Klumme

Roskilde Festival har ikke i første omgang en voldtægtskultur. Den har et drukproblem

Kunne vi ikke få Tuborg ud af musikken?
Tuborg er officiel hovedsponsor for Roskilde Festival, som gør meget ud af at være »Against Drugs«. Men alkohol er også drugs, hvis nogen skulle være i tvivl. Arkivfoto

Tuborg er officiel hovedsponsor for Roskilde Festival, som gør meget ud af at være »Against Drugs«. Men alkohol er også drugs, hvis nogen skulle være i tvivl. Arkivfoto

Anthon Unger

10. august 2017

Alkohol har stort spillerum. Tag den bryggerisponserede Roskilde Festival, som i sommer fik uvant dårlig presse. Ikke på grund af sin alliance med big alcohol, men fordi medierne satte fokus på seksuelle krænkelser af kvinder på festivalen, hvor der i 2017 blev anmeldt seks voldtægter. Debatten begyndte i Politiken, der bragte kvindelige festivalgæsters beretninger om overgreb.

Grum læsning og en oplagt anledning til at drøfte, om festivalmiljøet har normer, der giver grobund for krænkelser – altså en voldtægtskultur. I den vigtige diskussion var alkohol efter min mening en overset faktor. Jeg tror nemlig ikke, at Roskilde Festival eller de øvrige festivaler er styret af normer om at ringeagte og skade kvinder; jeg tror, at festivalscenens grundproblem er, at den sidder fast i en dansk drukkultur.

Kunne vi kigge på, hvad det betyder, at alkohol var så fremtrædende en komponent i Politikens historier om voldtægt? Og på, hvad der strukturelt bestemmer niveauet af druk – herunder at bryggerierne i så høj grad iscenesætter festen?

Vi kunne også forholde os kritisk til, at drukturen og rusen skal udstrækkes over så mange dage, at teltområdet mod slutningen ligner en sarkastisk kommentar til forbrugerismen; en dekonstrueret flygtningelejr for rige mennesker, der har pisset livsgrundlaget i smadder.

Dette skriver jeg som ivrig festivalgænger. Jeg kan lide at opleve musikken midt i et menneskehav, alene eller med armen om en ven. Og jeg beruser mig også, idet jeg tror, jeg skal prise mig lykkelig for min tendens til at brække mig, før jeg for alvor drikker mig ned.

Men selv om jeg elsker smagen af alkohol og det buzz, den giver, er jeg i stigende grad led ved den aggressive, hjernesmeltende, endeløse binge drinking, der får børn, unge og halvgamle til at vælte rundt og falde over hinanden, uden dømmekraft eller sans for hinandens sikkerhed, sjældent mere end et par meter fra en ølhane.

Sagt kort: Alt for mange er alt for stive til at have hinandens ryg, og det er farligere end et mindretal af douchebags med et sygt kvindesyn.

Ideologisk står Roskilde Festival for centrum-venstres politiske korrekthed, sådan som den nu udvikler sig fra år til år, og i samarbejde med blandt andet Sundhedsstyrelsen fører festivalen da også årlige kampagner mod servering af alkohol til børn, ligesom det fra kæmpeskærme under enorme orange øl-etiketter bliver udbasuneret, at Roskilde er »Against Drugs«. Hykleriet er bare så åbenlyst; alkohol er også drugs, hvis nogen skulle være i tvivl.

Nogen er faktisk i tvivl. Alkohol er et eksempel på, at det er svært at se kæppen i eget øre. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 140.000 danskere afhængige af sprit, og fem procent af alle dødsfald i Danmark (cirka 3.000 årligt) har alkohol som direkte eller medvirkende årsag.

I en forskningsbaseret sammenligning af alkohol og de mest anvendte ikke-lovlige rusmidler fra 2010 konkluderede den britiske psykiater og farmakolog David Nutt i fagtidsskriftet The Lancet, at alkohol er mere samfundsskadeligt end heroin. Dertil kommer, at sprut på individplan forvolder mere skade end cannabis, ecstasy og LSD.

Det er ikke det samme som at påstå, at de p.t. (og ikke altid af saglige årsager) ulovlige stoffer er ufarlige. De er bare ikke værre end det legale stof, folk vælter rundt på i dag. Det er muligt at forestille sig, at steder som Roskilde Festival ville blive sikrere og sundere at opholde sig, hvis sponsoren frem for et bryggeri var en hæderkronet gammel producent af ecstasy.

Værd at tænke over, hvis man skal have en snak om alkohol med sit barn, før det når drukalderen; i mit tilfælde var det vel 13-14 år.

Men mens dén samtale udspiller sig, kan Roskilde Festival arbejde for at skabe en bedre fest med færre omkostninger og færre situationer, hvor der er kemisk grundlag for at tale om overgrebskultur. Her er et forslag: Drop Tuborg som sponsor. Eller ville det være for dyrt?

Christoffer Zieler er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • ingemaje lange
Slettet Bruger og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Het enig. Desuden undre det mig, at man er så fokuseret på diverse stoffer i sporten, mens ungdommens store idoler og forbilleder kan gå på senen og spille i en narkotiske rus.
Unge mennesker, I må ikke ryge forbudte stoffer. I ender bar som bøvede stjerner i musikkulturen, og det er der vel ingen der ønsker.
Kunne man forlange en narkotikatest før musikerne går på scenen, og et krav om, at musik kun må udgives, hvis det er indspillet i narkotikafrit miljø?
Det ville nok blive lettere at få Trump til at virke intelligent, og det ville fa***** blive kedeligt.
De ølfrie festivals findes og trives måske lidt i det skjulte. De går under navnet bibelcamping.
Nu er jeg ikke længere helt enig.

Christina Stougaard Hansen

I alkymi traditionen brugte man alkohol til at trække sjælen ud af en genstand. Tankevækkende, når man ser på, hvor massivt et alkoholforbrug vi har i Danmark. Er det et udtryk for, at vi er bange for at møde vores sjæl?