye perspektiver og indsigter kunne få mulighed for at spire lige så stille frem...

Charlotte Svensgaard, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Torben Skov, Flemming Berger og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Udbrændte filistre. (2).

Problemet er, at vi er svækkede - Europa forbliver udleveret til nedgangsdynamikken, så længe det er forstenet i sin nationalpolitiske fastlåste vaner og konventioners dogmatiske begrænsninger, som gør det næsten umuligt, at kunne befri sig fra den demografiske forlegenhed via en styret indvandring af nye borgere fra præstationsorienterede oprindelseskulturer, hvad også viser, at adgangen til politisk fornuft helt åbenbart er et spørgsmål om oplysning og træning (Kant) …

’Støjberg-sagen’ må i dette perspektiv kunne betegnes som aldeles underordnet og udtryk for en ren suboptimering, uanset, hvor mange avisspalter, der produceres, og et spinkelt forsøg på at afbøde de værste demografiske og kulturelle ulykker med forbindelse til den danske dagsorden domineret af forsvaret mod indvandring og islamisme og kampen for de danske værdier.

Det ser her ud til, hvor politik grænser op til tragedien, at man kun kan overleve med ironi - resten er indre emigration – hvis ikke denne specielle danske kvindagtige umodenhed, nationalmasochisme, en form for misforstået utidssvarende humanpopulisme praktiseret som neo-religion, snart får nationen på andre tanker, finde nye perspektiver og indsigter – men fortsætter den ruinerende kurs efter ’Princip Gratis’ for nogle, men et tocifret milliardbeløb om året for flertallet – og en accelererende demografisk entropi …

Men dette syn på verden forstås sikkert bedst af matematikere – og Canadierne … ;-)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Sikke en gang mudder, uklar tale og tom snak.
Og hr. Lykkeberg, - hvad har Jeppe Aakjærs Jens Vejmand gjort i den sammenligning?
Trumps tale er rædselsfuld.
Den var næppe gået som søndagsprædiken i amerikanske kirker.
Talen er middelmådig kamp-coaching, ud i det blå. Kæmp for alt det rigtige. Vi bestemmer, hvad der er det rigtige. Demokrati bomber vi os til. Polen gjorde det rigtige i sin tid. Polen hylder mig. Vi står sammen. Tyskland er slem. EU er slem. Paris er slem. (lidt senere). Paris er god.