Op til 2019-valget er venstrefløjen i gang med at samle sig til et generalopgør med landets største parti. Under den nådesløse overskrift om et Socialdemokrati, der er »endt i kynismens blindgyde«, ydede Andreas Weber Jakobsen sit behjertede bidrag i kronikken den 18. august.
Han forklarede sin udtræden af partiet ved bl.a. at henvise til, at »Thorning-regeringen havde haft travlt med at tækkes dybblå vælgere«.
I det følgende vil jeg kort opregne, hvad jeg har kunnet støve op af dybblå Thorning-forslag:
- Fjernelse af borgerlige besparelser på SU og på beskæftigelsesindsatsen.
- Gennemførelse af ufaglærtes arbejdsløses mulighed for at få uddannelse.
- Tilførelse af det beløb, som Forebyggelsesfonden (etableret med henblik på at forebygge skader og sygdomme på arbejdspladserne) havde, før de borgerlige fjernede beløbet.
- Indsats mod social ’dumping’ f.eks. af lønaftaler og arbejdsmiljøbestemmelser.
- Indførelse af en fattigdomsgrænse og fjernelse af ’fattigbestemmelserne’, dvs. kontanthjælpsloftet og den såkaldte starthjælp, som fastholdt mange i fattigdom.
- Afskaffelse af Inger Støjbergs ydmygende aktiveringskurser (noget tyder desværre på, at de af S, R og SF indførte genoptræningskurser kaldet ressourceforløb ofte gennemføres af kommunerne uden noget som helst formål. Derfor er det glædeligt derfor at de største kommuner og 41 fagforeninger nu kræver dem afskaffet).
- Støtte til mennesker, som truedes med udsættelse af deres boliger.
- Fjernelse af fradragene til de borgerliges private sygeforsikringer (disse forsikringer stillede erhvervsaktive forrest i hospitalskøen, men blev betalt af alle).
- Indretning af særlige lokaler, hvor stiknarkomaner kunne få mulighed for at modtage lægehjælp. Hævelse af loftet for tabt arbejdsfortjeneste for familier, som passer et alvorligt sygt barn.
- Indførelse af tilskud til personer med alvorlige tandproblemer.
- Afskaffelse af egenbetaling til fertilitetsbehandling.
- Gennemførelse af asylansøgeres mulighed for at bo uden for centrene og deres ret til vederlagsfri tolkning på socialkontorer, hospitaler mv.
- Skærpet kontrol med skattesnyd. Fjernelse af erhvervsuvenlige udgifter som iværksætter- og multimedieskatterne samt lønsums-, spildevands- og fedtafgifterne – indført af de ellers så erhvervsvenlige borgerlige.
- Gennemførelse af verdens mest progressive grønne energiplan og gennemførelse af forbedret støtte til u-landene.
Ingen visioner
Måske er de nævnte forslag i småtingsafdelingen for Andreas Weber Jakobsen. Måske vil han gentage det spørgsmål til mig, som han stillede læserne: »Kan nogen erindre, at de har hørt ét inspirerende ord komme over læberne på et ledende medlem af centrum-venstre?«
Fra tid til anden er jeg selv af S-kritikere blevet bedt om diske op med visioner. Men når jeg har udbedt mig deres forslag, er jeg hver gang – hver gang – blevet snydt for et svar.
Havde Andreas Weber Jakobsen selv nogle visioner at byde på i sin kronik? Nej, men han nævnte tre alvorlige problemer, som Socialdemokratiet efter hans mening burde være opmærksom på: »De stærkt svindende vandressourcer … folkevandringen fra Afrika og Mellemøsten (og) den økologiske krise«.
For nu at begynde bagfra: Det er ham da vel ikke ganske ubekendt, at Socialdemokratiet er fuldt opmærksom på de økologiske problemer og har været det som et af de første partier. Også den nævnte folkevandring har partiets opmærksomhed. Problemerne med de svindende vandressourcer kendte jeg ikke, så tak for den oplysning.
Advarende skrev Andreas Weber Jakobsen om partier, der indretter sig efter, »hvad de tror, vil give mest pote hos vælgerne«. Hvis et parti ønsker at skaffe sig indflydelse, er det nu ikke en ganske uforstandig disposition.
Det kan S tale med om, efter at det i forbindelse med udlændingepolitikken ignorerede sine kernevælgere til fordel for presset fra R, SF, VS, Information og Politiken.
I dag står det klart for S-ledelsen, at det er nødvendigt med en vis begrænsning af immigrationen – den begrænsning, som endnu for godt en halv snes år siden blev karakteriseret som fascisme af venstrefløjsrepræsentanter.
S gør benarbejdet i rød blok
I øvrigt er det ikke Radikale Venstre og venstrefløjen, der har hjulpet Socialdemokratiet med at skaffe 41.000 bortløbne vælgere tilbage fra højrefløjen. Det komplicerede arbejde med – valg efter valg – at skaffe det endelige flertal ved at overføre stemmer fra højre til venstre overlader Radikale Venstre og venstrefløjen altid trygt til socialdemokraterne.
I stedet koncentrerer man sig som anført indledningsvis om at mistænkeliggøre Socialdemokratiets udlændingepolitik – velsagtens også fordi det er en af de sikreste veje til at skaffe sig lidt ekstra stemmer.
Den kommende valgkamp ser således ud til at blive præget af, at Radikale Venstre og venstrefløjen i samlet flok gør uenigheden mellem dem og Socialdemokratiet vedrørende udlændingepolitikken til et hovedpunkt – ellers skal de borgerlige og medierne nok sørge for at gøre det. Det sker, på trods af at Socialdemokratiet, Radikale Venstre og venstrefløjen er meget enige om langt de fleste andre emner.
Henning Tjørnehøj er historiker
Henning Tjørnehøj opstiller en liste over Thorning-regeringens positive gerninger. Desværre var der også alt for mange såkaldte reformer, der ramte udsatte borgere hårdt og forøgede uligheden i det danske samfund. Man kan blot nævne forringelserne af førtidspension, flexjob, sygedagpenge og kontanthjælp. Forslag som Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister havde et stort ansvar for. Det er derfor ikke så underligt, at så mange ser med skepsis på Socialdemokratiet i dag. Den skepsis bliver ikke mindre af, at S nu trækker stærkt til højre i udlændingepolitikken og forbrødrer sig med Dansk Folkeparti. Og den bliver heller ikke mindre af, at S ikke vil komme med en klar udmelding om, at de vil fjerne kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen efter næste valg, hvis der bliver mulighed for det.
I øvrigt er det ukorrekt, når Henning Tjørnehøj påstår, at det altid er Socialdemokratiet, der skaffer de fornødne stemmer til at sikre et ikke-borgerligt flertal. Det var Enhedslisten og Det Radikale Venstre, der i 2011 sikrede den fremgang, der kunne gøre Helle Thorning til statsminister. Sidenhen ville Helle Thorning hellere føre politik med de borgerlige partier. Også det giver grund til skepsis overfor Socialdemokratiet i dag.
Partier adskiller sig (igennem alle tider med partier) ud fra, forskellige standpunkter og holdninger til forskellige sager og politikområder.
Det er ingen naturlov, at politik trækker imod højre.
Hvis den kollektive bevidsthed i samfundet stikker tilstrækkeligt dybt, vil midten være tværs igennem Socialdemokratiet - og ikke ovre i borgerlig lejr.
Er magten virkelig så vigtig, at politkikken er ligegyldig? - Ikke efter min mening.
Eksempelvis ønsker et flertal ikke en egentlig EU-union, men det kan vi åbenbart ikke blive fri for!
Mener heller at et flertal ønsker at erstatte velfærdsstaten ud med - minimalstaten, men det kan vi åbenbart ikke blive fri for. Ikke mindst på grund af EU, og de EU begejstrede partier.
Forvaltning af statens finanser, og institutioner - er ikke det samme som - alt indhold i politik.
Skal vi komme videre?
Er intentionerne og visionerne uklare, taler jeg kaudervælsk?
God dag der ude
Det er da bare noget pjat at fremføre udlændinge som undskyldning for ditten eller datten. S, DF, SF, RV mv gør deres bedste og konkurrerer til det yderste for at tilfredsstille det borgerlige DK som er ved langsomt at transformere det lille lorte land til JUNGLE-KAPITALISMENS Mekka. Udlændinge er bare til for at lede fokus bor fra den egentlige problematik. For uden, hvem i hulen i Tyrkiet ville ønske at der er 3-4 millioner syriske flygtninge, og i visse tyrkiske byer er de endda i flertal. Ak, nej har intet imod flygtninge men de politikker der er med til skabe så MISERABELE tilstande.
Er det snart muligt at slippe for omtalen af de radigale som en del af rød blok