Kronik

Økonomisk teori lider fortsat under, at Adam Smith overså sin mor

Adam Smith glemte at se på sig selv og sin mor, da han fastslog, at mennesket er egennyttigt. Gennem hele livet tog hun ene kvinde selvopofrende hånd om ham, men alligevel forstod han ikke, at gaver og uegennytte er grundlæggende for ethvert samfund. Den dag i dag søger man ihærdigt at udradere gaven til fordel for byttet i det kapitalistiske samfunds ideologi
Er det reelt for at maksimere egen velfærd, at børn og voksne er noget for deres forældre og bedsteforældre? Nej, mener kronikøren, som mener, at Adam Smiths teori om ’the economic man’ tager afsæt i en alt for ensidig opfattelse af menneskets natur.

Er det reelt for at maksimere egen velfærd, at børn og voksne er noget for deres forældre og bedsteforældre? Nej, mener kronikøren, som mener, at Adam Smiths teori om ’the economic man’ tager afsæt i en alt for ensidig opfattelse af menneskets natur.

Sille Veilmark

26. august 2017

Ophavsmanden til nationaløkonomien, filosoffen og økonomen Adam Smith (1723-1790), var præget af samtidens naturvidenskabelige gennembrud.

I den ny mekaniske naturopfattelse var man optaget af love for stof og bevægelse. Isaac Newton (1642-1727) havde tilføjet kraften og skabt grundlaget for den moderne fysik og vor tids opfattelse af universet, og Adam Smith nåede frem til, at egennytten er kraften, der afgør, om mennesker bytter, sælger og køber eller afholder sig fra det. Han formulerede den økonomiske ’naturlov’ på følgende vis i sit banebrydende økonomiske værk Nationernes velstand:

»Giv mig, hvad jeg vil have, så får du, hvad du vil have – dette er meningen med den slags tilbud. Og sådan skaffer vi os langt størstedelen af de ydelser, vi har brug for. Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens velvilje, vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse. Det er ikke deres menneskelighed, vi henvender os til, men deres egenkærlighed, og vi taler ikke om, hvad vi selv har brug for, men hvad der er til gavn for dem. Kun en tigger vælger i det store hele at være afhængig af sine medborgeres velvilje …«.

Det interessante er, at Adam Smith fuldstændig glemte sig selv. Det patriarkalske samfund gjorde ham ikke i stand til andet. Det var faktisk hverken slagteren, bryggeren eller bageren, der gjorde, at han fik mad på bordet, men hans mor! Den opofrende, følsomme, bløde fru Smith blev enke få måneder efter lille Adams fødsel og tog hånd om ham gennem hele livet. Adam Smith blev aldrig gift.

Og for at slagteren, bryggeren og bageren kunne gå på arbejde, krævede det, at kvinderne bag dem brugte timer, dage og år på at klare husholdningsarbejdet. Det, der sker i markedsøkonomien, forudsætter en anden ’økonomi’, husholdningen, der oftest er helt usynlig, altså ingenting, når vi beskæftiger os med ’rigtig’ økonomi.

Religiøs økonomi

Adam Smith gjorde egoismen til både menneskets (mandens) natur og en samfundsmæssig dyd, da forfølgelsen af egeninteressen ville skabe den størst mulige velstand. Men er the economic man sandheden om menneskets natur?

Eller formulerer Adam Smith i virkeligheden blot den måde, hvorpå den dengang mere og mere kapitalistiske markedsøkonomi fungerede og satte sit præg på mennesket (manden), der får økonomisk succes, hvis det forstår og følger markedsøkonomiens mekanismer?

Gør det sidste sig gældende, forvandler den herskende økonomiske videnskab i sin opfattelse af mennesket og det økonomiske system sig til en ideologi. Den nægter hårdnakket, at det skulle forholde sig således. Den borgerlige nationaløkonomi antager således en nærmest religiøs karakter.

Alle i et samfund vil specialisere sig i det, den enkelte er bedst til, hvis der er frihed til at handle, mente Adam Smith. Ny teknologi og specialisering er en snedig metode til at få mere ud af arbejdet og bliver en skabende kraft i udviklingen. Priser og lønninger regulerer sig selv med markedets mekaniske »usynlige hånd«.

Markedets usynlige hånd er det nye økonomiske systems styreform. Det handler om udbud og efterspørgsel. Udbyderne konkurrerer på pris og kvalitet, indtil indtægten ved salget ikke længere kan dække omkostningerne ved produktionen. Efterspørgeren overvejer varens pris og kvalitet og ser som sagt på sit behov og sin økonomi.

Den økonomiske frihed skaber både arbejdsomhed og opfindsomhed og frem for alt velstand og behovstilfredsstillelse, hvis tanken om den fri konkurrences velsignelser ellers holder stik. Det kniber det alvorligt med: Kapitalismen er krisebefængt. Naturgrundlaget undergraves. Derfor er den kapitalistiske markedsøkonomi til diskussion.

Det opofrende menneske

Den afgørende påstand bag et alternativ til liberalismens menneskesyn er, at menneskets grundlæggende natur ligger nærmere karakteristikken af kvinder som fru Smith end manden – the economic man. Påstanden kan underbygges.

Den konservative antropolog og filosof Francois Flahault (1943-) argumenterer rent logisk for, at vi i det mindste ikke fuldstændig er underlagt bytte- og kapitalforhold i de menneskelige relationer. Det opofrende, følsomme og bløde er faktisk et uundværligt grundlag for dem. Mennesket kan således ikke reduceres til den liberalistiske ’mand’:

»For at en person kan indgå i et bytteforhold, må han i forvejen eksistere samt være i besiddelse af sig selv, dvs. være indehaver af et gode, der ikke kan erhverves gennem bytte, men kun findes som resultat af en overførsel. Der er her tale om en gave uden modydelse: den eksistens, som mine forældre og andre i deres generation har givet mig, kan jeg til sin tid give videre til mine børn, men jeg kan ikke give den tilbage til den forudgående generation ... Bytteforholdet bygger således på gaven«.

Den nyliberalistiske nobelpristager i økonomi Gary S. Becker (1930-2014) skyder dette synspunkt ned med, at især uformuende forældre ’investerer’ i udviklingen af skyld- og pligtfølelser og forældrekærlighed hos deres børn for at sikre sig en god alderdom gennem et ’generationsbytte’, men han forlader så samtidig sin grundlæggende teori om et individuelt velfærdsmaksimerende bytte baseret på det rationelle valg. De gamle forældre har ganske enkelt ikke noget at bytte med.

Man kan ikke logisk argumentere for, at de voksne børn maksimerer deres velfærd gennem et generationsbytte. Man kan kun argumentere for, at det giver øget velfærd eller livskvalitet at bistå og være noget for sine gamle forældre, hvis de nævnte følelser er hævet over bytteteorien. Altså, at the economic man ikke er mennesket.

Den uforklarlige gave

Gaver er grundlæggende for ethvert samfund, selv om man ihærdigt søger at udradere det til fordel for byttet i det kapitalistiske samfunds ideologi. Antropologen Marcel Mauss (1872-1950) er den mest kendte gaveteoretiker. Han undersøger i sit hovedværk, Gaven, såkaldte primitive samfunds gavekulturer og trækker linjer op til vor tid.

Forpligtelser og frihed er blandet sammen i den sociale sammenhæng, som det at give en gave indgår i. Foræring og modtagelse af gaver kan være bundet af følelser, der spænder fra pligt til lyst, fra selvrespekt, over ære, til andres anerkendelse: Man skal ikke stå i gæld til nogen. En god samvittighed er bedre end penge. Man bliver glad af at glæde andre. Man bliver ikke fattig af at give – for man får noget til gengæld om ikke andet loyalitet og beundring. Mennesker og samfund brænder enorme værdier af med sådanne formål for øje.

At give en gave er et udtryk for og skaber solidaritet. Den kan være grundlagt på altruistisk næstekærlighed eller selvisk gruppeegoisme. Tilslutning til ikke mindst den universelle velfærdsstat og socialismen – altså en samfundsmæssig organiseret gaveøkonomi, som ganske vist bygger på rettigheder og pligter – kan rumme begge aspekter. Selv for den selviske gruppeegoisme, som medlemskabet af en fagforening kan være udtryk for, er det vanskeligt at tale om et reelt bytte.

Det bliver endnu vanskeligere at forsvare bytteteorien, når vi giver drikkepenge, selv om det er usandsynligt, at man vender tilbage. Når man ser på sit arbejde med faglig stolthed, så duer den heller ikke. Gammeldags arbejdsgivere med et alfaderligt ansvar for deres ansatte, såkaldte hattedamers velgørenhed og multimilliardærers almennyttige fonde kan man knytte mange dårlige motiver til, men er de udtryk for bytteri?

Per Bregengaard er forfatter til ’En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen’, Frydenlund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Ulla Søgaard
  • Steffen Gliese
Jan Pedersen, Ulla Søgaard og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Per Bregengaard, har du læst den svenske feminist, økonom og socialdemokrat, Katrine Kielos bog "Det eneste køb" om delvis samme emne?

Ivan Breinholt Leth

Den forlængst glemte tyske sociolog Alfred Krovoza skelnede mellem kumulative og ikke-kumulative processer. De kumulative processer (vareproduktion, profit, kapitalakkumulation) har de ikke-kumulative processer som deres absolutte forudsætning af den simple grund, at disse forudsætter produktion og reproduktion af mennesket. De ikke-kumulative processer tillader os at være 'menneske i sig selv' i den oprindelige humanistiske definition af mennesket:

"Det humanistiske menneskesyn ser mennesket som et subjekt, som har frihed og ansvar og menneskeværdighed. Mennesker må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld. I følge det humanistiske menneskesyn er mennesket et socialt væsen som er afhængig af relationer til andre mennesker. Og mennesket er mere og større end sit biologiske og økonomiske værd." (Kilde: Det Etiske Råd 1995).

Til forskel fra mennesket som arbejdskraft eller som varebyttende individ er mennesket som 'menneske' ikke underlagt nogen som helst former for nytte-baserede kalkulationer - medmindre der er tale om patologiske mellemmenneskelige forhold.

Den østrigske økonomiske historiker Karl Polanyi skrev om den stigende modstand mod yderligere varegørelse af menneskeliv og samfund. Han hævdede, at der er en naturligvis grænse for varegørelse, som kapitalen ikke kan overskride. Der findes i følge Polanyi tre fiktive varer: Arbejdskraft, jord (natur) og penge. En total varegørelse af arbejdskraft, jord og penge vil destruere disse.

Det neoliberale utopia om det selvregulerende marked stræber mod absolut varegørelse af alt. En total varegørelse af jord medfører økologisk sammenbrud, mens en total varegørelse af penge medfører parasitær spekulation og udsugning af kapitalens produktive grundlag. En total varegørelse af mennesket - mennesket som udelukkende middel til yderligere kapitalakkumulation i modsætning til Etisk Råds definition - vil medføre, at menneskeheden uddør. M.a.o. hvis kapitalen (varegørelsen) bevæger sig for langt ind i de ikke-kumulative processer, vil kapitalen destruere sit eget grundlag. Derfor er en regulerende stat en absolut nødvendighed i et kapitalistisk samfund, og den neoliberale utopi medfører i sin yderste konsekvens total destruktion. For Marx var den kapitalistiske stat dog ikke tilstrækkelig:

"For at beskytte sig mod deres lidelsers slange må arbejderne stikke hovederne sammen og som klasse fremtvinge love, der som magtfuld social barriere forhindrer arbejderne selv i, på baggrund af frivillige kontrakter, at sælg sig selv og deres familier til slaveri og død." (Kapitalen)

De ikke-kumulative processer dyrker vi allesammen. Vi kan ikke overleve hverken fysisk eller psykisk uden disse processer. I den forstand er vi allesammen kommunister: Uden de områder i vores sociale sammenhæng, hvor vi yder efter evne og nyder efter behov, går vi til grunde. Kommunismen er ikke kun et spøgelse, som gik igennem Europa i 1848. Kommunisme praktiseres hver dag i et utal af mellemmenneskelige relationer.

Erik Feenstra, Jan Pedersen, Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Gaderummet Regnbuen, Mikkel Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Hansen, Piasofia Løkke Pedersen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Colin Bradley, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Send alle dem som er tilhængere af Adam Smith og Ayn Rand ud i Nevadas ørken, med et rugbrød og en kop korn i hånden, så får vi at se om de kan få et udbytte på blot få procenter af det udbytte, de får herhjemme ud af den fede Danske muld. Største delen af nutidens afkast stammer fra fortidens opbygning af samfundet.

Det fede Danske økosystem er skabt på ryggen af dusinvis af generationer. Det sidste hundred år stammer den relative ligheden og stabilitet i samfundet fra fagforeningernes kamp for højere lønninger. I Tyskland f.eks. er minimumslønningerne i dag dumpede ned til 80 kr, samtidigt er mange sat i usikre delarbejde.

Adam Smith skabte en religion til maksimering af velstanden til toppen af samfundet, på bekostning af alle andre. Deraf udviklede der sig flere ekstremt grimme samfund, hvor eliten, som havde magten hyldede: Vi beholder alt selv, alle andre får intet. Et samfund som det Amerikanske har en ekstrem ulighedskurve, hvem ønsker at ens børn skal opvokse i den type samfund?

For dem der lever i nutidens Danmark: Hvis man synes at stigende ulighed bør bekæmpes, at stigende ulighed er dårligt for et samfund, og hvis man går ind for et retfærdigt samfund, så indser man at den samlede procentvise del af samfundskagen til den enkelte borger bør bevares. Man lader sig ikke købe af politikerne som har fjernet pengene i bunden af samfundet, og som nu deler ud til dem som intet mangler, her op til kommunevalget.

Og nej, Danmarks fremtid er ikke afhængig af finanssociopater som ikke fatter hensigten med lovene samt samfundets indretning, som skummer fløden på andres bekostning, som, bare fordi de har fået økonomisk pondus til at købe politiske partier, lobbyfirmaer, og betaler enkelte politiske kampagner, sviner velfærdssamfundet til for at få det fjernet.

Danmark er efterhånden styret og kontrolleret af virksomhedernes politiske magt, hele samfundet reflekterer dette, beskæftigelsespolitikken har hånd og halsret over socialvæsenet, alle normale følelser såsom sympati, solidaritet, gensidig hjælp, bliver fordrevet. Udgifterne til politisk manipulation er eksploderet, samt opkøb af medierne for at dominere det politiske billede, så man kan lynhurtigt kan gennemtrumfe ens egen agenda. Man bruger alle midler for at skrabe til sig, uanset skaden for alle andre. Rigdom er lig med politisk magt, rigdom er den valuta som man omsætter til politisk indflydelse.

Grunddefinitionen på et fascistisk økonomisk system; ejerne af de største virksomheder dikterer lovene. Hvor er du på vej hen Danmark? Quo Vadis

Erik Feenstra, Jan Pedersen, Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Gaderummet Regnbuen, Jens Wolff, Mikkel Kristensen, Randi Overgård, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Hansen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Colin Bradley, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Adam Smith må, mener jeg, forstås i sin tids sammenhæng, som var et yderst konservativt samfund, som netop indholdt al den kultur, der får det hele til at hænge sammen og fungere - illustreret med hans mor.

Liberalismen og den deraf følgende socialisme er således ikke helt forkerte teorier, men bare delvist forkerte. De peger på uudnyttede muligheder i kulturen og har sådan set ret, men er altså bare alt for uorienterede til at forstå forudsætningerne for kulturen og de vil derfor ødelægge den, hvis de anvendes alene - de er 'del'-løsninger, men mangler den grundlæggende forståelse af studieobjektet,

Ryan Klitholm

Nogen af os måtte bruge et år på "Nationernes velstand" på handelshøjskolen og eksamineres af en såkaldt "lektor", som vi studerende (kun) fik degraderet, fordi han ikke havde fattet, hvad bogen gik ud på. "Buy high, sell low", svarede han pr. pensumautomatik på alle spørgsmål. Adam Smith var bestemt ikke dum (i modsætning til bl.a. Fogh og alle efterfølgende vælgerblodsugende "liberalister"), men begrænset af sin tid. Og så glemte han "lige" Mor i sit privilegerede liv! Dog havde han en social forståelse, som ikke en eneste borgerlig (ja DF, det er jeres bås) i DK i dag er i nærheden af at fatte. Uligestilling, racisme og ulighed mellem mennesker er drivkraften i V, K, LA og DF. Tiden, og slet ikke de unge fatter det, og derfor bliver alle danskere stillet bagest i køen i verdens udvikling.

Erik Feenstra, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Adam Smith håbede måske på, at den usynlige hånd, der bor i markedet, skulle tage sig af hans mor, så han kunne vie sin tid til sit store værk.

Nanna Wulff M., Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bo Bjerregaard Rasmussen

Stakkels Adam Smith der må lide under altid at blive misforstået og tillagt synspunkter , som han ikke havde. For det første var Adam Smith ikke den ultra-liberalist, som man man vil gøre ham til hovedindsigten i "The Wealth of Nations" er at at en markedbestemt pris - under normale omstændigheder - gør det muligt at tjene penge samtidig med at flest mulige andre bliver tilfredstillede. Smiths (ifølge ham selv) hovedværk er iøvrigt "The Theory of Moral Sentiments", som klart viser at Smith ikke mente at markedets kræfter virkede i et moralsk vacuum . Han glemte altså ikke sin gamle mor.

Michael Friis, Søren Ferling, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Nu mere erfaring man får med livet, nu mere står det klart, at ens højeste idealer tjener en selv - det er erkendelse der måske er så selvindlysende når man er ung som når man nærmer sig at være halv gammel. Stort set alle idealer taler til egoet i en og hvis de ikke taler til ens ego så bliver de kasseret af samme ego hen ad vejen...
PS Moderfølelsen er nu også egennyttig læs noget videnskab istedet for biblen.

Ryan Klitholm

Enig, Trond Meiring, det er bare bemærkelsesværdigt, og for nogen af os bekymrende, at LA er det enkeltparti, der har flest tilhængere blandt unge. Jo flere unge, der tror, at de kan gå selvrealiserende gennem livet uden afhængighed af en større omverden, giver ikke meget håb om snarligt og tilstrækkeligt fælles fodslag til, at DK kan komme i gang med en mere holdbar samfundsudvikling.

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Den største positive forandring vi kan indføre i samfundet er "konstruktiv selvkritik". Hvis vores samfund kunne indføre det på en afbalanceret måde så ville vi på få år få et meget bedre liv og et bedre samfund.... men hvilken mystisk kraft vil mon feje den ide af bordet med alverdens udnskyldninger....

Jens Thaarup Nyberg

Ja, stakkels Adam Smith, men nu står vi så med det økonomiske menneske, som efter almindelig fornuft må være forskellig, i overensstemmelse med den konkrete økonomi, hvor ego ikke kan være andet end det individets placering i økonomien dikterer - undtagen i fritiden ;-)

Poul Sørensen

Personligt "lider" jeg en del af at se min egen fordel i ting, måske Adam Smith bare har haft det lige sådan.... når jeg tænker tilbage på mit liv og de tons af ting som jeg har gjort for mig selv igennem hel mit liv, så føles det nærmest som om, at jeg kun har tænkt på mig selv og det jeg syntes er rigtigt.....

Trond Meiring

Jamen, det jo lutter utilitaristisk, egennytte-maksimerende ego-liberalisme og simpelt taskenspil.
Eller, måske er det helt almindelig, autentisk/auto-identisk, og fuldstendig ens for mennesket, i sin almindelighed, og den såkaldte menneskehed.
Jeg ved det ikke.

Niels Duus Nielsen

Søren Ferling har fat i den lange ende: Hverken liberalismen eller socialismen er perfekte; liberalismen er individualistisk og egoistisk ud over menneskelige alle grænser, og socialismen reagerede ved at være modsat og derfor kollektivistisk og altruistisk ud over alle menneskelige grænser.

Socialdemokraterne valgte et historisk kompromis, som for så vidt virkede udmærket, så længe vi levede i et mangelsamfund med ubegrænsede ressourcer, blot virker deres teori ikke mere, da vi i vore dage lever i et overskudssamfund med knappe ressourcer.

Hvad skal bevares fra hhv. den kapitalistiske og den socialistiske samfundsorden, og hvad skal skrottes? Der er behov for et nyt kompromis, og løsningen er helt sikkert ikke at tage det værste fra USA og kombinere med det værste fra Sovjet, således som socialdemokraterne gør i disse år.

Hvordan bevarer vi produktiviteten uden at begå vold mod naturen? Hvordan bevarer vi det incitament, der er i at få en ekstra belønning for veludført arbejde, uden at skabe et samfund af vindere og tabere? Hvordan skaber vi et inkluderende samfund, hvor det er tydeligt for alle, at vi intet er uden hinanden?

Liberalister og socialister deler en fælles økonomisk teori om, at et samfund ikke kan overleve og udvikles uden uhæmmet vækst. Hvordan styrker vi væksten uden at sætte livet på spil? Måske skulle vi finde noget andet at måle på, når vi måler vækst, fx livskvalitet? Lige præcis hvad livskvalitet angår er subjektiviteten sandheden, og som sådan ikke noget, der er forbeholdt økonomerne, men noget der vedrører os alle.

Mikkel Kristensen, Søren Ferling, Alvin Jensen, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For godt 10 år siden var der en "usynlig" hånd der fjernede langt over 600 mio. kroner fra Per Bregengaards borgmesterresort, Ungdomsborgmesterstolen i København, ingen ved hvor pengene blev af, men væk var de. Det svarede til et halv års løn til samtlige lærere i København. Hans egne søde børn gik i privatskole, mens han selv stod og opfordrede forældrene til at benytte den lokale folkeskole han selv havde fravalgt. Det ville for nu at bruge gavebilledet have været rart om den dengang fungerenede borgmester havde givet gaverne til folkeskolens brugere og ikke kastet dem bort til nogle vi den dag i dag ikke ved hvem er.
Hvad Adam Smith tænkte for over 200 år siden om den usynlige hånd er interessant, men jeg synes ærlig talt at den usynlige hånd der stjal over en halv mia. kr ville være meget mere interessant at få synliggjort.

Ivan Breinholt Leth, Alvin Jensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Det var nog ikke kun sin mor Adam Smith overså -- i sin Wealth of Nations lægger han dertil frem et syn på civilisationens fundament der handel og navigation framstår som det helt essensielle. Dessuden fremstiller han den skæbnesvangre europeiske syvårskrig (1756-63) mellem England og Frankrig som økonomisk profitabel (!)

Smith hadde i sine yngre år været elev hos de franske fysiokrater, som var aldeles klare i sit syn på at valuta ikke har nogen egenværdi, og at det er jorden som producerer det mennesket er afhengig af for sit velbefinnende. Fysiokraternes visdom gik tabt med eftertidens dyrking av deres skotske elevs pervertering av den økonomiske videnskab, og vi sitter i dag igjen med en mer eller mindre ruineret klode.

I nyere tid har der blevet udgivet en rekke værker inden såkaldt økologisk økonomi, som tar sikte på å lægge et grundlag for restaurering av ødelagte økosystemer og sociale strukturer som har blevet raseret i løbet av rundt regnet 250 år med dyrking af mammon i stedet for fundamentale basisverdier. En av disse titlene er Victor Condorcet Vinjes "Economics as if Soil and Health Matters": https://www.amazon.com/Economics-Health-Matters-Victor-Condorcet-ebook/d...

Endog om man acepterer Smiths maksime om at det er egennytten som er den fræmste menneskelige drivkraft i alle livets anliggender, herunder de økonomiske, er det ikke til at komme udenom at grundleggende helsemessig velbefinnende utgør en ufravikelig betingelse for at det enkelte menneske skal kunne lykkes i sin streben efter lykke -- som utgjorde udgangspunktet for etableringen af menneskerettigheterne i forbindelse med Den amerikanske revolution, der den engelske landflygtige Thomas Paines "Common Sense" (1776) banede vej for fornuftens sag, samme år som Smiths tågeprat i "Wealth of Nations" rammede den europæiske offentligheden.

Jens Thaarup Nyberg

"Det var nog ikke kun sin mor Adam Smith overså -- i sin Wealth of Nations lægger han dertil frem et syn på civilisationens fundament der handel og navigation framstår som det helt essensielle. ..."
Det er vel heller ikke helt ved siden af, at handel/fredelig kommunikation er kendetegn for civiliserede tilstande.

"...at det er jorden som producerer det mennesket er afhengig af for sit velbefinnende." er ikke åbenbart for materialister, som gerne ser mennesket som producenten.

Og socialisterne ser i det hele taget skævt til A.Smiths økonomiske teori, idet de påpeger at der ikke er redegjort for eksternaliteterne, herunder undertrykkelse og miljøødelæggelse.

Så, skulle en oplyst egnenyttighed gøre sig gældende, måtte den tage form af gensidig respekt.

Jens Thaarup Nyberg

"Det var nog ikke kun sin mor Adam Smith overså -- i sin Wealth of Nations lægger han dertil frem et syn på civilisationens fundament der handel og navigation framstår som det helt essensielle. ..."
Det er vel heller ikke helt ved siden af, at handel/fredelig kommunikation er kendetegn for civiliserede tilstande.

"...at det er jorden som producerer det mennesket er afhengig af for sit velbefinnende." er ikke åbenbart for materialister, som gerne ser mennesket som producenten.

Og socialisterne ser i det hele taget skævt til A.Smiths økonomiske teori, idet de påpeger at der ikke er redegjort for eksternaliteterne, herunder undertrykkelse og miljøødelæggelse.

Så, skulle en oplyst egnenyttighed gøre sig gældende, måtte den tage form af gensidig respekt.

Vel, Jens Thaarup Nyberg, poenget her var at man må have noget at handle med FØR man lægger ut på handelsferd -- hvis ikke blir det fort væk såkaldt "kanonbåd-diplomati," som briterne misbrukte liberalismen til på 1800-tallet, og som fremdeles er en yndet strategi for enkelte den dag i dag...

Jens Thaarup Nyberg

@Atle Hesmyr
Jeg mener at vide, Briterne havde noget at handle med, men de havde ikke enekontrol over handelen, og dét krævede så den hårde hånd, og bedrag.