Kronik

Den virkelige udkant er Christiansborg

Jeg bor i Vrå, som betyder udkant eller afkrog, men jeg oplever dagligt et rigt liv med kultur, natur og masser af liv. Måske foregår centraliseringen og nedprioriteringen af kommunale og regionale budgetter i virkeligheden ved skrivebordene på Christiansborg
Koncert arrangeret midt i Hjørring af Venligboerne med bandet Stonebird. Dagens kronikør mener, det er forfejlet at kalde det nordjyske for udkant, fordi der er talrige initiativer i og omkring byen.

Koncert arrangeret midt i Hjørring af Venligboerne med bandet Stonebird. Dagens kronikør mener, det er forfejlet at kalde det nordjyske for udkant, fordi der er talrige initiativer i og omkring byen.

Cicilie S. Andersen

28. juli 2017

Jeg bor i en lille by i Vendsyssel, der hedder Vrå. Her er jeg forstander på en af landets ældste højskoler, Vrå Højskole. Vrå betyder udkant eller afkrog, og vi er en del af det, mange opfatter som Udkantsdanmark.

Jeg er opvokset i København, hvor der engang var eventyrlig langt til Jylland, hvor mine bedsteforældre boede. Jylland var noget, der var udefinerbart. Alt det vest for Lillebælt var et for mig totalt ukendt område kaldet Jylland.

I dag tænker jeg omvendt. Stort set alt nord for København er i min bevidsthed ’København’, selv om jeg godt ved, der er byer og landsbyer også i Nordsjælland. Et bevis på, at opfattelser ændrer sig afhængig af konteksten.

I Vendsyssel hedder hovedstaden Hjørring. Det er en købstad med et nyt teater, et gammelt teater, adskillige kulturhuse, en blomstrende gågade og Metropol, der to gange er kåret som Danmarks bedste mindre shoppingcenter.

Byen har et bibliotek, der er berømmet både i ind- og udland for sin innovative tilgang til læring og biblioteksbetjening, desuden har vi store idrætsanlæg, Danmarks første kvindelige fodboldakademi og et herrefodboldhold, der næsten ramte Superligaen.

Dertil kommer et rigt musikliv, grønne parker og et levende opland, hvor der er endnu flere kulturhuse og et blomstrende foreningsliv, flere idrætsanlæg og masser af aktive mennesker, der vil deres samfund og deres hverdag i det nordjyske.

Jeg undrer mig over, hvorfor netop denne del skal kaldes udkanten, og hvorfor vi gang på gang oplever en politisk prioritering fra Christiansborg, der fremmer centraliseringen i landet.

Navne er ikke nok

Landspolitikere står nærmest i kø for at skælde ud på kommunalpolitik. Det til trods for, at kommunalpolitisk arbejde er det, der er det afgørende omdrejningspunkt for Velfærds- og Kulturdanmark uden for Christiansborg. Det er herude i kommunerne, beslutningerne fra Folketinget føres ud i livet.

Der er forsøgt mange ting for at tale Udkantsdanmark op. Heroppe ved Vesterhavet fik vi på et tidspunkt det flatterende kælenavn Vandkantsdanmark. Men navne er ikke nok, når viljen til at gå efter målene ikke er til stede. For så sker der ikke noget.

Kystsikring langs kysten ved Hjørring.

Casper Dalhoff

Regeringen lover udlicitering af statslige arbejdspladser, men processen møder voldsom modstand undervejs, fordi en udflytning til Jylland »vil udsætte os for et enormt videnstab« – eller dette argument: »Vi er nødt til at have afdelinger i København, ellers går det hele i stå«. Helt ærligt … Der er faktisk mennesker, der både kan læse, skrive, facilitere, udvikle og arbejde også nord for Limfjorden.

Forleden hørte jeg en vendelbo sige, ’jeg er ikke stolt af at bo i Vendsyssel, jeg er taknemmelig.’ Det er jeg også.

Rent kulturelt er jeg nemlig sikker på, at mennesker formes af deres omgivelser og af de muligheder, omgivelserne stiller til rådighed. Det gælder også de muligheder, der gives for at få del i uddannelsesfeltet. Udvikling sker, hvor mulighederne er til stede. Begrænsningen ligger i, at mulighederne ikke får lov at udvikle sig, måske pga. strukturelle forhold.

Livssyn

Når man stiller spørgsmålet, om der er der forskel på mennesker fra Hovedstaden og mennesker fra Udkantsdanmark, så er det entydige svar vel nej. Vi har alle et hoved og to ben.

Men spørger vi til forskellen i livssyn, forskellen på kulturelle værdier, forskellen på drømmen om det gode liv og forestillingen om, hvad fælleskaber kan indeholde, bliver svarene væsentligt mere differentierede.

Man skaber viden og forestillinger ved at synliggøre forholdene. I denne proces har både politikere og medier et stort ansvar.

I min del af Danmark har vi både et Kulturmøde på Mors og et Naturmøde i Hirtshals. Begge folkemøder som Bornholms og efter forbilledet derfra. Bornholm er nemlig også udkant, men måske en smule mere eksotisk end Nordjylland.

Kulturmødet på Mors og Naturmødet i Hirtshals forsøger at bruge samme skabelon, men da det er helt ovre i Jylland, har det en begrænset effekt på de landsdækkende medier og dermed på den omtale, der kunne skabe forestillinger om et godt liv i Udkantsdanmark.

Og der er flere eksempler: Aalborg Karneval, som er Europas største folkelige karneval, kan få de landsdækkende mediers interesse i cirka to minutters sendetid, mens en mindre gadefest i København kan dækkes live.

Roskildefestivalen har hele den danske presses bevågenhed, mens Nibefestivalen for mange landsdækkende medier er en overset begivenhed. Sat på spidsen kan det indimellem virke sådan, at hvis tingene ikke sker eller kommer fra Københavnsområdet, så sker det eller eksisterer det ikke.

Modbevægelser

I disse år er der heldigvis modbevægelser i gang. Thy er eksempelvis vokset. Der er kommet nye indbyggere med akademiske uddannelser, der ønsker at leve ’det gode liv’. Cold Hawaii i Klitmøller trækker mennesker til, der ønsker at skabe nye fælleskaber. Det er den kreative klasse med mulighed for selvstændige job, hjemmearbejdspladser og orden i økonomien. Det er godt. Men de nye borgere stiller krav, og det gør de, uanset om de skal flytte til Thy, Hjørring eller Vrå. De vil have velfungerende internet og god borgerservice.

Problematikken er bare, at disse nye borgeres gamle hverdag ikke følger med. Forhold, der er en selvfølge i Hovedstaden, i Odense eller Aarhus: Åbne butikker, infrastruktur, kollektiv trafik, sygehuse, tandlæger, speciallæger, biografer, kulturtilbud, skoler i nærområdet m.v. er ikke en del af hele Danmarks hverdag.

Jeg oplever, at den egentlige udkant er Christiansborg. Her, hvor rammerne fastsættes gennem landspolitisk arbejde, hvor centralisering foregår ved skrivebordene og nedprioritering af kommunale og regionale budgetter bliver styrende for udviklingen i det, der kaldes Udkantsdanmark. Det er vel her, det hele starter og slutter, hvis vi skal lave om på udkanten?

Jeg ved godt, at Folketinget er sammensat af individer fra hele Danmark, valgt i lokale kredse rundt omkring i det ganske land. Men Christiansborg ligger nu engang i København, og baglandet og valgkredsen huskes bedst, når man er tæt på et valg.

På udkantsdansk hedder det fænomen ’københavneri’, og desværre oplever jeg det både via mit arbejde med højskolen i Vrå, men også på det personlige plan.

Heldigvis er der mange steder i Udkantsdanmark, hvor vi kan selv, og set fra min stol i det nordjyske centrum, lige midt i Vendsyssel, er der ingen tvivl om, at udkanten ligger på den anden side af fjorden. I hvert fald på den anden side af bælterne og måske også på den anden side af Valby Bakke … på en ø, helt inde i København, placeret på måske netop Christiansborg.

Måske burde vi blot ignorere denne københavnske udkant og i stedet kræve de samme investeringer i hele landet, forlange respekt for de kommunale systemer og lokale initiativer og så i øvrigt gøre tingene selv i stedet for at fokusere på og problematisere forskellene.

Pia Schnoor er forstander på Vrå Højskole i Vendsyssel.

Serie

Hovedstaden set fra Danmark

Det sted, vi bor, er den mest afgørende faktor for, hvad vi stemmer ved folketingsvalg. Uddannelse, socialklasse, køn og alder betyder mindre, end om man bor i Jylland eller København, viser analyser af vælgeradfærd.

Hvorfor er det sådan? Hvad er de konkrete forskelle på hovedstaden og resten af landet, når det kommer til livssyn, kultur og værdier, i drømmen om det gode liv, forestillingerne om fællesskab?

Det sætter denne kronikserie fokus på i forsøget på at forstå, hvad det pt. mest afgørende opgør i dansk politik, handler om.

Seneste artikler

  • Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

    1. august 2017
    Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
  • Det ultimative oprør er at flytte fra by til land

    21. juli 2017
    Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
  • Det er politik – ikke naturkræfter – der tømmer landdistrikterne

    19. juli 2017
    Jeg køber ikke præmissen om, at urbaniseringen er en naturkraft. Når højtuddannede søger mod byerne, mens kontanthjælpsmodtagerne presses ud i provinsen, er det et resultat af politiske beslutninger
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Carsten Søndergaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Henning Kjær
David Zennaro, Carsten Søndergaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Videnstab er ikke det samme som at folk ikke kan læse og skrive andre steder.
Videnstab er at, alle der arbejder med et område, især inden for videnstunge arbejdspladser, opbygge over en periode en ekstrem bred viden og kapacitet på området, der går langt ud over dennes uddannelse etc.. hvis man flytter en virksomhed (af hvilken som helst slags) og 90% af de erfarne medarbejdere ikke flytter med, repræsentere det et gevaltigt tab af værdi for virksomheden, og påvirker i høj grad dennes evne til at fungere optimalt.. Det handler ikke om hvor man flytter den fra eller til, men at man ikke får den store viden med..

Og ud over det, endnu en gang, de er også så onde i københavn.. Altså ud over at det pt. er den mest københavnfjendske regering vi har haft i mange år, der både hader større byer (især københavn) og viden og fakta..

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja der er mange skønne steder i Danmark - tak for beretningen.

Mht. udflytningsbemærkningerne - så husk Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen stod for en meget større udflytning til de store byer. Hvor mange uddannelsessteder , sygehuse osv. blev ikke nedlagt under dem? Ligeledes indførte de Strukturreformen, Domstol og Politireformen osv.

I mine øjne er deres udflytning af statslige institutioner et lille plaster på deres centralisering i 00érne. Men udflytninger medfører videntab ligeledes en ligegyldighed med de ansatte, der bare bliver set på som en varer, der kan tages ned af hylderne efter behov.

Frederik Lose Engberg

Jeg synes tit, at argumentet i denne debat er, hvorvidt mindre byer har kulturtilbud. Det har de. Men i Danmark er der ikke mennesker nok til, at fostre en landsdækkende kulturindustri. Ergo vil den centraliserer sig, da kultur først og fremmest kræver mennsker. De steder, hvor der er mange mennesker, kommer flere til, da der er flere kulturtilbud. Det er ikke en hetz. Folk flytter fra provinsen, fordi de har lyst! Det er ikke arrangeret af nogen. Mediefordelingen er i højere grad præget af, at man ønsker at dække det, der er relevant. Således foregår både kulturmødet på Mors og folkemødet på Bornholm. Roskildefestoval bliver dækket, fordi det en af de største i nordeuropa. Synes nu også Northside fik meget dækning. Vil man have mediedækning, må man jo lave ekstraordinært.

Eva Schwanenflügel

Synes på mange måder 'udkantsdebatten' er kunstig, og i høj grad skabt af Dansk Folkeparti, der vil generere stemmer på den. Men Dorte Sørensen er også inde på noget fundamentalt, nemlig den centralistiske strukturreform af amter og kommuner, gennemført af de borgerlige.
Det helt tredie der peges på i artiklen er netop lukningen af skoler, lægepraksisser, det ene og det andet, der har rullet hen over provinsen, samt den kollektive trafik, der er alt for tynd og dyr.
At der nu bliver udflyttet statslige arbejdspladser, retter slet ikke op på den grundlæggende misere, kommunalreformen har medført.
Hvis jeg skal være helt ærlig, er det heller ikke kun i den såkaldte udkant, at Christiansborg efterhånden opfattes som om det befandt sig i et parralelt univers!

Christoffer Pedersen

Eva Schwanenflügel

Kommunalreformen har da ikke betydet noget for befolkningstætheden i udkantsdanmark. Her i den kommune jeg bor i, som består af 3 der blev slået sammen, betød det selvfølgelig lukning af 2 rådhuse. Men jeg synes serviceniveauet her er blevet bedre, der er flere dygtige medarbejdere i samme specialområder, der er bedre tilbud for fx specialskoler.
Lukning af skoler sker fordi der ikke er børn nok. OG det ville heller ikke være rimeligt at drive en skole, hvor omkostningerne er meget større end andre steder for at gøre nogle få glade. Lægepraksis er ikke en kommunal institution, men er en lille selvstændig virksomhed. Hvis der ikke er læger der har lyst at have praksis i "Langtudstrup", så kommer der helle rikke nogen. Helt det samme som hvis det var en tømmer der ikke var at finde i lokalområdet.
Den kollektive trafik er det lidt det samme med. Det nytter altså ikke at have 10 minutters busdrift på en meget lang landrute, hvis der ikke er et rimeligt antal passagerer. Det er både måljømæssigt og økonomisk uforsvarligt.
Jeg forstår slet ikke hvorfor det er "forkert" at mene det er helt ligegyldigt hvor mange der vælger at bo på landet. Det er et valg man selv tager, og man ved jo hvordan forholdene er, så det må man måske også selv vurderer.
Centralisering kan være fordelagtigt i mange tilfælde og decentralisering bør kun ske når der er en bedre grund, end man vil tilgodese enkelte områder, som ikke er selvkørende mht arbejdspladser, tilflyttere etc.
Jeg så gerne regionerne nedlagt så sygehusene styres centralt fra et statsligt organ. Simpelthen fordi det ikke giver mening at have 5 regioner til at styre hver deres få sygehuse.

Eva Schwanenflügel

Christoffer, du nævner så mange ting i dit indlæg, der forekommer mig overfladisk. Når du så let går hen over kommunalreformen, betyder det nok at du ikke selv er blevet påvirket af den. Jeg kan gætte på du selv har en rimelig indtægt, et rimeligt job, en rimelig bil. Før amterne blev nedlagt, var det ikke op til kommunen at afgøre hvem der til eksempel kom i specialtilbud, der fandtes specialiserede steder hele vejen rundt. Infrastrukturen er da især blevet forringet, med udlicitering af rejsekortet, der er en stor kluddermor, og priserne på rejser er blevet voldsomt fordyrede.
Og du kan vel ikke nægte, at lukningen af små skoler har medført at små byer er blevet hægtet af med købmandslukninger og lokalsamfundsdød til følge?
Desuden har kontanthjælpsloftet medført yderligere udflytning af de fattigste - til de fattigste kommuner. Hvilket igen gør, at kommunen presses på midlerne. Der igen er fastsat af Christiansborg.

Christoffer Pedersen

Eva Schwanenflügel
Jeg hører ikke til de "velstillede" og heller ikke til de dårligst stillede.
Jeg udtaler mig ud fra min egene kommune og de ting jeg kan se og mærke er ændret her. Jeg har haft barn, som har gået på specialskole. På det område har der ikke været forringelser i min kommune. Jeg hører eller læser ikke om forældre der efterlyser flere eller bedre tilbud - ud fra hvad der står i de lokale sprøjter her. Men jeg synes det er blevet meget nemmere med "borgerservice" som kan klare de fleste almindelige ting ret hurtigt. Folkeskolerne er i top hvis du spørger mig. Og - min personlige mening - bruges der rigtig mange penge på kulturelle tilbud inkl sportsaktiviteter her i min kommune.

Rejsekortet - tja det bryder jeg mig heller ikke om for kunne bedre lide klippekort man kunne have liggende i skuffen. Men efter indkøringsproblemerne fungerer det da OK og måske lidt voldsomt at kalde det en forringelse af infrastrukturen. Jeg synes også det er dyrt at tage med de offentlige og prisen skal ned før mange vil pensionere bilen. Dog får førtidspensionister, folkepensionister, unge samt uddannelsessøgende til gengæld togkort til skandaløst lave priser. Hvad man end mener om rejsekortet er det ikke en udløber af kommunalreformen.
Lukning af små skoler har jo hængt sammen med affolkning, som betyder mindre antal elever. Og der kommer et punkt hvor det bliver for dyrt at opretholde en hel skole. Købmandslukning skyldes også affolkningen OG nok også at de fleste heller vil købe en pose dagligvare for 100 kr i Netto, end for 200 kr i den lokale købmand med åger-priser. Selv kommunalreformen har jeg svært ved at se som den skyldige i mange flytter mod de større byer.
Kontanthjælpsloftet er heller ikke en del af kommunalreformen. Efter hvad jeg har kunnet læse har der ikke været den frygtede masse-udsætning af lejere, som ikke har kunnet betale deres husleje. Og i de kommuner hvor det er muligt at leje et OK hus med have og fuglefløjt i baghaven for samme pris som en 2-vær koster i Kbh, har mange for længe siden fundet ud af de hellere vil have denløsning. Den udvikling var der også før kommunalreformen.Jeg har ingen forslag til løsninger som fordeler pengene mere rimeligt i kommunerne end de bliver i dag vha. udligningsordningerne. Det skulle da lige være at lægge samtlige omkostningskrævende personrelaterede aktiviteter (alle overførselsindkomster, læge, sygehuse etc) et centralt sted, så det vi betaler i kommuneskat kun bruges til lokale veje, bygninger etc.

Eva Schwanenflügel

Christoffer Pedersen, nej her er vi i essensen. Du hører ikke hjemme i det marginaliserede Danmark.
Her oplever vi folk som ikke kan overleve uden andres hjælp. Du oplever at det der sker er demokratisk og konsensus. Men for de mange, der aldrig bliver hørt, er din modstand mod det du hører middelstanden. Jeg har også hørt dig være vred på de der ejede ejendom, og kan ikke rigtig få det til at passe med noget somhelst.
Hvem er du egentlig?