Kommentar

Datacentre sætter Danmarks grønne omstilling i bakgear

De nye datacentre i Danmark skal ikke nasse på vores møjsommeligt opbyggede grønne strøm, som ovenikøbet er betalt af elforbrugerne
16. august 2017

Som Information har beskrevet i flere artikler om Apple, Google og Facebooks nuværende og kommende datacentre i Danmark, er et datacenter en kæmpebygning med et enormt energiforbrug. Og ikke ret meget andet, fordi det næsten ikke kræver bemanding.

Men på trods af Informations artikler er det næppe gået op for mange, hvor meget strøm de nu fire planlagte datacentre i Danmark rent faktisk vil sluge. Regeringen har ligeledes forsøgt at skjule det.

Ud fra de rapporter, som hidtil er kommet, kan det nu anslås, at de fire datacentre vil have et elforbrug, der nærmer sig et omfang svarende til alle danske husholdningers elforbrug på 10 TWh.

Jeg har sådan set ikke noget mod disse centre. Heller ikke at de skal ligge i Danmark. Vi bruger jo næsten alle Facebook, Google med mere i den daglige kommunikation.

Men jeg har noget imod, at de har været årsagen til, at erhvervslivet ikke længere skal betale til den grønne omstilling, dels fordi lokkemaden var at indføre ekstremt lave industrielle elpriser, som ikke engang dækker produktionsprisen for elektricitet, og dels at det udhuler den grønne omstilling, hvis der ikke etableres tilsvarende mere vedvarende energi.

Dermed sætter datacentrene den grønne omstilling i bakgear. Som tingene ligger nu, optræder de som gøgeunger, der tager vores grønne energi. Det kan bare ikke være meningen.

Regeringen træder vande

I foråret lavede Energinet.dk en vurdering af merforbruget af energi til de på det tidspunkt to kendte datacentre. Det drejede sig om Apple ved Viborg og Facebook ved Odense. Alene disse to datacentre vil fra 2023 bruge 4,6 TWh el, fremgik det. I en ny analyse her fra juli er det nedjusteret til 3,6 TWh uden nærmere forklaring. Det har jeg stillet spørgsmål om til ministeren.

Hvis de to yderligere datacentre i henholdsvis Aabenraa (Apple) og Fredericia (Google) har et tilsvarende forbrug, som vurderet på datacentrene i Viborg og i Odense, vil de fire datacentre få et elforbrug på mellem syv og ni TWh, hvilket nærmer sig alle danske husholdningers elforbrug på 10 TWh. Det svarer til 30 procent af Danmarks elforbrug.

Dette yderligere elforbrug skal dækkes på den ene eller anden måde. De siger selv, at det skal være med vedvarende energi, men har ifølge regeringen kun antydet, at der skal etableres 30 MW vedvarende energi i forbindelse med Apple i Aabenraa. Men det er helt utilstrækkeligt.

Hvis alle fire datacentre skal forsynes med VE-strøm, så kræver det ekstra 2.300 MW havmøller, hvilket er det dobbelte af de havmøller, vi har i dag. De vil dermed også lægge beslag på al strøm fra de kommende havmølleparker på Horns Rev 3, Kriegers Flak samt alle kystmøllerne.

De danske elforbrugere får dermed en lang næse og fremover mere strøm fra kulkraftværker, som får fuldt blus på igen, mens Danmarks CO2-tal vil banke i vejret.

Byg selv møllerne

Regeringen træder vande og har ikke forholdt sig til disse tal. Men også de partier, som har medvirket til at etablere de favorable vilkår med elprisen, skylder at melde ud, hvorledes dette elforbrug skal dækkes og hvad det kræver af nye vindmøller og solceller.

Man kan ikke sige A uden at sige B. Enhedslisten står klar til at hjælpe med den nødvendige udbygning, så datacentrene rent faktisk kører på VE-strøm, men de skal ikke blot komme og lægge beslag på vores eksisterende VE-strøm.

Skulle Apple, Facebook og Google etablere deres datacentre i udlandet, skulle de selv bygge de nødvendige vindmøller. De skal ikke lukrere på, at de kan slippe for det ved at nasse på vores møjsommeligt opbyggede grønne strøm betalt af danske elforbrugere via PSO-afgiften. Fugle i reden er godt, men ikke hvis det er gøgeunger.

Derfor har jeg nu stillet en stribe nye spørgsmål til klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), for at få banen kridtet op, så vi kan få en seriøs debat om udfordringerne med datacentre.

Søren Egge Rasmussen er medlem af Folketinget og energiordfører for Enhedslisten.

Et udvalg af Informations dækning af de nye datacentre i Danmark:
 

Da Facebook kom til byen
Hver dag arbejdes der for at tiltrække internationale virksomheders investeringer til Danmark i hård konkurrence med resten af verden. Information har fået aktindsigt i den årelange og tophemmelige kamp for at lokke Facebook til Danmark

Danskerne kommer til at betale milliardregning for nye datacentre
Skatteyderne vil skulle betale en milliardregning, så Facebook, Apple og andre internationale virksomheders datacentre – som konsekvens af afskaffelsen af PSO-afgiften – kan købe grøn el billigere end produktionsprisen. Det anslår Klimarådet

Datacentre kræver hurtige beslutninger om ny grøn energi
Hvis Apples, Googles og Facebooks nye datacentre i Danmark for eksempel skal forsynes med strøm fra nye vindmøller, så skal udbygningen frem mod 2025 øges med mindst 36-50 pct., viser Informations beregninger

Når Facebook, Google og Apple flytter ind, bør flere vindmøller skyde op
LEDER: Regering og folketing har banet vej for datacentrene ved at fjerne den PSO-afgift, som hidtil har sikret støtte til vedvarende energi, men som ifølge regeringen afholdt de stærkt elforbrugende it-virksomheder fra at etablere sig

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Trond Meiring
  • Torben Arendal
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Mette Poulsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Palle Yndal-Olsen
Carsten Munk, Trond Meiring, Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Poulsen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forstår det ikke. Man kan ikke mærke på strømmen i stikkontakten, hvor det kommer fra.
Hvordan kan det fastlægges, at disse storforbrugere bruger grøn el og vi andre sort.
Er det en politisk handel med de store, at der leveres el til en "grøn", billigere pris, for at lokke dem hertil.
Hvis ja, hænger vi så på den - kontraktligt - , og skal vi betale mere end det er aftalt med de store.
Nettet hænger desuden sammen med omverdenen, som producere el på forskellig måde.
Der må være den eneste forklaring.