Læsetid 5 min.

Når man tænker på en præst, skal man ikke se Sørine Gotfredsen for sig

Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
Hver morgen i 28 år svævede kronikørens mor, Solveig Lentz, stærk som en årgangsøl og vægtløs som et stykke cigaretpapir forbi de røde pornobutiksvinduer, grønthandlere, der duftede af blomstervand, og de cigaretosende morgenværtshuse på sin cykel for at forkynde, støtte og hjælpe sin menighed.

Hver morgen i 28 år svævede kronikørens mor, Solveig Lentz, stærk som en årgangsøl og vægtløs som et stykke cigaretpapir forbi de røde pornobutiksvinduer, grønthandlere, der duftede af blomstervand, og de cigaretosende morgenværtshuse på sin cykel for at forkynde, støtte og hjælpe sin menighed.

Privatfoto
12. august 2017

Der var ikke lige så meget guddommelig glamour over at være præst i 1980’erne, som der er i dag, og min mor, Solveig Lentz, havde i sin tid som præst på Vesterbro og i Sydhavnen ikke tid til at skrive sårende eller provokerende debatindlæg og udtale sig i tv om muslimer og »små bøssedrenge«, lige som deltidspræsten Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Katrine Winkel Holm gør jævnligt.

I stedet skulle hun på førstedagen skrive begravelsestaler til en ung fyr, der havde fyldt sine næsebor med lightergas, til en enlig mor, der var druknet i druk, og til en homoseksuel, der var død af aids. På andendagen skulle hun begrave dem. På tredjedagen skulle hun huske sine konfirmander på deres p-piller og være seksualvejlederen, der fortalte dem, at kun med kondom var de alene i sengen.

På fjerdedagen velsignede hun i al hemmelighed et forelsket par af samme køn. På femtedagen havde hun sjælesorg. På sjettedagen viede hun et par, der havde været skilt før. På syvendedagen ledte hun bønderne, borgerskabet og bumserne i troens humanistiske bånd ved at forkynde evangeliet så højt, at det overdøvede fandens fiol udenfor på fortovet.

Hver morgen i 28 år svævede hun stærk som en årgangsøl og vægtløs som et stykke cigaretpapir forbi de røde pornobutiksvinduer, grønthandlere, der duftede af blomstervand, og de cigaretosende morgenværtshuse på sin cykel for at forkynde, støtte og hjælpe sin menighed.

Menigheden som det folkekirkelige forbillede

Solveig var heldigvis velsignet med en regnbuebrobyggende menighed, der hjalp hende med at værne om de mennesker, som enten var alene med ensomheden eller flasken på den grønne bybænk. Som løsning undfangede Solveig og menigheden et lille koncept med en kæmpe betydning, der i dag er blevet folkekirkens flagskib: kirkekaffe.

Det var ikke ligeså almindeligt for 30 år siden at servere kirkekaffe i våbenhuset, som det er i dag, men kaffemaskinen boblede alligevel af fryd. Kirkens vinger voksede, og sognets børn søgte ly under dem. Under vingerne spiste menigheden kirkefrokoster, tog på udflugter og lærte muslimske børn fællessange, og sammen åbnede de en af Vesterbros første kirkelige genbrugsbutikker.

I 1990’erne fik kirkens vingefang vanvittigt vokseværk, og menigheden fik endnu større virkelyst. I 1991 gemte menigheden sammen med Flygtninge Under Jorden over 70 palæstinensere, der havde søgt kirkeasyl i Enghave Kirkes fredhellige rum. De skulle, ligesom irakerne i Brorsons Kirke, deporteres tilbage til et gudsforladt Mellemøsten, thi zionisterne glædede sig i Jerusalem. Men Halleluja.

I nattens mulm og mørke, før politiets razzia, havde menigheden og Flygtninge Under Jorden kørt dem til Blågårds Kirke med slukkede billygter, hvor sognepræst Lisbeth Søe inviterede dem ned i krypten.

Solveig, den gejstlige stridsmand Ole Bertelsen og 598 andre præster brugte i 154 døgn deres samvittighedsfrihed på at gå i forbøn for palæstinenserne, der i krybben lå og lyttede til Savage Roses trøstende støttesange, imens bz’erne og FIR (Fællesinitiativet mod Racisme) patruljerede den bastion af civil ulydighed, der omkransede kirken som en rose, og som blev støttet moralsk af både befolkningen, modstandsmanden Frede Klitgård, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og tegneren Ib Spang Olsen.

Det gejstlige arbejde og folkelige overskud resulterede efter 154 døgn, der til dags dato stadig er Danmarks længste kirkeasyl, i en særlov, der gav palæstinenserne deres opholdstilladelse.

Men selv om fortællingen om de 154 døgns asyl er et heltekvad, så var Søren Krarup, Jesper Langbalde, Olav Lilleør og mange andre fra Tidehverv af en anden opfattelse. De havde lykkeligt glemt, at skriget fra Golgatha ikke var på dansk, og på et grundlag af datidens alternative fakta forkyndte de, at kirkens handlinger var blevet umuliggjort, fordi krypten var blevet til bederum for arabere.

Ifølge en artikel i Tidehvervs skrift nr. 8 fra 1991 emmede de to kirker som kamelstald. Kirkeskibene var blevet forvandlet til et gedemarked for rygende, larmende og skrivemaskineskrivende politiske aktivister, og de 600 præster havde bedraget den danske befolkning. I artiklen opfordrede man derfor Ole Bertelsen til at træde tilbage som Københavns Biskop.

Det let løselige sognebånd

Selv om Solveig i dag er pensioneret præst, så er hendes erindringsmosaik en strålende fortælling om et folkekirkeligt forbillede og samarbejde. Men hendes erindringsmosaik er heldigvis også et portræt af den rummelige og tolerante menighed, der foruden kirken ikke er noget værd, men som fuldt forståeligt flygter fra folkekirkens farisæiske forkyndere, der prædiker åbenbaringer ud fra Paulus og Luthers samtid.

En stor del af disse forkyndere er tidehvervspræsterne. Deres luthersk-teologiske tilgang er som fire vilde apokalyptiske heste, der jagter det potente fællesskab væk fra den klippe som Solveig, hendes kolleger og den stærke menighed støbte den folkelige kirkes fundament på. De har gjort teologi til en ideologi, og deres retorik om muslimer, homoseksuelle og venstreorienterede i det 21. århundrede har toner af en frikirkeprædiken fra 1970’ernes amerikanske sydstater.

Det syntes sognepræst Marie Høeg også, da hun i et interview i Kristeligt Dagblad den 2. juni i år forklarede, at Tidehverv var for snæversynet, at deres stige var blevet for smal, og at de havde nået et nyt lavpunkt, efter hun havde opgivet sin modstand over for homovielser. Som køen til alteret stillede Tidehvervs medlemmer sig i kø for at give hende øgenavne.

Tidehverv har vokset sig stort nok i skyggen af Folkekirken til, at de kan løsne deres sognebånd. Derfor burde de bygge en frikirke på den klippe af muslimske og homoseksuelle hjerter, de har såret, og brolægge vejen til helvedet med venstrefløjens pladderhumanistiske holdninger. Og selv om Folkekirken i forvejen bløder medlemmer, vil det stadig være cost-beneficial for både Folkekirken og Tidehverv, hvis deres veje skilles.

Fra Tidehvervs prædikestol kan værdikriger Sørine Gotfredsen så indtage sin vante missionærstilling. Selv om hun i 2006 blev uafhængig af Tidehverv, så deler hun alligevel deres pen, der er stærkere end den hellige lanse, Longinus.

Hun er ligesom kollegerne fra Tidehverv og Islamkritisk Netværk en løs revolverjournalist, der ikke vil acceptere islam som en del af Danmark, vise medfølelse for feministen Emma Holten, som blev digitalt voldtaget af hævnpornoens maskerede hævnere, eller vise forståelse for, at dansk Black Lives Matters’ forkvinde, Mary Consulata Namagambe, blev krænket over, at P3 i æteren transmitterede racistiske jokes.

Selv om Tidehvervet, Gotfredsen og de resterende præster fra 1800-hvidkål bliver hyldet i land og rige som folkekirkelige forbilleder, så er det et faktum, at de repræsenterer en del af kirken, som er en torn i løvens pote. For der er mange stakler, som i mørket vakler, uanset religion, og de behøver ikke Tidehverv eller Godtfredsens middelaldermørke luthersketeologi.

De har brug for en strålende menighed, der med fakler kan lyse dem hen til de præster, der tør gå på kompromis med teologien for at trøste og hjælpe dem. Det er dem, der var datidens, er nutidens og skal være fremtidens folkekirkelige forbilleder.

Digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk skrev engang om Tidehverv: »Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot«. Men det kan også være mig, der er idioten.

Markus Bank Lentz er skolelærer og præstesøn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Peter Jessen
    Peter Jessen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
    Niki Dan Berthelsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Niels Roed
    Niels Roed
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Ingolf Bent Skipper
    Ingolf Bent Skipper
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Henning Kjær
    Henning Kjær
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Torben K L Jensen, Ib Christensen, Jørn Andersen, Peter Jessen, Anker Nielsen, Niki Dan Berthelsen, Niels Nielsen, Erik Karlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Niels Roed, ingemaje lange, David Zennaro, Ingolf Bent Skipper, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Henning Kjær og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Damskier

Adskil stat og kirke. Hellere nu end i morgen.

Rikke Nielsen, Martin Mørch, Robert Ørsted-Jensen, Tino Rozzo, Gert Romme og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Ding Dong! Privatiserings-robotten snakker som den er kodet til af Guldmans saks.

Jes Balle Hansen , Henrik L Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Roed

Ved at beskrive eksempler på det modsatte menneskesyn tager kronikøren kraftig til genmæle over for Tidehvervs mishandlingsforkyndere.

Ea Movang, Margit Tang, Vibeke Hansen, Henriette Bøhne, Henrik L Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Er det nu så klart, at Solveig der ville være indforstået med at blive brugt posthumt til at splitte Folkekirkens anarkisk altfavnende ordning, der er unik blandt sammenlignelige i verden ved IKKE at være formet ikke af 'politikere' - indtil den politisk ikke særlig kønne 'tvangsbøssevielse' sev ud af 'Det Sorte Tårn' ihvertfald. Tvivler faktisk.

Brugerbillede for Mads Jakobsen
Mads Jakobsen

Så folkekirken skal være rummelig og tolerant over for alle... undtagen alle dem der mener noget andet end Markus Bank Lentz.

Alternativt kunne man jo diskutere på substansen, frem for at sværte synderne med blomstrende associationer. Markus Bank Lentz kunne f.eks. argumentere for at biblen er positiv overfor homoseksuelle eller at islam og kristendommen basalt set er den samme religion. Men det har flok som ham sjældent lyst til, fordi de ved at deres vage humanistiske/religiøse hjemmebryg ikke kan overleve kvalificeret kontradiktion.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Den Danske Folkekirke.
Udad til tolerant og humanistisk - indadtil intolerant og krigerisk.
Først adskillelse fra staten - dernæst intern splittelse i sekter
Det er staten der holder sammen på uordenen - falsk begrundet med grundloven.

Christel Gruner-Olesen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Præster lever på den anden side. I det mørke de selv har opfundet.. Sørine er i sine tanker helt ude i tovene, hvilket DR synes ar morsomt. Så hun pludrer sin tro flere gange om ugen sikkert med DF''s velsignelse.

Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Christel Gruner-Olesen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Der er faktisk andre lande, hvor Folkekirken er totalt adskilt fra staten - f.eks. Sverige.

Dette fungerer tilsyneladende rigtig godt, og her kan alle grupper hygge sig med deres gud uden indblanding fra andre. - Og når de gør det for egne penge, er det jo en helt privat sag.

Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Jakobsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Jeg er tidligere kristen og har vel stadig et rem i huden Opvokset i Vestjylland med stærk opdeling af forskellige kristne retninger så havde jeg en anden opfattelse af Tidehverv, da min husmandsfar var stærkt optaget af retningen, som havde Gamle professor Lindhardt som fortaler. Jeg opfattede at Tidehverv var et oprør mod det højkirkelige med messehagl og messer. Den rene forkyndelse og kun nåden som evt. trøst. Problematikken ligger i at vi som troende ikke kan gør os fortjente til noget som helst, hvilket er i stærk modsætning til omvendelse og lovning af evig frelse. Vore motiver til at ville det gode stilles der her spørgsmål ved. Nu efter jeg ikke følger så meget med er det tilsyneladende de "sorte" sider ved Tidehverv, der stilles spørgsmål ved. Det var lige en anden vinkel. PS jeg er 71 og buddhist.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg nævner Grundloven, fordi den anvendes som argument mod at skille stat og folkekirke.
Men det er et juridisk argument, som er tvivlsomt i en nutidig tolkning.
Sagens kærne : Sammenholdes § 4 og 68, hævdes "personlige bidrag" at være bidrag ud over medlemsbidraget/kirkeskatten, og at den personlige indkomstskat IKKE er personlig !!!
Hvad skulle "personlig" så være ? At folketinget vedtog at alle (også muslimer :-)) skulle betale en ekstra religionsskat til andres tro ? Ja, men det kan folketinget naturligvis ikke - jf Grundloven.

Heraf følger, at "støttes" i §4 ikke kan være økonomisk støtte, men et klap på skulderen !

For at klare det problem har embedsmænd udregnet, at statstilskudet til kirken går lige op med den ydelse kirkens folk yder til civilsamfundet på flere måder.
Den hopper den ellers kloge minister Bock så på og fortæller den undrende befolkning, at stat og kirke ikke bør adskilles - AF ØKONOMISKE OG JURIDISKE GRUNDE !

Så må man tage sig til hovedet og opgive at forstå folketinget.

Brugerbillede for Tino Rozzo

At den danske folkekirke kan rumme så meget had, som Krarup, hans yngel og Sørine G. prædiker, fik mig for år tilbage til at melde mig ud.
For mig er kristendom noget helt andet.
Adskil stat og kirke NU,

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Men Tino du er naiv hvis du tror at hadet bliver mindre af at blive privatiseret. Du burde tage på besøg i de mange meningheder i USA der støtter Trump. Problemet med al religion er at der er en hade side der kan blive morderisk og undertrykkende. Det er ikke vejen til fred og fordragelighed, at mene at kun vi og vores gud(er) har ret og ved bedst og at alle andre er kætterer der tage fejl. Det er ikke demokrati og frihed at falde på knæ i bøn til absolutistiske åndelige magter som man ønsker skal styre verden.

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

kan vi for h... snart blive fri for, at hører mere om Sørine Gotfredsen // det gælder også jer på Deadline.. tak