Kommentar

Babyer som samfundsøkonomisk profit

Måske er den allerstørste skadevirkning af, at vi italesætter hinanden, inklusiv nyfødte babyer, som samfundsøkonomiske profitobjekter, at vi mister evnen til at elske det, der er
8. august 2017

Vi har skabt et rimeligt sejlivet narrativ om, at vi som borgere kun er noget værd i det omfang, at vi kan tjene mange penge. Et eksempel på dette narrativs udbredelse kan findes i artiklen »En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens« fra information den 29. juli 2017:

»IQ’en er afgørende for, hvordan vores liv arter sig. Mennesker med en høj IQ får generelt en bedre uddannelse og en større livsindkomst end mennesker med lav IQ. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt: Først og fremmest handler det om, at vi skal gøre alt for, at det enkelte individ får mulighederne for at udvikle sig maksimalt. Og dernæst er der selvfølgelig også en samfundsmæssig gevinst i at fremme sundheden under graviditeten,« står der i et citat i artiklen.

I studiet af babyers fødselsvægt argumenteres der altså for, at babyer med en høj IQ får bedre uddannelse og derigennem tjener flere penge til samfundet. Grundlæggende understøtter ovennævnte citat, at vi som samfund alene skal interessere os for graviditet og babyers fødselsvægt, hvis vi kan se, at det vil give flere penge til samfundet at gøre det.

Psykoanalytikeren Erich Fromm advarede allerede i 1959 i bogen The Sane Society om, at det kapitalistiske samfund gør borgerne til forbrugere, hvis eneste rolle bliver at tilfredsstille samfundets behov for fortsat økonomisk succes. Derved kommer samfundets behov til at overskygge individets behov for personlig vækst og udvikling. Lige præcis det humanismen er så optaget af at fremme.

Når jeg kigger mig omkring, er der noget, der tyder på, at nogle af de personer med både højt uddannelsesniveau og høj indkomst har karaktertræk, som kan være til skade for andre mennesker.

Et dansk studie af karaktertræk blandt samfundsvidenskabelige studerende på Aarhus Universitet påviser, at økonomistuderende udmærker sig ved at score særligt højt på den såkaldte Dark Triad – det betyder, at de har personlighedstræk, der forbindes med psykopati, narcissisme og machiavellisme (en tendens til at manipulere og udnytte andre for at nå et bestemt mål).

Klog og ligeglad

Til gengæld scorede statskundskabsstuderende lavt på »samvittighedsfuldhed«. Studiet er omtalt i DJØF-bladet den 22. juni 2017. I artiklen forklares det også, at: »begrebet Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre«.

Det understreges i artiklen, at alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men at nogle, som f.eks. de økonomistuderende i undersøgelsen, altså scorer højere end andre studerende.

Da undersøgelsen er lavet blandt studerende, som lige er påbegyndt studiet, er det forskernes konklusion, at det ikke er studiet, som socialiserer de studerende til Dark Triad-karaktertræk. Det er nogle karaktertræk, de studerende havde, inden de begyndte på studiet.

Vi ved fra DJØF-lønstatistikker, at både økonomi- og statskundskabsstuderende går ud og tjener forholdsvist mange penge efter endt uddannelse. Og vi ved også, at en del af disse personer går ud og bliver ledere – det vil sige bliver mennesker, som får en magtbeføjelse over andre mennesker. Vi kan formode, at det her er deres gode IQ, som sikrer dem en høj indtjening.

Men det burde måske også undersøges, om der er nogle væsentlige samfundsmæssige omkostninger af, at en del af disse mennesker besidder Dark Triad-karaktertræk? En hypotese, som kunne undersøges, er, hvad det koster samfundet, at ansatte går ned med angst, stress, depression eller andre psykosomatiske lidelser som følge af udsættelse for psykopatiske, narcissistiske eller machiavelliske ledelsesideologier.

Denne skade kan muligvis opgøres samfundsøkonomisk. Men måske er det slet ikke den mest interessante måde at opgøre skadevirkningen på?

Måske er den allerstørste skadevirkning af, at vi italesætter hinanden, inklusiv nyfødte babyer, som samfundsøkonomiske profitobjekter, at vi mister evnen til at elske det. der er. En egenskab, som jeg vil påstå, er det eneste, som får andre mennesker til at gro – mentalt, emotionelt og åndeligt. Uanset fødselsvægt.

Christina Stougaard Hansen er chefkonsulent. Hendes fødselsvægt var 2.750 gram

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Henning Kjær
Lise Lotte Rahbek og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu