Læsetid 3 min.

Kun en brøkdel af sandheden om offentlige it-systemer

Jeg er overrasket over Informations fragmentariske forklaring på, hvorfor offentlige it-systemer så ofte går galt. Min oplevelse efter 30 år i branchen er en anden
5. august 2017

»Derfor går offentlige it-systemer så ofte galt« anfører Information den 15. juli og fokuserer på det tidligere Datacentralen I/S, sidenhen CSC og nuværende DXC med tidligere medarbejdere, en professor og en ekstern konsulent. For en it-medarbejder med mere end 30 års baggrund i nævnte virksomheder er Information ikke tæt på sandheden.

»Vi var mange, der sagde op. Og det var bestemt ikke de dårligste, der rejste,« citeres min tidligere kollega Ebbe Rolf Nielsen for, og han antyder, at de mindre dygtige og indolente snydepelse blev tilbage efter CSC’s overtagelse af Datacentralen i 1996.

Det er usømmeligt at besørge i egen rede, og det er ynkeligt, at Ebbe Rolf Nielsen promoverer sig selv på bekostning af tidligere kollegaer. Både tidligere administrerende direktør Hans Henrik Østergaard og Ebbe Rolf Nielsen forlod virksomheden for mere end 18 år siden. Kun Østergaard bidrager lidt til sandheden. Der er løbet meget vand i åen siden forrige årtusind.

Angstkultur

Modsat Ebbe Rolf Nielsen rammer professor Jørgen P. Bansler hovedet på sømmet. Det offentliges – især statslige styrelsers – brug af konsulenter og hyppige organisationsændringer har affødt en angstkultur, der står i vejen for succes og fremmer fiasko, med skiftende konsulentbureauer som en hyppig utilsigtet kilde.

Der er flere årsager, og Information får dem ikke frem i lyset.

Kristjan Wager, NineConsult, som jeg arbejder sammen med på et nyt ejendomsskattesystem, forsømmer at pege på faktorer, der bidrager til at skyde offentlige it-systemer i grus: Det politiske ansvar, uafstemte forventninger mellem udbydere og slutbrugere, it-virksomhedernes tvungne nedprioritering af forretningsviden samt misopfattelse af agil systemudvikling, hvor vægten ligger på løbende at levere værdi til kunden gennem iterativ udvikling. Virkeligheden er, at leverandører har arbejdet agilt i årevis. Kun terminologien er ny.

Angstkulturen i det offentlige system er afledt af politiske dagsordner, som Venstre-regeringer har stået for i årevis. De er efterfølgende blevet bifaldet af socialdemokratiske regeringer: monsterbesparelser inden for al offentligt virksomhed, herunder it, uden kompensatoriske foranstaltninger, eksempelvis trods løfte om nye og bedre it-systemer.

Holger K. Nielsen (SF) skal roses for at stå offentlig frem og påtage sig et medansvar for dette morads. Kristian Jensen (V) og hans øvrige efterfølgere i eksempelvis embedet som skatteminister skjuler sig ynkeligt og er utroværdige.

Det er en kendt sag, at it-profiler med respekt, dyb og vidtfavnende forretningsviden hos leverandørerne, der mestrer sparring med kunderne i de statslige styrelser, er en uddøende race. Der er sket et paradigmeskift.

Dels som følge af et aldersproblem, og dels er det i dag generelt it-branchens bærende søjle, at forretningsviden er hos kunderne. It-virksomhederne skal hævde sig på teknologi.

Når seniorerne tjekker ud, tjekker konsulenter og nyansatte uden forretningsmæssig viden ind og udfylder ikke det hul, som seniorerne med tidligere tiders dyder efterlader. Og når konsulenterne forsvinder, tager de en forretningsviden med sig, som bliver mindre synlig hos leverandørerne og styrelser. Det er en ond cirkel.

It er i konstant udvikling. Det handler ikke kun om hardware og software, hvor guldkalven per automatik er open source produkter, men også om metoder. Siden halvfjerdserne og firserne har buzzwords floreret i bestyrelseslokaler, på direktionsgangene helt ned til yngste anciennitet hos kunder, leverandører og konsulentbureauer.

I dag er der ingen offentlige interessenter, der tør sende et system i udbud, uden at ordene ’agil’ og ’scrum’ står bøjet i neon. ’Scrum’ er en projektledelsesmetode, hvor nøgleordet er fleksibilitet med små teams, der arbejder uden nødvendige retningslinjer og rækkefølge, men med risiko for et silomiljø, hvor kontakt mellem de enkelte teams er mangelfuld.

Metoderne ses som et alternativ til tidligere årtiers metoder. Ikke et ondt ord om det, men dog med en bemærkning om, at for nogle ’scrum’-kyndige skal flest muligt kun vide lidt – og helst ingenting, hvis man er ’scrum’-master. Samtidigt med at det negligeres, hvis der er en afgrundsdyb diskrepans i vidensniveauet mellem de enkelte ’scrum’-teams deltagere.

Der er lang vej igen. Information skal tage flere spadestik for at få sandheden frem, om hvorfor »offentlige it-systemer så ofte« går galt. Og gerne inden ’open source’, ’agilt’ og ’scrum’ bliver old school.

Flemming Bengtsson er it-konsulent og cand.mag. i historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

En meget rammende beskrivelse af hvordan det offentliges tilgang til udvikling af IT systemer er.

Scrum er glimrende til mindre systemer og mange programmører foretrækker den form herunder mig selv. Men det bliver problematisk når man på store projekter sætter mange teams i gang med delprojekter for ingen har så rigtig kontrol over processen og helheden i den. Der har man mere brug for ældre systemudviklings metoder, hvor analysen er mere grundig og dybtgående inden man går i gang.

Claus Gårde Henriksen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

jeg har aldrig oplevet et eneste IT-system der fungerer ordenligt ihvertfald tager det enormt langt tid, at lærer krydrer med brug af genvejstaster shit + F det ene og ctrl + F det andet kryderet med lidt mus og nogle excel ark.. ikke specielt logisk indtil man altså lærer at bruge det... de eneste systemer jeg synes der fungere godt, er små programmer man kan downloade (tit gratis) som så udfører en smart funktion.. grunden til dette må være at, brugeren, designeren og programmøren er en og samme person... jeg kan som bruger ikke designe eller programmere - dem der designer og programmere aner ikke en disse om hvad brugeren gerne vil kunne... det offentlige har samtidig så store systemer at det er gange 100.000 af de systemer jeg har prøvet... nærmere utroligt hvis det går godt vil jeg sige dette også sagt i privat regi.. det hører vi altså bare ikke om...

Brugerbillede for twan  manders

Hvis man laver lidt google søgning finder man hurtig 5-6 IT projekter der gik galt for det offentlige, der er tusindvis artikler om disse projekter.

Man kan stort set ikke finde nogle artikler om de flere 100 vis af projekter der gik godt i det offentlige.

Det er lidt som de 100 fodbold bøller der fik alt omtale sidste søndag mens de resterende
ca. 20 000 ikke bliver nævnt nogle steder.