Kommentar

Politisk handlingslammelse vil udløse nye kriser

Er der ét træk, som kommende store økonomiske kriser vil have tilfælles med finanskrisen, så er det, at politikerne ikke aner, hvad de skal gøre og gribe i, når problemerne viser sig i horisonten
18. august 2017

Ti år efter udbruddet af finanskrisen er det relevant at overveje, om en tilsvarende krise igen kunne bryde ud. For mig at se er det ikke udelukket.

Årsagen til finanskrisen var ikke mindst kombinationen af dereguleringen af den finansielle sektor og et boligboom, der havde tæt sammenhæng med netop dereguleringen.

Dereguleringen betød, at den finansielle sektor kunne udvikle og markedsføre nye finansielle produkter, der med investoren Warren Buffetts ord kan beskrives som »finansielle masseødelæggelsesvåben«. De blev masseproduceret og spredt verden over, og sammen med en lav rente medvirkede de til, at det blev muligt for mindrebemidlede at erhverve ejerboliger.

I den officielle amerikanske udredning om finanskrisen, Financial Crisis Inquiry Report fra 2011, er det naturligvis også undersøgt, hvordan sådanne farlige finansielle produkter kunne opnå så store markedsandele med efterfølgende katastrofale konsekvenser. Det henføres især til svigt fra kreditvurderingsbureauerne – primært de tre store amerikanske, Moody, Standard & Poor og Fitch.

Selv om krisen fik tusindvis af økonomer verden over til at tænke økonomi i nye baner, er det Katarina Juselius’ indtryk, at et nyt økonomisk paradigme, der betragter kriser og ubalancer som det normale i økonomien, stadig har lange udsigter.
Læs også

»Denne krise var ikke blevet udløst, hvis kreditvurderingsbureauerne ikke havde svigtet. Deres risikovurderinger af de nye finansielle produkter fik først dette marked til at svulme op, og deres nedgraderinger af disse instrumenter gennem 2007 og 2008 udløste efterfølgende kaos på såvel de finansielle markeder som i de finansielle virksomheder,« fastslår rapporten.

Som det fremgår af min egen bog Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens lykkedes det kreditvurderingsbureauerne at forsyne hovedparten af de nye finansielle instrumenter med den højeste sikkerhedsvurdering, AAA, selv om de bagvedliggende pantebreve var af ret dårlig kvalitet (subprime).

Derudover fastslår Financial Crisis Inquiry Report og mine egne studier, at den amerikanske centralbank, og ikke mindst dens daværende leder Alan Greenspan, fik advarsel på advarsel om den usunde udvikling, men at de blev ignoreret.

Hvordan ansvaret for finanskrisen skal deles mellem disse centrale institutioner og de politikere, der tillod afreguleringen og den heraf følgende adfærd, er et afgørende spørgsmål uden klart svar.

Fejl blev ikke justeret

Jeg tror som nævnt ikke, at vi har set den sidste større krise. Ikke mindst, fordi politikerne ikke har udvist handlekraft oven på finanskrisen.

Når det påpeges, at en helt afgørende kriseårsag var, at kreditvurderingsbureauernes adfærd blev styret af den økonomiske gevinst, de kunne opnå ved alt for positive kreditvurderinger, er det naturligt at forvente, at der bliver sat helt anderledes skrappe regler for deres kreditvurderinger. Det er ikke sket. Skulle man virkelig gøre noget ved problemet, ville det kræve, at centralbankerne fik det overordnede ansvar for disse regler.

Og når det er åbenlyst, at det især var et boligboom, der var årsag til finanskrisens styrke – ikke blot i USA, men også i en række europæiske lande, bl.a. Irland, Spanien og Danmark – er det naturligt at forvente, at der blev sat politiske spærringer op for nye boligboom.

Få genopfrisket årsagerne til finanskrisen og bliv klog på de langtidstrends, der tyder på, at vi måske ikke er sikret mod endnu en krise.
Læs også

Det er ikke sket –heller ikke i Danmark, hvor beskatningsboligaftalen fra den 2. maj i år tværtimod bidrager selvstændigt til at forstærke boligprisernes himmelflugt – jævnfør følgende passage fra boligbeskatningsaftalen:

»Satserne for ejendomsværdiskatten og grundskylden fastsættes endeligt i 2020, når de ejendomsvurderinger, der danner grundlag for beskatningen i 2021, er kendte. Jo mere ejendoms- og grundværdierne stiger frem mod 2020, desto lavere satser og omvendt.«

Handlingslammelse

Når jeg ikke udelukker fremtidige kriser, skyldes det ikke blot disse to forhold, men også, at de nationale politikere i en globaliseret verden får stadig mindre indflydelse og magt. Det har ikke mindst den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman fremragende beskrevet i bogen Globalisering.

Jeg forventer ikke, at den næste krise udløses af de samme faktorer som finanskrisen. Ifølge meningsmålinger har Europas befolkning tre hovedbekymringer: den høje ledighed – især i Sydeuropa; den stærkt stigende ulighed og flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika; læg hertil klima- og miljøudfordringerne.

Arbejdere i i-lande, som disse amerikanske bygningsarbejdere i San Francisco, skal øge produktiviteten, hvis den økonomiske vækst skal fortsætte. Men det er imidlertid en kendsgerning, at evnen til produktivitetsvækst i i-landene er skrumpet i over et halvt århundrede.
Læs også

Om og hvordan disse faktorer udløser den næste krise, skal jeg ikke forsøge at kloge mig på. Men bag disse problemer er der en foruroligende kendsgerning: at de ledende politikere i Europa og Danmark – måske bortset fra klima- og miljøudfordringerne – ikke engang forsøger at formulere en klar handlingsplan. Altså politisk handlingslammelse – præcis som op til finanskrisens udbrud.

Christen Sørensen er fhv. overvismand. Han har blandt andet forfattet bogen ’Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • Grethe Preisler
David Zennaro, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Michael Kongstad Nielsen, Kristen Carsten Munk, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Der kan da ikke være nogen, der tror, at vi er kommet til det krisefri paradis - lige med undtagelse af regeringen, der er sving-dankort-optimistisk?

Anton Bentzen

Man kunne f.eks. stoppe med at kalde det en krise, da en krise umiddelbart ikke kan forudses i god tid og hindres med rettidig omhu. Mange forudså dengang nedsmeltningen, bl.a. p.g.a. deregulering, såvel som mange i dag forudser en nedsmeltning indenfor 3-5 år (med mindre der kommer en global konflikt/krig, der kan 'fryse' markederne).

Jens Pedersen, Hans Ingolfsdottir og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Hans Ingolfsdottir

De eneste som ikke oplever kriser er konglomerater og narkohandlere.

Det er nemt at sælge narko. Fortjenesten er tit 100% ifht indkøbsprisen. Ja, joken er på dem der stadig mener det er livsfarligt med de kemikalier. Specielt dem der stadig tror at det ikke er eliten som er bagmænd.

I forlængelse af Christen Sørensens kommentar KAN min bog, som udkommer imorgen tirsdag den 22. august på Forlaget Hovedland, måske have interesse? Titel: "UD AF KRISEN! Et opgør med ulighedens politik". Blot til behagelig orientering.

Cristen Sørensen må hjertens gerne kloge sig på næste finanskrise, ellers kunne man jo tro at handlingslammelsen gik videre end som så. Men det kommer vel når valgkampen går i gang. Jeg har nemlig hørt han er 'alternativ-til-hundehovederne'-kandidat ved næste valg her i kredsen.