Kronik

Udviklingen kommer til Afrika via app

Der er behov for nytænkning om Afrika. Den traditionelle bistand har ikke skabt massive forbedringer. Moderne kommunikationsteknologi og forretningsmetoder kan derimod fordoble fødevareproduktionen og skabe en ny udgave af ’den grønne revolution’. Det burde være højt på dagsordenen, når G20-topmødet i de kommende dage sætter Afrika i fokus
Ny teknologi og moderne forretningsmetoder i landbruget er ved at skabe en revolution, så afrikanske landmænd kan få samme store effekt, som asiaterne fik i 1950’erne og 1960’erne med ’den grønne revolution’. På billedet arbejder kenyanske kvinder i marken.

Ny teknologi og moderne forretningsmetoder i landbruget er ved at skabe en revolution, så afrikanske landmænd kan få samme store effekt, som asiaterne fik i 1950’erne og 1960’erne med ’den grønne revolution’. På billedet arbejder kenyanske kvinder i marken.

Sven Torfinn

Debat
6. juli 2017

På mange områder anvendes mobiltelefoner og anden kommunikationsteknologi langt mere i Afrika end i Europa. I Afrika betaler folk som en selvfølge med deres mobiltelefoner, og de kan parkere penge i mobilselskaberne i stedet for i bankerne.

Ny teknologi og moderne forretningsmetoder i landbruget er ved at skabe en revolution, så afrikanske landmænd kan få samme store effekt, som asiaterne fik i 1950’erne og 1960’erne med ’den grønne revolution’.

Det sker helt på kommerciel basis eller med en forretningsorienteret bistand. Det bør få alle i donorlandene til at overveje at omlægge bistandsmidlerne, så de bruges til investeringer i aktiviteter, der på meget kort tid kan løfte hundreder af millioner op fra fattigdomsniveauet, og det sker bedst ved at hjælpe landbefolkningen.

I Kenya har den kvindelige landmand og teknologientreprenør Su Kahumbu lavet appen iCow. Den bruges af over 10.000 småbønder, der har malkekvæg. Su Kahumbu giver en masse informationer til bønderne via mobilen, så de kan drive deres landbrug mere optimalt end tidligere. De kan øge mælkeproduktionen så meget, at en bonde med tre køer har råd til at købe en fjerde inden for et år.

I Tanzania har en ung computerprogrammør, Eric Mutta, lavet en app, Grainy Bunch, der gør det muligt for planteavlere at få informationer, der gør det muligt at dyrke markerne optimalt og sælge produkterne på det rette tidspunkt. Det har mindsket de store udsving på kornpriserne, og det har været med til at stabilisere Tanzanias økonomi.

De to eksempler er udslag af et amerikansk bistandsprogram, Apps4Africa.

Træning af lokale

Danske fødevarevirksomheder har de seneste år været engageret i lige så revolutionerende forbedringer af fødevareproduktionen, primært ved at overføre moderne, effektive forretningsmetoder til Afrika.

Værdikæden eller fødevarekæden er vital, men da den ikke eksisterer i Afrika, må den skabes af de involverede virksomheder. Det er det, de to amerikanske app-eksempler er udtryk for. Det koster ganske vist noget at bruge en app, men for hver dollar, der bruges på iCow, får bonden en merindtjening på 77 dollar i snit. Det er et bedre afkast, end selv de dygtigste finansfolk kan præstere.

COOP har flyttet sin kafferistning og pakning af kaffen til Kenya for at skære dyre mellemled i Hamburg. Dermed lægger COOP en større del af værdikæden i Afrika. Men samtidig hjælper COOP kaffebøndernes andelsforeninger med træning.

I nærheden af Nyeri har jeg mødt bonden Julius Wanyeki, der høster tre gange så meget kaffe som før træningsprogrammet. Når programmet er fuldt udbygget, vil 75.000 bønder være involveret. Det er også en god fortælling for de danske kaffedrikkere, som hjælper med at overføre den danske model med andels- og brugsforeninger, hvor alle led i en kæde bliver hjulpet fremad.

Samme beretning har jeg hørt flere gange hos danske fødevareproducenter i Afrika – uanset om produktionen handler om planter, dyr eller fisk. Med moderne driftsmetoder, hvor lokale producenter kobles på store, udenlandske virksomheder og investorer, og med træning af de lokale småproducenter får man en enorm værdiskabelse og bevarer samtidig grundlaget i den lokale produktion.

U-landseksperter og politikere har i årevis talt om, at fødevarer bør forarbejdes i producentlandene, uden at ret meget er sket, men nu er der en tendens til, at større dele af fødevarekæden bliver udflyttet. Det er blevet lettere at flytte produktionen ud, fordi der er kommet større bevidsthed om værdikæden, og fordi kommunikationsteknologien gør det lettere at skabe kontakt mellem alle led fra bonden til det globale selskab.

Højskole på mobilen

Udflytningen og brugen af smartphones er også ved at skabe en helt anden åbenhed i Afrika. Bønderne og ejerne af f.eks. fiskefarme kan se værdien i brugen af smartphones, og de kan se værdien i efteruddannelse og i et tæt samarbejde med udenlandske virksomheder. De tør gå imod de mellemhandlere, der selvfølgelig forsøger at spænde ben for den udenlandske ’indtrængen’.

Bønder mødes i grupper til videreuddannelse, som når danske landmænd i gamle dage gik på markvandring hos hinanden, og som da højskolerne gav stimulans til andet end svineproduktion. Nu kommer højskolen ind gennem skærmen på mobilen. Der er tilmed lavet smartphones og apps, som kan bruges af analfabeter.

Med mobilen er det blevet lettere for landmænd at kommunikere med hinanden og med handelsfolk, så de kan sælge deres produkter til mellemled, der sørger for videresalget og logistikken, mens de kan passe deres arbejde i stedet for at sidde ved vejsiden og vente på en forbikørende.

Den moderne teknologi er med til at skabe en nødvendig mentalitetsændring, så flere ser en interesse i at forbedre deres hverdag – fordi de kan forbedre tingene her og nu.

Flere skal tage fat

Da jeg forrige vinter kørte gennem Afrika fra syd til nord, så jeg især i det folkerige Etiopien, at småpiger hver morgen bar 20 kg vanddunke hjem til landsbyen. Om eftermiddagen var det deres mødre, der bar brænde på hovedet.

I landsbyerne vrimlede det med store drenge og unge mænd, som ikke hjalp hverken søstrene eller mødrene. De kunne forbedre familiernes boliger eller de hullede landeveje, men det skete ikke.

Afrikanerne har slet ikke den kinesiske dynamik, om end mange knokler. Men den nye teknologi og de nye forretningsmetoder kan måske gøre underværker, fordi der kan ske forbedringer på meget kort tid, og det kan stimulere flere til at tage fat, især fordi de kan bruge den eftertragtede teknologi.

Et kenyansk firma har lavet mobile solcellestationer, hvor brugerne af mobiltelefoner kan få opladet deres telefoner. Nogle er begyndt at udleje ’strålerne’ fra deres wi-fi-anlæg til naboerne, så de kan ringe gratis på WhatsApp, og så de kan bruge deres computere hjemme i stedet for at bruge dem i smug på arbejdet eller på en café eller købe en adgangskode på posthuset.

Udviklingen af solceller sker så hurtigt – og med så store prisfald – at de snart vil brede sig som en tsunami i slumkvartererne og fjerntliggende landsbyer. Folk kan short-cutte det upålidelige offentlige el-net.

Nye produkter og brugen af nye metoder kan ikke stimuleres gennem traditionelle bistandsprojekter eller statsstøtte til regeringernes budgetter. Det er business-to-business, der virker.

Med en befolkningsvækst i Afrika på en milliard mennesker over de næste 35 år bliver der behov for helt andre tiltag for at skabe vækst og job. Tyskland – med kansler Angela Merkel i spidsen – har sat sig i spidsen for at gøre Afrika til et af hovedemnerne på G20-topmødet i Hamburg den 7.-8. juli.

Tyskland bærer hovedbyrden med flygtningestrømmen, men Tyskland er også parat til at gøre en ekstraordinær indsats for at skabe vækst i Afrika med en ny Marshall-hjælp.

Det bør få Danmark til at gøre noget tilsvarende. Da vi er et supereffektivt landbrugsland, og da fødevarer er blevet det hele store tema i de seneste år både herhjemme og selvsagt i Afrika, bør vi lægge vægt på disse elementer i en storstilet satsning med investeringer og med en omlægning af en del af u-landsbistanden til fødevareinvesteringer.

Det er ikke kun landmænd, det drejer sig om, for softwarevirksomheder og detailhandelen spiller en uundværlig rolle. Det understreger behovet for, at vi skal tænke fundamentalt anderledes, når det drejer sig om at hjælpe Afrika fremad. Det er også til vores egen fordel.

Hugo Gaarden er journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Rahbech Jensen

Billedet antyder større behov for anden teknologi, som Europa har haft de seneste 70 år. Moderne forretningsmetoder er ligegyldige uden bl.a. traktorer, landbrugsredskaber til traktorer og malkemaskiner. Der mangler også kloakering, vandrør og evt. flere brønde.

Philip B. Johnsen

Fakta om SS EU, der er en gammel app.

"European states have progressively turned their backs on a search and rescue strategy that was reducing mortality at sea in favour of one that has seen thousands drown.

Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/07/central-mediterranean-dea...

Menneskesmugling er kun en forretning, fordi der 'ikke' er tiltro til EU og nationale folkevalgte regeringer, vil løse klimaproblematikkerne og derved skabe tilllid, til en fremtid i Afrika mf.

Historien er ved at gentage sig EU massemord, er ved at blive dagligdag igen og fjenden er, som altid skabt politisk.

Fakta drukner altid i det sædvanlige politisk sludder og vrøvl, en app har naturligvis intet med en løsningen at gøre!

UN/FN estimerede snarligt kommende, virkelig store klimaflygtninge strømme vil møder EU’s ydre grænser, 250 millioner klimaflygtninge i verden forventes de kommende få årtier og muligvis flere.

Som sagt bør situationen ikke misforstås og druknes i den almindelige politiske udenomssnak, for politikerne kender naturligvis til klimaudviklingen i Afrika, hvor det i store dele af denne verdensdel, i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima, er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.

Politikerne kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne og ’derfor’ flygte de stærkeste nu, en flugt der accelerere i takt med udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer forstærkes.

Ingen behøver at skrive til de såkalte folkevalgte politikere, for de ved det udemærket godt, de passer bare ikke deres arbejde, de finder ingen holdbare løsninger, men arbejder alene for kapitalisme og kapitalakkumulation, de kortsigtede økonomiske interesser, men for en god orden skyld, så skal fakta ikke udelades af debatten her på Information.

Det er forkasteligt, at løgnen 'Kapitalisme og liberalisering får mennesker ud af fattigdom', b.la. Donald Trump's udlægning af kapitalisme, ikke er blevet manet i jorden af pressen, det er denne løgn, ellers blevet for længe siden af videnskaben.

100 års advarsler og EU synger på sidste vers.
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Der har været gjort flere senere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet.

Alle senere forsøg på effektiv regulering af kapitalisme, er ligeledes blevet opgivet, nu senest i rækken FNs klimamål i Paris-aftalen.

Der er derfor tilsyneladende stadig, den dag i dag, kun en vej ud af overklassens og politikernes undertrygelse og løgne, en trist nedtælling med indbygget udløbsdato i form af menneskeskabte klimaforandringer.

"First proposed by Arthur Pigou Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions."
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Fakta kort og simpelt, som de såkalte folkevalgte ikke ønsker, at forhold sig til:
Sålænge de menneskeskabte klimaforandringer, forårsaget af først og fremmest, af afbrænding af olie, gas og kul, fratager mennesker deres eksistensgrundlag, vil vi se de stærkeste, de der ikke sulter og tørster ihjel flygte.

For mere politisk vold og politisk misbrug generelt.
Se link: https://www.information.dk/indland/2017/07/ord-klimaet-danmarks-strategi...

Jeg kan anbefale at kigge på nogle af de "What if we change" videoer, som findes på Youtube, og beskriver, hvordan ørkenområder kan blive frugtbare og grønne igen, og hvordan det store Loess Plateau i Kina fra at være fuldstændig eroderet bort blev grønt og frugtbart igen. Løsningen for fremtidens fødevarer og samtidig binding af CO2 i jorden kan meget vel være det, der kaldes, Permakultur - Forest Gardening, som via genetablering af skov og sikring af vandlomme-bygning fuldstændig kan reetablere frugtbarheden i ekstremt ødelagte og tørre områder - vel at mærke uden gødning og uden kemikalier/sprøjtegifte og med den lokale befolknings indsats.

https://www.youtube.com/watch?v=bjLV_aVRUmQ

Der er en mulig fremtid - også klimatisk - i at etablere Permakultur...

God fornøjelse med at kigge på videoerne...:-)

Philip B. Johnsen

Lilli Wendt
Tak for det gode humør ; )

Viggo Okholm

En spændende artikel, som jeg læste med en lille abe på skulderen: kan det passe det her? Det lyder for godt og besnærende. Journalisten sammenkæder så med investeringer fra os og så er det jeg tænker: gør de det for afrikanernes skyld eller for at sikre en gevinst og fortsatte leverancer til billige priser til vores tilværelse. At det så drypper en smule på disse afrikanere, som vi engang stjal stort set alt fra er som sådan da ok. Er det ondt skrevet? Men indrømmet jeg ved for lidt om mulighederne og jeg faldt næsten i hullet begejstring.

Ivan Breinholt Leth

Disse apps kan være udmærkede redskaber, men der er en tendens der gentager sig: Hver gang der kommer et nyt udviklingsredskab fokuserer man så meget på det, at man glemmer alt andet. I 80erne og 90erne var det participation som var mirakelmidlet - i dag er det måske apps og business-to-business projekter?
Men der er altså stadigvæk intet land i verden, som har sat en industriel udvikling i gang juden detaljeret overordnet statslig planlægning. Det gælder USA, europæiske lande og Kina, Japan. Sydkorea osv. Staten sørger bl.a. for infrastruktur, uddannelse af arbejdskraften, sundhedssystemer, juridiske systemer der fungerer (registrering af og beskyttelse af den private i ejendomsret), en valuta med tilhørende centralbank, et skattesystem der fungerer, politi, hær osv. Og sidst men ikke mindst beskyttelse af landets nye, svage markeder. (Også kaldet infant industri protection.) F.eks. havde USA toldbarrierer for europæiske varer på op til 50% helt op til begyndelsen af 2. verdenskrig. Men det glemte de tilsyneladende, da de (IMF) tvang afrikanske markeder til at eksponere sig overfor verdensmarkedet med deres katastrofale structural adjustment programmes i 80erne og 90erne.