Kommentar

USA’s demokrati kan tåle Trumps vulgaritet, men ikke hans foragt

Trump kan roligt fortsætte sin vulgære tone. Demokratier er indrettet til at overkomme den slags. Men det bliver rigtig farligt, hvis Trump fortsætter sin foragt over for de institutioner, der sørger for at holde regeringen redelig
Debat
15. juli 2017

Den amerikanske forfatning forlanger ikke, at vi skal tale høfligt. Forfatningen beskytter vulgært sprog — selv hadtaler. Den gør det ikke, fordi vores demokrati billiger sådan en måde at tale på, men fordi vi tror på, at sandheden vil afsløre løgne, og at faren ved en regerings censur er større end den fare, som upassende talere udgør.

Men hvad sker der, når kilden til det vulgære sprog ikke er en eller anden perifer »hate group« (hadgruppe, red.), men indehaveren af Det Ovale Kontor? Og hvad sker der, når løgnene rammer netop de institutioner, der er designet til at opsnuse dem? De spørgsmål har vi aldrig stået overfor før. Det forklarer, hvorfor det amerikanske demokrati er i fare her 241 år efter dets uafhængighed.

Vi har vænnet os til Trumps løgne, der senest er blevet opgjort i The New York Times.

Men sådan en simpel opremsning formår ikke at påpege den fare, løgnene udgør. Tænk over en af Trumps kæpheste om, at de traditionelle medier leverer fake news. Det ville være slemt nok, hvis Trump uden nogen underbyggende beviser bare antydede, at medierne rutinemæssigt laver utroværdig journalistik. Men det er ikke det, han påstår. I stedet påstår han, at for eksempel CNN, som er et af hans yndlingsofre, bevidst laver falske nyheder for at fremme en partipolitisk dagsorden.

Det er dybt ironisk. For løgnen tillægger skamløst CNN netop den adfærd, som Trump selv er skyldig i. Efter at have tilsmudset CNN som en fjende og ikke sandhedens vogter, lægger præsidenten ikke fingre i mellem, når han fortæller, hvordan fjenden skal behandles. De skal kastes i gulvet og havde en knytnæve i ansigtet.

Hr. Trumps løgne kan bedst forstås som injurier. De kommer med falske påstande, der tilsmudser deres ofre. Som den siddende præsident har Trump selvfølgelig immunitet og kan ikke retsforfølges. Men det ændrer ikke de injurierende træk ved hans måde at tale på.

Det, der gør disse injurier så giftige, er ikke den skade, de forårsager på The New York Times og CNN’s omdømme – selv om det helt sikkert er med til at så tvivl om disse organisationer blandt nogle grupper af befolkningen. Kommentarerne er giftige på grund af den skade, de forvolder på vores demokrati.

Bagvasker valget

Den store fare ved Trumps vulgære måde at tale på bliver helt tydelig, når vi ser på hans bagvaskelse af vores valgproces. Præsidentvalget i 2016 afslørede en virkelig trussel mod vores valgsystems integritet, og vi har en præcis og pålidelig viden om, hvor truslen kommer fra.

Men i sin foruroligende vidneforklaring i Senatets efterretningskomité afslørede den tidligere FBI direktør James Comey, at selv om præsidenten gentagne gange havde spurgt, om FBI havde tænkt sig at gå efter ham personligt i deres undersøgelser af eventuel manipulation med valget, så havde han ikke udtrykt den mindste interesse i det underliggende spørgsmål om Ruslands kriminelle indblanding i vores valgproces.

Efter tre dage ved magten spredte Trump i stedet en af de meste giftige løgne: »Mellem tre og fem millioner ulovlige stemmer er årsagen til, at jeg mistede flertallet.«

Præsidenten fortsatte med at bruge en direkte løgn til at skabe en alternativ virkelighed og etablerede en ’uafhængig’ kommission, der skulle undersøge et problem med valgsvindel, som slet ikke fandtes. Senest har han gjort løgne til bagvaskelse ved at pege på, at nogle staters afvisning af at deltage i dette humbug er bevis på, at de har noget at skjule.

Vi forsøger at indgyde høflighed i vores børn, og vi forventer det fra selv de mest uformelle af vores bekendte. Mens et demokrati kan tåle lidt vulgært sprog, så kan det ikke modstå den omfattende opdyrkning af foragt rettet mod de institutioner, der skal sørge for at holde regeringen redelig og valgene sikre.

Det må være en indlysende sandhed for alle embedsmænd. Alligevel er den nuværende beboer i Det Hvide Hus blevet et kraftigt talerør for uhøflig bagvaskelse af netop disse institutioner.

Lawrence Douglas er professor i jura, retslære og social teori på Amherst College i Massachusetts.

© The Guardian og Dagbladet Information. Oversat af Laura Dombernowsky.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her