Kronik

Lykketoft: Der er flere socialdemokratiske holdninger i Macrons program, end der er realiseret i Danmark de seneste 16 år

Der er flere socialdemokratiske holdninger i den franske præsidents program, end der er realiseret i Danmark de seneste 16 år. Hvis Macron lykkes, vil det gøre livet lettere for en kommende S-regering i Danmark
Der er gode takter i Macrons program og visioner for fremtidens Europa – også selv om det for os i Danmark er en udfordring, hvis især eurozonen kommer til at arbejde bedre sammen, og EU-samarbejdet derfor i endnu højere grad kommer til at foregå i flere hastigheder.

Der er gode takter i Macrons program og visioner for fremtidens Europa – også selv om det for os i Danmark er en udfordring, hvis især eurozonen kommer til at arbejde bedre sammen, og EU-samarbejdet derfor i endnu højere grad kommer til at foregå i flere hastigheder.

Philippe Wojazer

Debat
2. august 2017

Man bliver meget klogere på Frankrigs nye 39-årige præsident Macron ved at læse Revolution, som var hans valgkamps kampskrift.

Macron har smadret de gamle magtpartier – også Socialistpartiet, der under præsident Hollandes ledelse udrettede bemærkelsesværdigt lidt. Men meget af hans inspiration er hentet fra socialistiske personligheder.

Michel Rocard, som jeg lærte at kendte tilbage i 1976, og som siden i en kort overgang var statsminister under Mitterand, søgte energisk at præge sit parti i skandinavisk retning. Det fik jeg igen bekræftet i 2006, da han og jeg havde en debat i Det Danske Hus i Paris, da min lille bog om den danske model udkom på fransk.

Laurent Fabius – også senere statsminister – traf jeg som ministerkollega i EU i 1982. 33 år senere arbejdede jeg som FN-formand sammen med ham, da han – nu som Frankrigs udenrigsminister – mestrede at bringe den epokegørende klimaaftale i hus i Paris.

Jaques Delors – den legendariske EU-formand, der ville give Europa en ægte social dimension, lærte jeg at kende som finansminister i 1990’erne.

Macron vil gøre op med arbejdsløshed og ulighed ved en massiv investering i uddannelse, forskning, miljø, digitalisering og nye transportløsninger. Han ser automatiseringen som vejen til at få industri tilbage til Frankrig. Også han ser klimasagen som ekstremt hastende, hvis vi skal imødegå global ulighed, ukontrollable folkevandringer og krige.

Han vil nedbryde stive systemer på arbejdsmarkedet, i forvaltningen og i den sendrægtige lovgivningsproces. Han vil skære i tung administration, men ikke dagpenge og social sikring. Han vil decentralisere og give arbejdsmarkedets parter konstruktiv medbestemmelse.

Opgør med stiv samfundsstruktur

Han vil give vedvarende energi et stort skub fremad og mener, at EU’s regler om loft over gæld og budgetunderskud ikke skal omfatte investering i CO2-fri energiforsyning, -net og -lagring, øget satsning på uddannelse, forskning, digitalisering og transportsystemer. Opgøret med Frankrigs stive samfundsstrukturer skal overbevise tyskerne om at fravige deres ligeså stive og – især i Sydeuropa – væksthæmmende budgetstyring i EU’s medlemslande.

Macron taler om revolution af folkeskolen med fokus på større lighed og bedre resultater for de bogligt svageste – en revolution, der kan og skal gennemføres i samarbejde med lærerne! Han har blikket stift rettet mod det enorme behov for efteruddannelse.

Han vil ikke skære i dagpengene, men insisterer på at folk opkvalificerer sig, når de er på dagpenge. Han vil have flere motiveret til erhvervsuddannelse og færre til at flakke rundt i videregående uddannelser, der ikke er deres førstevalg, og som de ikke har de bedste muligheder for at få nytte af. Han vil støtte små nye virksomheder som en af hovedvejene til højere beskæftigelse.

Macrons kerneambition er en reform af arbejdsmarkedet, der skal nedbringe den alt for høje arbejdsløshed, som rammer de unge særligt hårdt. Han vil fjerne kløften mellem på den ene side især midaldrende og ældre, der er beskyttet af lange opsigelsesvarsler, og på den anden side især unge på usikre korttidskontrakter og med ringe social sikring.

Han fokuserer på at bekæmpe ulighed, som det nuværende socialsystem ikke har opfanget, snarere forværret. Ulighed i løn, jobsikkerhed, pension. Ulighed mellem køn og race, ulighed mellem storby og udkant. Ulighed, der næres af, at nogen snyder sig til ydelser, men især snyder eller undviger at betale skat.

Macron siger klart, at den internationale kapitalisme har fremkaldt mere ulighed end nogensinde tidligere, og at den ikke kan reformere sig selv. Den skal tøjles og reguleres. Og det kan ikke ske i et enkelt land, men primært i EU-sammenhæng: Det er her, der skal skabes rammer, som sikrer miljø og klimarigtig adfærd, lægges loft over grådigheden hos finansverdenens bosser og sættes bom for international skatteflugt. Eurozonen bør have fælles selskabs- og virksomhedsbeskatning.

Rigdommen har forrådt os

EU er faret vild i forhold til de basale formål om at sikre fred, velfærd og frihed, siger den franske præsident.

Vi har ikke gjort nok for freden i vores nære omverden.

Rigdommen har forrådt os, og ungdommen er svigtet, når halvdelen er arbejdsløse i dele af det sydlige Europa med Grækenland hårdest ramt, 

Friheden stækkes i medlemslande som Ungarn og nu Polen.

Vi fik Brexit, fordi politikerne ikke effektivt imødegik ødelæggelserne – jobtabene og uligheden – i kølvandet på globaliseringen og i øvrigt gjorde EU til syndebuk for egne forsømmelser.

Macron vil styrke specielt samarbejdet i eurozonen for at styrke den fælles valutas levedygtighed. Han vil have et fælles budget for investering i energi, klimasikring, IT-udvikling, transportsystemer med videre og efterlyser en tiårsplan for koordinering af skat, socialpolitik og energisystemer

Vi har – siger Macron – brug for fælles handling fra EU når det kommer til terrorbekæmpelse, at få styr på migration og en indsats mod social dumping. Vi har brug for EU til at stå sammen over for USA, Kina m.fl.

Ind eller ud

Terrortruslen i Europa kommer, siger den franske præsident, især indefra: Fra marginalisering og massearbejdsløshed i indvandrerghettoer. Vi må ikke falde i IS’ fælde ved at gå i religionskrig, men derimod gøre op med hadprædikanter og dem, der modarbejder vore love og vores samfundsorden.

Vi har brug for folkelig årvågenhed, også fra den store fredelige del af vores muslimske medborgere. Der skal investeres mere i løft af de nedslidte indvandrerkvarterer, oprettes et nyt nærpoliti og skaffes flere ressourcer til retsvæsnet. Der er ikke så meget brug for nye love som at håndhæve den eksisterende retsorden.

Vi skal have styr på de ydre grænser (Schengen), men det får vi ikke uden kombination med en mere ambitiøs fælles bistand til Afrika og det konfliktramte Mellemøsten, så mennesker kan få en tilværelse til at hænge sammen i eller nær deres hjemland.

Intet land kan klare ubegrænset og ukontrolleret indvandring. Asylansøgninger bør hastebehandles, så godkendelse betyder ind til hurtig integration, og afslag betyder ud. Men målet må være asylbehandling ude i konfliktzonerne. Desuden er der brug for hurtig indsats for at stabilisere Libyen, før det bliver en terroristregeret enklave med endnu mere uoverskuelige konsekvenser for migrationen fra Afrika til Europa.

Der er områder, hvor jeg er uenig med Macron. Men der er gode takter i alt det, jeg nævner ovenfor – også selv om det for os i Danmark er en udfordring, hvis især eurozonen kommer til at arbejde bedre sammen, og EU-samarbejdet derfor i endnu højere grad kommer til at foregå i flere hastigheder

Faktisk er der flere socialdemokratiske holdninger i den franske præsidents program, end vi selv har kunnet realisere de seneste 16 år i Danmark. Og hvis Macron lykkes, så vil det også gøre livet for en kommende socialdemokratiske regering i Danmark meget lettere.

Mogens Lykketoft er socialdemokratisk folketingsmedlem, tidligere minister og tidligere formand for FN

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Lige præcis.Det vil gøre det meget lettere for Socialdemokratiet at finde tilbage til rødderne.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen
Christoffer Pedersen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal også passe på ikke at bakke op om et system, som vi ikke selv bryder os om: tvangsægteskabet mellem en presset virksomhed og dens arbejdskraft. Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked var jo optimal, da den faktisk indebar kompensation for manglende arbejde og ikke i nær så høj grad socialt pres imod 'at tage hvad som helst', som vi er kommet til at lide af her, hvor vi selv systematisk har frataget den ene side af aftalen dens fordele.

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Christoffer Pedersen, Palle Eghjort, Ib Christensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Ebbe Overbye og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar

Nu er sammenhængskraften i EU jo bedre, end den har været længe, og absolut intet tyder på noget andet.

Men på grund af EU´s ubrydelige regler; at EU-ministerrådet er de eneste, der kan beslutte for EU-landene, og at dette skal gøres i absolut enighed, er EU altså stadig totalt handlingslammet, når der er behov for action.

Men måske kan Emmanuel Jean-Michel Macron formå de andre EU-lande, at lette lidt på dette, og give parlamentet reel magt. Og hvis borgerne ser, at EU begynder at fungere, vil modstanden formentlig blive mindre.

Vibeke Hansen, Torben Skov, Alvin Jensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Tak for ordene Morgens. Jeg har altid holdt meget af dig og dine politiske færdigheder. Macron har en årerække til at bevise sine ord med handling. Ellers rasler Le Pen i kulissen igen. Og uden nødvendige social reformer og uden der skrides ind mod social- og ikke mindst løndumping i EU vil der trække sig mørke skyer ind over Europa. Og det ville virkelig være en skam for et kontinent, som har så meget godt at byde på. Så politikere, spoler nu det nu ikke ved bare at tro I kan fortsætte som hidtil.

Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Det er et håbløst mål at lægge låg på grådigheden. Det er svært, men muligt at lægge låg på muligheden for at rage til sig på andres bekostning.

Det første handler om at holde moralske taler. Det andet handler om at regulere, efter hvilke regler vores samfund skal fungere.

Alvin Jensen, Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der er flere socialdemokratiske holdninger i et fransk højrepopulistisk parti end der er realiseret i DK i de seneste 16 år. Det kan vel også siges om DF, der ikke er bleg for at strø om sig med omsorgsfuld holdninger, mens resultatet er en lille forkølet ældrecheck og så i øvrigt nedskæringer.
Man skal ville magten, og det vil socialdemokratiet, mere end noget andet.

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Hvad betyder konkret Macrons arbejdsmarkedspolitik? Det blev tydeligt for mig af et indslag i DR P1 om udviklingen på Novo Nordisks afdeling i Frankrig, som både Hollande og Macron havde besøgt for at fremhæve den som en mønstervirksomhed til efterfølgelse for franske virksomheder:
På Novos afdeling blev den ugentlige arbejdstid forøget med 2,5 time til samme løn. Herved kunne der fyres 25 ansatte. Det blev muliggjort af den socialdemokratiske del af den franske fagbevægelse i modsætning til den øvrige del af fagbevægelsen, som nu skal knægtes.

Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Palle Eghjort, Ib Christensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Ebbe Overbye og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Enig med Lykketoft, Macron vil gøre fejl, men han er noget af det bedste, der er sket for Frankrig og EU længe.
og når vi får et regeringsskifte vil det blive lettere at håndtere , helt enig.

Vibeke Hansen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Christoffer Pedersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Macron er tilhænger af flere danske forhold, vor arbejdsmarkedspolitik, velfærd m.m. Han tør også tage de svære beslutninger for at komme ud af gælden m.m. og skaffe arbejdspladser via reformer, som den tidligere statsinister også turde, hun blev upopulær, men dansk økonomi blev reddet på målstregen og er i dag i god vækst. Det kan man takke hendes reformer for, bakket op af bredt flertal for det meste og tak for det. Velfærdsforliget i 2006 var også noget, der kom fra hende, hvor Fogh der var statsminister så gik med, DF til sidst. Nyrups 1998 så upopulære efterlønsreform, har da også gjort sit. Det kostede ham magten i 2001. Men i dag er man vel glad herfor.

Helle Walter. Hvis eftrelønsofringen havde ført til bedre forhold for de svageste og folkepensionister kunne der være en idé i det. Det enste, det har ført med sig er bedre diriktørlønninger, højere ministerpensioner og stigende ulighed.
Macron var et lidt bedre alternativ end Mari le Pen, og til det skulle han ikke anstrenge sig ret meget.

Søren Rønhede, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Claus Nielsen, Torben Skov, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis Macron med sine ideer om et skandinavisk arbejdsmarked med reel flexicurity kan overtrumfe Tysklands paranoide spare-dogmatik i et EU med en socialpolitik der ligner det nordiske - vil jeg begynde at sige : "Godt gået,Macron" Men fandeme ikke eet sekund før.

Torben Skov, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hvor er den danske Macron?

Svært at se de nuværende danske forhold som velfærd, social- og arbejdsmarkedsforhold som et forbillede. Det går den absolut forkerte vej...
Spørgsmålet er så om det nuværende socialdemokrati kan ændre alt, som V folkene har smadret.
NOVO er en hårdtslående, grådig spiller på markedet, her som udenlands.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Helle Walther anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Intet land kan klare ubegrænset og ukontrolleret indvandring. Asylansøgninger bør hastebehandles, så godkendelse betyder ind til hurtig integration, og afslag betyder ud.

Hvis Lykketoft kunne gennemføre bare dette ene, ville han kunne få 75 % af alle stemmer i DK. Men det kan hverken han eller nogen anden, da de der har fået afslag ikke vil hjem og de lande der skulle modtage dem ikke vil have dem.

Helle Walther

Peter Knap, det er jo ikke rigtigt, efterlønsreformen fra 1998, og velfærdsforliget fra 2006 har intet med direktørlønninger at gøre, eller nuværende ulighed, det har noget med dansk økonomi at gøre på sigt.. Venstre KOL smadrer vor økonomi hver gang de har magten, og vil gøre det igen, hvis vi ikke går imod. Jeg bifalder ikke S samarbejdet med DF. Men de radikale er mig en postgang for frelste. Jeg ser gerne samarbejde med SF og R. + Alternativet,? men det er meget alternativt. Og Ø mange gode pointer, men for urealistiske efter min mening.

Helle Walter. Ja så. Hvem har så nydt gavn af dem?
Jeg har ikke. Uddannelsessystemet har heller ikke. De jeg kender, der har været på sygehuset, har absolut ikke haft en bedre oplevelse end før efterløns udhulningen.
De eneste, der er blevet rigere i det danske samfund er de i forvejen rige.
Det står så slemt til, at vi er i stand til at hylde højreorienteret fransk partiejer ,som vores frelsende engel.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Min formodning er, at en god del af de 155.000, der lever uden indkomst er folk sidst i halvtredserne og begyndelsen af 60'erne, som er blevet hængt til tørre på grund af den manglende efterløn. Når midlerne er opbrugt, må de henvende sig på Jobcentret igen. Der er ingen vej ud, arbejd til du dør.

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Er det eneste Macron kan lide ved den danske flex"security" model, ikke hvor nemt det er at fyre ansatte i Danmark.

Henriette Bøhne, Christoffer Pedersen, Carsten Svendsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen
Torben Skov, Palle Eghjort og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

De socialdemokratisk holdninger er universelle og derfor interesserer alle, også "det arabiske forår",. Nederlaget af det arabiske forår kan ikke være muligt uden de reaktionære kræfter i Europa´s hjælp. I de første dage af Revolutionen i Tunesien allerede, har Den fransk regering tænkt at sinde militær hjælp til Ben Ali. men folket gik hurtiger frem med begivenhederne, Og den franske minister måtte gå af. De har været andre slags hjælp til diktaturet.også. Macron siger "de afviste asylsøger skal ud. Jeg tror der er en anden måde at gøre det på.- "Jeg har "læst i Berlingske en artikel der sige "om den forslagstiller til planen med Tyrkiet ( jeg kan ikke husker ham,) sige man skal indgå først en aftale med de interesserede lande. Sådan skete også med Tyrkiet.

Helle Walther

Knap@ Der er en fælles mængde penge i statskassen, hvis ikke der er styr på økonomien, fik du ikke SU under uddannelsen, hospital og lægehjælp gratis, folkeskole gratis, infrastruktur er udmærket i forhold til mange andre lande Vor land er et smørhul at bo i. Korrekt, ikke alle har det lige godt, desværre, men vi har mulighederne, og falder vi, er der et netværk. Og ja det skifter alt efter hvem der har magten. Jeg foretrækker røde regeringer, men respektere at pengene ikke bare fosser ind ubegrænset. Der var ikke SU da jeg var ung, da arbejdede man efter studiedagen, også i weekenderne.
Der er meget, der kan bedres i Danmark, enig, men arbejd så på det, i stedet for at brokke sig. Vi er ret forkælede. Jeg vil gerne have flere penge til folkeskolen, flere pædagoger, flere lærere med bedre forberedelses tid, bedre ældrepleje, en sundhedsektor der fungerer uden de skal presses, som nu, det støtter jeg op om politisk. Men jeg vil også have styr på pengene.

Henriette Bøhne

Helle Walther,
Hvis "styr på pengene" betyder at føre en kontraktiv finanspolitik midt i en krisetid, som bevirker at borgerne falder ud over samfundets kant og ikke kan rejse sig igen og økonomien går helt i stå, så giver det faktisk nogle gange mere mening at føre en ekspansiv/ keynesiansk finanspolitik, hvor man investerer i samfundet og benytter sig af at det er uhyre billigt at låne penge.
Så meget har jeg da lært henne på det der HF.

Ebbe Overbye, Søren Rønhede, Niels Duus Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Problemet er man kan ikke, ifølge mange danskere, forbedre velfærden. Ved man at man kan vælge mellem 300 slags ost i Frankrig og mellem hundredevis slags fisk. det undre mig når jeg bliver tilbudt altid næsten det samme slags fisk på restaurant nemlig "laks". Ja man kan også få sild og evt. rødspætter men ikke meget mere.

Tjah, Mogens Lykketoft, socialdemokratiet i Danmark har jo heller ikke haft hverken succeser eller kapable ledere de sidste 16 år. I de 16 år har Socialdemokratiet kun ført historisk ægte socialdemokratisk politik, da Radikale Venstre dikterede SR(SF) regeringens politik. Tankevækkende, ikke?

Og samtidig med at socialdemokratiet må siges at være et af de fire regeringsduelige partier i Danmark (hvis ellers andre dikterer regeringsprogrammet), kan det konstateres, at socialdemokratiet - i modsætning til de tre andre regeringskapable partier - fører gold og ubrugelig oppositionspolitik, når man ikke er i regering.

Det er da ikke opmuntrende, men decideret pinligt at konstatere, ar der er mere socialdemokratisk politik i Macrons program, end der er realiseret i Danmark i de sidste 16. Pinligt for socialdemokratiet og dets ledere gennem 16 år. Og at dømme efter situationen lige nu bliver det såmænd nok ikke anderledes i de næste 16 år.

Der skal ikke meget til, før det er mere end ingenting.

Niels Duus Nielsen

Der var engang, da Lykketoft virkelig kunne få mig op i det røde felt. Men han er blevet rundere med årene. Eller også er jeg bare blevet mere realistisk.

Til de, der kritiserer ham: Jeg synes faktisk, at det er stort, at en emeritus går imod sit eget partis holdninger i en lang række sager. Lykketoft er socialdemokrat, så givet partiets generelle deroute er det faktisk modigt således at kritisere den åndelige status quo i partiet, selv om det sker indirekte.
det er nok urealistisk at tro, at han vil blive revolutionær på sine gamle dage.

Så han får min anbefaling, ikke fordi jeg selv er socialdemokrat, men fordi han ikke er helt så bundet af sine regneark som tidligere.

Søren Rønhede

Der skal "lægges loft over grådigheden hos finansverdenens bosser," citerer Lykketoft. Hvordan stemmer det sammen med, at Macron skulle have trukket Frankrig ud af samarbejdet om finanstransaktionsafgiften ?

@Søren Rønhede, det er vel egentlig for vidt forskellige problemstillinger:

1) "Grådigheden hos finansverdenens bosser" handler om exorbitante lønpakker, lønpakker, som ikke står i noget rimeligt forhold til arbejdsindsats, engagement og skabt indtjening til viorksomheden.

2) En afgift på finansielle transaktioner, som ikke kommer til at blive betalt af de "grådige bosser", men af bankens kunder, som i hvert fald ikke alle sammen er spekulanter.