Klumme

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Vestlige navne gør sig ikke godt på kinesisk. Derfor får tilflyttere et kinesisk navn. Der er frit valg på alle hylder. Men gælder det også for ens identitet? Er man stadig sig selv, når man bruger et andet navn, end det man fik af sine forældre?
3. august 2017

For nemmere at kunne begå sig i Kina vælger mange herboende udlændinge at få et kinesisk navn. Navnemulighederne er uendelige, men det er de kulturelle faldgruber også.

De mest gængse vestlige navne findes i kinesisk oversættelse. David er på kinesisk ’den store beskytter’, Dawei. Tom er en ’suppemor’, Tangmu og Marie er i den kinesiske udgave Mali, ’lige så smuk som agat’.

Fælles for denne type oversættelser af vestlige navne er, at det er tydeligt, at det er translitterationer og ikke oprindelige kinesiske navne. Man er gået på kompromis med betydningen i bestræbelsen for at finde en kombination af tegn, der lyder som den vestlige original.

Der findes langt færre stavelser på kinesisk end på vestlige sprog. På dansk er der for eksempel mere end 50.000 stavelser, mens der på kinesisk kun er omkring 400. Det betyder dog ikke, at alle kinesere hedder det samme.

Kinesiske forældre kan i princippet frit kombinere de omkring 48.000 forskellige skrifttegn og finde et unikt navn med den helt rigtige betydning, der udtrykker deres ønske for barnet eller tager højde for balancen mellem de fem elementer, ild, vand, jord, træ og metal.

I min omgangskreds findes kinesere med fornavne, der oversat til dansk betyder: Lille Måne, Skov, Bølge og Solskin. Og blandt kinesere født i Folkerepublikken Kinas første år er navne som Hele Landet, Stærkt Land, Opbyg Landet og Østenvind ikke usædvanlige.

Hvad angår mit eget navn, Laura, så findes stavelsen »ra« ikke på kinesisk. Derfor bliver mit navn til Laola med tegnene for arbejde (劳) og at trække (拉). Selv om det har positive konnotationer til en person, der slider i det, så kunne jeg ikke selv identificere mig med det navn.

Det kunne min første underviser i kinesisk heller ikke, så hun døbte mig Måneblomst, Yuehua, i stedet. Derudover tilstræbte hun at finde et kinesisk tegn, der kunne dække mit fire stavelsers-lange efternavn. Hun endte med tegnet for Dong (董) — et almindeligt kinesisk efternavn, der også betyder direktør. Jeg blev aldrig glad for Dong Yuehua.

Heldigvis var der ikke tale om en formel dåb med attest, så det stod mig frit for at vælge et andet navn. Jeg fandt det i kapitel to i den første tekstbog, vi fik udleveret på det universitet i Beijing, hvor jeg læste kinesisk i et år.

En af personerne i det ellers ganske uinteressante persongalleriet hed Luo Lan (罗兰). To tegn der også indgår i tegnet for viol. Tilfældet ville, at jeg altid godt har kunnet lide violer, og udtalen var tilpas tæt på mit eget navn. Senere fandt jeg ud af, at det også er en temmelig feminin translitteration af drengenavnet Roland. Måske netop af den grund har jeg endnu ikke mødt andre med samme kinesiske navn.

Min indsigt i kinesisk ungdomskultur var på det tidspunkt begrænset. Jeg troede fejlagtigt, at man helst skulle have et navn med tre tegn. I mine bestræbelser på at passe ind valgte jeg derfor at beholde efternavnet Dong. I tre år gik jeg rundt og præsenterede mig som Dong Luolan til fester, kunstudstillinger og ved andre møder i private og arbejdsrelaterede sammenhænge. Først senere gik det op for mig, hvor snobbet og gammeldags jeg må have lydt.

Oven i købet forstod jeg først senere, at Luo i sig selv er et efternavn. Derfor skrottede jeg Dong for altid og bestilte nye visitkort kun med Luo Lan.

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig?

For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt.

Hvis jeg ville, kunne jeg adskille Laura og Luo Lan helt fra hinanden. Med et nyt navn kunne jeg blive mere interessant end den leverpostejsfarvede aarhusianer, jeg er født som. Påtaget og falsk sikkert også.

For mig er det en daglig kamp at få Laura og Luo Lan til at mødes. At være mig i et fremmed land.

Laura Dombernowsky er Informations korrespondent i Beijing. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Kære Laura/Luo Lan

Interessant for mig, hvad du skriver.

Som forberedelse til et arbejdsophold i Kina for knap 30 år siden meldte jeg mig til et kortere forløb i kinesisk på Studieskolen for at snuse til sproget. Jeg konstaterede, at kinesisk er et svært sprog. Langt sværere end f.eks. arabisk. Og det lykkedes mig desværre ikke at knække "koden" til kinesisk på de tre-fire måneder, jeg deltog.

I Kina skulle jeg have gjort et stempel med mit vestlige navn og mit kinesiske. Et sådant blev udfærdiget i sten af en slags og med en udskåren slange (kinesisk astrologi) på toppen.

Eftersom mit vestlige navn består af fire navne, løb vi ind i problemer, da det skulle oversættes til kinesisk. Jeg fik at vide, at det betyder uheld at have fire navne. Kunne vi begrænse det til tre? Jeg strøg så Britt og kom på kinesisk til at hedde "Han Ke Mey". Tegnet derfor kan jeg ikke gengive her, men jeg fik at vide, at det var et meget smukt navn, og at det på engelsk betød "Blossoming Plum".

Jeg håber, at det passer, for jeg har været godt tilfreds med den oversættelse indtil videre.

Hilsen
Maj-Britt/ Han Ke Mey

Karsten Aaen, Randi Overgård og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Mon ikke mange helt sagesløse børn, ønsker at skifte navn, når de bliver myndige. Se dog på de navne nutidens forældre belemrer deres poder med. Lukcas Alexanderr Hannibal, eller Lærkekmaja Akalina Sofiedatter Hansen og det der endnu værre. Folk render til nummerolog-svindlere og designer et navn, de tror vil give deres evig lykke.
Vorherre til hest!!

Odin Rasmussen

Jeg er blev døbt Odin Johannes Roelshøj Rasmussen - og især mit fornavn Odin synes jeg nogengange at have fået så meget opmærksomhed med at jeg i en længere tid kaldte mig "Johan" - det gav mig en sær form for tryghed, men samtidig blev det også pokkers vanskeligt at holde styr på hvor man hed Johan og hvor man hed Odin så nu kalder jeg mig selv Odin - og det er jo bare et navn. Det er kun fundamentalister, der tager tingene bogstaveligt. At skifte navn kan i nogen grad virke utroværdigt - jeg mener ihvertfald ikke at det er noget man bør gøre for tit.

Maj-Britt Kent Hansen

Odin - jeg tror, at dette dit første navn er sjældent. Det kan både være en fordel og en ulempe. Mon dine forældre har holdt på hvert sit mytologiske navn, siden du også skulle hedde Johannes.

Odin Rasmussen

Historien var at de talte om flere forskellige navne. Bl.a. David og Anders - min mor hedder Andersen til efternavn- så ville jeg være Anders Andersen.
Jeg er født en onsdag - og det er jo Odins dag - oprindeligt skulle jeg vist hedde Odin Julian. Jeg var født en onsdag i Juli. Men det ændrede min far til Odin Johannes. Han havde en storesøster der hed Johanne - ligesom hans mormor og farmor hed det. Et slags familienavn.
Jeg har senere læst at bl.a. mormonerne dyrker de nordiske guder - Joseph Schmidt havde vist en teori om at Jesus var rejst til Amerika på et Vikingeskib og derfor hed Odin. Grundtvig var i England og han er måske blevet lidt inspireret der da han begyndte at ligge vægt på det oldnordiske i sin teologi hvor han bl.a. hævder at dannerne er den 12. stamme fra Israel som udvandrede og kom til Danmark. Mark = grænse.
Moderne forskere har teorier om at vikingerne oprindeligt kom fra Rusland og at Kristendommen kom til dk via Rusland og ikke sydfra. Det ses tydeligt på Jellingestenen hvor Jesus er afbilledet Ariansk som et menneske - ikke som guds søn. Ortodoks kristendom ligger mindre vægt på treenigheden end katolsk og luthersk.

Henrik Plaschke - Prøv at se i de lokalaviser, der oplister navnene på årets konfirmander, afgangselever fra 9. og 10. klasse samt de lokale gymnasier mv. - og få syn for sagen. Det er værre/sjovere end du tror.

Maj-Britt Kent Hansen

De første mange år havde jeg stort set mit fornavn for mig selv. Det var jeg godt tilfreds med. Men så pludselig dukkede der flere op med navnet. Stavet vidt forskelligt. Navnet skal efter sigende kunne staves på 28 måder. Ikke alle er lige kønne.

Jens Thaarup Nyberg

Jeg er så glad for mit navn: det har givet mange morsomme stunder, når fremmede skulle udtale det som de bedst ku´.

Jens Thaarup Nyberg

Fr. Dombernowsky, det er ikke ualmindeligt at blive kaldt ved forskellige navne i forskellige miljøer - hvor man kan eller ikke kan være interesserede i ens livshistorie.

Trond Meiring

Engelbert Humperdinck
Michel Michelin (dæknavn)
Uther Pendragon (ifølge legenden, far til King/kong Arthur.)
Ibares Horts (i bare shorts/kortbukser)
Walter Ego

Sjove navne, og alias' er der mange af, og mange kan der hittes på.
Man kan (ha') ønske(t) sig et andet navn, end det som ens forældre (tilfældigvis) gav en.
Jeg tror efterhånden, at jeg er ret tilfreds med det navn jeg fik. Det junne også ha' været værre...
Jeg har ikke tænkt mig at gå hen og skifte navn, men kunde tænkes at ta' et pseudonym eller bruge et andet navn, hvis det ellers bliver for svært.