Klumme

Vi sidder på Vestens fodboldstadion og jubler over oligarkernes tyverier

Oligarker, som har bygget deres formuer på at stjæle de fælles ressourcer i fattige lande, investerer deres penge i den rige verden, hvor de bliver hyldet som frelsere på de smukkeste fodboldstadion
Oligarker, som har bygget deres formuer på at stjæle de fælles ressourcer i fattige lande, investerer deres penge i den rige verden, hvor de bliver hyldet som frelsere på de smukkeste fodboldstadion

Manu Fernandez

19. august 2017

Den ekstremt voldelige bankrøver Bats har en programerklæring, han fremsiger for sin bande, hver gang de begår et væbnet røveri. Han siger omtrent sådan her:

»Det er vores penge, de har stjålet dem, lad os gå ind og tage dem tilbage.«

Banden gennemfører grandiøse bankrøverier, der som regel afsluttes med nedskydning af vagter, politifolk og de civile, som kommer i vejen.

Bats er en karakter i Edgar Wrights aktuelle film Baby Driver. Han er ikke nogen politisk teoretiker, men en paranoid, pralende kriminel, der myrder dem, han forhandler med, og forlænger forbrydelsens beruselse med kokain efter sine røverier. Han nyder det.

Og hans pointe er ikke, at røverne skal genskabe retfærdigheden i et samfund, hvor bankerne har stjålet almindelige menneskers penge. Hans opfattelse er, at samfundet er uretfærdigt og altid vil forblive uretfærdig. Alle pengene er allerede røvede, og ingen har moralsk ret til deres rigdom, så derfor er alt tilladt.

Den sociale orden er ifølge Bats sådan, at den retfærdige taber, den ordentlige bliver til grin, og den bedste tyv vinder.

Pengenes uretfærdighed

Bats er en psykopatisk forbryder og en suicidal misbruger. Men hans analyse af pengenes uretfærdighed er ikke vanvittig. Man kan undre sig over, at vi konfronteret med overvældende, demonstrativ rigdom ikke oftere spørger til det, som Bats har svaret: Er det deres egne penge? 

Vesten er således blevet scene for rigmænd fra Rusland og Mellemøsten, som ikke selv har skabt deres formuer. De har ofte taget ejendomsretten til fælles ressourcer og gjort dem til deres egne formuer. 

Russiske og arabiske borgere kunne godt se på dem og sige: »Det er vores penge, de har stjålet dem,« og man spørger sig selv, hvorfor de ikke tager dem tilbage. De kommunistiske forsøg på at ophæve den private ejendomsret var en historisk fiasko, som erstattede en klasse af velhavere med en klasse af undertrykkere, der i fællesskabets navn forvaltede de fælles ressourcer.

Men nu lever vi med den form for rigdom uden, at det udfordrer den sociale orden. Mansour bin Zayed Al Nahyan, som er vicepremierminister i De Forenede Arabiske Emirater og sidder i bestyrelser i adskillige olieselskaber, har købt den engelske fodboldklub Manchester City. Han har købt verdens måske dyreste træner, og har i det seneste transfervindue to gange i træk slået rekorden for indkøb af den dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Hvor Mourinho (t.h.) vil have et hold, der kan knokle modstanderne ned under græstæppet, søger Guardiola at opbygge et hold, der praktiserer lynhurtigt pasningsspil op af banen. Tiki-taka på engelsk.
Læs også

Det samme gør den russiske oligark Roman Abramovitj, som bruger hundreder af millioner på at købe spillere til sin britiske overklasseklub, Chelsea. Han etablerede sin rigdom som oliehandler i tiden efter kommunismens kollaps og beskyttede efter sigende sine privilegier med politiske bestikkelse.

Oligarker, som har bygget formuer på at tilegne sig den fælles ejendom i fattige lande, tager pengene med til den rige verden, hvor de underholder arbejderklassen og middelklassen på fodboldstadion i Vesten.

Tilskuerne sidder ikke rasende og råber, at de har stjålet pengene og gjort international fodbold til en hyldest af oligarker som klubbernes frelsere. Nej, oligarkerne sidder som præsidenter på tribunen og modtager i demokratiske stater folkets hyldest, når de køber nye stjerner til klubben.

Den globale kapitalismes aftryk

Det er altid lettest at få øje på de fremmede som tyvene. Men hvis man ser, hvordan den absolutte overklasse lønner sig selv i Vesten, afdækkes en mere raffineret form for oligarki. De, som sidder i toppen af finansessektoren, definerer så at sige de økonomiske værdier.

Afstanden mellem den gennemsnitlige administrerende direktør og den gennemsnitlige lønmodtager i Vesten er ifølge professor Robert J. Frank tidoblet siden 1970, så direktørerne tjener 400 gange mere. Det er ikke direkte tyveri af fælles ressourcer, men der er ingen synlig og forståelig sammenhæng mellem løn og bidrag til det fælles.

Den demonstrative rigdom afspejler i vores verden ikke, at man selv har skabt noget, som har gjort verden lettere, sjovere, mere effektiv, smukkere eller mere fornuftig. Den sammenhæng mellem rigdom og retfærdighed, som er en forudsætning for, at social ulighed kan forsvares, synes langsomt ophævet i den globale kapitalisme.

Og 10 år efter finanskrisen sidder vi med valget mellem Hugo Chavez’ overtagelse af de nationale værdier, som har skabt en nationale katastrofe i Venezuela, og en psykopatisk forbryder i en vidunderlig spillefilm, som siger nogenlunde sådan her:

»Det er mors smykker, de har taget. Det er vores penge. Lad os gå ind og røve dem tilbage«.

Rune Lykkeberg er chefredaktør på Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Kurt Nielsen
  • Jens Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Espen Bøgh
  • Slettet Bruger
  • Mads Berg
  • Peter Knap
  • Henning Kjær
  • Ejvind Larsen
Stig Bøg, Kurt Nielsen, Jens Pedersen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Espen Bøgh, Slettet Bruger, Mads Berg, Peter Knap, Henning Kjær og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gert Lindberg

Hmm, jeg kalder det tyveri når der sker en 10 dobling af afstanden i lønninger mellem en direktør og en gennemsnitlig lønmodtager.

Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Susanne Andersen, Espen Bøgh, Mads Berg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke jeg grundlæggende tænkte på samme måde som Bat, kunne jeg ikke sidde med god samvittighed lørdag morgen. Mit liv er baseret på overudnyttelse af verdens fornybare resurser. Jeg kan kun sidde med alt mit teknologiske grej, fordi jeg accepterer andre mennesker lever i yderste fattigdom og vi fremstille det eller dele af det på de mest usle vilkår og vores levevilkår generelt forringes.
Jo, de grimme oligarker er stygge, men de er en karaktur på det moderne samfund, for alle deres groteskheder er de drivende kræfter i samfundet, blot i en grotesk udgave. De er os selv set i et forhekset spejl.

Kurt Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt, Claus Schmidt, Hans Aagaard, Henrik Leffers, Ejvind Larsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Rune: "Den sammenhæng mellem rigdom og retfærdighed, som er en forudsætning for, at social ulighed kan forsvares.."
Jeg har lidt svært ved at se sammenhængen.
Skal lederen forstås sådan, at du er blevet revolutionær? Eller er du bare modstander af professionel sport?

vores vestlige samfund bygger på individet og den individuelle frihed til at maximere den enkeltes lykke eller følelse deraf. Det indebærer at der opstår forskelle på alle områder individer imellem. Skal der være grænser for individets uhæmmede selvudfoldelse og selvhævdelse? Bestemt. Samfundets anvendelse af magt er med til sikre at de grænser kan etableres i fællesskab og håndhæves af fællesskabet. Bliver den magt overladt til og anvendt af individer, har vi et problem. Der er desværre tegn i vores tid på at retten til at anvende vold overtages af individer til egne mål. Filmen Baby driver er vel et godt billede på den tendens, men det kan aldrig være den vej vi skal gå. Mafia tilstande vil blive resultatet. Samfundet skal holde fast på sin (ene)ret til magtanvendelse og det skal ske i fællesskabets interesse. Kun et demokrati kan sikre at det sker.

Trond Meiring

Jeg mener, at statens monopol på voldsanvendelse for det aller meste anvendes på destruktivt vis, i militæret, politiet, psykiatirien m.m. Er det så egentlig noget at holde fast på? I princippet, måske, men i realiteten? (Jeg mener heller ikke, at fri og uhindret voldsudøvelse af alle og enhver, er et bedre alternativ.)

Jens Pedersen

Niels-Simon Larsen, jeg husker - tror jeg nok - at du for år tilbage i en debat på Information.dk var meget opmærksom på Johanne Schmidt Nielsens personligt-politiske korrumpering, da hun, tilsyneladende uden at skænke hverken legitimerings- eller reklameværdierne en eneste tanke, drak Coca Cola ved en pressekonference.

Salige er de enfoldige, sagde herskabet - mens tjenere og andet pak forgæves kæmpede mod både håb og afhængighed. Og tak for påmindelsen.

Niels-Simon Larsen

Jens Pedersen: Godt husket og helt rigtigt. Vi har haft mange diskussioner om afstanden mellem idealer og virkelighed. I dag møder jeg veganerne, der er i stand til at sømme enhver ærlig, gammel idealist op på væggen. Så håber jeg ikke, at veganerne sidder og nyder det professionelle spil, der er financieret af de undertrykkende oliesheiker, men det skal der nok være nogle, der gør. I øvrigt værdsætter jeg Johanne.