Læsetid 3 min.

Børn skal jo ikke sidde ved cykelskurene og se analfisting på deres smartphones

I Storbritannien går man til yderligheder for at beskytte børn mod internetpornografi. Og selvfølgelig er der forskel på børnefilm og voksenfilm. Men hvis man virkelig bekymrer sig om børns seksualitet, så burde man begynde med selv at tage ansvaret for deres seksuelle dannelse – både på internettet og i virkeligheden
Porno har længe været en del af internettet. Her er et billede fra 1999. 

Porno har længe været en del af internettet. Her er et billede fra 1999. 

Johnny Frederiksen

15. august 2017

Lad mig begynde med en indrømmelse: Jeg ser ikke porno. Jeg tænder simpelthen ikke på det. Men jeg har naturligvis set porno, ligesom de fleste andre voksne mennesker. Og jeg var langtfra voksen, da jeg så porno første gang. 

Jeg kan ikke huske, præcis hvor gammel jeg var, første gang mine øjne strejfede noget, der kunne klassificeres som pornografi. Men jeg har et meget klart minde om dengang, jeg som ung tegneseriefan og løsgående barn på internettet stiftede bekendtskab med hentai, erotiske japanske tegneserier.

Jeg skal ikke gå i detaljer, men det involverede tentakler.

The internet is for porn. Hvis du kan forestille dig det, så er der nogen, der har lavet porno ud af det. I Storbritannien vil regeringen nu indføre en aldersgrænse på 18 år for al internetporno. Hvordan det rent praktisk skal foregå, er indtil videre uvist, men det bliver sandsynligvis noget med, at man skal indtaste sine kreditkortdata for at få adgang. Hjemmesider, der ikke håndhæver aldersgrænsen, skal blokeres.

Ifølge Heidi Als Ringheim ligger der lige nu ’en tikkende bombe’ under det danske samfund af unge mennesker, der vil blive afhængige af sex og porno.Illustration: Molly Wittus/iBureauet
Læs også

Og med utroskabssitet Ashley Madison, NETS og utallige andre it-skandaler in mente, behøver man ikke have sølvpapirhatten skruet særligt stramt på for at kunne forestille sig, hvordan kravet om identifikation lynhurtigt kan ende i et syndigt rod med identitetstyveri, datalækage og afpresning af pornobrugere, der ikke ønsker, at kollegerne skal vide, at de tænder på gummistøvler og dart.

For slet ikke at tale om, at den slags benhård regulering af borgeres moralske habitus på internettet ellers er noget, vi forbinder med lande som Kina. Men aldersgrænsen er bare endnu et slag i Storbritanniens krig mod hudfilm (næste skridt bliver velsagtens, at man kun kan købe porno på systembolaget). For et par år siden indførte regeringen, dengang anført af David Cameron, en række begrænsninger for, hvilke typer porno der måtte produceres i hendes majestæts eget land. På forbudtlisten stod blandt andet: Urinsex, sprøjteorgasmer, fisting, facesitting, kvælning og spanking. 

Hvorfor? Vel ikke for at beskytte de medvirkende mod fysisk eller psykisk overlast? Nej, ligesom med aldersgrænsen er det altoverskyggende formål at beskytte børn. »Online pornography is corroding childhood,« som Cameron sagde. 

Børn skal hinke og sjippe og spille fodbold. De skal ikke sidde ude ved cykelskurene og se analfisting på deres smartphones. 

Hvad rager briternes viktorianske renæssance os i frisindede Danmark, hvor vi jævnligt roser os selv for at have været de første til at frigive billedpornografien? Selv om det frie internet har kendt bedre dage, er der næppe en dansk folkevalgt, der ville turde at foreslå en tvungen aldersgrænse på internetporno. Ikke desto mindre dukker diskussionen om børn og porno også jævnligt op herhjemme og oftest i forlængelse af en debat om, hvordan unge agerer seksuelt over for hinanden.

Præmissen for den diskussion er, at børn kan tage skade af at se porno. Det er der bare ikke noget, der entydigt taler for. Men selvfølgelig er der forskel på børnefilm og voksenfilm og på børns og voksnes seksualitet. Og selvfølgelig skal xhamster.com ikke være eneansvarlig for børns seksualundervisning. Og det kan da godt være, at jeg ville have et mere afslappet forhold til calamari, hvis ikke jeg var blevet konfronteret med tentakelporno som 10-årig. Hvem ved.

Ifølge premierminister David Cameron foregår der ’i de mørkeste hjørner af internettet’ ting, der er ’til direkte fare for vores børn’.
Læs også

Men selv om det er meget moderne at løse komplekse problemer med at bygge en stor, flot mur, så er det også udtryk for en berøringsangst, hvor krav om forbud bliver automatreaktionen på alt, der gør os utrygge. Helt ærligt. Mennesker har tegnet frække billeder, siden vi kunne holde på en pind. Selv under salig dronning Victoria formåede briterne at producere noget særdeles pikant pornografi.

Hvis man virkelig bekymrer sig for børns seksualitet, kan man starte med selv at tage ansvaret for deres seksuelle dannelse – både på internettet og i virkeligheden. Uden skam, puritanisme og moraliseren. Og lære dem at sætte egne grænser i stedet for at forsøge at hegne hele internettet ind. Internettet vinder alligevel altid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Klaus Vink Slott
    Klaus Vink Slott
  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
David Zennaro, Ib Christensen, Klaus Vink Slott, ulrik mortensen, Niels Nielsen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu