Kommentar

Skat er eksistensgrundlaget for vestlig civilisation. Alligevel accepterer de borgerlige skatteunddragelse

Liberale svigter deres eget idégrundlag, når de stirrer sig blinde på gevinsterne ved skattely og ignorerer, at eksistensgrundlaget for den retsstat, deres forfædre byggede, smuldrer
29. august 2017

Det er utroligt, hvor mange undskyldninger højrefløjen kan finde på, når det voksende problem med multinationale selskaber, der undgår at betale skat, skal bortforklares. For nylig debatterede jeg spørgsmålet med Martin Ågerup, som er direktør i den liberale tænketank CEPOS (Deadline, 20. august).

Han mente, at de 190 mia. dollar, der på verdensplan er skjult i skattely, er et mindre beløb, fordi det ’kun’ udgør en procent af de samlede skatteindtægter.

I samme åndedrag dækker Ågerup over de to væsentligste årsager til, at diskussionen er vigtig: Dels er der ingen grund til at tro, at beløbet ikke vil vokse fremover, dels foregår langt størstedelen af skatteunddragelsen helt legalt.

Det sidste kalder Martin Ågerup og CEPOS for ’sund konkurrence’. Idéen er, at det er fint og godt, at landende indbyrdes forsøger at overbyde hinanden med smuthuller til skattebetaling, fordi det indfrier de borgerliges hede drømme om lavere skatter.

Selv har jeg meget svært ved at se det liberale i, at ressourcestærke virksomheder bruger deres lobbyapparat til at undgå skat via udenlandske skattehavne. På den måde cementerer de nemlig deres position på markedet, mens mindre virksomheder, der pligtskyldigt betaler deres skat, efterlades med en urimelig konkurrenceulempe.

Skattely i Europas midte

Denne sommer har det hollandske magasin De Correspondent dokumenteret, hvordan Holland er blevet det mest populære skatteparadis for amerikanske virksomheder. Træskonationen, som ellers på mange måder ligner Danmark, er mere populær blandt de multinationale virksomheder end selv stereotypiske skattelynationer som Bermuda og Caymanøerne. I 2015 gik mere end 15 procent af den samlede amerikanske kapital, som bliver dirigeret gennem udlandet med henblik på skatteunddragelse, gennem Holland.

Noget er gået fuldstændig galt i det internationale samarbejde, når en nation i Europas kerne kan toppe listen over lande, hvor virksomheder søger hen, når de skal dukke sig for skattebilletten.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det er såmænd helt legalt, for smuthullerne er en del af den hollandske skattelovgivning, som mange af de største selskabers lobbyister selv har været med til at formulere.

Helt konkret foregår det på den måde, at et selskab står for al sin produktion og virksomhedsførelse i ét land, men opretter en meget lille virksomhed i udlandet, som ejer alle rettighederne til produkterne. Sådan placerer de sig selv i et skattemæssigt ingenmandsland, som skattelynationernes lovgivning understøtter.

De selskaber, der gør brug af metoden – som tæller alt fra Nike til Heinz – vil naturligvis gerne nyde godt af den infrastruktur, sikkerhed og stabilitet, som andres skattebetaling sikrer dem. Derfor placerer de deres aktiver i sådanne lande, men smutter altså fra regningen, når den skal betales.

Uden skat, ingen stat

Problemet er alvorligt, og det er ufatteligt, at lige netop de borgerlige dækker over det. Det er nemlig eksistensgrundlaget for den vestlige civilisation, der er på spil.

Uden skat findes der ingen stater, og uden stater ville vores moderne samfund, med alle sine friheder, sin velfærd og sin beskyttelse af borgerne, være en saga blot.

Alligevel har de borgerlige travlt med bortforklaringer. En af dem, som man ofte hører, er, at almindelige mennesker også laver sort arbejde. Udover at det sjældent virker at vaske sig ren med andres skidt, viser dette argument, som Martin Ågerup også tog op af hatten forrige lørdag, at man har misforstået pointen.

Sort arbejde har været en del af samfundet i umindelige tider, men vi har netop lovgivet imod det og bekæmpet det for at holde det på et niveau, hvor det ikke underminerer selve vores samfundsmodel. Vi har ikke legaliseret det gennem kryptiske huller i lovgivningen og kaldt det sund konkurrence.

Kom ind i kampen, Ågerup

Hvis vi vil bevare vores levevis, som vi kender den, er vi som minimum nødt til at slå hårdt og konsekvent ned på decideret skattesnyd. Men vi må og skal også indgå internationale aftaler, der gør op med den legale skatteunddragelse, som selv stater i Europas hjerte altså konkurrerer med hinanden på.

Andelen af selskaber, der gør brug af disse metoder på verdensplan, vokser nemlig støt. Det skyldes, at flere og flere virksomheder ser det som en nødvendighed for at konkurrere. Sidste år afslørede den britiske avis The Guardian, at andelen af ejendomme i London, der var registreret i skattely, steg med næsten ti procent på det samme antal måneder. Tendensen er ikke til at tage fejl af.

Kampen for at fastholde staternes basale evner til at opkræve skat burde kunne forene os på tværs af de politiske fløje. Det er ærgerligt, at løftet om lavere skatter blænder Martin Ågerup og CEPOS for, hvad der faktisk er på spil.

Lisbeth Bech Poulsen er finansordfører for Socialistisk Folkeparti

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Ethelfeld
  • Henning Kjær
  • Carsten Svendsen
  • Oluf Husted
  • Lise Lotte Rahbek
Torben Ethelfeld, Henning Kjær, Carsten Svendsen, Oluf Husted og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle redaktioner (og deres journalister) anmodes om at offentligegøre offentligt omtalte firmaers skatteforhold, som en nødvendig tilføjelse, senest altså Mærsk's Olie & Gas's forretninger, samt Kvotekongernes ditto.

Folketinget bør straks genindføre "Åbne Skattebøger" for samtlige danskere, som vi havde det indtil sidst i 1950'erne og som danske virksomheder nu har haft i ca. fem år.

Det vil straks virke forebyggende og begrænse "Sort Arbejde", samt afsløre manglende ligeløn.

Niels Duus Nielsen

"...det er ufatteligt, at lige netop de borgerlige dækker over det..."

Hvorfor det? At borgerlige siger et og gør noget andet er da ikke noget nyt - at jeg ikke må arbejde sort, mens Coca Cola godt må, er da indbegrebet af borgerlig dobbeltmoral. Martin Ågerup er jo netop ansat til at fordreje virkeligheden, så den passer med de velhavendes ønsker, hvorfor han og Cepos jo kan siges at have produceret fake news i mange, mange år, helt tilbage fra dengang, vi endnu ikke kendte begrebet, men bare kaldte det løgn og propaganda.

Det virkelig ufattelige er da, at så mange mennesker stemmer borgerligt. Kan de små formuer, som danske borgere bestikkes med via boliglovgivninge,n virkelig få folk til helt at opgive enhver form for logik og anstændighed?

Mads Kjærgård, Martin Madsen, Toke Andersen, Christian Lucas, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Deadline er styret af toppen af DR. Topchefernes indtægterne ligger vel på over 2 millioner. Disse mennesker tilhører overklassen, derfor er Cepos med i programmet. De rige sørger for at lobbyfirmaer får medietid, så de kan føre krig imod velfærdsstaten. Regeringens politiske arbejde for mindre velfærd bygger på et særdeles grundigt arbejde gennemført for partiet Venstre af et hold ihærdige lobbyfirmaer, med tilknytning af ultraliberale politiske aktivister.

Hvis du vil vide hvordan lobbyfirmaer manipulerer, så se dokumentaren "Merchants of Doubt", som er en meget underholdende dokumentar om de korrupte klimabenægtere, der er samtidigt en historisk gennemgang af hvordan The Tobaco Industry betalte lobbyister for at forvrænge den offentlige debat angående om cigaretter medførte cancer, sjovt nok var det ofte de samme personer som var gennemgående benægtere.

Alternativt kan man selv læse om skatteunddragelse og ulighed: http://www.taxjustice.net/category/reports/ Multinationale firmaer flytter 25 % af deres profit til skattely.

http://www.taxjustice.net/scaleBEPS/ Anslået $ 660 mia. af virksomheders overskud blev flyttet i 2012 - eller mere end en fjerdedel af amerikanske multinationale bruttoprofit. Denne sum svarer til 0,9% af verdens BNP.

http://www.taxjustice.net/2017/03/22/new-estimates-tax-avoidance-multina... Mens denne globale sum er mere forsigtig end IMF-forskernes $ 600 milliarder estimat, er fordeling også anderledes.Tabene vurderes nu at være endnu mere intense i lavindkomstlande i forhold til BNP.

https://blogs.oxfam.org/en/blogs/17-02-21-its-not-really-about-oxfams-sh... Oxfams seneste vurdering af det voksende globale kløft mellem de rige og de fattige er chokerende: 8 mennesker har nu lige så megen rigdom som de fattigste 3,6 milliarder mennesker.