Læserbrev

Hvor er partiernes fokus på it?

10. august 2017

»Der er betydelig risiko for, at vi har haft tilsvarende sikkerhedsbrister som det, vi har set i Sverige,« advarer Hanne Marie Motzfeldt, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet med speciale i persondataret og digitalisering den 4. august i Information (»Datatilsynet: It-læk som i Sverige kan også have fundet sted i Danmark«) med henvisning til den it-skandale, som foreløbig har kostet to svenske ministre jobbet.

Der er en ubalance mellem tidens iver efter dokumentation og databasering og vores evne til som samfund at levere it-løsninger, som er sikre, billige og brugervenlige. Kvalerne med Sundhedsplatformen viser denne pointe, og den svenske skandale er en klar advarselslampe. Rejsekortet er heller ikke noget dårligt eksempel.

I dansk politik er it og it-sikkerhed nicher, som stadig står åbne for erobring. Det kan man undre sig over, for når mange stort set døgnet rundt er koblet op på it i en eller anden form, virker netop it som en attraktiv bane for politiske aktører.

Er vi mere frie eller ufrie som følge af it og digitalisering? Er it et redskab for os, eller er vi redskaber for it-producenternes pengemaskiner? Giver udbud af offentlig it en besparelse og effektivisering, eller udgør det en risiko mod den nationale sikkerhed? Svar på spørgsmål som disse kunne være mere centrale i partiernes politiske markeringer. Spørgsmålene kalder ligefrem på nye sammenhængende samfundsteorier med it i centrum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu