Kommentar

Styrke er ikke kun forbeholdt danske kvinder

Som datter af en danskgift thailandsk kvinde er debatten om René Fredensborgs filippinske kæreste for mig et smerteligt bevis på, at danskerne er fyldt med fordomme om sydøstasiatiske kvinder
3. august 2017

René Fredensborg skrev for nylig et tåkrummende indlæg om onde feminister, der vil opfatte hans filippinske kæreste, Shine, som »købt, solgt eller undertrykt«, og om danske kvinders generelle manglende omsorg, der åbenbart udløber efter forelskelsesfasen.

I teksten nævner han, at hans kæreste ikke er som »de andre«. For Fredensborgs kæreste er sygeplejerske og taler engelsk og har ikke taget ham for pengenes skyld.

Det er en ofte anvendt respons på de fordomme, danske mænd møder, når de indleder et forhold til en sydøstasiatisk kvinde, og i det ligger der en moralsk fordømmelse af alle de andre dansk-sydøstasiatiske par, der jo bare gør det for pengene. Næh, Fredensborg understreger, at den kreative klasse skam gør det ægte og særligt.

På trods af, hvor uenig jeg er med Fredensborg, rørte hans indlæg mig alligevel.

For jeg forstår udmærket, hvorfor han valgte at forsvare sig på den måde. Som datter af en danskgift thailandsk kvinde, mindede det mig om alle de gange, jeg ude i byen kalder min stedfar for ’far’, i stedet for at kalde ham Lars, som jeg plejer. For at beskytte mig selv mod de blikke, der ellers ville falde på mig, når jeg som ung sydøstasiatisk kvinde går rundt sammen med en ældre hvid mand.

For de blikke gør ondt på en måde, jeg end ikke formår at beskrive. Bare det at tænke på de blikke, jeg har modtaget, når jeg i offentligheden har givet min far et kram – folks fordømmende blikke, deres vrængende læber, som de tror, jeg ikke ser, gør ondt.

Magtforhold

Som modsvar til Fredensborgs indlæg skrev mange, at René Fredensborg åbenbart ikke kan håndtere en stærk kvinde. En dansk kvinde. For styrke er selvfølgelig forbeholdt den danske kvinde. Sydøstasiatiske kvinder kan man jo ’bare’ købe sig til. Underforstået: Danske kvinder er stærke og finder sig ikke i pis, sydøstasiatiske kvinder er nogle underdanige stakler, der finder sig i alt – også at vaske beskidte underbukser.

Fordommene om, at sydøstasiatiske kvinder er nogle stakler, der enten er købt, solgt eller på en eller anden måde er betalt for, findes overalt i Danmark. I alle samfundslag. At insinuere at problemet kun foregår blandt den skare af feminister, der ikke kan se ud over egen næsetip, som Fredensborg gør, løser ikke spor.

Ja, der kan være økonomisk ulighed, og det kan give konflikter i forholdet mellem en sydøstasiatisk kvinde, der lige er ankommet til Danmark, og en dansk mand. Det kan også for nogle kvinder betyde, at de er bange for at blive sendt hjem, hvis de bliver skilt. Men det er ikke en situation, kvinderne blot passivt affinder sig med. Sydøstasiatiske kvinder er nogle af de kvinder, der kommer hurtigst på arbejdsmarkedet for netop ikke at være afhængig af mandens penge.

Og hvilken ret har hvide kvinder til at dømme, hvis en sydøstasiatisk kvinde skulle vælge at gå hjemme og passe hus og børn i Danmark forsørget af sin mand, hvis hun har arbejdet hårdt i sit hjemland hele sit liv?

Magtforhold i dansk-sydøstasiatiske forhold drejer sig ikke kun om, hvem der har pengene. Vi er nødt til at tage højde for kompleksiteterne, hvis vi skal videre i debatten.

Som antropolog og migrationsforsker Sine Plambech skrev til mig i en kommentar om Fredensborgs indlæg og postyret omkring det: »Det var ligesom, da Jørgen Leth skrev om kokkens datter. Ingen skrev om, hvem hun var, hvad hun tænkte, og at hun havde taget et valg om at være sammen med ham. Han var bare klam, og hun var et offer.«

Fordommene

Plambechs og andres omfattende forskning i kvinders migration har vist, at selv om sydøstasiatiske kvinders valg af europæiske mænd for nogle også har en økonomisk årsag, så er det kvinder med handlekraft, der tager aktive valg omkring deres liv og familier og ikke ser sig selv som undertrykte og passive oppassere. Men på trods af hvad forskning viser, bliver folk ved med at rable løs med løse påstande, fortolkninger, meninger og fordomme – og gør sig til dommer over andres menneskers private valg.

Så kære danskere, når I påstår, at danske kvinder er stærke i modsætning til sydøstasiatiske kvinder, er I med til at legitimere de fordomme, der i forvejen findes om os sydøastasiatiske kvinder. Jeg ville ønske, at I ville læse, tænke og reflektere over, hvad I skriver.

Jeg er led og ked af, hvordan det altid udspiller sig, når vi sydøstasiatiske kvinder er oppe og vende i medierne. Det er altid det samme, om og om igen. Folk taler om os, men hen over hovedet på os. Folk er ligeglade med, hvad vi har at sige. For hvorfor tage stilling til os og til den rådne diskurs om os, som begge fløje er med til at holde i live, når man bare kan snakke hen over hovedet på os? Hvorfor tage stilling til, at I er med til at legitimere de fordomme, der i forvejen findes om os, når I bare kan brygge videre på det?

Det er ikke jer, der skal leve med fordommene.

Det er ikke jer, der oplever at blive stemplet som ’købekone’, ’thailuder’, mindre selvstændige end danske kvinder, eller som nogle, der enten er købt, solgt eller på den ene eller anden måde er betalt for.

Men det skal vi.

Aphinya Jatuparisakul er studerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Thomas Olsen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Torsten Jacobsen
June Beltoft, Thomas Olsen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er et komplekst spørgsmål - og ligesom i andre lignende diskussioner handler det om danskernes indbyrdes interessekamp: nogen finder måder til at omgå andres hårdttilkæmpede rettigheder. De danske kvinder kan opleve, at mændene ikke vil acceptere deres lighed, men vælger udenlandske partnere med en mere konservativ opfattelse af familien - hvilket ikke behøver at indebære en 50er-model, men måske bare betyder, at statuskampen er skruet ned.

Lise Lotte Rahbek

Asiatiske kvinder er ydmyge og nemme. Vestlige mænd er nogle egoistiske røvhuller, som køber kvinder og lugter af sved. Sorte mænd har store tissemænd. Asiatiske mænd har små tissemænd, men er også nogle egoistiske røvhuller. Vestlige kvinder er nogle hysteriske, magtliderlige møgkællinger.

Er der flere fordomme, som trænger til at blive pudset af her i agurkeårstiden?

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hanne Ribens, June Beltoft, Rikke Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nu har jeg langt om længe fået sat mig grundigt ind i baggrunden for denne meget vigtige sag. Og jeg må sige to ting:

(1) Manden har jo ret. Kvinder kan være nogle forfærdelige kontrolfreaks.

(2) Kvinden har jo ret. Mænd kan være nogle virkelig store drengerøve.

Så spørgsmålet er ikke, hvem der har ret, men hvem der har mest ret. Selv har jeg altid været en drengerøv, og det har ingen kontrolfreak kunnet ændre på. Så måske skal vi bare lære at give hinanden lidt plads?

René Arestrup, Flemming Berger, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Aphinya Jatuparisakul, jeg reagerer mere på René Fredensborgs stupide holdninger til kvinder generelt, som jeg synes bliver vældig godt illustreret ved, at René Fredensborgs overhovedet kan finde på at udstille sin fremtidige kone/kvinde offentligt. Man udstiller ikke en person, man respekterer og elsker, offentligt, og det viser mig, at René Fredensborgs betragter Shine som en ting og ikke som et menneske. Og dét er problemet.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Mette Poulsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Tak til Aphinya Jatuparisakul for en præcis analyse af fordomme hos danskere i almindelighed, og visse kvinder i særdeleshed.
Vort samfund bliver fattigere på emotioner og erstattes af målbare egenskaber.
Fredensborg er forelsket, han skryder sit held og sin kærlighed ud. Det er provokerende for mange kærligheds fattige danskere, og så titter smålighed og fordommene frem.
Tillykke Fredensborg med kærligheden, må den vare for altid :)))

Søren Jacobsen

Sydøst asiatiske kvinder er skabt til kærlighed, hvide kvinder til at hakke roer. Det ses aller tydeligst på fødselsraterne. Det kan ingen af dem jo gøre for.

Kære alle.

Rene Fredensborg skriver selv her på kommunikatationsforum.dk om sin oplevelse af det her:

Han skriver bl.a. det her:

"Medmindre altså du som dansk mand drager mod Sydøstasien, hvor pigerne er feminine og omsorgsfulde og selvopofrende, for så overtræder du grænsen for god smag og savoir-faire."

Og her er det helt klart og tydeligt for mig - og derfor vel også for alle andre? - at Rene Fredensborg aldeles ikke formår at håndtere, eller danne parforhold med en ligestillet, ligeværdig dansk kvinde, men vil have en en kvinde, der ofrer sig selv for ham! Og som ikke tænker på andet end hvor omsorgsfuld, hun kan være overfor netop ham!

Se f.eks. det her citat:

" Set fra en dansk mands perspektiv gad vi også godt prøve dét der; altså den der særlige omsorg, de feminine dyder og ikke mindst den klare fordeling af kønsroller. Men vurderet med et dansk kvindeblik, så er den danske mand en klam stodder, når han drager østpå på den facon. Altså, godt det IKKE er den danske kvinde, der skal gifte sig med sådan en gammel gris. Selv jeg, på blot 45 år, er en gammel gris, forstås."

Altså en opfattelse, en dybt reaktionær opfattelse, og måske også ligefrem en neo-kolonialistisk? opfattelse af, hvordan kvinder fra Østasien er, om det så er kvinder fra Thailand eller fra Filippinerne, vi taler om!

Her er hvad manden går ind for:

"Jeg tror på det traditionelle kønsrollemønster, de tydelige roller, mand og kvinde, hvor ingen bliver undertrykt, og man løfter hinanden. Jeg tror på et VI. Det er, hvad jeg har lært. Og blev bekræftet igen i den her uge. Feminisme er ikke ligestilling, det er kvinden først. Og det fungerer lige så lidt som manden først. Så lad os kalde det parisme fra nu af. Par-isme!"

For mig at se er det her aldeles ikke ligestilling, eller ligeværdighed - det er en vej, der fører lukt ind i det patriarkalske samfund, hvor Manden bestemmer alt, og hvor Mandens ord er lov, og hvor kvinden intet bestemmer overhovedet, men netop er afhængig af Manden! Netop fordi han har en eller anden reaktionær forestilling om, hvilke roller, manden og kvinden skal have - baseret i en nostalgisk fiktiv forestilling, tankeformer, om hvordan mænd og kvinder opførte sig overfor hinanden i 1957!