Læserbrev

Åbent brev til Troels Lund Poulsen

15. august 2017

Kære beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Det er et problem, når alvorligt syge borgere sidder fast i systemet for at leve op til de stramme kriterier og de hårde krav om dokumentation, der skal til for at få en førtidspension. Det kan tage årevis. Lovgivningen er simpelthen for stram.

Vi mener, at de gode politiske intentioner med reformen om førtidspension og fleksjob fra 2013 var at få udsatte borgere til at blive en del af det arbejdende fællesskab. Også dem, vi før i tiden ikke troede, vi kunne hjælpe.

Det er vi også lykkedes med ved at gå nye veje, men der er fortsat nogen borgere, der er for syge til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Her var den politiske intention også klar. De borgere skal selvfølgelig stadig kunne få førtidspension hurtigt.

Debatmøde i Valby med borgere, der er utilfredse med ressourceforløbordningen, og beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev. Nu skriver landets seks største kommuner et brev til ministeren, hvor de opfordrer til at ændre førtidspensionsreformen.
Læs også

Desværre er lovgivningen rent teknisk skruet sammen sådan, at kommunerne oplever for mange sager, hvor lovgivningen giver yderst snævre muligheder for en hurtig og effektiv sagsbehandling. Selv når det gælder borgere, hvor det er tydeligt, at de ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.

De meget store forskelle på, hvor mange førtidspensioner, der tilkendes i kommunerne, er i sig selv et signal om, at der er behov for at se på lovgivningen.

Det blev umiddelbart opfattet som godt nyt for kommunerne, da du og dine embedsfolk i foråret udsendte skrivelse nr. 9248 om ressourceforløb, for det var ventet, at der ville ske en opblødning af lovgivningen. Men skrivelsen er kun en præcisering af gældende regler.

Det har vi også påpeget flere gange, ligesom vi har opfordret ministeren til at foretage en generel forenkling af den enorme beskæftigelseslovgivning. Senest den 28. juni 2017, da vi sendte et papir med ambitioner for, hvordan lovgivningen kan forenkles.

Det er tid til handling. Kommunerne har brug for dig. Derfor er vi glade for, at du har takket ja til et møde. Nu håber vi, at det kan føre til en opblødning og klargøring af lovgivningen, så vi kan hjælpe syge borgere, med åbenlyst behov for en førtidspension, hurtigere og bedre end i dag.

Henrik Vallø er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Esbjerg Kommune, Christian Boldsen er formand for beskæftigelsesudvalget, Randers Kommune, Mai-Britt Iversen er rådmand for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune, Steen Møller er rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Odense Kommune, Anna Mee Allerslev er beskæftigelses- og integrationsborgmester Københavns Kommune, Thomas Medom er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Med hundrede dage til kommunalvalget, var det sidste udkald for jer 'behjertede' borgmestre at gøre indsigelse mod en lov, l har forvaltet mere eller mindre ukritisk siden den blev vedtaget. I 4 år har borgere råbt op om, at retssikkerheden er fuldstændig undermineret, uden l dog har lyttet. Mindst 65 mennesker er DØDE i ressourceforløb, og et ukendt antal har været syltet på kontanthjælp eller ingen forsørgelse i årevis. Man kunne sige 'bedre sent end aldrig', men en bedre beskrivelse er 'for lidt, for sent'.