Læsetid 5 min.

Måske er det moderlige bare ikke særligt frigjort

Her stod jeg med mine store ambitioner om at redde verden og ikke mindst opnå andre menneskers anerkendelse. Som en fri og uafhængig kvinde. Og så kom mit lille barn og fortalte mig, at mennesker ikke er frie individer. Vi er afhængige af hinanden, og vi bør måske ikke kun kæmpe for at opnå mandens privilegier
Vi opnår ikke ligestilling ved at undertrykke den side af det menneskelige, som opfattes som feminin. Vi opnår ligestilling ved at insistere på alle menneskers ligeværd, socialt og økonomisk, uanset hvilken funktion de udfylder i samfundet, skriver dagens kronikør.

Vi opnår ikke ligestilling ved at undertrykke den side af det menneskelige, som opfattes som feminin. Vi opnår ligestilling ved at insistere på alle menneskers ligeværd, socialt og økonomisk, uanset hvilken funktion de udfylder i samfundet, skriver dagens kronikør.

Sigrid Nygaard
8. august 2017

For nogle år siden var jeg med til at stifte Livmoderfeministisk Basisgruppe som en modpol til hovedstrømningen i den feministiske frigørelsesdebat. Navnet, som vakte både vrede og væmmelse, var ment som en art afvæbnende selvironi.

Livmoderfeminist er et feministisk skældsord, som historisk er blevet brugt om feminister, der har påpeget biologiske forskelle på kønnene og særlige erfaringer knyttet til moderskabet. Vores brug af betegnelsen blev dog hverken opfattet som afvæbnende eller morsom.

Jeg var vel også rimeligt skinger med mit moderskabshysteri. Jeg havde et lille barn i vuggestuealderen og var helt opslugt i symbiosen. Uanset hvor meget jeg forsøgte at relativere mine personlige oplevelser med at blive mor, kunne jeg ikke få dem til at passe ind i et samfundsideal om det ligestillede forældreskab, moderlig frihed, velfærd og dobbeltsocialisering.

Her stod jeg med mine store ambitioner om at redde verden og ikke mindst opnå andre menneskers anerkendelse. Som en fri og uafhængig kvinde. Og så kom mit lille barn og fortalte mig, at mennesker ikke er frie individer. Vi er afhængige af hinanden.

Mennesker har brug for omsorg. Derfor er vi nødt til at anerkende på et samfundsmæssigt og politisk plan, at moderskab og omsorgsarbejde er værdifuldt og nødvendigt.

Et menneske bidrager ikke mindre til samfundet, økonomien, velfærden eller menneskets overlevelse, når hun investerer sin arbejdsduelighed og sin tid i sit lille barn, end hvis hun udfærdiger principielle, juridiske notater på et advokatkontor eller udfører øjenoperationer. Man kunne måske ligefrem argumentere for, at det ulønnede omsorgsarbejde er det, der er allermest basalt for vores velfærd og økonomi.

Min mor var aktiv i kvindebevægelsen i halvfjerdserne. Hendes første kommentar, da jeg sagde, at min datter ikke skulle i vuggestue alligevel, var: »Er vi nu bombet helt tilbage til stenalderen.« Det var ikke et spørgsmål. Jeg rendte jo rundt med ungen i en slynge og hældte bryster i hovedet på hende i tide og utide. Og nu skulle jeg så også være hjemmegående husmor. 100 års kvindekamp skyllet ud med badevandet fra mit hjemmefødselskar.

Min mor har siden indrømmet, at hun har været moderligt ked af at måtte aflevere sine børn til andre omsorgspersoner så tidligt og længe, og hun har hjulpet og støttet mig i at være der for mine børn i de tidlige år, samtidig med at jeg bevarede tilknytningen til mit fag.

Det var i øvrigt hende selv, der brugte m-ordet. Hendes generation af feminister er ikke så bange for at bruge kønnede termer. De virker meget bevidste om, at køn har betydning for vores livsbetingelser og valg.

Køn som et samspil mellem biologi og kultur. Rødstrømpernes frigørelseskamp opstod på baggrund af den præmis. De mødtes i kvindegrupper og delte personlige erfaringer. Mændene var forment adgang. Derefter gik de ud i samfundet og krævede rettigheder. De gjorde det personlige politisk.

Det kvindelige tabu

I dag må man ikke tale om moderlighed i den feministiske debat. Der findes ikke mødre. Kun forældre. Jeg delte på et tidspunkt mine erfaringer omkring amning af en toårig under en togtur, imens jeg var højgravid med mit andet barn, i et feministisk forum. At jeg havde følt mig usikker og udsat.

En mandlig forælder indvendte straks, at det ikke var relevant at formulere det som en særegen kvindelig erfaring. Han havde nemlig også prøvet at være på barsel og stået og fumlet med flasken i svømmehallen.

Til et debatarrangement blev jeg af en meddebattør, som betegnede sig selv som en ’feminin mand’, bedt om at reservere mine erfaringer omkring graviditet, fødsel, amning og abort til et forum af kvinder, som var specifikt berørt af disse livsomstændigheder, og ikke forsøge at gøre dem til almene emner, hvilket forekom undertrykkende for blandt andet hans personlige udfoldelse.

Jeg kom til at tænke på, hvad der var sket, hvis jeg tilsvarende havde opfordret ham til at melde sig ind i en snakkeklub for feminine mænd i stedet for at ulejlige os andre med sit personlige og perifere erfaringsrum. Jeg kom til at tænke på, at det kvindelige er tabu også inden for feminismen.

Måske er det, fordi det kvindelige ikke er særligt frigjort. I hvert fald ikke den form for kvindelighed, jeg repræsenterer. Jeg forstår godt, at de feministiske alarmklokker ringer, når jeg henviser til mine moderlige følelser og min oplevelse af gensidig forbundethed med mit lille barn.

Det harmonerer ikke ret godt med idealer om frihed og uafhængighed. Der er ikke meget økonomisk og social status i moderskab på den ammende, dellede måde. Den form for erfaringer er overflødige på arbejdsmarkedet og skal helst ikke være synlige i samfundet. Efter ni måneder skal morkroppen og barselshjernen strammes op. Moderskabet må ikke sætte sig.

Denne grundlæggende patriarkalske præmis dominerer også inden for feminismen. Idet det er mandens privilegier, man ønsker at få del i, kommer man i en vis udstrækning bevidst eller ubevidst til at forkaste det typisk feminine. Hvis kvinden vil have adgang til de mandlige privilegier, må hun ligne manden. På den måde bliver undertrykkelsen og kvindehadet internaliseret. Nogle gange er det næsten, som om det reproduktive anses som en sygdom eller dysfunktion ved kvinden.

Frihed?

Jeg tror ikke på frihed i den form, vi dyrker den i dag. Vi dyrker et maskulint frihedsideal, som altid har været bundet op på andres ufrihed og undertrykkelse. Det var selvfølgelig bekvemt for mændene, dengang kvinderne som en selvfølge udfyldte en masse samfundsfunktioner uden at gøre krav på at blive anerkendt som mennesker og borgere.

I dag afhænger vores frihed og bekvemmelighed også i høj grad af andre menneskers ufrihed og manglende rettigheder, nu i en global virkelighed. Det er stadig kvinder, der udfører størstedelen af de ulønnede funktioner i familien samt det lavtlønnede og opslidende omsorgsarbejde. På globalt plan er det de kvindelige syersker, immigrantarbejdere og au pair-piger, der betaler prisen for en mindre gruppes frihed.

Det er ikke bæredygtig feminisme at insistere på mandens frihedsprivilegier, for vi kan ikke alle sammen være frie og uafhængige. Mennesker er afhængige af hinanden, i nogle livsfaser mere end andre. Det er det, de små børn minder os om, når de hægter sig fast til vores skørter.

Kvindefrigørelse handler ikke om at frigøre sig fra børnene eller de gamle eller de svage eller de andre. Feminisme er et opgør med ulighed imellem kønnene og kvindens underordnede stilling i samfundet. Vi opnår ikke ligestilling ved at undertrykke den side af det menneskelige, som opfattes som feminin.

Vi opnår ligestilling ved at insistere på alle menneskers ligeværd, socialt og økonomisk, uanset hvilken funktion de udfylder i samfundet. Først må vi holde op med at gøre mandekroppen og den traditionelt maskuline opførsel til idealet.

Omsorg er forudsætningen for arbejde og frihed, og frigørelse må ikke være et individualistisk projekt, hvor den enkeltes frihed sker på bekostning af andre menneskers undertrykkelse.

Min mors generation af feminister demonstrerede under parolen: »Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp.« Det er på tide, at vores generation samles om et solidarisk og globalt frigørelsesprojekt. Ingen frigørelse uden feminisme.

Liv Navntoft Henningsen er jurastuderende

MOAR!!

Der synes at være uendeligt mange regler for, hvordan man skal være familie – og ikke mindst en god mor. Opdragelseslitteratur udgives i bunkevis, og blogs, der giver gode råd om godt forældreskab, har tusinder af følgere.

Men hvorfor vækker debatter om moderskabet så stærk interesse og ditto følelser, når kvinden i stigende grad netop er blevet frigjort fra rollen som mor og frisat til at indtage mange andre roller i samfundet?

Og er debatten egentlig frigørende eller tværtimod med til at give kvinden dårlig samvittighed?

Det giver en række debattører deres svar på i denne serie.

Seneste artikler

  • Der er opstået et kollektivt moderhad i kulturen

    17. august 2017
    Det at blive mor handler slet ikke om kvindens behov; det handler om barnets. Men i dag anses moderskabet først og fremmest som noget, hvis snærende bånd kvinden har ret til at blive fri af
  • Det er ikke mødrene, der afgør, hvad moderskab er

    14. august 2017
    At være mor handler ikke bare om at føde et barn. I dag er det en identitet, man skal tage på sig, og som tvinges ned i halsen på én af samfundet, familien, Sundhedsstyrelsen og ikke mindst patriarkatet
  • Vores moderbillede splintrer

    3. august 2017
    Flere nye danske bøger skildrer vrede, fortvivlede eller ambivalente mødre. Jeg har selv skrevet en af dem. Hvorfor kommer de tekster nu, kunne man spørge? Jeg tror, det skyldes, at ligestillingen gør negative moderskabsfølelser mere acceptable, samtidig med at det patriarkalske syn på moren som altopofrende stadig spøger. Og fordi vores individualiserede samfund gør moderskabet vanskeligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Christian  de Thurah
    Christian de Thurah
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for San Don
    San Don
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Sidsel Jespersen, Christian de Thurah, Mette Poulsen, San Don, Anne Schøtt, Viggo Okholm, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Kvinder kan næsten alt hvad mænd kan, hvilket langt fra gælder den anden vej rundt og nu kan de osse spille fodbold. Spørgsmålet er hvordan de får tid til det hele :)

Brugerbillede for Viggo Okholm

Tja det er nok rigtigt Søren men trods alt hurra for den lille forskel og ellers gælder det vist om at anerkende forskelle og ligheder og vores behov for at elske og blive elsket og være fælles om ansvaret for næste generation. Tilknytning er en del af livet og begæret lige så, men lidelsen følger med for livet og det enkelte mennesker forandrer sig og ved at elske skal vi være klar til at miste,hvilket i sig selv kan være forfærdelig, men nu kan det at miste jo også være på et mere symbolsk plan.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Jeg vender mig mod mænds historiske repression af kvindekønnet . Den type holdninger, der søger at fremhæve kvinders rolle, og som på forskellig vis søger at forbedre kvinders stilling og anseelse i det moderne samfund. Jeg synes personligt at man skal tilstræbe en harmoni - ikke splid mellem mænd og kvinder - Det er altid problematisk når det ene køn forsøger at højne deres selvagtelse ved at nedgøre det modsatte køn - som man jo har set at mænd har gjort/ gør. Jeg er tilhænger af den feminisme, der er inspireret af personlig beskedenhed, offervilje, lydighed M/K - i samfundet kan det se ud som om at en lang række "synder" ( hovmod, mord, utroskab, voldtægt bare for at nævne nogen) er karakterisktisk for det mandlige køn. Jeg synes det er okay at give kvindekønnet opmærksomhed - kvinders rolle og betydning er desværre skjult pgaf mandelig dominans i samfundet.

Viggo Okholm og Christina Stougaard Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"Og så kom mit lille barn og fortalte mig, at mennesker ikke er frie individer. Vi er afhængige af hinanden."

Nogle er mere afhængige end andre, men ingen kan overleve på en øde ø. Ikke engang Robinsom Crusoe, uden skibstømrerens værktøj, som han plankede fra vraget, havde han ikke kunnet bygge sit lille hus. Jeg prøvede engang i ungdommelig vrede at melde mig ud af samfundet, men det lykkedes ikke. Forsøget var en øjenåbner, der viste mig, at uden andre mennesker ville jeg for længst være død. Individet er en konstruktion.

Kvinder har enten et omsorgsgen, eller også er omsorg noget, de opdrages til. Uanset hvad, har vi mænd noget at lære i den henseende. Ikke at vi skal være kvinder, for det sker aldrig, men vi kunne godt være lidt mere SOM kvinder. Feminismen har sin berettigelse, så længe mænd stadig forfordeles på grund af køn. Skulle det lykkes at skabe ligestilling mellem kønnene, vil feminismen forvandle sig til humanisme.

Kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er klassekamp er kvindekamp. Feminisme er humanisme og humanisme er feminisme.

Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

Den Canadiske psykolog Jordan Peterson har fortalt om sine erfaringer med mange dygtige, flittige og succesrige kvindelige advokater, der når en alder over 35 og så opdater at partner status (altså partshaver i firmaet) og en 60 timers arbejdsuge ikke harmonerer specielt godt med hendes forestillinger om et liv med familie og børn. Disse firmaer er ude af stand til at holde på denne eftertragtede arbjedskraft på trods af høj løn og gode fremtidsmuligheder.

Hans konklusion er at en karriere med magt og ære, kun sjændent vil være noget en moder kan bære.

Han undrer sig også over, hvordan det kan være at mænd ofter er tilstrækkelig "sindsyge" til at acceptere de samme vilkår. Men sådan er der jo så meget.

Brugerbillede for San Don

Tak for et rørende velformuleret og yderst relevant indlæg. Til trods for at kvinder har bevist sig ligeværdige i uddannelsesinstitutionerne og mange steder på arbejdsmarkedet er der stadig en udbredt modvilje mod at indrømme dem den anerkendelse de fortjener. Tag debatten om "12-tals pigerne". Deres kompetencer forsøges negligeret ved en samtidig mistænkeliggørelse af deres engagement, der i modsætning til mandens "styrke, interesse og intellekt" tilskrives neurotiske personlighedstræk. Man kan spekulere videre i sammenfaldet med den latent aggressive debat om mænds "ligestilling" der fylder flere steder i det offentlige rum, hvilket i historisk perspektiv må siges at være en komplet deroute. Hvis man er konspiratorisk anlagt kan man kalde dette modangreb på en spæd ligestilling for en bevidst distraktion.
Samtidigt er det åbenlyst at opdragelse og dannelse af de yngste og omsorg for ældre og syge i høj grad er overladt til underbemandede institutioner. Vores samfund kræver at kvinder i den fødedygtige alder må træffe et dramatisk valg mellem karriere og familieliv, mellem det rationelle og det emotionelle inden for denne dikotome mandsdominerede ideologi. De fleste vælger en smertefuld mellemvej der efterlader dem uforløste i begge sfære. Det er påfaldende at arbejdspladserne ikke gør mere for at imødekomme kvinderne i denne situation, at man ikke kæmper for at gøre sig attraktive for dette ofte veluddannede segment, i stedet om at tale om om der nu skal forfordeles mænd på uddannelserne. Vi har igennem århundrede tabt mange begavede sind pga denne køns-blindhed, båret af forskellige teorier om kvindens determinerede underlegenhed som nogen af en eller anden årsag finder det nødvendigt at holde liv i.

Mette Poulsen, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Liv Navntoft Henningsen skrev: "Vi dyrker et maskulint frihedsideal, som altid har været bundet op på andres ufrihed og undertrykkelse. Det var selvfølgelig bekvemt for mændene, dengang kvinderne som en selvfølge udfyldte en masse samfundsfunktioner uden at gøre krav på at blive anerkendt som mennesker og borgere."

For Liv Navntoft Henningsen er alle de mænd der arbejder (for meget) for at holde samfundet i gang undertrykkere, og de resurser der tilflyder hende, så hun kan være på barsel, er bare noget hun får fordi hun har ret til det.

Enhver mand bør overveje om man kan have en social kontrakt med mennesker som synes at man er ond.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Mads Jakobsen:
Du skriver:
"For Liv Navntoft Henningsen er alle de mænd der arbejder (for meget) for at holde samfundet i gang undertrykkere, og de resurser der tilflyder hende, så hun kan være på barsel, er bare noget hun får fordi hun har ret til det."

Det er jo ikke kun kvinden, men også manden, som får børn? Eller er der noget jeg har misforstået?
Det er rigtigt at kvinden qua sin biologi bærer barnet, men det faktum har ingen af parterne vel rigtig indflydelse på - og det er jo ofte netop biologien, som efterlader kvinden i ulighed, man optjener f eks ikke pension, mens man er på barsel.
Hvis manden ikke mener, han har en social kontrakt med den kvinde, som føder hans barn, kunne man forvente, at han som minimum har det med sit afkom.

Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Til Henriette Bøhne:

Jeg snakker ikke kun om én mand og én kvinde. Jeg snakker om de samfundsstrukturer som mænd generelt har været med til at opbygge, og som Liv Navntoft Henningsen synes er undertrykkende... selv om de giver hende el, vand & barselspenge.

"Hvis manden ikke mener, han har en social kontrakt med den kvinde, som føder hans barn, kunne man forvente, at han som minimum har det med sit afkom."

Det er bestemt rimeligt. Medmindre f.eks. det ikke er hans barn (fordi hun bollede ved siden af), eller det reelt ikke er hans barn fordi hun ikke vil lade ham se det. Du ved, den slags situationer der opstår når en kvinde føler at mænd principielt er nogle undertrykkere der skal have hvad de har fortjent.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Mads Jakobsen,

De fleste kvinder får deres barselsdagpenge - eller løn under barsel - i kraft af deres tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke i kraft af deres tilknytning til mændene.
Her ser vi to nok forskelligt på samfundsstrukturen, hvor du antager at de ydelser, kvinder modtager i forbindelse med barsel, er almisser fra den hårdtarbejdende mand og dine kommentarer understreger derfor fint indlæggets pointer.
Kvinder optjener dog ikke pension under barselen, hvilket - ifølge min barndomsveninde, som er cand. oecon, stiller dem økonomisk ulige, når de når pensionsalderen.

Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Og dit indlæg understreger fint mine pointer. Du føler at kvinder "tjener" deres penge selvom de er på arbejde.

Jeg vil opfordre alle mænd til at lytte til kvinder som Henriette Bøhne og Liv Navntoft Henningsen. De vil ikke have jeres almisser og undertrykkelse. Brug jeres kræfter på noget andet.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Mads Jakobsen,
Mænd kan roligt lytte til mig - jeg har arbejdet og betalt skat, siden jeg var først i 20'erne. Jeg er - som så mange mænd - samværsforælder, mit barn bor, efter fælles overenskomst, hos sin far og jeg betaler med glæde mine månedlige børnebidrag, samt bidrager derudover pænt godt til mit afkoms forsørgelse.
Jeg kunne aldrig drømme om at ønske at den bopælsforælder, mit barn lever sammen med, var ringe socialt stillet. Tværtimod.
Tag en tudekiks, mand...

Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Mette Poulsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Ja, jeg havde det privilegium at være enlig far, så jeg kan helt følge kvinderne i, at vi er afhængige af hinanden. Ungen havde brug for mig, jeg havde brug for andre voksne for ikke at blive sindssyg, vi havde begge brug for gode venners velvilje og støtte, samfundets penge osv. etc.

Henriette Bøhne, jeg ville ønske der var flere ligesom dig. Min seneste ex, som er mor til mit seneste barn, har modsat sig enhver form for samkvem med barnet. Så han er "reelt ikke mit barn fordi hun ikke vil lade mig se det", som Mads Jakobsen formulerer det. Jeg valgte at lade hende få sin vilje, hun er nemlig kontrolfreak, så det er nok i barnets tarv ikke at blive konfronteret med både hendes kæft, trit og retning og så den udprægede laissez-faire, som jeg excellerer i. Sådan har jeg i hvert fald valgt at efterrationalisere dette personlige nederlag.

Hvis Mads Jakobsen er i samme situation med en unge, som moderen aktivt forhindrer samkvem med, forstår jeg godt hans vrede mod kvindekønnet. Især da der er en tendens blandt kvinder til ikke at ville denne diskussion, hvor det for en gangs skyld er kvinderne, der er forfordelte.

Selvfølgelig skal kvinder have samme rettigheder som mænd, og selvfølgelig skal mænd have samme rettigheder som kvinder, når det gælder børn. Det er jo ikke kun kvinden, men også manden, som får børn, ikke sandt?

Rikke Nielsen, Henriette Bøhne og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

"Tag en tudekiks, mand..."

Okay. Har jeg så ret til at afvise et hvilket som helst indlæg en kvinde måtte skrive med "tag en tudekiks, kvinde"? Eller er den slags selvretfærdig hån forbeholdt kvinder?

Lad os teste.

"Kvinder optjener dog ikke pension under barselen, hvilket - ifølge min barndomsveninde, som er cand. oecon, stiller dem økonomisk ulige, når de når pensionsalderen."

Snup en tudekiks, lille ven.

"I dag må man ikke tale om moderlighed i den feministiske debat."

Ha, ha. Det er da vist tid til en tudekiks, hvar?

"Nogle gange er det næsten, som om det reproduktive anses som en sygdom eller dysfunktion ved kvinden."

Hvad er klokken? Kiksetid!

Lars Steffensen, Tino Rozzo, ulrik mortensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Rasmussen
Troels Rasmussen

Att. Niels Nielsen:

Du skriver:
"Selvfølgelig skal kvinder have samme rettigheder som mænd, og selvfølgelig skal mænd have samme rettigheder som kvinder, når det gælder børn. Det er jo ikke kun kvinden, men også manden, som får børn, ikke sandt?"

Det kommer vel an på samfundet. Jeg har hørt om et samfund, der kaldes Musuo-folket, hvor børn opfostres af kvindens familie, og hvor manden bare er en elsker.

Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Troels Rasmussen skrev: "Mænd og kvinder generelt omtales som mere ligestillede i jæger/samler-kulturer."

Det er både rigtigt og forkert. Det er rigtigt i den forstand at, selvom mænd og kvinder havde tydeligt forskellige roller, så kunne alle se hvad alle lavede, og alle kunne se effekten af samfundsindretningen. Når kvinder passede lejren og børnene, kunne mændene se at der var noget at komme hjem til (ilden brændte og børnene var stadig levende), og når mændene kom tilbage fra jagt kunne kvinderne tydelig se at de fik kød og huder til mad og tøj.

Men kønsrollerne var helt låst for både mænd og kvinder, og når mænd og kvinder pålægges snærende krav, fortæller feminismen os at mænd undertrykker kvinder.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Generaliseringer som sædvanlig, øv.
Hvornår lærer alle, at alle må være forskellige uden at høre på bedrevidende moralister af alle afskygninger. Jeg er grundig træt af disse han/hun klummer og efterfølgende debatter.
Alle må klare deres forhold selv, par eller flere, som de synes er rigtigt. Personligt ansvar, tak.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Niels Nielsen,

Tak for dine pæne ord. Jeg er selv i sin tid opvokset hos en enlig far og det gør måske, at jeg ingen reservationer har overhovedet mht om en mand kan være en lige så god primær forælder, som en kvinde kan. Vores historie startede nu ikke specielt rosenrødt, der var konflikter og vi tog en periode den nærmest obligatoriske dødsdans om totempælen oppe i statsforvaltningen, men heldigvis var vi trods alt så fornuftige, at vi relativt hurtigt enedes om at den vej ingen steder førte og at vi begge elsker vores søn højere, end vi hader hinanden.
Jeg forstår således godt de mekanismer og frustrationer som er i spil mellem mand og kvinde mht til samvær og skilsmisse - og indimellem er der jo næsten tale om narcissistiske personlighedsforstyrrelser hos nogle af parterne, hvilket det juridiske system i statsforvaltningerne er dårligt udrustet til at håndtere.
Men det er jo heller ikke det, artiklen handler om. En gren af feminismen, som bla den britiske forfatterinde Fay Weldon også har været eksponent for, mener at kvinden er særligt sårbar i forhold til arbejdsmarked og forsørgelse, fordi hun qua sin biologi bærer og føder barnet og også de første år skal leve i en vis symbiose med det bette væsen, og at der derfor skal indføres en vis beskyttelse i forhold til arbejdsmarkedet, så hun kan udfylde den rolle.
Som det er nu, stilles der jo præcis samme krav til den kvindelige småbørnsforælder, som til manden fra staten og samfundets side og jeg kan faktisk godt forstå deres synspunkter.
Jeg tilhører nok selv nærmere den fløj, hvor mand og kvinde deles ligeligt om opgaverne og i fællesskab selv finder ud af det.
Når det så er sagt, er jeg pænt rystet over mange indslag i dette kommentarfelt fra mænd, som altså på bedste patriarkalske vis slet ikkeanerkender kvinders ret til barsel, men ser dem som mindreværdige modtager af den arbejdsomme mands almisser.

Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Mette Poulsen, Niels Nielsen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Henriette Bøhne skrev: "På bedste patriarkalske vis slet ikkeanerkender kvinders ret til barsel, men ser dem som mindreværdige modtager af den arbejdsomme mands almisser."

Du fantasere nu. Ingen har kaldt kvinder på barsel for mindreværdige, den eneste der har kaldt overførslen af skattekroner til barselspenge for almisser er dig, og ideen om at mænd har pligt til at beskytte og forsørge kvinder er netop kernen i patriarkalsk (og feministisk) tankegang.

... eller gør du?

Jeg kan se at jeg har udeladt et "ikke" i et af mine indlæg, så der står " Du føler at kvinder "tjener" deres penge selvom de er på arbejde" når der skulle have stået "Du føler at kvinder "tjener" deres penge selvom de IKKE er på arbejde." Min pointe var (eller skulle have været) at barsel er en overførselsindkomst, og ikke noget man optjener i en pulje som f.eks. en arbejdsmarkeds pension.

Hvis hele diskussionen er min fejl, beklager jeg.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Mads Jakobsen,
Du skriver:
"For Liv Navntoft Henningsen er alle de mænd der arbejder (for meget) for at holde samfundet i gang undertrykkere, og de resurser der tilflyder hende, så hun kan være på barsel, er bare noget hun får fordi hun har ret til det."
"Jeg snakker ikke kun om én mand og én kvinde. Jeg snakker om de samfundsstrukturer som mænd generelt har været med til at opbygge, og som Liv Navntoft Henningsen synes er undertrykkende... selv om de giver hende el, vand & barselspenge."

Dine ord er flere steder påhæftet negative konnotationer, som giver det indtryk, at mænd - og mænd alene - qua deres hårde arbejde forsøger de kvinder, som går på barsel. Derfor mener og skriver jeg, at der udtrykkes en patriarkalsk holdning i dine ord.

Du har forstået den skandinaviske/universelle velfærdsmodel dårligt. Når kvinder får løn under barsel, er det fordi de via deres ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven eller ansat på funktionærlignende vilkår og denne rettighed knytter sig til deres tidligere ansættelse og det aftalesystem, som hersker mellem arbejdsgiver og -tager i DK. Hvis de ikke er ansat på føromtalte vilkår, kan de søge om barselsdagpenge - hvilket mændende også kan under deres ret til orlov - og barselsdagpenge er ligeledes knyttet til et bestemt antal timers beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Kvinderne har - i lighed med alle os andre i den skandinaviske velfærdsmodel - betalt skat af deres løn og er dermed med til at financiere fraværet i forbindelse med barsel.
Det er således ikke rettigheder, som er knyttet til mændenes lønindtægt og skattebetaling alene, som financierer barsel - jeg, som kun har fået et barn, betaler også via min skat til de kvinder, som vælger at få 4 børn, jeg betaler til de, som vil i det kongelige teater, til de, som kører galt på motorvejen (selv om jeg selv kun har en cykel og et togkort) osv osv.
Sådan går vi op i en større kabale, både de kendte og os, som er normale.

De fleste civilicerede velfærdssystemer og lande erkender, at reproduktion og dermed fødsel af børn er nødvendig og derfor har vi lavet forskellige modeller, som sikrer kvinder en vis forsørgelse i forbindelse med at de føder børn. Nogle vil hævde, at de kvinder bare går hjemme og får tilført ressourcer, andre at de bidrager til at opfostre næste generation.
Artiklen handler om, at nogle kvinder gerne vil vil være mødre og formentlig gerne fuld tid vil have mulighed for at forestå den her opfostring af deres børn og det er vel værd at debattere, hvordan samfundet og arbejdsmarkedet kan indrettes, så dette kan tilgodeses?
Leo Nygaard ville nok her fremføre sine synspunkter om UBI'en, som ville give kvinder og familierne en vis selvbestemmelsesret på det her spørgsmål.
Andre kvinder - som jeg og min højtlønnede veninde - vil helst ikke gå hjemme fuldtid med vore børn, men ønsker at have nogle fornuftige forhold, som sikrer vores forsørgelse uafhængigt af mændene, når vi får børn.
Jeg synes det er fair nok, at debattere hvordan samfundsmodellen skal indrettes, hvad angår forældreskab. Det lader til, at du har en anden holdning og fred med det.

Marie Jensen, Karsten Aaen, Rikke Nielsen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Mads Jakobsen,
Du skriver:
"For Liv Navntoft Henningsen er alle de mænd der arbejder (for meget) for at holde samfundet i gang undertrykkere, og de resurser der tilflyder hende, så hun kan være på barsel, er bare noget hun får fordi hun har ret til det."
"Jeg snakker ikke kun om én mand og én kvinde. Jeg snakker om de samfundsstrukturer som mænd generelt har været med til at opbygge, og som Liv Navntoft Henningsen synes er undertrykkende... selv om de giver hende el, vand & barselspenge."

Dine ord er flere steder påhæftet negative konnotationer, som giver det indtryk, at mænd - og mænd alene - qua deres hårde arbejde forsøger de kvinder, som går på barsel. Derfor mener og skriver jeg, at der udtrykkes en patriarkalsk holdning i dine ord.

Du har forstået den skandinaviske/universelle velfærdsmodel dårligt. Når kvinder får løn under barsel, er det fordi de via deres ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven eller ansat på funktionærlignende vilkår og denne rettighed knytter sig til deres tidligere ansættelse og det aftalesystem, som hersker mellem arbejdsgiver og -tager i DK. Hvis de ikke er ansat på føromtalte vilkår, kan de søge om barselsdagpenge - hvilket mændende også kan under deres ret til orlov - og barselsdagpenge er ligeledes knyttet til et bestemt antal timers beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Kvinderne har - i lighed med alle os andre i den skandinaviske velfærdsmodel - betalt skat af deres løn og er dermed med til at financiere fraværet i forbindelse med barsel.
Det er således ikke rettigheder, som er knyttet til mændenes lønindtægt og skattebetaling alene, som financierer barsel - jeg, som kun har fået et barn, betaler også via min skat til de kvinder, som vælger at få 4 børn, jeg betaler til de, som vil i det kongelige teater, til de, som kører galt på motorvejen (selv om jeg selv kun har en cykel og et togkort) osv osv.
Sådan går vi op i en større kabale, både de kendte og os, som er normale.

De fleste civilicerede velfærdssystemer og lande erkender, at reproduktion og dermed fødsel af børn er nødvendig og derfor har vi lavet forskellige modeller, som sikrer kvinder en vis forsørgelse i forbindelse med at de føder børn. Nogle vil hævde, at de kvinder bare går hjemme og får tilført ressourcer, andre at de bidrager til at opfostre næste generation.
Artiklen handler om, at nogle kvinder gerne vil vil være mødre og formentlig gerne fuld tid vil have mulighed for at forestå den her opfostring af deres børn og det er vel værd at debattere, hvordan samfundet og arbejdsmarkedet kan indrettes, så dette kan tilgodeses?
Leo Nygaard ville nok her fremføre sine synspunkter om UBI'en, som ville give kvinder og familierne en vis selvbestemmelsesret på det her spørgsmål.
Andre kvinder - som jeg og min højtlønnede veninde - vil helst ikke gå hjemme fuldtid med vore børn, men ønsker at have nogle fornuftige forhold, som sikrer vores forsørgelse uafhængigt af mændene, når vi får børn.
Jeg synes det er fair nok, at debattere hvordan samfundsmodellen skal indrettes, hvad angår forældreskab. Det lader til, at du har en anden holdning og fred med det.

Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Til Henriette Bøhne

A) Vi skal være sensitive overfor negative konnotationer i udtalelser om det modsatte køn.
B) Mænd har opbygget et patriarkalsk samfund for at undertrykke kvinder og folk i den tredje verden.
Vælg én.

A) Kvinder deltager fuldt og på lige fod i opbygningen og vedligeholdelsen af samfundet.
B) Mænd har opbygget et patriarkalsk samfund for at undertrykke kvinder og folk i den tredje verden.
Vælg én.

A) Den skandinaviske velfærdmodel er god, human & fornuftig.
B) Mænd har opbygget et patriarkalsk samfund for at undertrykke kvinder og folk i den tredje verden.
Vælg én.

A) Jeg synes det er fair nok, at debattere hvordan samfundsmodellen skal indrettes, hvad angår forældreskab.
B) Alle der mener noget andet end mig er patriarkalske udbyttere af kvinder & folk i den tredje verden.
Vælg én.

Etc. Osv. Ad nauseum.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Troels Rasmussen, "forfordele" betyder ifølge ordbogen:

"1. give nogen mindre end andre eller mindre end vedkommende har krav på; behandle nogen dårligere end andre

2. give nogen mere end andre eller mere end vedkommende har krav på; behandle nogen bedre end andre - SPROGBRUG kendt fra 1964, især unge og yngre - denne brug regnes af mange for ukorrekt"

Da jeg ikke er ung, anvender jeg betydning 1. Men du har da ret i, at ordet kan skabe forvirring, når det således betyder to modsatte ting.

Det er lidt ligesom ordet "feminisme", på den ene side er det en ideologi, på den anden side er det et forskningsprogram. Ideologien ser mænd som roden til alt ondt, forskningsprogrammet søger at klarlægge de sociale årsager til at BÅDE mænd og kvinder undertrykker hinanden.

Selv er jeg til den forskningspolitiske betydning af ordet, ideologisk set er jeg mere til maskulinisme, altså den holdning, at kvinder er roden, om ikke til alt ondt, så dog til utrolig mange ærgrelser, affødt af en misforstået opfattelse af, at "lige" betyder "ens".

Vi bliver aldrig ens (forhåbentlig da ikke, hurra for den lille forskel), men vi kan blive langt mere lige, end vi er. Hvis vi tager lidt hensyn til vore kønslige forskelligheder, konstruerede eller ej.

PS: "konstruktion" er et andet misforstået ord: At noget er konstrueret betyder, at det opretholdes af en social konvention, og ikke fordi det er som det er fra naturens hånd. Og som vi alle ved, er sociale konventioner meget, meget sejlivede, og ikke bare noget man sådan lige afskaffer. Se bare på kønsdebatten!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Henriette Böhne, 10.02 . " Leo Nygaard ville nok her fremføre sine synspunkter om UBI’en, som ville give kvinder og familierne en vis selvbestemmelsesret på det her spørgsmål."
Ja, det har jeg gjort mange gange.
Se så to andre telegrammer om DR og Licensen. Der er mange indgangsvinkler til UBI.
Men ingen partier i folketinget toner rent flag og siger U B I iiiiiiii.................

Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Måske er kvindeligheden også alt det, du har valgt at ekskludere af dit liv, og måske kunne du drage nytte af at respektere, andre kvinder vælger anderledes end dig. Giver du respekt til andre får du respekt tilbage.

I min optik er min kvindelighed alt det jeg elsker og har lyst til. Måske er din kvindelighed anderledes.

I forhold til vores børn, ser jeg forælderskabet som barnets bedste garanti for, at der altid er 2 forældre, der står parat til at hjælpe - alt hvad de kan; 2 forældre står altid stærkere end én mor.