Kronik

En voldsom frygt for snyd er ved at undergrave velfærdssystemet

Mine egne erfaringer som sygedagpengemodtager har overbevist mig om, at hvis vi skal bevare solidariteten og tilliden til velfærdssystemet, skal systemet vise os tillid
De sygdomme, borgere i sygedagpengesystemet fejler, kræver vidt forskellig behandling. Det hensyn står dog langt under de paragraffer og regler, der ned til mindste detalje styrer sagsbehandlingen på et jobcenter, lyder det fra dagens kronikør.

De sygdomme, borgere i sygedagpengesystemet fejler, kræver vidt forskellig behandling. Det hensyn står dog langt under de paragraffer og regler, der ned til mindste detalje styrer sagsbehandlingen på et jobcenter, lyder det fra dagens kronikør.

Sille Veilmark

25. juli 2017

Min telefon ringer. På displayet står der Jobcenter København. Det er en mandag eftermiddag i april 2016, og mit hjerte begynder at hamre lidt hurtigere. Det gør det altid, når jobcenteret ringer, også selv om samtalen er planlagt som i dag. Med beklagelse kan jeg fortælle min sagsbehandler, at jeg stadigvæk har daglig hovedpine og lider af koncentrationsbesvær.

Der er gået knap to år, siden jeg på temmelig udramatisk vis slog hovedet. Det har de fleste nok prøvet, men hos mig forsvandt smerterne ikke, de blev værre. Efter godt et år var lægernes dom postcommotiosyndrom, PCS, eller på almindelig dansk: langvarig hjernerystelse.

Samtalen med sagsbehandleren forløber uden noget særligt at bemærke. Jeg er som altid opmærksom på at fremhæve, at det går lidt fremad, men understreger, at jeg stadig ikke kan arbejde. Balancegangen er nøje indøvet og fremføres ved hver samtale, også selv om det slet ikke går bedre.

Hvorfor tale usandt til sagsbehandleren? Fordi jeg ved, at man ikke kan blive på sygedagpenge, hvis ikke man er i bedring med en vis hastighed. Samtidig er alle sundhedsprofessionelle, jeg omgiver mig med, enige om, at det kræver fuldstændig ro at blive rask, og at arbejde selv få timer om ugen kan skabe tilbagegang. Det havde jeg prøvet.

Paragrafferne først

De sygdomme, borgere i sygedagpengesystemet fejler, er forskellige og kræver vidt forskellige forløb og behandling. Det hensyn står dog langt under de paragraffer og regler, der ned til mindste detalje styrer sagsbehandlingen på et jobcenter. Det skaber meget lidt rum til den korrekte behandling, og det stresser mange i en sådan grad, at det forlænger deres sygdom.

Samtalen med min sagsbehandler den mandag slutter med den velkendte information om ny opringningsdato. Jeg ånder lettet op, ingen krav om jobafklaringsforløb eller praktikker. Men efter ti minutter ringer hun igen. Denne gang meddeler hun, at mine sygedagpenge forresten udløber om fire dage. Det havde hun overset. Jeg må indstille mig på, at jeg skal på kontanthjælp og i arbejdsprøvning.

Efter et kvarters snak, hvor jeg igen og igen fremfører, at der må findes forlængelsesmuligheder, og at jeg skulle have været varslet lidt tidligere, giver hun efter. Jeg får halvandet døgn til selv at undersøge mulighederne for forlængelse af mine sygedagpenge samt skaffe opbakning fra min læge.

Min kæreste finder loven om sygedagpenge og gennemlæser den, mens jeg forsøger at få fat i min læge. Det lykkedes at få en forlængelse, men skal nok ses som undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er rigtig svært at forblive på sygedagpenge, selv om man er syg. Det er derfor, der er så mange syge mennesker på kontanthjælp.

Tilliden undergraves

Min gennemgang af forløbet illustrerer, hvordan regel- og kontroltyranniet undergraver tilliden til systemet.

Systemet har fået sit eget liv og sine egne mål. Det er vigtigere for sagsbehandleren, at interne procedure, måltal og bureaukratiske foranstaltninger overholdes, end at borgeren bliver rask og i stand til at forsørge sig selv. Der laves masser af korrekt sagsbehandling, uden at det gør en forskel for de mennesker, der sagsbehandles. Det egentlige formål med systemet fortaber sig i systemet, der er helt optaget af sig selv. Derfor mister flere og flere tilliden til systemet.

Sagsbehandlerne bruger en stor del af deres tid på at administrere diverse regler, og dermed overlades borgeren til selv at navigere i sygedagpengesystemet. Det kræver urimeligt mange ressourcer hos den enkelte. Det er en stor fordel at kende socialrådgivere, advokater, statskundskabere, sygeplejersker, læger, folk i forvaltningen og generelt personer med lang uddannelse og kendskab til systemet, for man har brug for hjælp til at læse og fortolke love og gennemskue, hvordan man åler sig igennem systemet.

Har man ikke et forstandigt netværk, ender man med at blive mere syg. Det skaber en fuldstændig urimelig ulighed i sundhed og adgangen til velfærd. Et velfærdssamfund, der kun fungerer for de privilegerede ressourcestærke borgere, vil med tiden miste opbakning.

I sagsbehandlerens vold

Som syg får man en følelse af vilkårlighed, når der sagsbehandles efter et ukendt hav af regler og kontrolforanstaltninger og ikke ud fra ens konkrete situation. De, der har læst Processen eller andre af Franz Kafkas værker, ved, at det kafkaske univers langt fra kun handler om uendeligt bureaukrati. Det er også dette bureaukratis uigennemskuelighed og vilkårlighed, der driver hovedpersonen K ud i desperation, vrede, had og afmagt.

Et stort bureaukrati forsvares ofte med, at det er nødvendigt for borgerens retssikkerhed. Men i beskæftigelsessystemet fortaber den teoretiske retssikkerhed sig i tågerne. Ligesom K får man fornemmelsen af, at man i virkeligheden er overladt til enkeltpersoners luner og præferencer. Derfor fremstår det også som helt afgørende at være på god fod med sin sagsbehandler. Man er fanget mellem en uigennemtrængelig mur af regler og en person, der med et enkelt enter på computeren kan ændre ens situation fuldkommen.

Da man i sin tid indførte sociale ydelser, var det bl.a. for, at fattige og syge borgere ikke længere skulle stå med hatten i hånden. Dengang var idealet, at menneskers skæbne ikke skulle afgøres af almisser, men af retfærdige regler og retssikkerhed. De smukke tanker har desværre meget lidt at gøre med den virkelighed, man møder i systemet i dag.

Frygten for Dovne Robert

Før jeg fik PCS, arbejdede jeg bl.a. med socialrådgivere, og det er min erfaring, at langt de fleste har et brændende samfundsengagement og stærkt ønske om at hjælpe de svageste. Socialdemokraten Jørgens S. Dichs gamle kritik af den offentlige sektors uhæmmede vækst og de offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere som en herskende klasse, er i min optik helt forkert. Både borgere og sagsbehandlere rammes i vores nuværende system.

Min sag er langt fra enestående, og mit møde med jobcenteret efterlader et meget problematisk indtryk. Jeg er taknemmelig for de penge, jeg modtog, det skal der ikke herske tvivl om. Men hvis tilliden og opbakningen til velfærdssamfundet skal forblive intakt, er det nødvendigt, at der vises tillid og gives frihed til både sagsbehandlere og borgere. Det betyder færre regler og mindre kontrol.

Hverken min kritik eller løsning er ny. Politikere, erhvervsliv og fagbevægelse har været ude med lignende ting. Når det ikke forandrer noget, tror jeg, det handler om, at politikerne ikke er villige til at leve med de konsekvenser, en forandring af systemet vil kræve. Mindre kontrol øger risikoen for, at nogen udnytter systemet. Dovne Robert kan fede den, og en enlig mor kan hente et par tusind kroner mere, end hun er berettiget til. Det kan skabe dens slags enkeltsagsoverskrifter i medierne, som politikerne frygter allermest.

I mediernes og panikkens vold, kræver politikerne handling, hvilket betyder flere regler. I stedet burde de stå fast ved deres prioriteringer og nægte at lade sig dirigere af frygten for snyderi.

Naturligvis kan snyderi også undergrave tilliden til et system. Men næsten uanset hvordan systemet indrettes, vil der altid være mennesker, som udnytter det. Det er dog langt langt fra flertallet, og det skal politikerne holde fast i.

De skal stå ved, at det ikke er uden omkostninger at kontrollere mindre og give folk frihed, men også at det er helt nødvendigt for, at det sociale sikkerhedsnet forbliver intakt. Gør man omkostningerne op, kan der nok spares mere ved regelforenkling end det, som det lykkes diverse snydepelse at tilrane sig.

Kravet om afbureaukratisering og reformering af den offentlige sektor er fremført med fornyet styrke de seneste år, af stort set alle i det politiske spektrum. Men lige nu er det en gratis omgang at være antibureaukrat i Folketinget. Skal politikerne virkelig leve op til visionerne, står og falder det med, at de tør opgive kontrollen og erstatte den med tillid og frihed.

Pil Christensen er sociolog

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Kvisgaard
  • Jakob Silberbrandt
  • ulla enevoldsen
  • Britta Hansen
  • June Pedersen
  • Olav Storm Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Heidi Larsen
  • Kenneth Jacobsen
  • Søren Andersen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Vivi Rindom
  • Lau Dam Mortensen
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anders Graae
  • Michael Friis
  • Randi Overgård
  • Slettet Bruger
  • Viggo Okholm
  • Bo Stefan Nielsen
  • Lars Bo Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Ole Christiansen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Torben K L Jensen
  • June Beltoft
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ervin Lazar
  • Kim Øverup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jeppe Lykke Møller
  • David Zennaro
Hans Kvisgaard, Jakob Silberbrandt, ulla enevoldsen, Britta Hansen, June Pedersen, Olav Storm Jensen, Carsten Svendsen, Heidi Larsen, Kenneth Jacobsen, Søren Andersen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Vivi Rindom, Lau Dam Mortensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Michael Friis, Randi Overgård, Slettet Bruger, Viggo Okholm, Bo Stefan Nielsen, Lars Bo Jensen, Jakob Trägårdh, Ole Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, June Beltoft, Maj-Britt Kent Hansen, Ervin Lazar, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Jeppe Lykke Møller og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende artikel. Men politikerne er sgutte bange for enkelt-overskrifter om samfundsnassere i medierne. Tvært imod. De elsker dem.

Højrefløjen, de radikale, og det lilla segment af socialdemokratiet har ønsket at forbedre Danmarks konkurrence-evne ved at øge arbejdsudbuddet i årevis. De startede med dagpengereformen i 2010. Oprindeligt ville VKO-regeringen fastfryse de overførselsindkomsterne for at overholde EU´s konvergenskrav, men Dansk Folkeparti forslog at man i stedet halverede dagpenge-perioden. Det blev vedtaget, og senere gennemført af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Ca 70.000 borgere er til dags dato faldet ud af dagpengesystemet, og man mener at reformen har fået 3600 ledige i beskæftigelse.

http://www.ugebreveta4.dk/kritik-beskaeftigelsesministeriet-kaster-sloer...

Claus Hjort Frederiksen har aldrig lagt skjul på at lavere lønninger var målet med hans politik, og at et øget arbejdsudbud var midlet. Men Dansk Folkepartis ide om at halverer dagpengeperioden øger jo ikke nødvendigvis arbejdsudbuddet, så hvorfor var Venstre og de radikale begejstrede for ideen? Handlede det måske om at lønniveauet følger offentlige ydelser? Altså, hvis ledige får mindre i offentlige ydelser ved at gå fra dagpenge til kontanthjælp (eller ingenting), så fastholdes eller sænkes lønniveauet?

https://www.information.dk/indland/2015/04/advarsel-lavere-sociale-ydels...

I 2012 var flere af de radikale ordførere i medierne med ønsker om flere reformer, som kunne øge arbejdsudbuddet og dermed bremse lønstigningen. Socialdemokratiet bakkede dem op, selvom de var mindre tydelige i mælet om at et øget arbejdsudbud og flere i arbejde ikke nødvendigvis er det samme. Heller ikke journalisterne kunne helt følge med i hvad et øget arbejdsudbud i virkeligheden mener. Men et øget arbejdsudbud betyder i praksis flere ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvilket i bund og grund er årsagen til førtidspensionsreformen fra 2012; Flere syge skulle kunne deltage i fællesskabet (aka arbejde), og dermed indgå i arbejdsudbuddet. Ikke nødvendigvis arbejde.

http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-52423704%3Ar-løntryk-kan-bevare-danske-job.html
(fra august 2012)

Men selvom socialdemokratiet var enige om en økonomisk politik, der forbedrede konkurrenceevnen ved at presse lønninger ned med et øget arbejdsudbud, ville det måske være svært at overtale deres traditionelle kernevælgere (arbejderne) om at det ville være en fed ide at tjene mindre på arbejde. Derfor blev strategien at hænge arbejdsløse ud som dovne samfundsnassere. Og et par måneder senere eksploderede debatten om dovne kontanthjælpsmodtagere (med Dovne-Robert i sep 1012), som løj sig syge for at nasse på de stakkels danske lønmodtagere. Senere kom fattig-Karina, og i løbet af knapt et år havde danskere ændret deres syn på ledige markant. 40 % af den danske befolkning ændrede i hvert fald holdning til de ledige på under et år.

http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-61750319%3Afattigcarina-og-dovnerob...øst-holdningsskred.html
(dec 2012)

Enkelt-overskrifterne banede vejen for at politikerne kunne fremstille de ledige som dovne, asociale og samfundsnedbrydende kriminelle. Hvilket resulterede i kontanthjælpsreformen i 2013 med nytteindsats, kraftige nedskæringer i kontanthjælpen til ledige under 30, og gensidig forsørgerpligt. Fra 2013 eksploderede hjemløsheden for unge under 30 (den blev fordoblet mellem 2011 og 2015, hvis jeg husker korrekt). Og kommunerne ansatte kontrolteams, der spionerede på kontanthjælpsmodtagere der blev mistænkt for at have en kæreste. Altså i praksis, hvis man havde en kæreste mistede man sin kontanthjælp. Og hvis man var ledig i mere end tre måneder, så skulle man ud og arbejde gratis i nytteindsats (300 timer med f.eks at plukke pileurt på amager fælled. Det samme antal timer som man maksimalt kan straffes med i samfundstjeneste.) Det blev endda indskrevet i beskæftigelseslovgivningen at nytteindsatsen ikke måtte være opkvalificerende. Ens muligheder for at komme i beskæftigelse måtte altså ikke forbedres. Nytteindsatsen skulle udelukkende motiverer (straffe) de ledige. Samtidig blev jobcentrenes nye mantra "virksomhedspraktik". Altså gratis arbejdskræft til virksomheder. Antallet af ledige i virksomhedspraktik steg fra 13.862 i 2009 til 50.340 i 2012.

http://www.ugebreveta4.dk/ledige-masseaktiveres-som-gratis-arbejdskraft_...

Venstre havde ønsket reformer inspireret af de tyske Hartz-reformer siden 2010, og behøvede sådan set bare at fortsætte SSFR-regeringens politik med sloganet "det skal kunne betale sig at arbejde" under valget i 2015. Politiske ordfører Inger Støjberg havde f.eks fundet 60(!) ledige i 2014, der i løbet af året havde afvist et arbejde påvist af jobcenteret. Så der var der jo tydeligvis behov for stramninger. Konfronteret med at 60 ledige ikke repræsentere nogetsomhelst, udtalte Støjberg at det mere handlede om at lave en "mentalitets-ændring" blandt de ledige.

http://raeson.dk/2015/raeson-undersoeger-valgslogans-det-skal-kunne-beta...

Derefter blev intergrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 125-timers-reglen indført. Og for at forhindre en dårlig stemning om flere fattige ledige, fattige syge, voksende hjemløshed og den slags, så afskaffede man fattigdomsgrænsen. Ingen målinger, ingen fattige!

Den "voldsomme frygt for snyd", som artiklen refererer til, er skabt og blæst op af stort set alle de politiske partier, som har sidder i regering siden 2010, med henblik på at skabe had og mistillid i samfundet mod samfundets udsatte, så man kunne gennemføre reformer (aka nødvendighedens politik) uden for megen modstand. Så nej, det er ikke "en voldsom frygt for snyd", der er ved at undergrave velfærdssamfundet. Det er politikerne!

Politikerne har arbejdet på at undergrave velfærdssamfundet i årevis ved at gennemføre en række reformer, der øger arbejdsudbuddet, så lønningerne presses ned og Danmarks konkurrenceevne forbedres. Og det har man gjort ved at lemlæste fagforeningerne, den danske arbejdsmarkedsmodel, den danske retssikkerhed og det velfærdssamfund.

Karl Nørgaard, Per Hansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Erik Feenstra, Christel Gruner-Olesen, ingemaje lange, ulla enevoldsen, June Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, Jens Kofoed, Carsten Svendsen, Knud Chr. Pedersen, Heidi Larsen, Kenneth Jacobsen, Christian Nymark, Søren Haastrup, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Vivi Rindom, Anne Mette Jørgensen, Philip B. Johnsen, Anders Reinholdt, Paul Gram-Hansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Vibeke Andersen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Martin Madsen, Randi Overgård, kjeld jensen, Jens Thaarup Nyberg, Helene Kristensen, Lars Bo Jensen, Werner Gass, Thor Hansen, Steen K Petersen, Thomas Christensen, Palle Jensen, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Peter Hansen, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Randi Christiansen, Claes Blom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, David Adam, men det går helt tilbage til den fejlanalyse, man foretog i de europæiske velfærdssamfund efter Murens fald.
Kun fordi det lykkedes at høste nogle frugter i årene under Nyrup, kunne det lade sig gøre at skjule konsekvenserne af den systematiske tilbagerulning af velfærdssamfundets universelle og demokratiske værdier til fordel for ren økonomistisk nyttetænkning og dehumanisering.
Problemet er: der er intet formål med det samfund, vi har fået. Mere forbrug, mere koncentration om det private på fællesskabets bekostning, mere centralisme med magt til en eksponentielt voksende klasse af embedsmænd, og politikere, der i stadig mindre grad havde et folkeligt mandat pga. frafaldet fra partimedlemskab.
Vi er nødt til at vende tilbage til de værdier, vi havde, og som ikke kan nivelleres til 'pris'. Penge er intet i sig selv, og de er det mindre og mindre; men der tages mere og mere hensyn til dem, jo mere ligegyldige de bliver.

Per Hansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Erik Feenstra, ulla enevoldsen, Christian Nymark, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Karsten Aaen, Johnny Winther Ronnenberg, kjeld jensen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Randi Christiansen og David Adam anbefalede denne kommentar
Paul Gram-Hansen

fint med fokus på de ansvarlige for reformer, der presser alle i systemet : politikerne på Christiansborg!!!
Selvfølgelig værst for de syge borgere som Pil ( man er nu langtidssyg efter 22 uger mod før 52 uger), der udover at døje med symptomer bliver presset af systemet for at skulle dokumentere sin fortsatte sygdom og opretholde sygedagpenge. Og forlængelsesreglerne har som udgangspunkt, at lægen i sin statusattest kan forudsige, at den syge genvinder ORDINÆR erhvervsevne! Det presser lægerne til et usikkert udsagn, ja nærmest en spådom!
Mette Frederiksen og forligskredsen ville også sikre livstruende syge ' ro i hele forløbet ' med en ny forlængelsesregel efter 22 ugers sygedagpenge. Men det har Ankestyrelsen nu sat en stopper for med ny principafgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184342
Så fx kræftsyge, der har afsluttet behandling, og nu er uden " målbar " sygdom, men stadig syge evt. med bivirkninger kan ikke forlænges som livstruende syge - sygdommen er ikke længere AKTUEL!! Og klagemulighed , om sygedagpenge ikke forlænges efter øvrige regler , er udelukket.
Ankestyrelsen har med denne principafgørelse nærmest neutraliseret den nye forlængelsesregel politikerne bag forligskredsen var så optaget af.
Som Pil bliver også livstruende syge ramt af regeltyranni og 'mistro' fra pressede sagsbehandlere, der følger lovgivningen og afgørelser fra Ankestyrelsen.
Det er en syg reform og tak til Pil( og god bedring!) for debatindlægget.

Per Hansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Erik Feenstra, Carsten Svendsen, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Christian Nymark, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Karsten Aaen, Susanne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Werner Gass, Anne Eriksen, Jakob Trägårdh, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Peter Hansen og David Adam anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Vi er ved, at blive et mistillidssamfund, godt hjulpet på vej af politikere og det offentlige.

Den nordiske levevis og model er døende....

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Søren Ferling, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, kjeld jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg gider ikke at kommentere indlægget - David Adam har sagt hvad der er værd at sige om den sag og tak for det.

Per Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, kjeld jensen, Jens Thaarup Nyberg, Werner Gass, Olav Bo Hessellund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Indrømmer gerne at jeg ingen tillid har til det etablerede politiske idioti. Men det giver nogle problemer ved stemmeurnerne, når tilliden er helt væk. Vi ved godt, at vi ønsker rosset udskiftet, men hvordan? At stemme personligt på helt uskrevne opstillede kandidater nederst på stemmesedlen er usikkert. Men måske er det værd at prøve ved kommunevalget. Kan det blive værre?

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"En voldsom frygt for snyd er ved at undergrave velfærdssystemet."
Overskriften er løgn, det har intet med kernen at gøre.

Spørgsmålet der bør stilles, er naturligvis helt grundlæggende, på baggrund af denne og tusinder andre lignende artikler i Information og andre dagblade og aviser.

Hvorfor tror politikere i Folketinget og EU, ikke på velfærdssamfundet?

Hvorfor arbejder EU og Folketinget, uanset hvilken ledelse, på konstant forringelse af velfærdssamfundet og et skift til forsikringssamfundet?

Årsagen er 'fattigdom' i kølvandet på 'MANGLENDE politisk vilje' til handling på udfordringerne.

Fattigdom i EU.
In 2015, 118.7 million people, or 23.7 % (see Figure 1) of the population in the EU-28 were at risk of poverty or social exclusion.
Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_ri...

Skatteunddragelse:
"EU Anti-Tax Avoidance package will fail to end the era of tax havens, warns Oxfam

The external strategy aimed at listing and targeting tax havens outside the EU is a welcome improvement, but this is a non-binding text. This means its implementation depends on the 'goodwill of member states' – some of which are tax havens - so confidence in this can only be low."

Link: https://www.oxfam.org/en/pressroom/reactions/eu-anti-tax-avoidance-packa...

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Fattigdom i underklassen:
I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Fakta om ulighed og fordeling af købekraft USA:
I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Link: https://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/file_attachments/bp-work...

Kapitalisme fejler globalt:
"Den sjette masseuddøen:

Jordens liv forsvinder lidt efter lidt.
Dyrearter uddør i et langt hurtigere tempo, end hvad der er naturligt i disse år. Årsagen til denne triste udvikling er menneskelig adfærd, og det kan få store konsekvenser for os selv."

Link: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-sjette-masseuddoen-jordens-...

"Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier.
Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.

Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år."
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/07/spanien-italien-ramt-vaerste...

Analysen:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896 da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.

Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Per Hansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Knud Chr. Pedersen, Steffen Gliese, Christian Nymark, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, David Adam og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Formalia er altid at behandle mennesker ens.
Inkombatibelt med ideen i tillids-begrebet.
Unødvendig mistillid er stadig et logistisk minus,
så vi venter vel på ændringer i bemeldte formalia.

Men systemet kalkulerer ud fra,
at størrelsen af klienternes vilje
og evne til svindel altid den samme.
Dette er så løgnen i lagkagen. .

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Når U(BI)niversalmidlet mod disse ulykkelige skæbner modsiges med - lettere omskrevet : Du SKAL yde så meget du kan, før du kan nyde - savnes bedre modargumenter.
Hvornår tager folketinget en seriøs debat herom.

Annika Hermansen

Kære Pil Christensen. Dit synspunkt er, at de færreste snyder og derfor kan systemet godt udvise tillid. Jeg ved ikke om du er klar over det, men du beskriver selv hvordan du snyder systemet ved at lyve for sagsbehandleren. Du skriver, at du altid skal være opmærksom på at fremhæve, at det går lidt fremad, men understreger, at du stadig ikke kan arbejde. Balancegangen er nøje indøvet og fremføres ved hver samtale, også selv om det slet ikke går bedre. Du skriver, at du lyver fordi du ved, at man ikke kan blive på sygedagpenge, hvis ikke man er i bedring med en vis hastighed. Du snyder systemet så hvorfor skal systemet have tillid til dig?

Du bekræfter med dit indlæg, at der ikke alene er tale om enkeltsagsoverskrifter i medierne, som politikerne frygter allermest. Du bekræfter også, at det ikke er langt fra flertallet, men stort set alle der kan komme afsted med det bruger snyd som en måde at sikre sig ydelser på. Hvis du ikke løj ville du være på kontanthjælp nu fordi sådan er reglerne for sygedagpenge. Eller, gud bedre det, du var måske i arbejde?

Christian Larsen, Mette Poulsen, Christoffer Pedersen, Michael Friis og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
charlie white

Folket ligger som de reder, der er råbt og skreget om de uduelige politikkere som kun forbedrer forholdene for de rige og skider på folket og deres tarv.

De er hoppet på sangen om at når vi gør det bedre for de rige smitter det af på de fattige ... jo goddaw du, man skal da være en tosset borger røv for at hoppe på den sang.

Så fat det nu når der tilbydes bedre forhold for de rige betyder det dårligere forhold for de fattige....så lad være med at sætte kryds på dem som snyder jer eller boykot systemet og start en revolution, haha eller lig som i reder.

Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er vigtigt at holde samtalen i live, for der kommer ingen hjælp fra medier og politikere.
Der er ikke noget stort udvalg, hvis man søger bedre tider, med sin demokratiske stemmeseddel i hånden.

EU og Folketinget er en rotterede.

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og David Adam anbefalede denne kommentar

- Annika

Det er ikke lyv. Det er spin. Nød lærer nøgen kvinde at spinne, som man siger.

Hun lyver sig jo ikke syg for at få sygedagpenge. Tværtimod. Hun bliver nød til at påstå at hun er ved at blive rask, for at undgå at komme i en situation (kontanthjælp og arbejdsprøvning) hvor hun bliver mere syg, som hun selv skriver. Lovgivningen er absurd.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, ulla enevoldsen, Britta Hansen, June Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, Carsten Svendsen, Jens Kofoed, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Kenneth Jacobsen, Christian Nymark, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Peter Hansen, Else Marie Arevad, Anne Mette Jørgensen, Philip B. Johnsen, Anders Reinholdt, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Randi Overgård, Paul Gram-Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Werner Gass, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen, Ebbe Overbye og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Annika Hermansen, hvis man blev mødt med tillid, og ikke med rigide regler, ville der ikke være grund til at snyde.

Selv kalder jeg det ikke snyd, men manipulation: Jeg manipulerer systemets frontmedarbejdere til at lade mig gå i fred. Jeg lyver aldrig, men jeg fortæller dem heller ikke alt.

Inspirationen fik jeg af ingen ringere end Claus Hjorth Frederiksen, da han påstod at os syge, der er på kontanthjælp, bevidst "elendiggør" os selv. Nå, det er det, han mener at vi gør? Jamen hvad skulle så forhindre mig i at elendiggøre mig selv, når min ærlighed alligevel tolkes som et forsøg på at snyde?

Det er mistilliden fra politikerne og det offentlige, der er grunden til, at jeg i dag groft manipulerer med reglerne, når jeg kan komme afsted med det. Hvis jeg var blevet taget alvorligt og blevet hjulpet fra dag et, ville jeg i dag ikke have været på kontanthjælp, men på en førtidspension, hvor jeg hører hjemme.

Folk som dig, der kun kender systemet udefra, har ingen anelse om, hvad vi bliver udsat for. Arbejdsudbuddet er helligt, så helligt at selv min sagsbehandler kan se det, selv om hun får løn for at lukke øjnene..

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, ulla enevoldsen, June Pedersen, Carsten Svendsen, Jens Kofoed, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Kenneth Jacobsen, Christian Nymark, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring, Christel Gruner-Olesen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Artiklen er et fint eksempel på, hvordan konkurrencestaten fungerer i praksis.

Hans Kvisgaard, ulla enevoldsen, Steffen Gliese, Peter Hansen, Anne Mette Jørgensen, Philip B. Johnsen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

ABSURD TEATER eller VIRKELIGHED

Komplikationer støder til efter en borgers planlagte knæoperation. Det normale sygefravær på tre måneder bliver i stedet knap fem måneder.

Derefter vender borgeren tilbage til sit arbejde på nedsat tid. Der trappes op i tid, og efter en måneds tid er borgeren oppe på at arbejde fuldtids fire ud af fem arbejdsdage.

Borgeren har arbejdet fuldtids mere end 43 år for samme arbejdsgiver. Borgeren får fuld løn fra sin arbejdsgiver i sygeperioden. Borgeren fører de pligtige samtaler med Jobcenteret undervejs. Dette for at arbejdsgiveren kan modtage delrefusion for sin udbetaling af løn til borgeren.

Men nu falder hammeren snart. Borgeren vil - efter afslutningen af sine tre ugers ferie den 31. juli - nå muren på 22 uger. Overskrides den, skal borgeren i jobafklaring.

JOBAFKLARING!

Borgeren HAR et job. Borgeren ER vendt tilbage til sit arbejde og arbejder næsten på fuld tid.

Hvis borgeren kan arbejde tre timer mere, i alt 33 timer ugentligt, så kan borgeren raskmeldes. Og så skal borgeren ikke længere føre samtaler med Jobcenteret. Og arbejdsgiveren ingen delrefusion have.

Borgeren raskmeldes samtidig med dennes begyndelse på ferien.

Allan Stampe Kristiansen, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er på tide at det går op for folk, at systemet ikke handler om medmenneskelighed og demokrati, det handler om tilpasning af abejdskraft til markedet.

Hvis jeg var politiker i opposition til afskaffelsen af velfærdssamfundet, imod en overgang til forsikringssamfundet, ville jeg begynde at stille kritiske spørgsmålet til, hvordan EU og Folketinget, har tænkt sig, at bekæmpe kriminalitetens og fattigdommens frie bevægelighed i Europa, folkevandring ikke kun udefra EU, men indenfor EU, i takt med de menneskeskabte klimaforandringer tiltager i intensitet.

Problemet er, at der ikke er nogen opposition, der er ingen der beskytter befolkningen imod politikerne, hvilket er emnet for denne og hobetal af lignende artikler.
Fælles for EU og Folketinget, er at de 'uansvarlige' politikere, inklusiv den såkalte opposition, har fanget befolkningen i gældsfælden.

Forbrugerisme og gæld er EU og Folketinget rotteredens varemærke.

PS.
"Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier.
Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.
Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år."

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/07/spanien-italien-ramt-vaerste...

Steffen Gliese, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Annika Hermansen

Niels Nielsen og David Adam kald det manipulation kald det hvad I vil. Hvis man lyver sig bedre eller dårligere end man er snyder man et godtroende system, der ingen mulighed har for at realitetstjekke om man er berettiget til en ydelse eller ej.

Viggo Okholm

Jeg er enig i kritikken omkring kontrol og mistillid, men Annika har altså en pointe, for hvor går grænsen mellem at udnytte et system for ikke at miste og så den pligt/interesse i at kunne yde i vores samfund? Glæden ved at kunne yde en indsats bør trods alt være større end glæden ved at redde sig et halvt år længere. Sygdom skal ikke straffes det er jeg enig i og her ligger der virkelig en sprængfarlig cocktail og de rædselsfulde og absurde eksempler på det sidste taler sit klare sprog. Men jeg tror tråd starteren bruger for mange argumenter omkring vigtigheden omkring lønstørrelse. Det er og bliver et dilemma i vores samfund at udbud og efterspørgsel skal afgøre lønnen højde og hvorfor skal ansvar altid lønnes så højt? Hele udgiftspolitikken og mekanismen omkring bl.a. boliger er jo også centralt. Hvordan vendes den? Lønnen til håndværkere er vel efterhånden så høj at for mange ikke kan betale. Det offentlige får ikke råd og kun rige eller investorer med mulighed for spekulation kan magte det. kronikøren virker i mine øjne lidt speget, for hvad er hendes job og hvor vil hun gerne hen?

Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, Christoffer Pedersen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

- Annika

Ifølge grundloven er man berettiget til en ydelse, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Hvis man som artiklens forfatter bliver syg, så kan man få sygedagpenge. Hvis man er langtids-syg, så får man kontanthjælp og bliver erklæret aktivitets-parat. Det betyder at man skal i beskæftigelsesfremmende aktiviterer, der bringer en nærmere arbejdsmarkedet. I forfatterens tilfælde har sundhedsvæsnet udtalt at hun skal have ro for at blive rask, hvis hun skal tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis hun fortæller sandheden, vil hun blive udsat for tiltag, der forhindre hende i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kan du se dilemmaet?

Hvad ville du selv gøre? Ville du være ærlig overfor din sagsbehandler, hvis du vidste at det ville bringe dig i en situation, der gjorde dig endnu mere syg og dermed ødelagde dine muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet?

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen, June Pedersen, Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Skal syge være på kontanthjælp? Det skal de åbenbart, kan man skal forstå på nogle af kommentarerne.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Carsten Munk, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Enhver overførselsindkomst er kun en ringe kompensation for den ene procents asociale adfærd, som er ansvarlig for verdens miljø-og socioøkonomiske kriser.

Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, Ole Christiansen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund og David Adam anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Tyv tror hver mand stjæler.
Hvad tror vores politikerer om os?

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det syntes stadigvæk fejlagtigt at være opfattelsen i denne tråd, at velfærdssamfundet er det samme som i tidligere tider, hvor det var et fundament eller sikkerhedsnet under borgerne, der kunne sikre borgerne imod pludselig opstået ulykke eller forældres uheldige valg af livsstil.

I dag er virkeligheden en anden, borgerne er alle, på nær nogle helt få, kun en til tre ulykker i livet, fra absolut fattigdom og det er ikke noget tilfælde, det er et politisk redskab til regulering af adfærd.

I de regeringsbærende partier optik generelt, handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som Socialdemokratiet mf. mener personerne i en befolkningen ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor det er de regeringsbærende partier opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok, til ethvert job der tilbydes, på sigt precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der 'næsten mættet familien', så Danmark og befolkningen kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. amerikanske løn og arbejdsvilkår og ikke mætte.

Børnene bliver syge, svage og udmattede hvilket umuliggør et socialt løft, men der er meningen, det er den billige arbejdskraft, Socialdemokratiet og politikere fra de regeringsbærende partier generelt ønsker, at udstyre konkurencestaten med.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til Socialdemokratiet og de regeringsbærende danske partier generelt, men kald det fortsat demokrati, gældsslaver kan jo bare vælge, men kun inden for rammerne af forbrugerisme, systemforandring er ikke mulig, det er det internationale marked der diktere rammerne i de regeringsbærende partier.

Hans Kvisgaard, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Torben Arendal og David Adam anbefalede denne kommentar
charlie white

Med fare for at lyde som et ekko skal det gentages ....... at vælge at stå op af sin seng hver dag er også at vælge kampen for frihed .....

Arne Albatros Olsen

Jeg mindes med vemod, Anker Jørgensen, som i sin regeringstid tit talte om livskvalitet og helhedsløsninger.

De ord har jeg ikke hørt længe !

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi er blevet snydt gennem tre årtier, hvor medierne har givet bolden op til politikerne, hvorefter de let og elegant har 'smashet' bolden i hovedet på de arbejdsløse, de syge, de nedslidte, børnene og de gamle, og stille og roligt eroderet velfærdssamfundet med salami-metoden. Med stor succes hidtil, hvor befolkningens flertal har slugt ævlet om at vi lever i paradis på jord her i lille Dannevang.
Vi har haft håbløse diskussioner om 'danskhed', og folk der snyder det sociale system, og det har bidt sig fast i en sådan grad, at selv Viggo Okholm køber ind på tankegangen.
Hvorfor mon SKAT er blevet rundbarberet langt ind i knoglemarven, så de langt større snydere har kunnet mæske sig i ukontrollerede ordninger, som fx med hensyn til aktieudbytte og skattely? Igår kom det frem, at SKATs kontrol med håndværkerfradraget er nærmest ikk-eksisterende.
Kontrollen skal åbenbart især målrettes de, der i alle tilfælde kun ville få meget lidt ud af det- og tænk at nogle kan få sig selv til at spinne systemet? Det er da værd at harcellere over, mener Annika Hermansen, som ellers især synes, det er hendes fornemmeste pligt at gentage ad nauseam, at Information er en Københavner-sprøjte.
Tak til blandt andet David Adam og Paul Gram-Hansen for at genopfriske hukommelsen for os!

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Christian Nymark, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Carsten Munk, Anne Eriksen og David Adam anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Eva: Tak for den lille ørefigen eller spark bagi :) Men når vi nu diskuterer forarget og næsten hidser hinanden op om hvor onde vore valgte er, tror jeg at vi skal huske begge sider af billedet. Vi kan ikke bare få bedre lønninger, sikre alle syge løn under sygdom samt forvente at også vi almindelige skal betale mere for det. Det er en svær diskussion, men selv om jeg til en hver tid ønsker mere socialisme og ideen om at alle ønsker ansvar uden ekstra betaling, så ønsker flertallet af os ikke at der skal pilles ved ejendomsret og indvundne rettigheder.

Christian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Viggo, selvtak for din cadeau :-)
Nej, jeg mener ikke, der skal pilles ved den basale ejendomsret eller erhvervede rettigheder.
Men den 'udvidede' ejendomsret, som investeringsfonde, banker og spekulanter har fået frihed til at udfolde siden Murens Fald - hvor truslen om en truende revolution lurede i horisonten - udfordrer både velfærdssamfundet, den etiske fordring, og selve demokratiet. Når vreden rettes mod de, der intet ejer, og de som er afhængige af fællesskabet, så ryger medmenneskeligheden sig en tur til utopia, hvilket er meningen med visse politikeres ageren. Jeg mener ikke, at alle politikere er onde, men mange af dem køber sig ind i, at det er vigtigere at få og beholde magt, end at forhindre magtmisbrug og udsættelse af forsvarsløse folk. Det bliver en karriere at være politiker, men totalt ligegyldigt at tjene de få, der har alt for lidt.
Hvis der var mere vilje til at bremse grådighed, ville fattigdom slet ikke eksistere, for den er ikke en naturnødvendighed.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Den mistillid systemet udviser er lige så meget en konsekvens af for mange eksempler på, der har været for meget tillid tidligere.
Fx at der bor 16 mænd på samme adresse i en et-værelses lejlighed så der gives "enlig-ydelser" til partneren. Sygemeldte , arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere der arbejder sort, fleksjobbere der arbejder sort, førtidspensionister der har købt sig til speciallægeudtalelser - der er og har været alt for mange eksempler til de ansvarlige har kunne sidde det overhørigt.
Så det er i høj grad lige så meget - endda mere - de sociale bedrageres fortjeneste der er kommet umenneskelige regler, end det er alle dem der får skylden her.
Fartbegrænsningerne på vejene skyldes at nogen kører uforsvarligt hurtigt hvis de ikke er der..

Anne Mette Jørgensen

Anika Hermansen og Christoffer Pedersen.
Det er tydeligt at i ikke fatter substansen i kronikken.
I taler uden reel indsigt.
Regeltyraniet har overtaget sund fornuft.
Hvis I ved, at i bliver kørt over, når der er en bil på ræs på vej overfor grønt, går i så over?
Nej I tænker Jer om, trods i har retten på jeres side.

Det er tydeligt, at i ikke selv har været eller er i hamsterhjulet.
Og iøvrigt er jeg meget vred på dovne Robert, som med sin agenda har gjort mange mennesker ondt.
Hans narcissisme har ødelagt det for mange, men at en enkelt mand kan ændre så meget er uhyggeligt, og viser politikernes og mange vælgere totale mangel på nuancering.
I aner tydeligvis ikke hvad det er, at være syg. I tilhører den store flok der kun forstår det, hvis i selv bliver syge medmindre i er så rige at i kan undgå jobcentret.
Det hedder også manglende empati.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Christian Nymark, Randi Overgård, Kim Houmøller og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Anne Mette Jørgensen
Jeg vil lige starte med at sige, jeg ikke synes det er OK, at tillægge andre her utiltalende personlige egenskaber i stedet for at gå efter bolden.
Jo jeg har fattet kronikken. Og jeg synes også det virker helt tosset med den måde det fungerer på. Nej jeg har ikke selv været i hamsterhjulet.
Det at selv være i hamsterhjulet giver mere indsigt i den side, som ses indefra. Og enhver som syg føler sig med rette sur, gal, ked af det osv. over at blive mødt med mistro som udgangspunkt.
Du siger jo selv lidt det samme som jeg gør; nemlig at nogen ødelægger det for andre ved at give grund til mistro.
Men jeg synes det er svært at komme med en genial løsning. Det er enormt svært selv for lægerne at kunne sige hvordan en person mærker sin sygdom. Endnu sværmere for sagsbehandlerne. Nemt for personen som er syg. Men skal der så ændres så alle der siger de har ondt kan være evigt på sygedagpenge? Hvad ellers? (ikke ubi)

Else Marie Arevad

Mon ikke de rigeste danskere godt kunne betale lidt mere i skat, så der blev råd til, at syge mennesker kunne få sygedagpenge, til de var raske, og kronisk syge kunne få førtidspension?
Det hører ingen steder hjemme, at syge skal leve af kontanthjælp, som er en arbejdsmarkedsydelse beregnet til at dække en midlertidig arbejdsløshed.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, ulla enevoldsen, Carsten Munk, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Else Marie Arevad
Jo og hvis boligejerne begynder at betale skat af de mange enorme milliongevinster, som rundhåndet er delt ud ville det kunne føde mange førtidspensionister.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, ulla enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Christian Nymark og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Tusind tak til Pil Christensen for et hjerteskærende og hændervridende indlæg i sygdomsdebatten. Endelig tager sygemeldte bladet fra munden, det har jeg ventet på i mange år. TAK
Selv er jeg sygemeldt på 11'te år, uden nogen udsigt til afklaring, jeg kunne fortælle mange grumme historier som jeg personlig har erfaret på vejen ned i vores system, og nej man får ikke følelsen af at blive hjulpet videre, snarere tværtigmod. Det har indtil videre været så ydmygende og meningsløst så det ikke lader sig beskrive.
Jeg kan til bonus fortælle at den model man kører i danske jobcentre, er en gammel Hollandsk model, som de kasserede. Derefter indførte Danmark den, det var under VKO.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, Britta Hansen, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Anne Mette Jørgensen - Mangel på empati skyldes lidelsen Psykopati, som er udbredt blandt magtmennesker og sikkert hyppigt forekommende på Rådhuset og jobcentret.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, ulla enevoldsen, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Herhjemme ser vi summen af de neoliberalistiske politikere danne fælles front imod underklassen. Det hedder kannibalisme når man fjerner pengene fra bunden af samfundet og fodrer virksomhederne med dem.

Husejerne kan sove trygt - dem som er forsynet med nærmest uendelige fordele og unaturlige lave renter, de har vist aldrig været rigere, de har op imod 1000 milliarder i mursten og 4000 milliarder i pensionsfonde, og selv med den svimlende materiel rigdom til rådighed, taler husejerne velfærden ned og kræver nedskæringer i bunden af samfundet, selvom alle ved, at dette skaber ulighed og yderligere utryghed.

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra EU

EU’s Ministerråd kommer i et dokument fra 2011 med henstillinger til Danmark om at "tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (som fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper".

Efterfølgende blev efterlønsreformen gennemført, der blev lavet en reform af førtidspensionen, som gør det stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få førtidspension, og fleksjobordningen blev drastisk forringet.

De årlige økonomiforhandlinger, som regeringen fører med kommunerne og regionerne, er efter vedtagelse af Budgetloven stort set reduceret til lidt flytten rundt med de enkelte poster indenfor den ramme, der allerede er politisk vedtaget.

Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af Budgetloven i 2012. Med budgetloven fastlægger Folketinget hvert år lofterne for kommunernes, regionernes og statens udgifter fire år frem i tiden. Budgetloven er opskriften på en fremskyndet nedsmeltning af velfærd og selvstyre i kommunerne. http://arbejderen.dk/indland/eu-sp%C3%A6nder-ben-velf%C3%A6rd

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, David Adam, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Nu synes jeg så, at vi i dette forum skal øve os i at udvise den tillid til hinandens motiver og evner, som det er artiklens grundpræmis, at systemet mangler. At det er svært der, betyder vel ikke, at det er mere umuligt hverken der eller her. Op på hesten - emnet er for vigtigt.

Carsten Wienholtz, Else Marie Arevad og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når folk er nødt til at opføre sig kreativt i forhold til reglerne, skyldes det udelukkende, at systemet er utilstrækkeligt.
Det begynder med, at folk - I ARBEJDE - under sygdom alligevel skal være i kontakt med jobcentret. Det er uhørt! Hvorfor finder arbejdsgivere sig i, at man gramser på den arbejdskraft, man har? Sygedagpengene er en offentlig kompensation, der er et væsentligt led i arbejdsmarkedssystemet, hvor danske virksomheder såvidt muligt friholdes fra socialt ansvar, så de kan koncentrere sig om konkurrenceevnen.
Problemet er lige præcis den perverse NPM-'logik', der har overtaget markedets noget-for-noget-tankegang, i stedet for velfærdssamfundet helt grundlæggende: noget-for-intet. Det handler ikke om penge, i hvilke vores samfund svømmer, men om magtrelationer. Den balance, som velfærdssamfundet med blandingsøkonomien holdt imellem de mange arbejdskraftsælgere og de få arbejdskraftkøbere, ved at kompensere for sociale begivenheder og sikre de mange adgang til det, der tidligere kun var for d få, har skabt vores stabile samfund. Tager vi det væk - og det har vi jo allerede gjort - falder samfundet, for så er der ikke noget til at holde os sammen. Så har den liberalistiske disruption, der kun anerkender de mest primitive værdier, vundet over den møjsommeligt tilkæmpede civilisation.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ganske kort:

Robert Nielsens agenda var ikke narcissistisk, derimod et fejlslagent forsøg på at afsløre, hvorledes kontanthjælpsmodtagere i jobtilbud bliver udnyttet af arbejdsgiverne. Kernen i hans kritik var, at hvor en overenskomstansat lønarbejder kan gå til fagforeningen eller simpelthen sige sit job op, hvis arbejdsforholdene er for ringe, så er en kontanthjælpsmodtager er slavebundet til sit job. Der er ingen steder, han kan klage, og siger han op, mister han kontanthjælpen.

En anden vigtig pointe var, at det lønner sig at gå under radaren i det offentlige system, for det er farligt at gøre opmærksom på sig selv. Alligevel valgte Robert at træde frem, hvorefter hans kritik øjeblikkeligt blev forvrænget og af medierne vinklet som historien om en narcissist, der ikke gider arbejde.

Roberts største fejl var ikke at forudse, at middelklassen ikke skyer nogen som helst midler for at bevare deres økonomiske og ideologiske magt. Skat på mursten opleves som en større trussel for middelklassen end en teoretisk mulighed for at blive syg. Så stor en trussel, at det er okay at begå karaktermord og det, der er værre.

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, Torben Arendal, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Heidi Larsen, Hans Larsen, Ole Christiansen, Jørgen Larsen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Den helt afgørende forhindring for indførelse af UBI er, at en del af den befolkningsgruppe, der lever af at behandle andre, er dem der styrer landet. Beslutterne og behandlerne er pot og pande, og hvem saver den gren over, man selv sidder på.

Grenen handler om : Barselsydelse, børnepenge, ungeydelse SU, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge, feriepenge, førtidspension, efterløn, folkepension - og alle de kunstige jobs med absurde prøvninger og helberdsudredninger.
Hertil kommer : inhuman klientgørelse, sygdom, stress, social bedrageri, tilbagebetalinger, angiveri, stasikontrol, ankesager, retssager.

Hvorfor ikke istedet : Sygdom hører under sundhedsvæsenet, færre off. ansatte, mindre stat, mere personlig frihed, mere samliv, færre enlige, forøget sundhed, mulighed for mere tid til småbørn.

- Kort sagt - Tryghedssikring uden tvivl.

Hans Kvisgaard, Britta Hansen, Johnny Winther Ronnenberg, Randi Christiansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard
Lige netop, det handler om fordomme, kontrol, dovenskab og inkompetence.

Fordomme fordi det er nemmere at pege fingre end at have empati.

Kontrol fordi det er det som magtmennesker stræber efter.

Dovenskab fordi det er nemmere at for mange i erhvervslivet at nasse på offentlige kasser end at gå ud og være innovativ og konkurrere i erhvervslivet.

Inkompetence fordi det kræver indsigt, intelligens og visdom at løse problemerne rigtig i stedet for bare at tage den nemme løsning og skære endnu en skive af salamien.

Det man skal huske på er, at al den her kontrol, sagsbehandlig og papirnusseri (måske skulle man sige bits and bytes fedteri) ikke bibringer værdi. Man skal huske på, er at det kræver rigtig mange højt kvalificerede folk, at lave al den administration.

Antallet af højtuddannede 'djøffere' er eksploderet i det offentlige
http://www.denoffentlige.dk/sites/default/files/suppliers/news/files/not...

Alle de mange IT systemer til alle de mange ydelser og behandling af ansøgninger m.m. kræver rigtig rigtig mange højt uddannede IT-folk.

Og.. ja det kræver rigtig rigtig mange penge at køre den her administrations maskine.

Hvis man nu... indførte UBI hvad ville der så ske ?

Jo, man ville frigøre en masse højtuddannede folk der ikke længere skulle lave sagsbehandling. Man ville frigøre en masse IT folk der ikke længere skulle beskæftige sig med at lave offentlige IT systemer, men kunne arbejde i det private erhvervsliv og skrabe penge sammen til netop velfærd.

Det er IMHO et win win win for os borgere.

// Jesper

Hans Kvisgaard, Carsten Wienholtz, Leo Nygaard, Carsten Svendsen, Johnny Winther Ronnenberg, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mon ikke det også ville medføre en gevaldig omlægning af produktionsapparatet, hvis det var frivilligt, om man ville bytte kostbar tid for mammon. Hvilket vil sige, at de, som profiterer på det eksisterende system, ville skulle afgive privilegier. Hvordan overbevise om det samfundsmæssigt hensigtsmæssige heri? I og med det endnu ikke rigtig er feset ind under tænkehatten rundt omkring .... altså

Eva Schwanenflügel, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Randi
Det er jo også frivilligt. Men hvis man skal bruge lidt Usselt mammom alligevel, er det jo ingen selvfølge andre har lyst at arbejde gratis for andre, som ikke har lyst at arbejde?

Steffen Gliese

Christoffer Pedersen, det er jo et komplekst spørgsmål. At ville arbejde er fint - spørgsmålet er, hvad man skal lave, og hvem der skal bestemme det.
Da jeg var ung, var der ikke så meget pjat med det: man skulle søge job indenfor sit fag- (det ville sige fagforenings-) område. Havde man ikke efter 1½ år selv fundet et arbejdet, blev man tilbudt en tidsbegrænset ansættelse indenfor det område, man kunne bestride, på almindelige overenskomstvilkår. Det var under en borgerlig regering, men i bagklogskabens ulideligt klare lys virkede det meget fornuftigt alligevel.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Munk, Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...andre har lyst at arbejde gratis for andre, som ikke har lyst at arbejde?"

Det er så plat, så det næsten gør ondt. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg ikke ubetinget elsker at arbejde, men alligevel er det lykkedes mig at komme på arbejde 80% af mit voksenliv, hvad enten jeg havde lyst eller ej.

Christoffer Pedersen, det er den slags uovervejede generaliseringer, der skaber alle problemerne for os arbejdsløse "med andre problemer end kun arbejdsløshed", som det hedder.

Langt de fleste af vi arbejdsløse, især os på kontanthjælp, er syge eller på anden måde ikke fit for fight på arbejdsmarkedet. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke gider, men om at vi ikke kan bestride en stilling på det nuværende pulveriserende arbejdsmarked. Skånejobs er jo blevet afskaffet i konkurrencens hellige navn.

Men os er du altså parat til at ofre, du lyder lidt ligesom Venstres parole:

"Danmark, for dem, der kan og vil". Danmark er med andre ord ikke et sted for folk, som ikke kan. Hvad skal vi så stille op med dem? Slå dem ihjel?

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg, Anne Eriksen, Hans Larsen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
René Arestrup

UBI kan næppe stå alene, men må gå hånd i hånd med en skattereform, der sænker skatten i bunden af skatteskalaen. Arbejdsudbuddet ér vigtigt for samfundsøkonomien og der er stadig en lang række lavtlønsjobs, som skal besættes. Derfor må det selvsagt også være sådan, at, uanset borgerløn, skal det stadig kunne svare sig - i rent økonomisk forstand - at tage et arbejde.

Sider