Kronik

EU-Kommissionen kæmper kun halvhjertet mod hormonforstyrrende stoffer

Flere fosterskader hos drengebørn, flere mænd med nedsat sædkvalitet, flere piger i tidlig pubertet og en fortsat regning til sundhedsvæsnet på et trecifret milliardbeløb om året. Det er, hvad vi kan se frem til, hvis Kommissionen får opbakning til sit forslag til kriterier, der skal opfyldes, før et stof kan betegnes som hormonforstyrrende
Ifølge dagens kronikører er der væsentlige mangler i Kommissionens forslag til, hvilke kriterier der skal være afgørende for, at et stof kan betegnes som hormonforstyrrende.

Ifølge dagens kronikører er der væsentlige mangler i Kommissionens forslag til, hvilke kriterier der skal være afgørende for, at et stof kan betegnes som hormonforstyrrende.

Arkivfoto

24. august 2017

Europa-Kommissionens arbejde med at beskytte borgerne mod hormonforstyrrende stoffer har ikke ligefrem været præget af højt tempo. I længere perioder har det været sat i stå.

Men nu har et ekspertpanel (PAFF) vedtaget Kommissionens forslag til, hvilke kriterier der skal være afgørende for, at et stof kan betegnes som hormonforstyrrende. Første skridt mod fælles EU-regler på området er taget, nu skal forslaget igennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Desværre er de kriterier, der opstilles, mangelfulde, ligesom de stiller så store krav til beviser for hormonforstyrrende effekter, at det næsten er umuligt at identificere nogen stoffer som hormonforstyrrende.

Kommissionen har valgt i første omgang kun at opstille kriterier inden for pesticider og biocider (f.eks. bakteriedræbende eller konserverende stoffer), selv om udgangspunktet var, at kriterierne skulle være bredt dækkende. Forslaget inkluderer altså ikke hormonforstyrrende stoffer i fødevareemballage, medicinsk udstyr, legetøj, kosmetik eller andre industri- og forbrugerprodukter. Her skal vi fortsat vente på regulering.

Desuden kræves urimelig tung bevisførelse, før man vil anse et stof for hormonforstyrrende. Kun hvis et stof beviseligt er skadeligt for mennesker, kan det optages på listen over hormonforstyrrende stoffer. Begrundet mistanke anerkendes ikke, selv om stofferne med stor sandsynlighed kan have fatale effekter på mennesker. Samtidig ses der stort på resultater fra dyreforsøg, til trods for at det er årtier siden, man begyndte at anerkende sådanne forsøg på disse områder.

Det er et kæmpe tilbageskridt i forhold til, hvad der kræves, når det gælder stoffer, der fremkalder kræft eller skader reproduktionen. Der skal meget til, før man kan bevise, at ét bestemt stof er årsag til bestemte skader på mennesker, for man kan jo ikke lave forsøg på mennesker.

Hermed bruger man ikke forsigtighedsprincippet, der ellers officielt ligger til grund for EU's kemikalielovgivning, REACH.

Samtidig undtager man i kriterierne stoffer, der er designet til at være hormonskadende, f.eks. pesticider, som påvirker væksthormoner i den plante, som stoffet er designet til at bekæmpe. Det vil sige, at de stoffer, der er lavet til at forstyrre hormonsystemer, ikke skal reguleres som hormonforstyrrende stoffer. Den lader vi stå lidt.

Kemi er blevet politik

Europa-Kommissionens arbejde med at beslutte kriterier for hormonforstyrrende stoffer havde deadline i december 2013. Fristen er således overskredet med over tre år, og Europa-Kommissionen er undervejs blevet dømt for nøl af EU-Domstolen.

Der er tidligere lavet seks forskellige udkast til kriterier, som alle er forkastet ved afstemninger, bl.a. fordi de ikke dækkede nok stoffer. Ingen af de foregående udkast undtog dog stoffer designet til at forstyrre hormonsystemet.

Vurderingen af, om kemiske stoffer er hormonforstyrrende, burde først og fremmest være en videnskabelig diskussion, men i stedet har det været en udpræget politisk proces.

En gruppe lande med Danmark, Sverige og Frankrig i spidsen har insisteret på at få ambitiøse, videnskabeligt baserede kriterier, som følger forsigtighedsprincippet samt dækker hele den europæiske kemikalieregulering. Men der har været massiv lobbyindsats mod det fra industrien. Ved sidste afstemning den 4. juli skiftede Frankrig side, og med landets stemme kunne man vedtage de mangelfulde kriterier i Europa-Kommissionen.

Debatten op til afstemningen er hemmelig, men der gættes på, at den nye regering i Frankrig ikke ønskede at virke anti-EU ved at støtte endnu en udsættelse af kriterierne.

Sundheden lades i stikken

De officielle EU-myndigheder (EFSA og ECHA) udarbejder i øjeblikket retningslinjer for anvendelse af kriterierne. Ordlyden vil være afgørende for, hvilket beskyttelsesniveau der kan opnås.

Vi frygter, at resultatet bliver, at regulering kommer til at ske særdeles langsomt, og at meget få stoffer anerkendes som hormonforstyrrende, selv om flere efter al sandsynlighed er det. Det gælder mange af stofferne på den svenske såkaldte SIN-liste, som bruges til at udpege stoffer, som bør erstattes med mindre farlige stoffer. Derfor bliver vi nødt til også fremover at bruge denne liste – så længe EU kun anerkender en meget lille del af de hormonforstyrrende stoffer.

Kritikken af EU's tilgang til hormonforstyrrende stoffer støttes af både de europæiske ngo’er og flere grupper i Parlamentet, herunder Den Grønne Gruppe. Modsat kritiserer kemikalieindustrien Europa-Kommissionen for ikke at inddrage styrken (potensen) af kemikaliets hormonforstyrrende virkning.

Men dette frarådes af de fleste forskere, fordi det er uforudsigeligt, hvordan og hvornår vi udsættes for et stof. Derfor kan man ikke fastlægge en eksakt grænseværdi for et stof – i hvilken grad stoffet er farligt afhænger bl.a. af individet, der påvirkes. F.eks. vil virkningen oftest være langt stærkere hos gravide og små børn.

Reaktionerne på de forelagte kriterier er altså mildest talt delte. Som ngo, der værner om miljø og sundhed, står vi også i et dilemma. Vi har ventet meget længe på overhovedet at få nogle kriterier, så vi kan gå i gang med at regulere brugen af stofferne. Yderligere forsinkelse vil skade folkesundheden og være en omkostning for samfundet. Men samtidig er der nogle alvorlige mangler i de foreslåede kriterier, som gør det næsten umuligt at identificere stoffer som hormonforstyrrende og dermed påbegynde regulering og udfasning.

Kampen fortsætter

Kampen om kriterierne for, hvornår et stof skal betegnes som hormonforstyrrende, er ikke ovre endnu. Kriterierne går nu til afstemning i Europa-Parlamentet samt EU's Ministerråd. De skal være enige, før kriterierne kan træde i kraft. Europa-Parlamentet har tradition for at lytte mere til borgerne, end Kommissionen og Ministerrådet gør, og der er allerede kræfter i Parlamentet, på tværs af de politiske grupper, som arbejder på at forbedre kriterierne.

De europæiske ngo’ers mål er at få dem til at afvise de nuværende kriterier og foreslå ambitiøse, videnskabeligt baserede kriterier. Blandt andet bør undtagelsen af stoffer, der er designet til at være hormonskadende fjernes, og stoffer, som er påvist hormonforstyrrende ved dyreforsøg, skal inkluderes på listen over skadelige stoffer.

Desuden bør man fastholde at regulere stofferne baseret på deres farlighed og ikke deres risiko, som EU-kommissionen ønsker. Risiko er et meget kompliceret begreb, hvor man skal tage højde for, hvordan det enkelte individ kan blive udsat for kemikaliet. Erfaringen er, at det forsinker reguleringen, og nedsætter effektiviteten voldsomt, for det tager lang tid at kortlægge stoffernes vej ind i menneskekroppen.

Vi opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet til at vise mod og sikre, at vores kemikalielovgivning lever op til formålet: at beskytte vores sundhed og miljø. Det kræver, at Parlamentet stemmer nej til de foreslåede kriterier, hvorefter det mangelfulde forslag skal forbedres afgørende.

Christian Ege er sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd.

Malene Møhl er cand.scient. og kemikalierådgiver hos Det Økologiske Råd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Jacobsen

Svineri. Det giver en dårlig debat at benytte sådanne gloser. Men hvad skal man ellers sige til noget så skammeligt og fordækt og vel nærmest korrupt - altsammen på bekostning af menneskers ve og vel - for usel mammons skyld?