Elvis Presley
I dag er der gået fyrre år, siden Kongen forlod bygningen. Hans musik lever, selvfølgelig, men det gør også den vandrehistorie om, at han fakede sin død for at undslippe berømmelsens helvede, og stadig vandrer iblandt os.
Donald Trump
USA, Canada og Mexico mødes i dag for at forhandle om ændringer af deres gensidige frihandelsaftale, NAFTA, som ifølge USA’s præsident er »den værste handelsaftale, der nogensinde er underskrevet«. Så er banen da kridtet op.
Tørstige københavnere
Tre historiske københavnske udskænkningssteder, Hviids Vinstue, Kongens Bar og Skindbuksen forsøges angiveligt chikaneret til lukning af ejendomsspekulanter. I dag kaldes der til modstand ved et folkemøde.
Jens August Schade
Alle tre ligger på dødsruten i det såkaldte Minefelt, som kvarteret kaldes. Af kulturhistoriske grunde ville det være ubærligt, hvis dødsruten blev dræbt og minefeltet undermineret, og den lyse digter her, en gammel stamgæst, ville vende sig i sin grav.