Kommentar

Danmark giver penge til ulandene med den ene hånd og tager med den anden

Mens vi bruger milliarder på udviklingsbistand, der blandt andet skal bidrage til at styrke modtagerlandenes skatteinddrivelse, indgår vi med de samme lande skatteaftaler, som svækker deres muligheder for at beskatte de virksomheder, der opererer i deres lande
1. september 2017

Det forlyder, at Danmark i løbet af det kommende års tid vil indgå skatteaftaler med en række udviklingslande. Vi ved ikke hvilke lande, og vi ved ikke hvornår. Kortene holdes tæt til kroppen i Skatteministeriet, og det efterlader os med et temmelig stort problem.

For med skatteaftalerne risikerer Skatteministeriet at underminere den udviklingspolitik, Udenrigsministeriet fører for at hjælpe verdens fattigste lande. Det lyder absurd, men det er virkelighed.

Danmark uddeler med den ene hånd milliarder af kroner for at sikre udvikling i verdens fattigste lande, men med den anden hånd skriver Danmark under på skatteaftaler med selvsamme lande. Det mindsker landenes muligheder for at opkræve skat.

Skatteaftalerne fastlægger, hvor virksomheder med aktiviteter i både Danmark og det pågældende land skal beskattes, og de betyder, at landene går glip af milliarder af kroner i tabte skatteindtægter. Og dermed forpasser muligheden for at gøre sig uafhængig af udviklingsbistand.

Resort-blindhed

Hvad er så grunden til denne umiddelbart absurde situation? Jo, det er den simple, at det er to forskellige ministerier i Danmark, der administrerer henholdsvis udviklingsbistanden og skatteaftalerne. Nemlig Udenrigsministeriet og Skatteministeriet. Og hvert ministerium kærer sig om sit eget resortområde og nærer ikke megen opmærksomhed for andres.

Det betyder, at der i dag ikke bliver lavet konkrete analyser af konsekvenserne af de indgåede skatteaftaler, før de indgås.

Tag eksemplet Ghana. I 2014 indgik ansatte fra Skatteministeriet i Danmark en skatteaftale med landet. Aftalen definerer groft sagt, hvem der har ret til at beskatte en dansk virksomhed i Ghana (og en ghanesisk virksomhed i Danmark). Og som i de fleste forhandlinger vinder den stærke part – i dette tilfælde Danmark.

Aftalen betød direkte, at Ghanas muligheder for at beskatte danske virksomheder blev væsentligt begrænset – i stedet opkræves skatten i Danmark, og pengene går i den danske statskasse.

Det undrede os en del, da Danmark næsten samtidigt lancerede et fireårigt udviklingssamarbejde med netop Ghana. Det havde fokus på at øge Ghanas kapacitet og mulighed for at opkræve skatter nationalt.

Globalt betyder skatteaftaler, at udviklingslande går glip af milliarder af kroner i tabte skatteindtægter. Faktisk bliver det anslået i grove tal, at udviklingslande hvert år går glip af lige så mange skattemilliarder fra vestlige virksomheder, som de får i udviklingsbistand.

Gennemsigtighed, tak

Og hvad skal vi så gøre ved denne absurde situation? Først og fremmest skal der være mere gennemsigtighed. Det er lige nu meget svært at få indblik i – og ikke mindst indflydelse på – de skatteaftaler, der bliver indgået.

Vi ved, at der tales om at indgå nye, danske skatteaftaler med en række lande i løbet af de kommende år. Den proces, mener vi, skal være langt mere gennemsigtig, og udviklingsorganisationer skal inddrages, så vi kan give vores bud på, hvad skatteaftalerne skal indeholde.

Og dernæst – og det er det vigtigste – mener vi, at Skatteministeriet skal lave grundige analyser af konsekvenserne af disse skatteaftaler, før de indgås. Det sker ikke i øjeblikket. Derfor ser vi gang på gang, at skatteaftalerne underminerer det langsigtede arbejde med at skabe udvikling.

Vi har af samme grund netop udarbejdet en rapport, der grundigt dokumenterer problemerne og anviser løsninger. Bl.a. et arbejdspapir om, hvilke forhold, vi i Mellemfolkeligt Samvirke mener, skal tænkes ind, før aftalerne indgås.

Det er et simpelt arbejdsdokument til embedsfolkene i ministerierne og kan hjælpe dem til at indgå skatteaftaler, der ikke modarbejder arbejdet med at bekæmpe ulighed og fattigdom. Dem vil vi hjertens gerne præsentere for Udenrigsministeriet og Skatteministeriet. For situationen lige nu er ærligt talt lidt for barok til, at det giver mening at fortsætte som hidtil.

Hannah Brejnholt er seniorrådgiver i skattepolitik hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu