Læserbrev

Der er forskel på (terror)grupper

Debat
23. august 2017

I en artikel i Information den 19. august anbefaler en tidligere britisk topdiplomat, sir Ivor Roberts, at it-virksomheder skal være med til at modvirke opfordringer til vold fra (terror)grupper som Hamas, IS og al-Qaeda.

Jeg vil ikke gå ind på, hvad it-virksomheder eventuelt bør bidrage med, men det bekymrer mig, at en angivelig topdiplomat ikke ved, at der er afgørende forskel på Hamas, IS og al-Qaeda.

Hvor de to sidstnævnte spreder skræk og rædsel verden rundt, er Hamas’ interesse alene at få så meget palæstinensisk land som muligt vristet ud af israelske hænder – sådan at palæstinenserne får selvbestemmelse, som også FN mener, de har krav på.

Jeg er opmærksom på, at den israelske propaganda energisk forsøger at placere Hamas i dårligt selskab sammen med IS og al-Qaeda, men derfor behøver det jo ikke at være rigtigt. Man bør snarere hæfte sig ved, at det kun er få dage siden, at en formodet IS-sympatisør angreb og dræbte en Hamas-soldat i det sydlige Gaza, fordi Hamas efter aftale med Israel søger at hindre, at eventuelle IS-grupper i dette område skyder raketter ind over grænsen til Israel.

Hamas og Islamisk Stat er ikke venner, men fjender – hvad sir Ivor Roberts og andre burde vide.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her